1.8.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 206/20
RÅDETS FORORDNING (EU) 2015/1328
af 31. juli 2015
om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 215,
under henvisning til Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP ,
under henvisning til fælles forslag fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Rådets forordning (EU) nr. 267/2012 giver foranstaltningerne i afgørelse 2010/413/FUSP virkning.
(2) Den 31. juli 2015 vedtog Rådet afgørelse (FUSP) 2015/1337 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP med henblik på forlængelse frem til den 14. januar 2016 af den undtagelse, der er omhandlet i artikel 20, stk. 14, vedrørende handlinger og overførsler, der foretages med hensyn til enheder opført på listen, for så vidt de er nødvendige til opfyldelsen af forpligtelser i henhold til kontrakter, der er indgået inden den 23. januar 2012, eller i henhold til tilknyttede kontrakter, der er nødvendige for opfyldelsen af sådanne forpligtelser, hvor levering af iransk råolie og iranske olieprodukter eller indtægterne fra levering af disse produkter sker med henblik på godtgørelse af udestående beløb vedrørende kontrakter, der er indgået inden den 23. januar 2012, til personer eller enheder i medlemsstaternes områder eller under deres jurisdiktion, hvor disse kontrakter specifikt foreskriver sådanne godtgørelser.
(3) Denne foranstaltning hører under anvendelsesområdet for traktaten, og det er derfor nødvendigt at indføre forskrifter på EU-plan for at gennemføre den, navnlig for at sikre, at de økonomiske aktører i alle medlemsstaterne anvender den på samme måde.
(4) Forordning (EU) nr. 267/2012 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: