Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/1295 af 27. juli 2015 om godkendelse af aktivstoffet sulfoxaflor, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst))
Aktivstoffet sulfoxaflor, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
| Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for godkendelsen | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|
| Sulfoxaflor CAS-nr.: 946578-00-3 CIPAC-nr.: 820 | [methyl(oxo){1-[6-(trifluormethyl)-3-pyridyl]ethyl}-λ6-sulfanyliden]cyanamid | ≥ 950 g/kg | 18. august 2015 | 18. august 2025 | ►M1 Må kun tillades anvendt i permanente væksthuse. Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om sulfoxaflor, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 29. maj 2015 og ajourført den 28. januar 2022. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på risikoen for bier og humlebier, der frigives til bestøvning, når produkter, der indeholder stoffet, anvendes i væksthuse. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. ◄ |
| (1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation. |
BILAG II
I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:
| Nummer | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for godkendelsen | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »88 | Sulfoxaflor CAS-nr.: 946578-00-3 CIPAC-nr.: 820 | [methyl(oxo){1-[6-(trifluormethyl)-3-pyridyl]ethyl}-λ6-sulfanyliden]cyanamid | ≥ 950 g/kg | 18. august 2015 | 18. august 2025 | Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om sulfoxaflor, særlig tillæg I og II. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på: a) risikoen for bier og leddyr, der ikke er målarter b) risikoen for bier og humlebier, der er sat ud til bestøvning, når stoffet anvendes i drivhuse. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren skal fremlægge bekræftende oplysninger om: a) risikoen for honningbier via forskellige eksponeringsveje, især nektar, pollen, dråbedannelse og støv b) risikoen for honningbier, der fouragerer i nektar eller pollen i efterfølgende afgrøder og blomstrende ukrudt c) risikoen for andre bestøvere end honningbier d) risikoen for biyngel. Ansøgeren skal fremlægge disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 18. august 2017.« |
| (*1) Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation. |