Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) 2015/1588 af 13. juli 2015 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (kodifikation) (EØS-relevant tekst))
1. Kommissionen kan ved forordninger vedtaget i overensstemmelse med proceduren i nærværende forordnings artikel 8 og i overensstemmelse med artikel 107 i TEUF erklære, at følgende former for støtte er forenelige med det indre marked og ikke omfattet af underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF:
a) støtte til:
i) små og mellemstore virksomheder
ii) forskning, udvikling og innovation
iii) miljøbeskyttelse
iv) beskæftigelse og uddannelse
v) kultur og bevarelse af kulturarven
vi) kompensation for skader forårsaget af naturkatastrofer
vii) kompensation for skader forårsaget af visse ugunstige vejrsituationer inden for fiskerisektoren
viii) skovbrug
ix) fremme af produkter i fødevaresektoren, der ikke er opført i bilag I til TEUF
x) bevarelse af havets og ferskvandsområdernes biologiske ressourcer
xi) sport
xii) beboere i afsidesliggende områder til transportformål, når støtten er af social karakter og ydes uden forskelsbehandling med hensyn til transportselskab
xiii) basal bredbåndsinfrastruktur, små individuelle infrastrukturforanstaltninger vedrørende næstegenerationsnetadgang, bredbåndsrelateret bygge- og anlægsarbejde og passiv bredbåndsinfrastruktur i områder, hvor der enten ikke findes en sådan infrastruktur, eller hvor det ikke er sandsynligt, at der udvikles en sådan infrastruktur i nær fremtid
xiv) infrastruktur til støtte af de mål, der er anført i nærværende stykkes nr. i)-xiii) samt litra b) og til støtte for andre mål af fælles interesse, navnlig Europa 2020-målene
b) støtte tildelt i overensstemmelse med det kort, Kommissionen har godkendt for tildeling af regional støtte i hver medlemsstat.
2. Forordningerne omhandlet i stk. 1 skal for hver enkelt støttekategori indeholde angivelse af:
a) støttens formål
b) kategorierne af støtteberettigede
c) lofter fastsat enten som støtteintensitet i forhold til samtlige støtteberettigede omkostninger eller som maksimale støttebeløb eller, for visse typer støtte, hvor det kan være svært at identificere støtteintensiteten eller støttebeløbet præcist, navnlig finansieringstekniske instrumenter eller risikokapitalinvesteringer eller lignende, som maksimalt offentligt støtteniveau i eller forbundet med den pågældende foranstaltning, uanset hvordan de pågældende foranstaltninger betegnes i lyset af artikel 107, stk. 1, i TEUF
d) betingelserne for kumulering af støtte
e) tilsynsvilkårene, jf. artikel 3.
3. Herudover kan forordningerne omhandlet i stk. 1 navnlig:
a) fastsætte lofter eller andre betingelser for underretning om individuelle støttetildelinger
b) udelukke visse sektorer fra deres anvendelsesområde
c) indføre yderligere betingelser for forenelighed, som gælder for støtte, der fritages i medfør af sådanne forordninger.
1. Kommissionen kan ved en forordning vedtaget i overensstemmelse med proceduren i denne forordnings artikel 8 beslutte, at en støttetildeling på baggrund af det indre markeds udvikling og funktion ikke opfylder alle kriterierne i artikel 107, stk. 1, i TEUF og derfor er fritaget for underretningspligten i artikel 108, stk. 3, i TEUF, forudsat at støtten til den samme virksomhed i en given periode ikke overstiger et bestemt fast beløb.
2. Medlemsstaterne forelægger på Kommissionens opfordring til enhver tid alle ønskede supplerende oplysninger om støtte, der er fritaget i medfør af stk. 1.
1. Ved vedtagelsen af forordninger i henhold til artikel 1 skal Kommissionen give medlemsstaterne detaljerede regler for at sikre gennemsigtighed i og tilsyn med den støtte, der er fritaget for underretning i overensstemmelse med sådanne forordninger. Sådanne regler omfatter navnlig de forpligtelser, der er fastsat i stk. 2, 3 og 4.
2. Ved iværksættelsen af støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger, der ikke er omfattet af en ordning, der er blevet fritaget i henhold til forordninger omhandlet i artikel 1, stk. 1, sender medlemsstaterne Kommissionen et resumé af oplysningerne om sådanne støtteordninger eller individuelle støtteforanstaltninger til offentliggørelse på Kommissionens websted.
3. Medlemsstaterne registrerer og lagrer alle oplysninger om anvendelsen af gruppefritagelserne. Hvis Kommissionen får kendskab til forhold, der rejser tvivl om, hvorvidt en fritagelsesforordning anvendes forskriftsmæssigt, forelægger medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, den finder nødvendige for at vurdere, om en støtte er i overensstemmelse med den pågældende forordning.
4. Medlemsstaterne forelægger mindst en gang om året Kommissionen en rapport om anvendelsen af gruppefritagelserne i overensstemmelse med Kommissionens specifikke krav, helst i elektronisk form. Kommissionen stiller disse rapporter til rådighed for alle medlemsstaterne. En gang om året drøftes og evalueres rapporterne i udvalget omhandlet i artikel 7.
1. Forordninger vedtaget i henhold til artikel 1 og 2 anvendes i en bestemt periode. Støtte, som er fritaget i henhold til en forordning vedtaget i henhold til artikel 1 og 2, er fritaget i forordningens gyldighedsperiode samt i gyldighedsperioden for den overgangsperiode, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 3.
2. Forordninger vedtaget i henhold til artikel 1 og 2 kan ophæves eller ændres, når situationen har ændret sig med hensyn til et vigtigt forhold, der lå til grund for vedtagelsen, eller når det indre markeds gradvise udvikling eller funktion kræver det. I så fald fastsætter den nye forordning en overgangsperiode på seks måneder for tilpasningen af den støtte, der var omfattet af den tidligere forordning.
3. Forordninger vedtaget i henhold til artikel 1 og 2 foreskriver en periode som omhandlet i nærværende artikels stk. 2 for det tilfælde, hvor de ikke forlænges, når de udløber.
Kommissionen forelægger hvert femte år Europa-Parlamentet og Rådet en beretning om, hvordan denne forordning fungerer. Et udkast til beretning forelægges til behandling i udvalget omhandlet i artikel 7.
Når Kommissionen har til hensigt at vedtage en forordning, offentliggør den et udkast for at give alle interesserede personer og organisationer lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist, som Kommissionen fastsætter, men som under ingen omstændigheder må være mindre end en måned.
Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte (»udvalget«) oprettes. Det består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant fra Kommissionen som formand.
1. Kommissionen hører udvalget:
a) samtidig med at den offentliggør et udkast til forordning i overensstemmelse med artikel 6
b) inden den vedtager en forordning.
2. Kommissionen hører udvalget på et møde, som Kommissionen indkalder til. De udkast og dokumenter, der skal behandles, udsendes sammen med indkaldelsen og kan offentliggøres på Kommissionens websted. Mødet finder tidligst sted to måneder efter mødeindkaldelsen.
Denne frist kan afkortes for de høringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), samt i hastetilfælde, og når der blot er tale om at forlænge en forordning.
3. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster, i givet fald ved afstemning.
4. Udtalelsen optages i mødeprotokollen. Derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indføres i mødeprotokollen. Udvalget kan henstille, at udtalelsen offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
5. Kommissionen tager størst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.
Forordning (EF) nr. 994/98 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2015.
Udtalelse af 29.4.2015 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske unions funktionsmåde på visse former for horisontal statsstøtte (EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1).
Se bilag I.
Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 af 27. juli 2006 om Den Europæiske Fiskerifond (EUT L 223 af 15.8.2006, s. 1).
Meddelelse fra Kommissionen — EU-retningslinjer for statsstøttereglernes anvendelse i forbindelse med hurtig etablering af bredbåndsnet (EUT C 25 af 26.1.2013, s. 1).
Domstolens dom af 24. juli 2003 i sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg mod Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, Sml. 2003 I, s. 7747.
Rådets henstilling 2010/410/EU af 13. juli 2010 om overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (EUT L 191 af 23.7.2010, s. 28) og Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 308 af 24.11.2010, s. 46).
| Rådets forordning (EF) nr. 994/98 | (EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1) |
|---|---|
| Rådets forordning (EU) nr. 733/2013 | (EUT L 204 af 31.7.2013, s. 11) |
| Forordning (EF) nr. 994/98 | Nærværende forordning |
|---|---|
| Artikel 1-8 | Artikel 1-8 |
| — | Artikel 9 |
| Artikel 9 | Artikel 10 |
| — | Bilag I |
| — | Bilag II |