4.7.2015 DA Den Europæiske Unions Tidende L 175/8
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/1079
af 3. juli 2015
om ændring af forordning (EU) nr. 37/2010 for så vidt angår stoffet hexaflumuron
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 470/2009 af 6. maj 2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 , særlig artikel 14 sammenholdt med artikel 17,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 470/2009 fastsættes en maksimalgrænseværdi for restkoncentrationer (herefter benævnt »MRL«) af farmakologisk virksomme stoffer, som i Den Europæiske Union er bestemt til anvendelse i veterinærlægemidler til dyr bestemt til fødevareproduktion eller i biocidholdige produkter, der anvendes i husdyrbrug, ved forordning.
(2) Tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 37/2010 indeholder en liste over farmakologisk virksomme stoffer og disses klassifikation med hensyn til MRL'er i animalske fødevarer.
(3) Hexaflumuron er endnu ikke opført i denne tabel.
(4) En ansøgning om fastsættelse af MRL'er for stoffet hexaflumuron i fisk er blevet indgivet til Det Europæiske Lægemiddelagentur (herefter benævnt »EMA«).
(5) På baggrund af udtalelse fra Udvalget for Veterinærlægemidler har EMA anbefalet at fastsætte maksimalgrænseværdier for hexaflumuron for fisk, der finder anvendelse på muskel og skind i naturligt forhold.
(6) Ifølge artikel 5 i forordning (EF) nr. 470/2009 skal EMA overveje at anvende maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en bestemt fødevare i forbindelse med en anden fødevare hidrørende fra samme art, eller maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer, som er fastsat for et farmakologisk virksomt stof i en eller flere arter i forbindelse med andre arter.
(7) På grund af det mere begrænsede stofskifte hos fisk end hos pattedyr og fuglearter har EMA konkluderet, at grænseværdierne for hexaflumuron ikke kan ekstrapoleres fra fisk til andre arter bestemt til fødevareproduktion.
(8) Tabel 1 i bilaget til forordning (EU) nr. 37/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(9) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
