Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) 2015/878 om ændring af forordning (EU) nr. 1352/2014 for så vidt angår restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen)
I forordning (EU) nr. 1352/2014 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 1 tilføjes følgende litra:
»j) »teknisk bistand«: enhver form for teknisk støtte i forbindelse med reparation, udvikling, fremstilling, samling, prøvning, vedligeholdelse eller enhver anden form for teknisk tjeneste uanset om støtten ydes i form af f.eks. instruktion, rådgivning, oplæring, overførsel af viden om drift og færdigheder heri eller konsulentydelser, herunder mundtlig bistand.«
2) Følgende artikel tilføjes:
»Artikel 1a
Det er forbudt:
a) at yde teknisk bistand i tilknytning til militære aktiviteter og levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af våben og af alle typer materiel i tilknytning hertil, herunder våben og ammunition, militærkøretøjer og -udstyr, paramilitært udstyr samt reservedele hertil direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag 1
b) at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand i tilknytning til militære aktiviteter, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring såvel som forsikring eller genforsikring, ved salg, levering, overførsel eller eksport af våben og materiel i tilknytning hertil eller ved ydelse af dertil knyttet teknisk bistand direkte eller indirekte til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der er opført på listen i bilag 1.«
3) I artikel 3, stk. 1, tilføjes følgende litra:
»d) handlinger, som er i strid med den våbenembargo, der blev indført ved artikel 1 i afgørelse 2014/932/FUSP, eller som hindrer levering af humanitær bistand til Yemen eller hindrer adgang til eller fordeling af humanitær bistand i Yemen.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 8. juni 2015.
EUT L 365 af 19.12.2014, s. 147.
Rådets forordning (EU) nr. 1352/2014 af 18. december 2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (EUT L 365 af 19.12.2014, s. 60).
Rådets afgørelse (FUSP) 2015/882 af 8. juni 2015 om ændring af afgørelse 2014/932/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Yemen (se side 11 i denne EUT).