Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/583 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 for så vidt angår udgiftsanmeldelser for programmerne for udvikling af landdistrikterne samt åbenhed)
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 22, stk. 2, andet afsnit, affattes således:
»Alle udgifter betalt af betalingsorganerne til støttemodtagerne i overensstemmelse med artikel 65, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1303/2013 indtil udgangen af den sidste periode, som er angivet i denne artikels første afsnit, forud for godkendelsen af et program for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 6 i forordning (EU) nr. 1305/2013, afholdes dog på medlemsstaternes ansvar og anmeldes til Kommissionen i den første udgiftsanmeldelse efter vedtagelsen af dette program. Samme regel finder tilsvarende anvendelse, hvis der er foretaget en ændring af et program for udvikling af landdistrikterne, jf. artikel 11 i forordning (EU) nr. 1305/2013, undtagen for så vidt angår tilpasning af finansieringsplaner som omhandlet i artikel 23, stk. 2, i nærværende forordning.«
2) Artikel 63, andet afsnit, affattes således:
»Forordning (EF) nr. 259/2008 finder dog fortsat anvendelse på betalinger vedrørende regnskabsårene 2012 og 2013. Uanset artikel 3, stk. 3, i nævnte forordning skal oplysningerne i samme artikel forblive tilgængelige på netstedet indtil den 31. maj 2015, eller indtil oplysningerne om betalingerne for regnskabsåret 2014 offentliggøres i overensstemmelse med artikel 59, stk. 2, i nærværende forordning.«
3) I bilag XIII indsættes følgende punkt 9:
»9. Støtteordningerne ifølge bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009.«
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. april 2015.
EUT L 347 af 20.12.2013, s. 549.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 908/2014 af 6. august 2014 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, økonomisk forvaltning, regnskabsafslutning, regler om kontroller, sikkerhedsstillelse og åbenhed (EUT L 255 af 28.8.2014, s. 59).
Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 af 17. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landsbrugspolitik og om ophævelse af Rådet forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådet forordning (EF) nr. 73/2009 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 608).
Kommissionens forordning (EF) nr. 259/2008 af 18. marts 2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 for så vidt angår offentliggørelsen af oplysninger om modtagerne af midler fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 28).