Direktiv
Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union
1. En kontrakt, der tildeles af en ordregivende myndighed til en anden privatretlig eller offentligretlig juridisk person, er ikke omfattet af dette direktiv, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Den ordregivende myndighed udøver en kontrol over den juridiske person, som svarer til den, som myndigheden udøver over sine egne tjenestegrene.
b)
Mere end 80 % af den kontrollerede juridiske persons aktiviteter varetages i form af udførelse af opgaver, som den kontrollerende ordregivende myndighed eller andre juridiske personer, der kontrolleres af den ordregivende myndighed, har overdraget den.
c)
Der er ingen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
En ordregivende myndighed anses for at udøve kontrol over en juridisk person, som svarer til den, som myndigheden udøver over sine egne tjenestegrene som defineret i første afsnit, litra a), når den har bestemmende indflydelse på både strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person. Sådan kontrol kan også udøves af en anden juridisk person, som selv kontrolleres på samme måde af den ordregivende myndighed.
2. Stk. 1 gælder også, når en kontrolleret person, som er en ordregivende myndighed, tildeler en kontrakt til sin kontrollerende ordregivende myndighed eller til en anden juridisk person, der kontrolleres af den samme ordregivende myndighed, såfremt der ikke er nogen direkte privat kapitalandel i den juridiske person, som den offentlige kontrakt tildeles, med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet ved nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
3. En ordregivende myndighed, der ikke udøver kontrol som defineret i stk. 1 over en privatretlig eller offentligretlig juridisk person, kan alligevel tildele denne juridiske person en kontrakt uden at anvende dette direktiv, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Den ordregivende myndighed udøver sammen med andre ordregivende myndigheder en kontrol over denne juridiske person, som svarer til den, som de udøver over deres egne tjenestegrene
b)
Mere end 80 % af den juridiske persons aktiviteter varetages i form af udførelse af opgaver, som de kontrollerende ordregivende myndigheder eller andre juridiske personer, der kontrolleres af de samme ordregivende myndigheder, har overdraget den, og
c)
Der er ingen direkte privat kapitalandel i den kontrollerede juridiske person med undtagelse af ikkekontrollerende eller ikkeblokerende former for private kapitalandele krævet i henhold til nationale lovbestemmelser, jf. traktaterne, som ikke udøver en afgørende indflydelse på den kontrollerede juridiske person.
Med hensyn til første afsnit, litra a), anses ordregivende myndigheder for sammen at udøve kontrol over en juridisk person, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
i)
Den kontrollerede juridiske persons beslutningstagende organer er sammensat af repræsentanter for alle de deltagende ordregivende myndigheder. De enkelte repræsentanter kan repræsentere flere af eller alle de deltagende ordregivende myndigheder
ii)
De ordregivende myndigheder kan sammen udøve bestemmende indflydelse over de strategiske målsætninger og væsentlige beslutninger, der træffes af den kontrollerede juridiske person, og
iii)
Den kontrollerede juridiske person forfølger ikke en interesse, der er i modstrid med de kontrollerende ordregivende myndigheders interesser.
4. En kontrakt indgået udelukkende mellem to eller flere ordregivende myndigheder falder uden for dette direktivs anvendelsesområde, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
a)
Kontrakten etablerer eller gennemfører et samarbejde mellem de deltagende ordregivende myndigheder med det formål at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres med henblik på at opfylde mål, som de er fælles om
b)
Gennemførelsen af dette samarbejde er udelukkende styret af hensyn til offentlige interesser, og
c)
De deltagende ordregivende myndigheder udfører på det åbne marked mindre end 20 % af de aktiviteter, der berøres af samarbejdet.
5. Ved fastsættelsen af procentdelen for aktiviteterne nævnt i stk. 1, første afsnit, litra b), stk. 3, første afsnit, litra b), og stk. 4, litra c), tages der hensyn til den gennemsnitlige samlede omsætning eller et hensigtsmæssigt alternativt aktivitetsbaseret mål såsom omkostninger, som den pågældende juridiske person har haft for så vidt angår tjenesteydelser, varer og bygge- og anlægsarbejder i de tre år forud for kontrakttildelingen.
Når omsætningen eller alternative aktivitetsbaserede mål såsom omkostninger på grund af det tidspunkt, hvor den pågældende juridiske person blev etableret eller påbegyndte sine aktiviteter, eller på grund af, at dennes aktiviteter er blevet omorganiseret, enten ikke foreligger for de forudgående tre år eller ikke længere er relevante, er det tilstrækkeligt at påvise, at aktivitetsmålingen er troværdig, især i form af fremskrivning af forretningsplaner.
Search for a command to run...