(1)

Den 27. september 2012 modtog Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en klage vedrørende den påståede skadevoldende subsidiering af produktionen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien, som blev indgivet af European Biodiesel Board »klageren«) i henhold til grundforordningens artikel 10 på vegne af producenter, der tegner sig for mere end 25 % af den samlede EU-produktion af biodiesel.

(2)

Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt subsidiering sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket blev anset for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en undersøgelse.

(3)

Kommissionen offentliggjorde den 10. november 2012 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en antisubsidieprocedure vedrørende importen til Unionen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien.

(4)

Kommissionen underrettede officielt klageren, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter i Argentina og Indonesien, de kendte importører, leverandører, distributører, brugere og sammenslutninger, som den vidste var berørt af sagen, samt myndighederne i Argentina og Indonesien om indledningen af proceduren. De interesserede parter blev opfordret til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen.

(5)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

Den 10. april 2013 gjorde Kommissionen importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien til genstand for registrering, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2013.

(7)

Ved brev af 7. oktober 2013 til Kommissionen trak klageren officielt sin klage tilbage.

(8)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 14, stk. 1, kan en procedure afsluttes, hvis klagen trækkes tilbage, medmindre en sådan afslutning ikke vil være i Unionens interesse.

(9)

Undersøgelsen frembragte ikke oplysninger, hvoraf det fremgik, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse. Kommissionen var derfor af den opfattelse, at denne procedure bør afsluttes. De interesserede parter blev underrettet herom og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. Kommissionen har dog ikke modtaget bemærkninger, der godtgør, at en sådan afslutning ikke ville være i Unionens interesse.

(10)

Kommissionen konkluderer derfor, at antisubsidieproceduren vedrørende importen til Unionen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien bør afsluttes.

(11)

Den registrering af importen af biodiesel med oprindelse i Argentina og Indonesien, der blev indført ved artikel 1 i Kommissionens forordning (EU) nr. 330/2013, bør derfor ophøre, og nævnte forordning bør ophæves —