Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 706/2013 af 23. juli 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2013.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En styreenhed bestående af et trykt kredsløb med integrerede kredsløb (f.eks. en styreenhed baseret på halvlederteknologi), passive elementer (f.eks. modstande, kondensatorer og induktionsspoler), aktive elementer (f.eks. dioder og transistorer) og et varmedræn til driftsspænding max 1 000 V, i et kabinet, der måler ca. 24 × 13 × 5 cm. Efter installering af den relevante software monteres kontrolenheden i den vaskemaskine, hvis funktioner, den er beregnet til at kontrollere (f.eks. start og standsning af motoren og vandopvarmningssystemet, åbning og lukning af ventilerne). | 8537 10 91 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 a) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 8537 , 8537 10 og 8537 10 91 . Tarifering under pos. 8450 som en del af en vaskemaskine, er udelukket, da enheden er en vare, der er omfattet af en position i kapitel 85. Da enheden består af et printkort, opfylder den ikke betingelserne for elektroniske integrerede kredsløb, der er fastsat i bestemmelse 8 b) til kapitel 85. Tarifering under pos. 8542 udelukkes derfor også. Da enheden er programmerbar og anvendes til elektrisk styring af en vaskemaskines funktioner, skal den tariferes under KN-kode 8537 10 91 som styresystemer med programmerbare lagerenheder til driftsspænding max 1 000 V. |