Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) nr. 596/2013 om ændring af forordning (EF) nr. 881/2002 vedrørende restriktive foranstaltninger mod personer med tilknytning til Al-Qaida)
Forordning (EF) nr. 881/2002 ændres således:
1) I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) Følgende ord indsættes i stk. 1 efter henvisningen til bilag I:
"og bilag Ia"
b) følgende stk. indsættes:
»3a. Bilag Ia omfatter en fysisk person, der tidligere er blevet udpeget af FN's Sikkerhedsråd, og som tidligere har været opført i bilag I, hvor FN's Sikkerhedsråd har besluttet, at der bør gælde særlige betingelser ved frigivelsen af midler eller økonomiske ressourcer, der blev indefrosset som følge af den pågældende persons opførelse på listen i bilag I.«
2) Artikel 2a, stk. 1 og 2, affattes således:
»1. Artikel 2 finder ikke anvendelse på midler eller økonomiske ressourcer, hvis:
a) en af medlemsstaternes kompetente myndigheder, jf. bilag II, på anmodning af en berørt fysisk eller juridisk person har besluttet, at disse midler eller økonomiske ressourcer:
i) er nødvendige for at afholde basale udgifter, herunder betaling af fødevarer, husleje eller renter og afdrag på bolig, medicin og lægebehandling, skat, forsikringspræmier og offentlige takster
ii) alene er tiltænkt betaling af et rimeligt honorar og godtgørelse af udgifter i forbindelse med juridisk bistand
iii) alene er tiltænkt betaling af afgifter eller gebyrer til rutinemæssig forvaltning af indefrosne midler eller økonomiske ressourcer
iv) er nødvendige til afholdelse af ekstraordinære udgifter eller
v) blev indefrosset i som følge af opførelsen af en fysisk person i bilag Ia, og
b) den i litra a) omhandlede beslutning er blevet meddelt sanktionskomitéen, og
i) hvis sanktionskomitéen i tilfælde af beslutningen i litra a), nr. i), ii) eller iii), ikke har gjort indsigelse mod beslutningen inden for tre arbejdsdage efter meddelelsen
ii) hvis sanktionskomitéen i tilfælde af beslutningen i litra a), nr. iv), har godkendt beslutningen eller
iii) hvis den kompetente myndighed i den relevante medlemsstat, jf. bilag II, i tilfælde af en beslutning i medfør af litra a), nr. v, har givet sanktionskomitéen garanti for, at midlerne eller ressourcerne hverken direkte eller indirekte vil blive overført til fysiske eller juridiske personer, enheder, organer eller grupper, jf. bilag I, eller på anden måde vil blive anvendt til terrorformål, jf. FN's Sikkerhedsråds resolution 1373 (2001), og ingen af sanktionskomitéens medlemmer har gjort indsigelse mod beslutningen inden for 30 dage fra meddelelsen.«
3) Følgende ord indsættes i artikel 7, stk. 1, litra a), efter henvisningen til bilag I:
"og bilag Ia".
4) I artikel 7d, stk. 2, erstattes ordene "bilag I omfatter" af følgende:.
"Bilag I og bilag Ia omfatter".
5) Bilag I ændres i overensstemmelse med bilag I til nærværende forordning.
6) Et nyt bilag indsættes i overensstemmelse med bilag II til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 24. juni 2013.
I bilag I til forordning (EF) nr. 881/2002 udgår følgende punkt under overskriften "fysiske personer":
"Usama Muhammed Awad Bin Laden (alias a) Usama Bin Muhammed Bin Awad, Osama Bin Laden, b) Ben Laden Osama, c) Ben Laden Ossama, d) Ben Laden Usama, e) Bin Laden Osama Mohamed Awdh, f) Bin Laden Usamah Bin Muhammad, g) Shaykh Usama Bin Ladin, h) Usamah Bin Muhammad Bin Ladin, i) Usama bin Laden, j) Usama bin Ladin, k) Osama bin Ladin, l) Osama bin Muhammad bin Awad bin Ladin, m) Usama bin Muhammad bin Awad bin Ladin, n) Abu Abdallah Abd Al Hakim, o) Al Qaqa). Titel: a) Shaykh, b) Hajj. Fødselsdato: a) 30.7.1957, b) 28.7.1957, c) 10.3.1957, d) 1.1.1957, e) 1956, f) 1957. Fødested: a) Jeddah, Saudi-Arabien, b) Yemen. Nationalitet: Saudiarabisk statsborgerskab tilbagekaldt, tildelt afghansk statsborgerskab af Taliban-styret. Andre oplysninger: Bekræftet omkommet i Pakistan i maj 2011. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.1.2001."
Usama Muhammed Awad Bin Laden (alias a) Usama Bin Muhammed Bin Awad, Osama Bin Laden, b) Ben Laden Osama, c) Ben Laden Ossama, d) Ben Laden Usama, e) Bin Laden Osama Mohamed Awdh, f) Bin Laden Usamah Bin Muhammad, g) Shaykh Usama Bin Ladin, h) Usamah Bin Muhammad Bin Ladin, i) Usama bin Laden, j) Usama bin Ladin, k) Osama bin Ladin, l) Osama bin Muhammad bin Awad bin Ladin, m) Usama bin Muhammad bin Awad bin Ladin, n) Abu Abdallah Abd Al Hakim, o) Al Qaqa). Titel: a) Shaykh, b) Hajj. Fødselsdato: a) 30.7.1957, b) 28.7.1957, c) 10.3.1957, d) 1.1.1957, e) 1956, f) 1957. Fødested: a) Jeddah, Saudi-Arabien, b) Yemen. Nationalitet: Saudiarabisk statsborgerskab tilbagekaldt, tildelt afghansk statsborgerskab af Taliban-styret. Andre oplysninger: Bekræftet omkommet i Pakistan i maj 2011. Den i artikel 2a, stk. 4, litra b), omhandlede dato: 25.1.2001.«