Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 369/2013 af 22. april 2013 om godkendelse af aktivstoffet kaliumphosphonater, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 EØS-relevant tekst)
Aktivstoffet kaliumphosphonater, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 senest den 31. marts 2014 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder kaliumphosphonater som aktivstof.
Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til nærværende forordning er overholdt, dog ikke betingelserne i kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i samme bilag, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktiv 91/414/EØF, jf. betingelserne i direktivets artikel 13, stk. 1-4, samt .
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder kaliumphosphonater, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, som alle er optaget i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 pr. 30. september 2013, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF, idet der samtidig tages højde for kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i bilag I til nærværende forordning. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i .
Derefter skal medlemsstaterne:
a) hvis det drejer sig om et middel, der indeholder kaliumphosphonater som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. marts 2015, eller
b) hvis det drejer sig om et middel, der indeholder kaliumphosphonater som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. marts 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i den eller de pågældende retsakter, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, eller hvorved det eller de pågældende stoffer blev godkendt, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. oktober 2013.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 22. april 2013.
EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
EFSA Journal 2012; 10(12):2963. Foreligger online: www.efsa.europa.eu.
EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.
| Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|
| Kaliumphosphonater (intet ISO-navn) CAS-nr. 13977-65-6 for kaliumhydrogenphosphonat 13492-26-7 for dikaliumphosphonat Blanding: ingen CIPAC-nr. 756 (for kaliumphosphonater) | Kaliumhydrogenphosphonat Dikaliumphosphonat | 31,6-32,6 % phosphonat-ioner (summen af hydrogenphosphonat- og phosphonat-ioner) 17,8-20,0 % kalium ≥ 990 g/kg på tørstofbasis | 1. oktober 2013 | 30. september 2023 | Med henblik på gennemførelsen af de i nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om kaliumphosphonater, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 15. marts 2013. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på: — risikoen for fugle og pattedyr — risikoen for eutrofiering af overfladevand, hvis stoffet anvendes i regioner eller under forhold, der fremmer en hurtig oxidering af aktivstoffet i overfladevandet. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om risikoen på langt sigt for insektædende fugle. Ansøgeren fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 30. september 2015. |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.
I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:
| Nummer | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »40 | Kaliumphosphater (intet ISO-navn) CAS-nr. 13977-65-6 for kaliumhydrogenphosphonat 13492-26-7 for dikaliumphosphonat Blanding: ingen CIPAC-nr. 756 (for kaliumphosphonater) | Kaliumhydrogenphosphonat Dikaliumphosphonat | 31,6-32,6 % phosphonat-ioner (summen af hydrogenphosphonat- og phosphonat-ioner) 17,8-20,0 % kalium ≥ 990 g/kg på tørstofbasis | 1. oktober 2013 | 30. september 2023 | Med henblik på gennemførelsen af de i nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om kaliumphosphonater, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 15. marts 2013. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særligt opmærksomme på: — risikoen for fugle og pattedyr — risikoen for eutrofiering af overfladevand, hvis stoffet anvendes i regioner eller under forhold, der fremmer en hurtig oxidering af aktivstoffet i overfladevandet. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om risikoen på langt sigt for insektædende fugle. Ansøgeren fremlægger disse oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten senest den 30. september 2015.« |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.