Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) nr. 296/2013 om ændring af forordning (EF) nr. 329/2007 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea)
I forordning (EF) nr. 329/2007 foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2 affattes således:
»Artikel 2
1. Det er forbudt:
a) direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere de produkter og teknologier, herunder software, der er nævnt i listen i bilag I, Ia og Ib, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i eller til brug i Nordkorea
b) bevidst og forsætligt at deltage i aktiviteter, der har til formål eller til følge at omgå det i litra a) omhandlede forbud.
2. Bilag I omfatter alle varer, materialer, udstyr, produkter og teknologier, herunder software, der er produkter med dobbelt anvendelse som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse.
Bilag Ia omfatter visse andre varer, materialer, udstyr, produkter og teknologier, som kunne bidrage til Nordkoreas programmer vedrørende atomvåben, andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missiler.
Bilag Ib omfatter visse nøglekomponenter til sektoren for ballistiske missiler.
3. Det er forbudt at købe, importere eller transportere produkter og teknologier som nævnt i bilag I, Ia og Ib fra Nordkorea, uanset om det pågældende produkt stammer fra Nordkorea eller ej.
2) Artikel 3, stk. 1, ændres således:
a) Litra a) og b) affattes således
»a) direkte eller indirekte at levere teknisk bistand og udøve mæglervirksomhed i forbindelse med produkter og teknologier, der er opført på EU's fælles liste over militært udstyr eller på listen i bilag I, Ia og Ib, og i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af produkter, der er opført på EU's fælles liste over militært udstyr eller på listen i bilag I, Ia og Ib, til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i eller til brug i Nordkorea
b) direkte eller indirekte at levere finansieringsmidler eller finansiel bistand til produkter og teknologier, der er opført på EU's fælles liste over militært udstyr eller på listen i bilag I, Ia og Ib, herunder navnlig gavebistand, lån og eksportkreditforsikring samt forsikring og genforsikring til salg, levering, overførsel eller eksport af sådanne produkter eller til levering af dertil knyttet teknisk bistand til fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer i eller til brug i Nordkorea«.
b) I litra c) og d) erstattes ordene »bilag I og Ia« af ordene »bilag I, Ia og Ib«.
3) I artikel 3a, stk. 1, første afsnit, erstattes ordene »bilag I og Ia« af ordene »bilag I, Ia og Ib«.
4) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 4a
1. Det er forbudt:
a) direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere guld, ædle metaller og diamanter, der er opført i bilag VII, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, til eller på vegne af Nordkoreas regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, Nordkoreas centralbank, personer, enheder eller organer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisning, eller enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem
b) direkte eller indirekte at købe, importere eller transportere guld, ædle metaller og diamanter, der er opført i bilag VII, uanset om de har oprindelse i Unionen eller ej, fra Nordkoreas regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, Nordkoreas centralbank samt personer, enheder eller organer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisning, eller enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem
c) direkte eller indirekte at yde teknisk bistand eller mæglervirksomhed og finansiering eller finansiel bistand i forbindelse med varerne i litra a) og b) til Nordkoreas regering, dens offentlige organer, selskaber og agenturer, Nordkoreas centralbank samt personer, enheder eller organer, der handler på deres vegne eller efter deres anvisning, eller enheder eller organer, der ejes eller kontrolleres af dem.
2. Bilag VII omfatter guld, ædle metaller og diamanter, som er omfattet af forbuddene i stk. 1.
Artikel 4b
Det er forbudt direkte eller indirekte at sælge, levere, overføre eller eksportere nyligt trykte eller ikke-udstedte nordkoreanske pengesedler og slåede mønter til fordel for Nordkoreas centralbank.«
»Artikel 5a
1. Det er forbudt for kredit- og finansieringsinstitutter, som er omfattet af artikel 16:
a) at åbne nye repræsentationskontorer i Nordkorea eller oprette nye filialer eller datterselskaber i Nordkorea eller
b) at oprette et nyt joint venture med et kredit- eller finansieringsinstitut, der er hjemmehørende i Nordkorea, eller med et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2.
2. Det er forbudt:
a) at tillade, at der i Unionen åbnes et repræsentationskontor eller oprettes en filial eller et datterselskab af et kredit- eller finansieringsinstitut, der er hjemmehørende i Nordkorea, eller et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2
b) at indgå aftaler for eller på vegne af et kredit- eller finansieringsinstitut, der er hjemmehørende i Nordkorea, eller for eller på vegne af et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2, om åbning af et repræsentationskontor eller oprettelse af en filial eller et datterselskab i Unionen
c) at give et repræsentationskontor, en filial eller et datterselskab af et kredit- eller finansieringsinstitut, der er hjemmehørende i Nordkorea, eller af et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2, tilladelse til at påbegynde og udøve virksomhed som kreditinstitut eller enhver anden forretning, som kræver forudgående tilladelse, hvis repræsentationskontoret, filialen eller datterselskabet ikke var operationelt inden den 19. februar 2013
d) at et kredit- eller finansieringsinstitut, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2, erhverver eller udvider en andel eller erhverver andre ejerskabsinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, som er omfattet af artikel 16.«
5) Artikel 6, stk. 2, affattes således:
»2. Alle pengemidler og økonomiske ressourcer, som tilhører, ejes, besiddes eller kontrolleres af de personer, enheder eller organer, der er opført i bilag V, indefryses. Bilag V omfatter personer, enheder og organer, der ikke er opført i bilag IV, og som i overensstemmelse med , og af 22. december 2010 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea af Rådet anses for:
a) at være ansvarlige for Nordkoreas programmer vedrørende atomvåben, andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missiler, så vel som personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem
b) at levere finansielle tjenesteydelser eller foretage overførsel af pengemidler, andre aktiver eller økonomiske ressourcer, som kunne bidrage til Nordkoreas programmer vedrørende atomvåben, andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missiler, til, gennem eller fra EU's område eller med deltagelse af statsborgere i medlemsstaterne eller enheder etableret i henhold til deres lovgivning eller personer eller finansielle institutioner på EU's område, så vel som personer eller enheder, der handler på deres vegne eller efter deres anvisninger, eller enheder, der ejes eller kontrolleres af dem
c) at være involveret i, bl.a. i form af levering af finansielle tjenesteydelser, levering til eller fra Nordkorea af våben og dertil knyttet materiel af alle typer eller af produkter, materiel, udstyr, varer og teknologi, der kunne bidrage til Nordkoreas nukleare programmer, programmer for andre masseødelæggelsesvåben eller ballistiske missilprogrammer.
Bilag V revideres regelmæssigt og mindst hver 12. måned.
6) Følgende artikler indsættes:
»Artikel 9a
Det er forbudt:
a) direkte eller indirekte at sælge eller købe offentlige obligationer eller statsgaranterede obligationer, der er udstedt efter den 19. februar 2013, til eller fra:
i) Nordkorea eller Nordkoreas regering og dets offentlige organer, selskaber og agenturer
ii) Nordkoreas centralbank
iii) kredit- eller finansieringsinstitutter, der er hjemmehørende i Nordkorea, eller kredit- eller finansieringsinstitutter, der er omhandlet i artikel 11a, stk. 2
iv) fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der optræder på vegne af eller efter anvisning fra juridiske personer, enheder eller organer omhandlet i nr. i) eller ii)
v) juridiske personer, enheder og organer, som ejes eller kontrolleres af personer, enheder eller organer omhandlet i nr. i), ii) eller iii)
b) at yde mæglervirksomhed med hensyn til offentlige obligationer eller statsgaranterede obligationer, der er udstedt efter den 19. februar 2013, til personer, enheder eller organer omhandlet i litra a)
c) at bistå personer, enheder eller organer omhandlet i litra a) med henblik på at udstede statsobligationer eller statsgaranterede obligationer ved at yde mæglervirksomhed, reklamevirksomhed eller andre ydelser vedrørende sådanne obligationer.
Artikel 9b
1. Ingen fordringer må indfries i forbindelse med kontrakter eller transaktioner, hvis gennemførelse direkte eller indirekte helt eller delvis er blevet påvirket af foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, herunder krav om erstatning eller anden tilsvarende kompensation, såsom krav om kompensation eller erstatning i henhold til garanti, særlig ikke fordringer, som tager sigte på forlængelse eller indfrielse af en obligation, garanti eller erstatning, navnlig en finansiel garanti eller en finansiel erstatning uanset deres form, såfremt disse fordringer gøres gældende af:
a) personer, enheder eller organer, der er opført i bilag IV og V
b) nordkoreanske personer, enheder eller organer, herunder Nordkoreas regering, dens offentlige organer, selskaber eller agenturer
c) personer, enheder eller organer, som handler gennem eller på vegne af en af de i litra a) og b) omhandlede personer, enheder eller organer.
2. Gennemførelsen af en kontrakt eller en transaktion anses for at være blevet påvirket af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, når eksistensen eller indholdet af fordringen direkte eller indirekte er resultatet af disse foranstaltninger.
3. I forbindelse med enhver procedure vedrørende inddrivelse af en fordring påhviler det den person, der søger at få fordringen inddrevet, at bevise, at inddrivelsen af fordringen ikke er forbudt i henhold til stk. 1.
4. Denne artikel berører ikke de rettigheder, som de i stk. 1 omhandlede personer, enheder og organer har til ved en domstol at få prøvet lovligheden af den manglende opfyldelse af kontraktlige forpligtelser i overensstemmelse med denne forordning.«
7) Oplysningerne i bilag I til nærværende forordning indsættes i det eksisterende bilag Ia til forordning (EF) nr. 329/2007 efter I.A1.020.
8) Bilag II til denne forordning indsættes som bilag Ib til forordning (EF) nr. 329/2007.
9) Bilag III til denne forordning tilføjes som bilag VII til forordning (EF) nr. 329/2007.
Denne forordning træder i kraft på dagen efter dens offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. marts 2013.
EUT L 341 af 23.12.2010, s. 32.
| »I.A1.021 | Stållegeringer i form af plader med en eller flere af følgende egenskaber: a) Stållegeringer, der ‧kan belastes med‧ en makismal trækstyrke på 1 200 MPa eller derover ved 293 K (20 °C.) eller b) Nitrogenstabiliseret duplex rustfrit stål Note: Udtrykket ‧kan belastes med‧ vedrører legeringer både før eller efter varmebehandling. Teknisk note: ‧Nitrogenstabiliseret duplex rustfrit stål‧ har en tofaset mikrostruktur bestående af korn af ferritisk og austenitisk stål med tilføjelse af nitrogen for at stabilisere strukturen. | 1C116 1C216 |
|---|---|---|
| I.A1.022 | Carbon-carbon-kompositmateriale | 1A002.b.1 |
| I.A1.023 | Nikkellegeringer i uforarbejdet eller halvforarbejdet form med mindst 60 % vægtprocent nikkel | 1C002.c.1.a |
| I.A1.024 | Titaniumlegeringer i pladeform, der ‧kan belastes med‧ en maksimal trækstyrke på 900 MPa eller derover ved 293 K (20 °C). Note: Udtrykket ‧kan belastes med‧ vedrører legeringer både før eller efter varmebehandling. | 1C002.b.3« |
Varer omhandlet i artikel 2, stk. 2, tredje afsnit
| 7601 | Ubearbejdet aluminium |
|---|---|
| 7602 | Affald og skrot, af aluminium |
| 7603 | Pulver og flager, af aluminium |
| 7604 | Stænger og profiler af aluminium |
| 7605 | Tråd af aluminium |
| 7606 | Plader og bånd, af aluminium, af tykkelse over 0,2 mm |
| 7608 | Rør af aluminium |
| 7609 | Rørfittings (fx samleled, rørknæ, muffer), af aluminium |
| 7614 | Snoet tråd, kabler, flettede bånd og lign., af aluminium, ikke isoleret til elektrisk brug« |
Liste over guld, ædle metaller og diamanter omhandlet i artikel 4a
| HS-kode | Beskrivelse |
|---|---|
| 7102 | Diamanter, også bearbejdede, men ikke monterede eller indfattede |
| 7106 | Sølv (herunder forgyldt og platineret sølv), ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller som pulver |
| 7108 | Guld (herunder platineret guld), ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller som pulver |
| 7109 | Gulddublé på uædle metaller eller på sølv, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata. |
| 7110 | Platin, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata eller pulver |
| 7111 | Platindublé på uædle metaller, sølv eller guld, ubearbejdet eller i form af halvfabrikata. |
| 7112 | Affald og skrot af ædle metaller eller af ædelmetaldublé; andet affald og skrot med indhold af ædle metaller eller ædelmetalforbindelser, af den art der hovedsagelig anvendes til genindvinding af ædle metaller« |