Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 278/2013 af 19. marts 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2013.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En æske med en størrelse på ca. 33 × 10 × 10 cm bestående af metalplader med en tykkelse på ca. 0,2 mm. På ydersiden af æsken findes varemærkets logo og navn. Inden i æsken er der et let udtageligt plastindlæg, der er specielt udformet til en flaske. Æsken er beregnet til brug som emballage til en flaske vin. Æsken frembydes uden flasken. | 7326 90 98 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 7326 , 7326 90 og 7326 90 98 . På baggrund af dens karakteristika betragtes varen som en gaveæske med et udtageligt indlæg. Pos. 4202 omfatter varer af en anden type, som er anvendelige til lang tids brug (f.eks. beholdere til kikkerter, musikinstrumenter, våben mv.), og som indvendigt er specielt udformet eller tilpasset til specifikke værktøjer med eller uden deres tilbehør. Varen ligner ikke etuier og beholdere, der hører under pos. 4202 . (Se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 4202 ). Tarifering under pos. 4202 som etuier og beholdere er derfor udelukket. Tarifering under pos. 7310 som dåser og lignende beholdere er ligeledes udelukket, da varen hverken er en stor beholder, der anvendes til transport og pakning af varer, eller en mindre beholder, der hovedsageligt er beregnet til salgsemballage til smør, øl og kiks mv. Pos. 7310 omfatter varer, der anvendes som beholdere i forbindelse med transport og salg af varer, hvorimod denne vare er en gaveæske, der indeholder en flaske og fremhæver dennes udseende, mens selve flasken indeholder væsken. (Se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 7310 ). Tarifering under pos. 7323 som bord-, køkken- eller andre husholdningsartikler er ligeledes udelukket, eftersom varen ikke er en artikel beregnet til brug ved bordet, i køkkenet eller til andre husholdningsformål, men derimod en gaveæske i metal med begrænsede anvendelsesmuligheder. (Se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 7323 ). Varen tariferes derfor under KN-kode 7326 90 98 som andre varer af jern og stål. |