Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 274/2013 af 19. marts 2013 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2013.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Et farve-LCD (liquid crystal display)-skærmmodul med diagonalt skærmmål på 16,5 cm (6,5 tommer), monteringsanordninger på siden, et aluminiumskølelegeme på bagsiden og en størrelse på ca. 16 × 10 × 2 cm. Modulet indeholder en LVDS-modtager (low-voltage differential signalling), en LED-baggrundsbelysning med indbygget lysstyrkekontrol, et LED-styrekredsløb, trykte kredsløb indeholdende kontrolkredsløb, der er dedikerede til pixel-adressering, og en 10-bens LVDS-grænseflade. Skærmen har følgende kendetegn: — en opløsning på 400 × 240 pixel — et billedformat på 16:9 — punktpitch på 0,1195(*3) × 0,3305 mm. Modulet har ikke enheder til videobehandling som for eksempel en videokonverter, en scaler eller en tuner. Modulet er beregnet til indbygning i instrumentbrættet i et motorkøretøj til visning af videosignaler. | 8529 90 92 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 2 b) til afsnit XVI, bestemmelse 2 f) til afsnit XVII og teksten til KN-kode 8529 , 8529 90 og 8529 90 92 . Da modulet ikke har nogen videobehandlingskomponenter, er tarifering som en ikke komplet monitor under pos. 8528 udelukket. Modulet kan ikke tariferes under pos. 8531 , da det på grund af sine karakteristika ikke kan betragtes som et elektrisk visuelt signalapparat henhørende under pos. 8531 eller som en del af et sådant apparat (jf. forklarende bemærkninger til HS, pos. 8531 ). Modulet består alene af en baggrundsbelysningsenhed, LED-styrekredsløb og trykte kredsløb indeholdende kontrolkredsløb til pixel-adressering. Tarifering under pos. 9013 er derfor udelukket (se også Forklarende Bemærkninger til HS pos. 9013 (1)). Da modulet er beregnet til at vise videosignaler, skal det tariferes som dele under position 8529 (se også de forklarende bemærkninger til pos. 8529 90 92 ). Det tariferes derfor under KN-kode 8529 90 92 som en del, der udelukkende eller hovedsagelig anvendes til apparater henhørende under pos. 8528 . |