Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 262/2013 af 18. marts 2013 om godkendelse af en mindre ændring i varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser (Melon du Quercy (BGB)))
Varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Melon du Quercy« ændres som anført i bilag I til denne forordning.
Enhedsdokumentet med hovedelementerne af varespecifikationen findes i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. marts 2013.
EUT L 343 af 14.12.2012, s. 1.
EUT L 224 af 25.6.2004, s. 16.
EUT L 238 af 11.9.2007, s. 29.
I varespecifikationen for den beskyttede geografiske betegnelse »Melon du Quercy« foretages følgende ændringer:
Idet handelsnormerne for meloner (forordning (EF) nr. 1615/2001) blev ophævet den 1. juli 2009, erstattes henvisningen til klasse I i nævnte forordning af en beskrivelse i varespecifikationen af de objektive faktorer, som normen oprindeligt krævede (variantens egenskaber, god kvalitet og ensartet emballering).
I den oprindelige varespecifikation blev der skelnet mellem meloner af Charentais-typen og andre typer af meloner med lang holdbarhed. Eftersom alle meloner, der anvendes til produktion af Melon du Quercy er af Charentais-typen, foreslås en samlet formulering.
Listen over emballeringskategorier erstattes for nemheds skyld af et udtrykkeligt krav om ensartet emballering, da den største melon vejer mere end 30 % mere end den mindste.
Hvad angår sukkerindhold, er det de nationale bestemmelser om certificeringskrav for produktet, der fastsætter en minimumsværdi på 11° Brix, hvilket svarer til produktionsmetodens normalværdi. Det foreslås derfor, at formuleringen i varespecifikationen ændres fra »mindst 11° Brix« til »mindst eller lig med 11° Brix«.
For at styrke kontrollen med Melon du Quercy's oprindelse identificeres producenterne. Samtlige erklæringer og registreringer eller identifikation af produkterne anføres under dette punkt.
For at tage hensyn til markedsføring på detailmarkedet og det faktum, at meloner fra Quercy mærkes individuelt, er det ikke længere obligatorisk at mærke emballagen. Kundeinformation sker via reklamer på salgsstedet eller på prisskiltene.
Der er foretaget ændringer i procesdiagrammet for at vise de på hinanden følgende led i produktionen af Melon du Quercy: dyrkning, sortering, emballering og opbevaring. Der skelnes ikke længere mellem forskellige former for markedsføring; i stedet stilles der fælles krav til alle producenter.
Udformningen af den årlige liste over sorter, det er tilladt at dyrke, bliver præciseret for at sikre Melon du Quercy's kvalitet.
For at omsætte nationale bestemmelser i praksis og præcisere de forskellige produktionsled indføres der regler i varespecifikationen for såning, plantning, vanding, gødskning, plantebeskyttelse, høst og sortering.
Udvikling af sorterne og de seneste 15 års erfaringer med især de varme somre (specielt sommeren 2005) bevirker, at melonernes kvalitet ikke længere forringes, hvis de høstes efter kl. 13.00, dvs. under forhold, hvor temperaturen er højere. Derfor slettes kravet om høst inden kl. 13.00.
Kravet om, at melonerne skal ligges i ét lag efter høsten, gælder typisk for sorter, der er meget følsomme over for stød. Da der ikke blev påvist kvalitetstab ved forsøg foretaget i 2009, er der nu mulighed for emballering i boxpaller, dvs. i flere lag.
Med hensyn til emballeringen er henvisningen til store bakker fjernet, således at det nu er muligt at anvende mere kvalitative emballeringsformer såsom små bakker.
For at tage højde for markedsføring på detailmarkedet, hvor melonerne lægges i regelmæssige bunker på en stand, er kravet om emballering i specialformede kasser med papir afskaffet for denne type markedsføring.
Kontrolmyndighedens kontaktoplysninger ajourføres. Der henvises til kontrolorganets tilladelse.
De særlige regler for BGB-mærkning tilføjes. De nationale regler fjernes.
I overensstemmelse med nationale regler indføres en liste over de vigtigste kontrolpunkter.
»Melon du Quercy«
Frankrig
Kategori 1.6. Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet
Melon med glat skal med skrifttegns- eller broderiagtigt mønster. Skallens farve veksler fra grå-grøn til gul, og frugtkødet er orange. Melonen vejer mindst 450 g.
De hele, friske, faste og rene meloner af god kvalitet bliver høstet med stilken på. Stilken skal være under 2 cm lang.
Refraktionsindekset skal være på mindst 11° Brix.
Melonerne sælges hele og emballerede. Den største melon i emballagen må ikke veje mere end 30 % mere end den mindste melon.
Indholdet i hver kasse meloner skal være ensartet. Melonerne skal være omtrent lige modne og have omtrent samme farve.
—
—
Dyrkning af Melon du Quercy sker i det afgrænsede geografiske område.
Godkendelse, sortering og mærkning finder sted i det afgrænsede geografiske område.
For at sikre produktets kvalitet foregår disse processer meget hurtigt, så produktet kan komme på markedet inden for seks dage efter høsten.
Da godkendelse og sortering er essentielle etaper for det rigtige valg af meloner, der skal bære BGB-betegnelsen, finder de sted i det geografiske område. Processen udføres af uddannet personale, der vurderer melonernes modenhed ud fra skallens farve og sukkerindholdet, som måles ved hjælp af refraktometri.
Mærkning foretages ligeledes i det geografiske område, da den foregår samtidig med sortering og godkendelse. Herved minimeres håndteringen, der ellers ville kunne skade kvaliteten af Melon du Quercy. Endelig sikres sporbarheden — dels ved at melonerne mærkes individuelt, dels ved at emballagen bærer »Melon du Quercy«-logoet. Derudover føres der et specielt lagerregnskab.
— Produktbetegnelse: »Melon du Quercy«
— BGB-logoet eller betegnelsen »Indication Géographique Protégée«
— »Melon du Quercy«-logoet på hver frugt.
Den beskyttede geografiske betegnelse »Melon du Quercy« dækker følgende område:
— departementet Lot, kantonerne Castelnau-Montratier, Lalbenque og Montcuq samt kommunerne Cambayrac, Carnac-Rouffiac, Concots, Floressas, Labastide-Marnhac, Lacapelle-Cabanac, Mauroux, Le Montat, Sauzet, Sérignac og Villesèque
— departementet Lot-et-Garonne, kantonerne Beauville, Penne-d’Agenais, Puymirol, og Tournon-d’Agenais
— departementet Tarn-et-Garonne, kantonerne Bourg-de-Visa, Caussade, Lafrançaise, Lauzerte, Moissac, Molières, Monclar-de-Quercy, Montaigu-de-Quercy, Montauban, Montpezat-de-Quercy, Négrepelisse og Villebrumier samt kommunerne Castelsagrat, Gasques, Goudourville, Montjoi, Mouillac, Perville, Pommevic, Saint-Clair og Valence.
Området kendetegnes ved et klima med skiftende atlanterhavspåvirkninger (koldt og fugtigt) og middelhavspåvirkninger (varmt og tørt), hvilket bevirker, at der dagligt sker temperatursvingninger. Dette tempererede klima er gunstigt for dyrkning af meloner.
Jordbunden er kalk- og lerholdig. Naturen og jorderne er særligt velegnede til melondyrkning.
Melon du Quercy dyrkes af sorter af Charentais-typen, hvor skallen er glat med skrifttegns- eller broderiagtigt mønster og med mere eller mindre tydelige riller.
Frugtkødet er orange, saftigt, fast og mørt på samme tid.
Valg af sorter ud fra agronomiske og aromatiske kriterier (smag), de ler- og kalkholdige jorde, klimaets egenart og høstkriterierne (optimal modenhed) er alle afgørende faktorer, der gør det muligt at høste frugter, som udfolder deres fulde potentiale: sød smag (mindst 11° Brix), veludviklet duft og sødme samt intens og typisk aroma.
Det geografiske områdes pedoklimatiske forhold resulterer i aromatiske frugter.
På den ene side giver de ler- og kalkholdige jorder, som har en jævn og luftig struktur, planterne en ensartet vækst og frugterne en velbalanceret mineraltilførsel.
På den anden side har det specielle klima i Quercy betydning for frøanlæggene, hvilket giver det optimale antal frugter per plante. Hver frugt bliver således næret på bedste vis. Samtidig fremmes frugternes modning især om sommeren af det middelhavspåvirkede varme og tørre vejr.
Melon du Quercy's kvalitet beror også på den traditionelle viden, som producenterne af Melon du Quercy besidder. Denne viden kommer især til udtryk ved udvælgelse af de sorter, der er særligt egnet til dyrkning i produktionsområdet, at høsten finder sted, når meloner har opnået den optimale modenhed, og at melonerne håndteres hurtigt efter høsten.
Melon du Quercy har været kendt siden 1994, hvor producenternes først begyndte at mærke melonerne. De mange begivenheder, der knytter sig til melonernes markedsføring, har ligeledes bidraget til deres berømmelse, som f.eks. den årlige fest i Belfort du Quercy i midten af august, eller da melonsæsonen blev åbnet i juli 1994 på en messe i departementet Lot, hvor der var stor pressedækning. I juli 1996 skrev avisen Dépêche du Midi endog om »l’excellence du Melon du Quercy« — de fortræffelige meloner fra Quercy.
()
https://www.inao.gouv.fr/fichier/CDCIGPMelonDuQuercy.pdf.
Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.