Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 283/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende aktivstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler EØS-relevant tekst)
Datakravene vedrørende aktivstoffet som omhandlet i artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1107/2009 fastsættes i bilaget til nærværende forordning.
Forordning (EU) nr. 544/2011 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Forordning (EU) nr. 544/2011 finder fortsat anvendelse på aktivstoffer, for så vidt angår følgende:
a)
procedurer vedrørende godkendelse af et aktivstof eller ændring af godkendelsen af et sådant stof i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 1107/2009, for hvilket dossiererne som omhandlet i artikel 8, stk. 1 og 2, er fremlagt senest den 31. december 2013
b)
procedurer vedrørende fornyelse af godkendelsen af et aktivstof i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 1107/2009, for hvilket de supplerende dossierer som omhandlet i artikel 9 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1141/2010 () er fremlagt senest den 31. december 2013.
1. I tilfælde af ansøgninger om godkendelse, jf. artikel 28 i forordning (EF) nr. 1107/2009, der omhandler plantebeskyttelsesmidler, der indeholder et eller flere aktivstoffer, for hvilke dossiererne er fremlagt i overensstemmelse med artikel 3, eller for hvilke godkendelsen ikke er fornyet i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EF) nr. 1107/2009 og i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (), finder forordning (EU) nr. 544/2011 fortsat anvendelse vedrørende fremlæggelsen af data om dette eller disse aktivstoffer.
2. Uanset stk. 1 kan ansøgere fra den 1. januar 2014 vælge at anvende datakravene, som er fastsat i bilaget til denne forordning. Dette valg meddeles skriftligt ved indgivelsen af ansøgningen og er uigenkaldeligt.
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. For procedurer vedrørende fornyelse af godkendelser af aktivstoffer, hvis godkendelse udløber den 1. januar 2016 eller senere, anvendes denne forordning fra ikrafttrædelsesdatoen.
For alle andre procedurer anvendes den fra den 1. januar 2014.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
INDLEDNING
Oplysninger, der skal fremlægges, samt tilvejebringelse og præsentation af disse
Der skal indgives et dossier i overensstemmelse med del A, hvis aktivstoffet er:
a)
et kemisk stof (herunder både semiokemikalier og ekstrakter af biologisk materiale) eller
b)
en metabolit produceret af en mikroorganisme, hvor:
—
metabolitten er oprenset fra mikroorganismen, eller
—
metabolitten ikke er oprenset fra en producerende mikroorganisme, som ikke længere er i stand til at replikere eller overføre genetisk materiale.
Der skal indgives et dossier i overensstemmelse med del B, hvis aktivstoffet er:
a)
en mikroorganisme, enten som en enkelt stamme eller som en kvalitativt defineret kombination af stammer, som de forekommer naturligt eller ved industriel fremstilling, eller
b)
en mikroorganisme, enten som en enkelt stamme eller som en kvalitativt defineret kombination af stammer, som de forekommer naturligt eller ved industriel fremstilling, og en eller flere metabolitter produceret af mikroorganismen, der hævdes at være en del af den plantebeskyttende virkning (dvs. når anvendelsen af den eller de metabolitter, der er oprenset fra mikroorganismen, ikke ville give den anpriste plantebeskyttende virkning).
»effekt«: et mål for den samlede virkning af anvendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel på det landbrugssystem, det anvendes i (hvilket således omfatter positive virkninger af behandlingen for så vidt angår opnåelse af den ønskede plantebeskyttelsesaktivitet og negative virkninger såsom udvikling af resistens, fytotoksicitet eller fald i udbytte målt i mængder eller kvalitet)
»relevant urenhed«: en kemisk urenhed, som er potentielt problematisk for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet
»effektivitet«: plantebeskyttelsesmidlets evne til at frembringe en positiv virkning for så vidt angår den ønskede plantebeskyttelsesaktivitet
»toksicitet«: graden af beskadigelse af/skader i en organisme forårsaget af et toksin eller et giftigt stof
»toksin«: et stof, der dannes i levende celler eller organismer, og som kan beskadige/forårsage skader i en levende organisme.
De oplysninger, der fremlægges, skal opfylde kravene i punkt 1.1 til 1.14.
1.1. Oplysningerne skal være tilstrækkelige som grundlag for at vurdere de forudsigelige — øjeblikkelige eller senere forekommende — risici, som aktivstoffet kan frembyde for mennesker, herunder sårbare grupper, for dyr og for miljøet, og skal mindst omfatte de i dette bilag omhandlede oplysninger og undersøgelsesresultater.
1.2. Alle oplysninger og kendte data om potentielt skadelige virkninger af aktivstoffet samt dets metabolitter og urenheder på menneskers og dyrs sundhed eller om potentiel tilstedeværelse af dem i grundvandet skal fremlægges.
1.3. Alle oplysninger og kendte data om potentielt uacceptable virkninger af aktivstoffet samt dets metabolitter og urenheder på miljøet, planter og planteprodukter skal fremlægges.
1.4. Oplysningerne skal omfatte alle relevante data fra videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet, relevante metabolitter og, hvis det er relevant, nedbrydnings- eller reaktionsprodukter samt plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffet, der omhandler bivirkninger for menneskers og dyrs sundhed, miljøet og ikke-målarter. Der skal fremlægges en sammenfatning af disse data.
1.5. Oplysningerne skal omfatte en udførlig og objektiv rapport om de udførte undersøgelser tillige med en detaljeret beskrivelse af dem. Disse oplysninger er ikke påkrævet, hvis der fremlægges dokumentation for, at:
a)
de på grund af plantebeskyttelsesmidlets art eller dets påtænkte anvendelser ikke er nødvendige eller ikke er nødvendige ud fra et videnskabeligt synspunkt, eller
b)
det ikke er teknisk muligt at tilvejebringe dem.
1.6. Samtidig anvendelse af aktivstoffet som biocidholdigt produkt eller i veterinærmedicin skal oplyses. Hvis den ansøger, der indgiver ansøgningen om godkendelse af aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet, er identisk med den, der er ansvarlig for anmeldelsen af aktivstoffet som biocidholdigt produkt eller veterinærlægemiddel, skal der fremlægges en sammenfatning af alle relevante data, der er fremlagt med henblik på godkendelse af det biocidholdige produkt eller veterinærlægemidlet. Sammenfatningen skal, hvis det er relevant, omfatte de toksikologiske referenceværdier og de foreslåede maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL), under hensyntagen til eventuel mulig kumulativ eksponering som følge af de forskellige anvendelser af det samme stof baseret på videnskabelige metoder, der er godkendt af Unionens kompetente myndigheder, tillige med oplysninger om restkoncentrationer, toksikologiske data og plantebeskyttelsesmidlets anvendelse. Hvis den ansøger, der indgiver ansøgningen om godkendelse af aktivstoffet i plantebeskyttelsesmidlet, ikke er identisk med den, der er ansvarlig for anmeldelsen af aktivstoffet som biocidholdigt produkt eller veterinærlægemiddel, skal der fremlægges en sammenfatning af alle tilgængelige data.
1.7. Hvis det er relevant, skal oplysningerne tilvejebringes ved at følge de testmetoder, der er opført på den i afsnit 6 nævnte liste.
I mangel af passende internationalt eller nationalt validerede testretningslinjer skal der anvendes en testprotokol, som er drøftet med og anerkendt af Unionens kompetente myndigheder. Eventuelle fravigelser fra testretningslinjerne skal beskrives og begrundes.
1.8. Oplysningerne skal omfatte en detaljeret beskrivelse af de anvendte testmetoder.
1.9. Oplysningerne skal omfatte en liste over endpoints for aktivstoffet, hvis det er relevant.
1.10. Hvis det er relevant, skal oplysningerne tilvejebringes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU ().
1.11. Oplysningerne om aktivstoffet skal sammen med oplysningerne om et eller flere plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, og, hvis det er relevant, ledsaget af oplysningerne vedrørende safenere og synergister og andre bestanddele af plantebeskyttelsesmidlet, være tilstrækkelige som grundlag for at:
a)
foretage en vurdering af risiciene for mennesker i forbindelse med håndtering og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet
b)
for kemiske aktivstoffer: foretage en vurdering af risiciene for menneskers og dyrs sundhed i tilknytning til restkoncentrationer af aktivstoffet og dets relevante metabolitter, urenheder og, hvis det er relevant, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der bliver tilbage i luft, vand, fødevarer og foder
c)
for aktivstoffer, der er mikroorganismer: foretage en vurdering af risiciene for menneskers og dyrs sundhed i tilknytning til restkoncentrationer af de potentielt problematiske metabolitter i luft, vand, fødevarer og foder
d)
for kemiske aktivstoffer: forudsige aktivstoffets og dets metabolitters, nedbrydningsprodukters og reaktionsprodukters udbredelse, skæbne og opførsel i miljøet, når disse er af toksikologisk eller miljømæssig betydning, samt de involverede tidsforløb
e)
foretage en vurdering af indvirkningen på ikke-målarter (flora og fauna), der kan forventes at ville blive eksponeret for aktivstoffet og dets relevante metabolitter og, hvis det er relevant, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, når disse er af toksikologisk, patogen eller miljømæssig betydning, herunder indvirkningen på disse arters adfærd. Indvirkningen kan skyldes en enkelt eller langvarig eller gentagen eksponering og kan være direkte eller, hvis det er relevant, indirekte, reversibel eller irreversibel
f)
vurdere indvirkningen på biodiversiteten og økosystemet
g)
identificere ikke-målarter og ikke-målpopulationer, som der opstår risici for på grund af potentiel eksponering
h)
foretage en vurdering af kort- og langtidsrisici for ikke-målarter — henholdsvis populationer, samfund og processer
i)
klassificere det kemiske aktivstof efter farlighed i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 ()
j)
fastlægge piktogrammer, signalord og de relevante fare- og sikkerhedssætninger med henblik på beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed, ikke-målarter og miljøet, som skal anvendes i mærkningen
k)
fastsætte et acceptabelt dagligt indtag (ADI) for mennesker, hvis det er relevant
l)
fastsætte grænser for acceptabel eksponering af sprøjtepersonale (AOEL), hvis det er relevant
m)
fastsætte en akut referencedosis (ARfD) for mennesker, hvis det er relevant
n)
fastlægge relevante førstehjælpsforanstaltninger samt passende diagnostiske og terapeutiske foranstaltninger, der skal finde anvendelse i tilfælde af forgiftning eller infektion hos mennesker
o)
for kemiske aktivstoffer: bestemme isomersammensætningen og isomerernes mulige metaboliske omdannelse, hvis det er relevant
p)
fastlægge de relevante restkoncentrationsdefinitioner til risikovurderingsformål, hvis det er relevant
q)
fastlægge de relevante restkoncentrationsdefinitioner til overvågnings- og håndhævelsesformål, hvis det er relevant
r)
foretage en risikovurdering af forbrugernes eksponering, herunder, hvis det er relevant, en samlet risikovurdering af den kumulative eksponering for mere end ét aktivstof
s)
estimere eksponeringen af sprøjteførere, arbejdstagere, lokale beboere og andre tilstedeværende, herunder, hvis det er relevant, den kumulative eksponering for mere end ét aktivstof
t)
fastsætte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer og koncentrations-/fortyndingsfaktorer i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005, hvis det er relevant ()
u)
vurdere arten og omfanget af risiciene for mennesker og dyr (arter, som mennesker normalt fodrer og holder, eller dyr bestemt til fødevareproduktion) og risiciene for andre hvirveldyr, der ikke er målarter
v)
fastslå, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at afbøde de identificerede risici for menneskers og dyrs sundhed, miljøet og/eller ikke-målarter
w)
for kemiske aktivstoffer: afgøre, hvorvidt aktivstoffet skal betragtes som værende en persistent organisk miljøgift (POP), persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB), jf. kriterierne i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009
x)
afgøre, hvorvidt aktivstoffet skal godkendes
y)
for kemiske aktivstoffer: afgøre, hvorvidt aktivstoffet skal betragtes som kandidat til substitution, jf. kriterierne i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009
z)
afgøre, hvorvidt aktivstoffet skal betragtes som et lavrisikoaktivstof, jf. kriterierne i bilag II til forordning (EF) nr. 1107/2009
aa)
fastsætte betingelser eller begrænsninger, der skal knyttes til enhver godkendelse.
1.12. Hvis det er relevant, skal der udformes test og analyseres data ved brug af passende statistiske metoder. Der skal fremlægges detaljerede oplysninger om den statistiske analyse på en gennemsigtig måde.
1.13. Eksponeringsberegninger skal baseres på videnskabelige metoder, der er godkendt af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, i det omfang sådanne foreligger. Hvis der også benyttes andre metoder, skal dette begrundes.
1.14. Der skal for hvert afsnit i dette bilag fremlægges en sammenfatning af alle data, oplysninger og vurderinger. Denne skal omfatte en detaljeret, kritisk vurdering i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009.
3. God laboratoriepraksis (GLP)
3.1. Test og analyser skal gennemføres i overensstemmelse med principperne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF (), hvis undersøgelserne udføres for at tilvejebringe data om egenskaber eller sikkerhed, hvad angår menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.
3.2. Uanset punkt 3.1 gælder følgende:
a)
Test og analyser, der udføres for aktivstoffer, der er mikroorganismer, for at tilvejebringe data vedrørende deres egenskaber og sikkerhed med hensyn til andre aspekter end menneskers sundhed, kan udføres af officielle eller officielt anerkendte forsøgsenheder eller -organisationer, der mindst opfylder kravene i punkt 3.2 og 3.3 i indledningen til bilaget til Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 ().
b)
For test og analyser, der udføres for at tilvejebringe data om mindre vigtige afgrøder (minor crops) i henhold til del A, punkt 6.3 og 6.5.2, gælder følgende:
—
Feltdelen kan være gennemført af officielle eller officielt anerkendte forsøgsenheder eller -organisationer, der opfylder kravene i punkt 3.2 og 3.3 i indledningen til bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013.
—
Den analytiske del skal, hvis den ikke gennemføres i overensstemmelse med principperne for god laboratoriepraksis (GLP) (»GLP-principperne«), varetages af laboratorier, der er akkrediteret til den relevante metode i overensstemmelse med europæisk standard EN ISO/IEC 17025 — »Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence«.
c)
Undersøgelser, der er udført inden den dato, hvorfra denne forordning finder anvendelse, kan — selv om de ikke fuldt ud er i overensstemmelse med GLP-principperne eller de nuværende testmetoder — indgå i vurderingen, hvis er udført i overensstemmelse med videnskabeligt validerede testretningslinjer, således at gentagelse af dyreforsøg er undgået, især for karcinogenicitets- og reproduktionstoksicitetstest. Denne undtagelse fra punkt 3.1 gælder navnlig for undersøgelser med hvirveldyr.
4. Testmateriale
4.1. Der skal gives en detaljeret beskrivelse (specifikation) af det anvendte testmateriale. Når der udføres test med aktivstoffet, skal det anvendte testmateriale have de specifikationer, der vil blive benyttet ved fremstillingen af de plantebeskyttelsesmidler, der skal godkendes, medmindre der er tale om radioaktivt mærkede kemikalier eller det oprensede kemiske aktivstof.
4.2. Når der udføres forsøg med et aktivstof fremstillet i laboratorium eller i et pilotplanteproduktionssystem, skal forsøgene gentages med aktivstoffet som fremstillet, medmindre ansøgeren godtgør, at det benyttede testmateriale i det væsentlige er det samme for så vidt angår toksikologisk, patologisk, økotoksikologisk og miljømæssig testning og vurdering samt undersøgelse for og vurdering af restkoncentrationer. I tilfælde af usikkerhed skal der fremlægges »bridging«-studier, som kan danne grundlag for en beslutning vedrørende det eventuelle behov for at gentage forsøgene.
4.3. Når der udføres forsøg med et aktivstof, der har en anden renhedsgrad, indeholder andre urenheder eller indeholder en anden mængde urenheder, end hvad der er angivet i de tekniske specifikationer, eller hvis aktivstoffet er en blanding af bestanddele, skal betydningen af disse forskelle belyses med enten data eller videnskabelige begrundelser. I tilfælde af usikkerhed skal der fremlægges relevante undersøgelser af anvendelse af aktivstoffet som fremstillet til kommerciel produktion, som kan danne grundlag for en beslutning.
4.4. Når der er tale om undersøgelser, hvor doseringen strækker sig over en vis periode (f.eks. forsøg med gentagen dosering), skal det være den samme batch af aktivstoffet, der anvendes, hvis dets stabilitet tillader det. Hvis en undersøgelse indebærer benyttelse af forskellige doser, skal sammenhængen mellem dosis og skadelig virkning oplyses.
4.5. For kemiske aktivstoffer gælder det, at når testning udføres med et oprenset kemisk aktivstof (≥ 980 g/kg) i henhold til de angivne specifikationer, skal testmaterialets renhed være så høj, som den bedste tilgængelige teknologi tillader, og oplyses. I tilfælde af at den opnåede renhed er mindre end 980 g/kg, skal der gives en begrundelse herfor. I begrundelsen skal det godtgøres, at alle teknisk gennemførlige og rimelige muligheder for at fremstille det oprensede kemiske aktivstof er udnyttet.
4.6. For kemiske aktivstoffer gælder det, at når der anvendes radioaktivt mærket testmateriale af det kemiske aktivstof, skal molekylet mærkes på steder (et eller flere alt efter behov), der gør det muligt at belyse metaboliserings- og omdannelsesveje og undersøge fordelingen af såvel aktivstoffet som dets metabolitter og reaktions- og nedbrydningsprodukter.
5. Forsøg med hvirveldyr
5.1. Forsøg med hvirveldyr må kun udføres, hvis der ikke foreligger andre validerede metoder. Alternative metoder omfatter in vitro-metoder eller in silico-metoder. Der skal desuden tilskyndes til anvendelse af metoder til begrænsning og forfining ved in vivo-forsøg med henblik på at begrænse antallet af dyr, der indgår i forsøg, til et minimum.
5.2. Ved udformningen af testmetoderne skal der tages hensyn til principperne om at erstatte, begrænse og forfine brugen af hvirveldyr, især når der bliver rådighed over validerede metoder, som kan erstatte, begrænse eller forfine dyreforsøg.
5.3. Undersøgelsernes design skal overvejes nøje ud fra et etisk synspunkt under hensyntagen til mulighederne for begrænsning, forfinelse og erstatning af dyreforsøg. F.eks. vil det ved at inkludere en/et eller flere ekstra dosisgrupper/tidspunkter for blodprøvetagning i den samme undersøgelse i nogle tilfælde være muligt at undgå behovet for yderligere undersøgelser.
DEL A
KEMISKE AKTIVSTOFFER
INDHOLDSFORTEGNELSE
AFSNIT 1. Aktivstoffets identitet
1.1. Ansøger
1.2. Producent
1.3. Foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn samt synonymer
1.4. Kemisk navn (IUPAC- og CA-nomenklatur)
1.5. Producentens udviklingskodenumre
1.6. CAS-, EK- og CIPAC-numre
1.7. Molekylformel og strukturformel samt molekylvægt
1.8. Metode til fremstilling (syntesevejen) af aktivstoffet
1.9. Specifikation af renheden af aktivstoffet, udtrykt i g/kg
1.10. Identitet samt indhold af tilsætningsstoffer (f.eks. stabilisatorer) og urenheder
1.10.1. Tilsætningsstoffer
1.10.2. Signifikante urenheder
1.10.3. Relevante urenheder
1.11. Batchernes analyseprofil
AFSNIT 2. Aktivstoffets fysiske og kemiske egenskaber
2.1. Smeltepunkt og kogepunkt
2.2. Damptryk, flygtighed
2.3. Udseende (fysisk tilstand, farve)
2.4. Spektre (UV/VIS, IR, NMR, MS), molær ekstinktion ved relevante bølgelængder, optisk renhed
2.5. Opløselighed i vand
2.6. Opløselighed i organiske opløsningsmidler
2.7. Fordelingskoefficient n-octanol/vand
2.8. Dissociation i vand
2.9. Antændelighed og selvopvarmning
2.10. Flammepunkt
2.11. Eksplosive egenskaber
2.12. Overfladespænding
2.13. Oxiderende egenskaber
2.14. Andre undersøgelser
AFSNIT 3. Yderligere oplysninger om aktivstoffet
3.1. Anvendelse af aktivstoffet
3.2. Funktion
3.3. Virkninger på skadegørere
3.4. Påtænkt anvendelsesområde
3.5. Skadegørere, som skal bekæmpes, og afgrøder eller produkter, som ønskes beskyttet eller behandlet
3.6. Virkningsmekanisme
3.7. Oplysninger om forekomst eller mulig forekomst af resistensudvikling samt om forholdsregler i så fald
3.8. Metoder og forholdsregler med hensyn til håndtering, oplagring, transport eller brand
3.9. Procedurer for destruktion eller dekontaminering
3.10. Nødforanstaltninger i tilfælde af uheld
AFSNIT 4. Analysemetoder
Indledning
4.1. Metoder, der er anvendt til tilvejebringelse af de data, der er påkrævet inden godkendelse
4.1.1. Metoder til analyse af aktivstoffet som fremstillet
4.1.2. Risikovurderingsmetoder
4.2. Metoder til kontrol og overvågning efter godkendelse
AFSNIT 5. Toksikologiske undersøgelser og metabolismeundersøgelser
Indledning
5.1. Undersøgelser af absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse hos pattedyr
5.1.1. Absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter oral eksponering
5.1.2. Absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter eksponering ad anden vej
5.2. Akut toksicitet
5.2.1. Oralt
5.2.2. Gennem huden
5.2.3. Indånding
5.2.4. Hudirritation
5.2.5. Øjenirritation
5.2.6. Hudsensibilisering
5.2.7. Fototoksicitet
5.3. Korttidstoksicitet
5.3.1. Oral 28-dages-test
5.3.2. Oral 90-dages-test
5.3.3. Andre eksponeringsveje
5.4. Genotoksicitetstest
5.4.1. In vitro-test
5.4.2. In vivo-test i somatiske celler
5.4.3. In vivo-test i kønsceller
5.5. Langtidstoksicitet og karcinogenicitet
5.6. Reproduktionstoksicitet
5.6.1. Flergenerationsundersøgelser
5.6.2. Udviklingstoksicitetstest
5.7. Neurotoksicitetstest
5.7.1. Neurotoksicitetstest på gnavere
5.7.2. Test for forsinket polyneuropati
5.8. Andre toksikologiske undersøgelser
5.8.1. Toksicitetstest af metabolitter
5.8.2. Supplerende undersøgelser af aktivstoffet
5.8.3. Hormonforstyrrende egenskaber
5.9. Medicinske data
5.9.1. Medicinsk overvågning af personalet på produktionsanlæg og overvågningsundersøgelser
5.9.2. Data fra undersøgelser på mennesker
5.9.3. Direkte observationer
5.9.4. Epidemiologiske undersøgelser
5.9.5. Diagnosticering af forgiftning (bestemmelse af aktivstoffet og metabolitter), specifikke forgiftningssymptomer, kliniske undersøgelser
5.9.6. Forslag til behandling: førstehjælp, antidoter, lægebehandling
5.9.7. Forventede virkninger af forgiftning
AFSNIT 6. Restkoncentrationer i eller på behandlede produkter, fødevarer og foderstoffer
6.1. Restkoncentrationernes stabilitet ved oplagring
6.2. Metabolisme, fordeling og angivelse af restkoncentrationer
6.2.1. Planter
6.2.2. Fjerkræ
6.2.3. Lakterende drøvtyggere
6.2.4. Svin
6.2.5. Fisk
6.3. Forsøg til undersøgelse af omfanget af restkoncentrationer i planter
6.4. Fodringsforsøg
6.4.1. Fjerkræ
6.4.2. Drøvtyggere
6.4.3. Svin
6.4.4. Fisk
6.5. Virkninger af forarbejdning
6.5.1. Restkoncentrationens art
6.5.2. Restkoncentrationens fordeling i ikke-spiselig skal/skræl og frugtkød
6.5.3. Omfanget af restkoncentrationer i forarbejdede produkter
6.6. Restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder
6.6.1. Metabolisme i efterfølgende afgrøder
6.6.2. Omfanget af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder
6.7. Foreslåede restkoncentrationsdefinitioner og maksimalgrænseværdier
6.7.1. Foreslåede restkoncentrationsdefinitioner
6.7.2. Foreslåede maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) og begrundelse for, at disse niveauer er acceptable
6.7.3. Foreslåede maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) og begrundelse for, at disse niveauer er acceptable for importerede produkter (importtolerancer)
6.8. Foreslåede sikkerhedsintervaller
6.9. Skøn over potentiel og faktisk eksponering via føden og andre kilder
6.10. Andre undersøgelser
6.10.1. Restkoncentrationsmængden i pollen og biavlsprodukter
AFSNIT 7. Skæbne og opførsel i miljøet
7.1. Skæbne og opførsel i jord
7.1.1. Nedbrydningsvej i jord
7.1.1.1. Aerob nedbrydning
7.1.1.2. Anaerob nedbrydning
7.1.1.3. Jordfotolyse
7.1.2. Nedbrydningshastighed i jord
7.1.2.1. Laboratorietest
7.1.2.1.1. Aerob nedbrydning af aktivstoffet
7.1.2.1.2. Aerob nedbrydning af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
7.1.2.1.3. Anaerob nedbrydning af aktivstoffet
7.1.2.1.4. Anaerob nedbrydning af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
7.1.2.2. Felttest
7.1.2.2.1. Test for forsvinden i jord
7.1.2.2.2. Test for akkumulering i jord
7.1.3. Adsorption og desorption i jord
7.1.3.1. Adsorption og desorption
7.1.3.1.1. Adsorption og desorption af aktivstoffet
7.1.3.1.2. Adsorption og desorption af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
7.1.3.2. Tidsafhængig sorption (aged sorption)
7.1.4. Mobilitet i jord
7.1.4.1. Søjlenedvaskningstest
7.1.4.1.1. Søjlenedvaskningstest af aktivstoffet
7.1.4.1.2. Søjlenedvaskningstest af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
7.1.4.2. Lysimetertest
7.1.4.3. Nedvaskningstest i felten
7.2. Skæbne og opførsel i vand og sediment
7.2.1. Nedbrydningsvej og -hastighed i akvatiske systemer (kemisk og fotokemisk nedbrydning)
7.2.1.1. Nedbrydning ved hydrolyse
7.2.1.2. Direkte fotokemisk nedbrydning
7.2.1.3. Indirekte fotokemisk nedbrydning
7.2.2. Nedbrydningsvej og -hastighed for biologisk nedbrydning i akvatiske systemer
7.2.2.1. Let bionedbrydelighed
7.2.2.2. Aerob mineralisering i overfladevand
7.2.2.3. Vand/sedimenttest
7.2.2.4. Vand/sedimenttest under påvirkning af lys/mørke
7.2.3. Nedbrydning i den mættede zone
7.3. Skæbne og opførsel i luft
7.3.1. Nedbrydningsvej og -hastighed i luft
7.3.2. Transport via luften
7.3.3. Lokale og globale virkninger
7.4. Definition af restkoncentrationen
7.4.1. Definition af restkoncentrationen til risikovurderingsformål
7.4.2. Definition af restkoncentrationen til overvågningsformål
7.5. Overvågningsdata
AFSNIT 8. Økotoksikologiske undersøgelser
Indledning
8.1. Virkninger på fugle og andre hvirveldyr, der lever på land
8.1.1. Virkninger på fugle
8.1.1.1. Akut oral toksicitet for fugle
8.1.1.2. Korttidstoksicitet for fugle via føden
8.1.1.3. Subkronisk toksicitet og reproduktionstoksicitet for fugle
8.1.2. Virkninger på hvirveldyr, der lever på land, bortset fra fugle
8.1.2.1. Akut oral toksicitet for pattedyr
8.1.2.2. Langtidstoksicitet og reproduktionstoksicitet for pattedyr
8.1.3. Aktivstoffets biokoncentration i bytte for fugle og pattedyr
8.1.4. Virkninger på vildtlevende hvirveldyr, der lever på land (fugle, pattedyr, krybdyr og padder)
8.1.5. Hormonforstyrrende egenskaber
8.2. Virkninger på vandorganismer
8.2.1. Akut toksicitet for fisk
8.2.2. Langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for fisk
8.2.2.1. Toksicitetstest for fisk i de tidlige udviklingsstadier
8.2.2.2. Fuld livscyklustest for fisk
8.2.2.3. Biokoncentration i fisk
8.2.3. Hormonforstyrrende egenskaber
8.2.4. Akut toksicitet for hvirvelløse vanddyr
8.2.4.1. Akut toksicitet for Daphnia magna
8.2.4.2. Akut toksicitet for yderligere en art af hvirvelløse vanddyr
8.2.5. Langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for hvirvelløse vanddyr
8.2.5.1. Reproduktions- og udviklingstoksicitet for Daphnia magna
8.2.5.2. Reproduktions- og udviklingstoksicitet for yderligere en art af hvirvelløse vanddyr
8.2.5.3. Udvikling og klækning hos Chironomus riparius
8.2.5.4. Organismer, der lever i sediment
8.2.6. Virkninger på algevækst
8.2.6.1. Virkninger på grønalgers vækst
8.2.6.2. Virkninger på væksten hos yderligere en algeart
8.2.7. Virkninger på akvatiske makrofytter
8.2.8. Yderligere undersøgelser på vandorganismer
8.3. Virkninger på leddyr
8.3.1. Virkninger på bier
8.3.1.1. Akut toksicitet for bier
8.3.1.1.1. Akut oral toksicitet
8.3.1.1.2. Akut kontakttoksicitet
8.3.1.2. Kronisk toksicitet for bier
8.3.1.3. Virkninger på honningbiers udvikling og andre stadier i biernes livscyklus
8.3.1.4. Subletale virkninger
8.3.2. Virkninger på andre leddyr, der ikke er målarter, end bier
8.3.2.1. Virkninger på Aphidius rhopalosiphi
8.3.2.2. Virkninger på Typhlodromus pyri
8.4. Virkninger på jordlevende meso- og makrofauna, der ikke er målarter
8.4.1. Regnorme — subletale virkninger
8.4.2. Virkninger på jordlevende meso- og makrofauna, der ikke er målarter (bortset fra regnorme)
8.4.2.1. Testning på artsniveau
8.5. Virkninger på kvælstofomdannelsen i jord
8.6. Virkninger på højerestående landplanter, der ikke er målarter
8.6.1. Sammenfatning af screeningsdata
8.6.2. Testning på planter, der ikke er målarter
8.7. Virkninger på andre landorganismer (flora og fauna)
8.8. Virkninger på biologiske metoder til spildevandsrensning
8.9. Overvågningsdata
AFSNIT 9. Litteratur
AFSNIT 10. Klassificering og mærkning
AFSNIT 1
Aktivstoffets identitet
De meddelte oplysninger skal være tilstrækkelige som grundlag for præcist at identificere det enkelte aktivstof og definere det efter dets specifikationer og art.
1.1. Ansøger
Ansøgerens navn og adresse skal oplyses tillige med navn, stilling, telefonnummer, e-mail-adresse og faxnummer for en kontaktperson.
1.2. Producent
Navn og adresse på producenten af aktivstoffet skal oplyses tillige med navn og adresse på hvert enkelt produktionsanlæg, hvor aktivstoffet fremstilles. Der skal oplyses en kontaktmulighed (navn, telefonnummer, e-mail-adresse og faxnummer). Hvis der efter godkendelse af aktivstoffet sker ændringer i antallet af producenter eller deres beliggenhed, skal de krævede oplysninger atter meddeles til Kommissionen, autoriteten og medlemsstaterne.
1.3. Foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn samt synonymer
Det almindeligt anvendte ISO-navn (Den Internationale Standardiseringsorganisation) eller det foreslåede almindeligt anvendte ISO-navn og eventuelle andre foreslåede eller accepterede almindeligt anvendte navne (synonymer) skal angives, herunder navnet (titlen) på den pågældende nomenklaturinstans.
1.4. Kemisk navn (IUPAC- og CA-nomenklatur)
Det kemiske navn skal anføres som angivet i del III i bilag VI til forordning (EF) nr. 1272/2008 eller, hvis det ikke er medtaget i forordningen, i overensstemmelse med såvel IUPAC- som CA-nomenklaturen (henholdsvis Den Internationale Union for Ren og Anvendt Kemi og Chemical Abstracts), hvis det er relevant.
1.5. Producentens udviklingskodenumre
Det skal oplyses, hvilke kodenumre der er benyttet til at identificere aktivstoffet og eventuelle formuleringer indeholdende aktivstoffet under udviklingsarbejdet. Det skal for hvert kodenummer oplyses, hvilket teststof det henviser til, i hvilken periode det er anvendt, og i hvilke medlemsstater eller hvilke andre lande det har været eller bliver anvendt.
1.6. CAS-, EK- og CIPAC-numre
Der skal i givet fald oplyses numre i henhold til Chemicals Abstract Service (CAS), Europa-Kommissionen (EK) eller Collaborative International Pesticides Analytical Council (CIPAC).
1.7. Molekylformel og strukturformel samt molekylvægt
Der anføres molekylformel, molekylvægt og strukturformel for aktivstoffet samt strukturformel for eventuelle isomerer, der er til stede i aktivstoffet.
For planteekstrakter kan der vælges en anden tilgang, såfremt dette begrundes på tilfredsstillende vis.
1.8. Metode til fremstilling (syntesevejen) af aktivstoffet
Fremstillingsmetoden skal angives for hvert produktionsanlæg, idet det skal oplyses, hvilke udgangsstoffer der benyttes (navn, CAS-nummer, strukturformel), hvilken renhedsgrad disse har, hvorvidt de er kommercielt tilgængelige, hvilke kemiske reaktioner der er involveret, samt hvilke urenheder der findes i det færdige produkt. Der skal gives detaljerede oplysninger om de pågældende urenheders oprindelse. Hver urenhed skal kategoriseres som fremkommet som følge af sidereaktioner, urenheder i udgangsmaterialet, resterende reaktionsmellemprodukter eller resterende udgangsstoffer. Deres toksikologiske, økotoksikologiske og miljømæssige betydning skal oplyses. Disse oplysninger skal også omfatte urenheder, der ikke påvises, men som teoretisk set kunne dannes. Produktionstekniske oplysninger kræves i almindelighed ikke.
Hvis de krævede oplysninger fremlægges for et pilotanlæg, skal oplysningerne gives på ny, når industriproduktionsmetoder og -procedurer er blevet stabile. Der skal fremlægges industriproduktionsdata inden godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, i det omfang sådanne data foreligger. Hvis der ikke foreligger industriproduktionsdata, skal dette begrundes.
1.9. Specifikation af renheden af aktivstoffet, udtrykt i g/kg
Minimumsindholdet af rent aktivstof i det fremstillede materiale, der anvendes til fremstilling af plantebeskyttelsesmidler, skal oplyses i g/kg. Minimumsindholdet, der foreslås i specifikationerne, skal begrundes; begrundelsen skal omfatte en statistisk analyse af dataene på mindst fem repræsentative batcher, jf. punkt 1.11. Der kan fremlægges supplerende data til yderligere underbygning af de tekniske specifikationer.
Hvis de krævede oplysninger fremlægges for et pilotanlæg, skal oplysningerne gives på ny, når industriproduktionsmetoder og -procedurer er blevet stabile. Der skal fremlægges industriproduktionsdata inden godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, i det omfang sådanne data foreligger. Hvis der ikke foreligger industriproduktionsdata, skal dette begrundes.
Hvis aktivstoffet er fremstillet som teknisk koncentrat (TK), skal minimums- og maksimumsindholdet af det rene aktivstof angives tillige med indholdet af stoffet i materialet (teoretisk tørvægt).
Hvis aktivstoffet er en blanding af isomerer, skal ratioen eller ratiointervallet for indholdet af de forskellige isomerer oplyses. Den relative biologiske aktivitet skal oplyses for hver enkelt isomer med hensyn til både effektivitet og toksicitet.
For planteekstrakter kan der vælges en anden tilgang, såfremt dette begrundes på tilfredsstillende vis.
1.10. Identitet samt indhold af tilsætningsstoffer (f.eks. stabilisatorer) og urenheder
Minimums- og maksimumsindholdet skal oplyses for hvert tilsætningsstof i g/kg.
Maksimumsindholdet i g/kg af alle andre bestanddele end tilsætningsstoffer skal også oplyses.
Hvis aktivstoffet er fremstillet som teknisk koncentrat (TK), skal maksimumsindholdet af de enkelte urenheder angives tillige med indholdet af dem i materialet (teoretisk tørvægt).
Isomerer, der ikke indgår i det almindeligt anvendte ISO-navn, betragtes som urenheder.
Hvis de meddelte oplysninger ikke giver en fuldstændig identifikation af en bestanddel (f.eks. kondensationsprodukter), skal der gives detaljerede oplysninger om sammensætningen af hver enkelt sådan bestanddel.
Hvis de krævede oplysninger fremlægges for et pilotanlæg, skal oplysningerne gives på ny, når industriproduktionsmetoder og -procedurer er blevet stabile. Der skal fremlægges industriproduktionsdata inden godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, i det omfang sådanne data foreligger. Hvis der ikke foreligger industriproduktionsdata, skal dette begrundes.
For planteekstrakter kan der vælges en anden tilgang, såfremt dette begrundes på tilfredsstillende vis.
1.10.1. Tilsætningsstoffer
Handelsnavnet skal også oplyses for bestanddele, der tilsættes til aktivstoffet inden fremstillingen af plantebeskyttelsesmidlet for at holde det stabilt eller gøre det lettere at håndtere, i det følgende benævnt »tilsætningsstoffer«. Der skal for sådanne tilsætningsstoffer gives følgende oplysninger, hvis det er relevant:
a)
kemisk navn i henhold til IUPAC- og CA-nomenklatur
b)
foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn, hvis det foreligger
c)
CAS-nummer, EK-nummer
d)
molekylformel og strukturformel
e)
molekylvægt
f)
minimums- og maksimumsindhold i g/kg
g)
funktion (f.eks. stabilisator).
1.10.2. Signifikante urenheder
Urenheder, der er til stede i en mængde på mindst 1 g/kg, betragtes som signifikante. For signifikante urenheder gives følgende oplysninger, hvis det er relevant:
a)
kemisk navn i henhold til IUPAC- og CA-nomenklatur
b)
foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn, hvis det foreligger
c)
CAS-nummer, EK-nummer
d)
molekylformel og strukturformel
e)
molekylvægt
f)
maksimalt indhold i g/kg.
Det skal oplyses, hvordan urenhedernes strukturelle identitet blev bestemt.
1.10.3. Relevante urenheder
Urenheder, der på grund af deres toksikologiske, økotoksikologiske eller miljømæssige egenskaber er særligt uønskede, betragtes som relevante. For relevante urenheder gives følgende oplysninger, hvis det er relevant:
a)
kemisk navn i henhold til IUPAC- og CA-nomenklatur
b)
foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn, hvis det foreligger
c)
CAS-nummer, EK-nummer
d)
molekylformel og strukturformel
e)
molekylvægt
f)
maksimalt indhold i g/kg.
Det skal oplyses, hvordan urenhedernes strukturelle identitet blev bestemt.
1.11. Batchernes analyseprofil
Mindst fem repræsentative batcher fra nylig og aktuel industriproduktion af aktivstoffet skal analyseres for indhold af rent aktivstof, urenheder, tilsætningsstoffer og alle andre bestanddele end tilsætningsstoffer. Alle de repræsentative batcher skal stamme fra de seneste fem produktionsår. Hvis der ikke foreligger data fra de seneste fem produktionsår, skal dette begrundes. Analyseresultaterne skal for hver bestanddel, der findes i en mængde på mindst 1 g/kg, være kvantitative, og der skal typisk gøres rede for mindst 980 g/kg af det analyserede materiale. Der kan i begrundede tilfælde gøres undtagelser for planteekstrakter og semiokemikalier (såsom feromoner). Der skal redegøres for det statistiske grundlag for indholdet, der foreslås i de tekniske specifikationer (f.eks. det maksimale niveau, der er konstateret i praksis, gennemsnittet plus tre standardafvigelser i de niveauer, der er konstateret i praksis, osv.). Der kan fremlægges data til yderligere underbygning af de tekniske specifikationer. Det nøjagtige indhold af bestanddele, der på grund af deres toksikologiske, økotoksikologiske eller miljømæssige egenskaber er særligt uønskede, skal bestemmes og oplyses, også selv om de kun forekommer i mængder på under 1 g/kg. Både resultaterne af analyser af enkeltprøver og en sammenfatning af disse data, hvoraf det laveste indhold, det højeste indhold og middelindholdet af hver relevant bestanddel fremgår, skal gives.
Fremstilles et aktivstof på forskellige anlæg, skal de oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, gives for hvert enkelt anlæg.
Derudover skal eventuelle relevante prøver af aktivstoffet, der er fremstillet i laboratorium eller på pilotanlæg, analyseres, hvis dette stof er blevet brugt til at tilvejebringe toksikologiske eller økotoksikologiske data. Hvis disse data ikke foreligger, skal dette begrundes.
Hvis de meddelte oplysninger vedrører et pilotanlæg, skal oplysningerne gives på ny, når industriproduktionsmetoder og -procedurer er blevet stabile. Der skal fremlægges industriproduktionsdata inden godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, i det omfang sådanne data foreligger. Hvis der ikke foreligger industriproduktionsdata, skal dette begrundes.
AFSNIT 2
Aktivstoffets fysiske og kemiske egenskaber
2.1. Smeltepunkt og kogepunkt
Smeltepunktet eller, hvis det er relevant, fryse/størkningspunktet for det oprensede aktivstof skal bestemmes og oplyses. Der foretages målinger ved op til 360 °C.
Kogepunktet for det oprensede aktivstof skal bestemmes og oplyses. Der foretages målinger ved op til 360 °C.
Hvis smeltepunkt eller kogepunkt ikke kan bestemmes på grund af dekomponering eller sublimation, oplyses den temperatur, ved hvilken der sker dekomponering eller sublimation.
2.2. Damptryk, flygtighed
Det oprensede aktivstofs damptryk ved 20 °C og 25 °C skal oplyses. Hvis damptrykket er lavere end 10–5 Pa ved 20 °C, skal damptrykket ved 20 °C eller 25 °C estimeres ved hjælp af en damptrykskurve med målinger ved højere temperaturer.
For faste eller flydende aktivstoffer skal flygtigheden (Henrys lov-konstant) af det oprensede aktivstof bestemmes eller beregnes ud fra dets vandopløselighed og damptryk og oplyses (i Pa × m3 × mol–1).
2.3. Udseende (fysisk tilstand, farve)
Der skal gives en beskrivelse af såvel aktivstoffets eventuelle farve som dets fysiske tilstand, både som fremstillet og som oprenset stof.
2.4. Spektre (UV/VIS, IR, NMR, MS), molær ekstinktion ved relevante bølgelængder, optisk renhed
Følgende spektre skal optages og oplyses, vedlagt en tabel over de signalkarakteristika, der er nødvendige for fortolkningen: ultraviolet/synligt lys (UV/VIS), infrarød (IR), kernemagnetisk resonans (NMR) og massespektrum (MS) for det oprensede aktivstof.
Den molære ekstinktion ved relevante bølgelængder skal bestemmes og oplyses (ε i L × mol–1 × cm–1). De relevante bølgelængder omfatter alle maksima i UV/VIS-absorptionsspektret samt bølgelængdeområdet mellem 290 og 700 nm.
For aktivstoffer, der er oprensede optiske isomerer, skal den optiske renhed måles og oplyses.
Der skal optages og oplyses UV/VIS-absorptionsspektre samt IR-, NMR- og MS-spektre, hvis det er nødvendigt til identificering af urenheder, der anses for at være af toksikologisk, økotoksikologisk eller miljømæssig betydning.
2.5. Opløselighed i vand
Det oprensede aktivstofs vandopløselighed under atmosfærisk tryk skal bestemmes, og værdien oplyses for 20 °C. Disse bestemmelser af vandopløseligheden skal foretages i det neutrale område (dvs. i destilleret vand i ligevægt med luftens kuldioxid). Hvis pKa er på mellem 2 og 12, skal vandopløseligheden også bestemmes for det sure (pH 4 til 5) og det basiske (pH 9 og 10) område. Hvis aktivstoffet har en så ringe stabilitet i vandigt medium, at vandopløseligheden ikke kan bestemmes, skal der gives en begrundelse, der underbygges med analysedata.
2.6. Opløselighed i organiske opløsningsmidler
Opløseligheden af aktivstoffet som fremstillet eller som oprenset stof i følgende organiske opløsningsmidler ved 15-25 °C skal bestemmes og oplyses, hvis den er mindre end 250 g/l, med angivelse af den anvendte temperatur. Resultaterne skal oplyses i g/l.
a)
alifatisk carbonhydrid: helst heptan
b)
aromatisk carbonhydrid: helst toluen
c)
halogeneret carbonhydrid: helst dichlormethan
d)
alkohol: helst methanol eller isopropylalkohol
e)
keton: helst acetone
f)
ester: helst ethylacetat.
Hvis et eller flere af disse opløsningsmidler er uegnet for et bestemt aktivstof (f.eks. fordi de(t) reagerer med testmaterialet), kan der benyttes andre, alternative opløsningsmidler. I så fald skal valget af opløsningsmidler begrundes ud fra struktur- og polaritetshensyn.
2.7. Fordelingskoefficient n-octanol/vand
N-octanol/vand-fordelingskoefficienten (Kow eller log Pow) ved 20 °C eller 25 °C skal bestemmes og oplyses for det oprensede aktivstof og for alle bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål. pH-værdiens indvirkning (4 til 10) skal undersøges, hvis aktivstoffet har en pKa-værdi på mellem 2 og 12.
2.8 Dissociation i vand
Hvis der sker dissociation i vand, skal det oprensede aktivstofs dissociationskonstanter (pKa-værdier) ved 20 °C bestemmes og oplyses. Identiteten af dissociationsprodukterne ifølge teoretiske overvejelser skal oplyses. Hvis aktivstoffet er et salt, skal pKa-værdien oplyses for aktivstoffet i dets ikke-dissocierede form.
2.9. Antændelighed og selvopvarmning
Antændelighed og selvopvarmning skal bestemmes og oplyses for aktivstoffet som fremstillet. Et teoretisk skøn baseret på struktur accepteres, hvis det opfylder kriterierne i tillæg 6 til FN's henstilling om transport af farligt gods, manualen for test og kriterier (»Recommendations on the Transport of Dangerous Goods — Manual of Tests and Criteria«) (). I begrundede tilfælde kan data for det oprensede aktivstof anvendes.
2.10. Flammepunkt
Flammepunktet for aktivstoffer som fremstillet med et smeltepunkt på under 40 °C skal bestemmes og oplyses. I begrundede tilfælde kan data for det oprensede aktivstof anvendes.
2.11. Eksplosive egenskaber
De eksplosive egenskaber ved aktivstoffer som fremstillet skal bestemmes og oplyses. Et teoretisk skøn baseret på struktur accepteres, hvis det opfylder kriterierne i tillæg 6 til FN's henstilling om transport af farligt gods, manualen for test og kriterier (»Recommendations on the Transport of Dangerous Goods — Manual of Tests and Criteria«). I begrundede tilfælde kan data for det oprensede aktivstof anvendes.
2.12. Overfladespænding
Overfladespændingen for det oprensede aktivstof skal bestemmes og oplyses.
2.13. Oxiderende egenskaber
De oxiderende egenskaber ved aktivstoffer som fremstillet skal bestemmes og oplyses. Et teoretisk skøn baseret på struktur accepteres, hvis det opfylder kriterierne i tillæg 6 til FN's henstilling om transport af farligt gods, manualen for test og kriterier (»Recommendations on the Transport of Dangerous Goods — Manual of Tests and Criteria«). I begrundede tilfælde kan data for det oprensede aktivstof anvendes.
2.14. Andre undersøgelser
Supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at kunne klassificere aktivstoffet efter farlighed, udføres i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008.
AFSNIT 3
Yderligere oplysninger om aktivstoffet
3.1. Anvendelse af aktivstoffet
De meddelte oplysninger skal beskrive de formål, som plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffet anvendes til eller påtænkes anvendt til, samt i hvilken dosis og på hvilken måde de anvendes eller påtænkes anvendt.
3.2. Funktion
Funktionen skal angives som følger:
a)
acaricid
b)
baktericid
c)
fungicid
d)
herbicid
e)
insekticid
f)
molluskicid
g)
nematicid
h)
plantevækstreguleringsmiddel
i)
afskrækningsmiddel
j)
rodenticid
k)
semiokemikalie
l)
talpicid
m)
viricid
n)
andet (specificeres af ansøgeren).
3.3. Virkninger på skadegørere
Arten af virkningerne på skadegørere skal anføres:
a)
virkning ved kontakt
b)
virkning via maven
c)
virkning ved indånding
d)
fungitoksisk virkning
e)
fungistatisk virkning
f)
udtørrende virkning
g)
reproduktionshæmmende virkning
h)
andet (specificeres af ansøgeren).
Det skal angives, om aktivstoffet translokeres i planter, og i givet fald om translokationen er apoplastisk eller symplastisk eller begge dele.
3.4. Påtænkt anvendelsesområde
Eksisterende og påtænkte anvendelsesområder for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, skal angives som følger:
a)
markanvendelse, såsom landbrug, gartneri, skovbrug og vindyrkning
b)
beskyttede afgrøder
c)
rekreative/alment tilgængelige områder
d)
ukrudtsbekæmpelse på udyrkede arealer
e)
private haver
f)
stueplanter
g)
oplagring af planteprodukter
h)
andet (specificeres af ansøgeren).
3.5. Skadegørere, som skal bekæmpes, og afgrøder eller produkter, som ønskes beskyttet eller behandlet
Der skal gives detaljerede oplysninger om eksisterende og påtænkt anvendelse, idet det skal oplyses, hvilke afgrøder, grupper af afgrøder, planter eller planteprodukter der ønskes behandlet og eventuelt beskyttet.
Det skal i givet fald detaljeret oplyses, hvilke skadegørere der ydes beskyttelse mod.
Hvis det er relevant, skal der oplyses om opnåede virkninger såsom spiringshæmning, modningsforsinkelse, stråforkortning og forøget frugtbarhed.
3.6. Virkningsmekanisme
Der skal afgives en udtalelse om, hvordan aktivstoffet virker, udtrykt ved de involverede biokemiske og fysiologiske mekanismer og biokemiske veje, i det omfang disse faktorer er kendt. Resultaterne af eventuelle relevante eksperimentelle undersøgelser skal fremlægges, i det omfang de foreligger.
Hvis det vides, at aktivstoffet for at udøve sin tilsigtede virkning skal omdannes til en metabolit eller et nedbrydningsprodukt efter udbringning eller brug af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder stoffet, skal nedenstående oplysninger gives for den aktive metabolit eller det aktive nedbrydningsprodukt:
a)
kemisk navn i henhold til IUPAC- og CA-nomenklatur
b)
foreslået eller accepteret almindeligt anvendt ISO-navn
c)
CAS-nummer, EK-nummer
d)
molekylformel og strukturformel
e)
molekylvægt.
Der skal for oplysningerne i litra a)-e) krydshenvises til og bygges på de oplysninger, der gives i henhold til afsnit 5 til 8, i det omfang det er relevant.
Oplysninger om dannelse af aktive metabolitter og nedbrydningsprodukter skal fremlægges, i det omfang sådanne oplysninger foreligger. Oplysningerne skal omfatte:
—
involverede processer, mekanismer og reaktioner
—
kinetikdata og andre data om omdannelseshastigheden og det hastighedsbegrænsende trin, hvis dette er kendt
—
miljøfaktorer og andre faktorer, der indvirker på omdannelseshastighed og -grad.
3.7. Oplysninger om forekomst eller mulig forekomst af resistensudvikling samt om forholdsregler i så fald
Oplysninger om forekomst af eller mulig udvikling af resistens eller krydsresistens skal fremlægges, i det omfang de foreligger.
Der skal udvikles passende risikostyringsstrategier for de nationale/regionale områder.
3.8. Metoder og forholdsregler med hensyn til håndtering, oplagring, transport eller brand
Der skal indgives et sikkerhedsdatablad, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (), for alle aktivstoffer.
De fremlagte undersøgelser, data og oplysninger skal sammen med andre relevante undersøgelser, data og oplysninger omfatte en beskrivelse af og en begrundelse for, hvilke metoder og forholdsregler der skal følges i tilfælde af brand. Det skal estimeres, hvilke forbrændingsprodukter der eventuelt kan udvikles ved brand, på grundlag af aktivstoffets kemiske struktur og kemiske og fysiske egenskaber.
3.9. Procedurer for destruktion eller dekontaminering
I mange tilfælde er den foretrukne eller eneste metode til sikker bortskaffelse af aktivstoffer, kontaminerede materialer eller kontamineret emballage kontrolleret forbrænding i et godkendt forbrændingsanlæg. Forbrændingen skal ske i overensstemmelse med kriterierne i Rådets direktiv 94/67/EF ().
Hvis der foreslås andre metoder til bortskaffelse af aktivstoffet, kontamineret emballage og kontaminerede materialer, skal de beskrives udførligt. Der skal fremlægges data til dokumentation for, at de pågældende metoder er effektive og sikre.
3.10. Nødforanstaltninger i tilfælde af uheld
Der skal fremlægges procedurer for dekontaminering af vand og jord i tilfælde af uheld.
De fremlagte undersøgelser, data og oplysninger skal sammen med andre relevante undersøgelser, data og oplysninger godtgøre, at de foreslåede nødforanstaltninger er hensigtsmæssige.
AFSNIT 4
Analysemetoder
Indledning
Bestemmelserne i dette afsnit omfatter analysemetoder, der anvendes til at tilvejebringe de data, der er påkrævet inden godkendelse, og dem, der kræves til kontrol og overvågning efter godkendelse.
Der skal fremlægges metodebeskrivelser, og der skal gives detaljerede oplysninger om analyseudstyr, -materialer og -betingelser.
Der skal på forlangende fremlægges følgende:
a)
analysestandarder af det oprensede aktivstof
b)
prøver af aktivstoffet som fremstillet
c)
analysestandarder af relevante metabolitter og alle andre bestanddele, der indgår i samtlige definitioner af restkoncentrationer til overvågningsformål
d)
prøver af referencestoffer for de relevante urenheder.
De standarder, der er omhandlet i litra a) og c), skal om muligt gøres kommercielt tilgængelige, ligesom der på forlangende skal sættes navn på distributionsselskabet.
4.1. Metoder, der er anvendt til tilvejebringelse af de data, der er påkrævet inden godkendelse
4.1.1. Metoder til analyse af aktivstoffet som fremstillet
Der skal fremlægges metoder, udførligt beskrevet, til bestemmelse af:
a)
rent aktivstof i aktivstoffet som fremstillet og angivet i det dossier, der indgives til støtte for ansøgningen om godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009
b)
signifikante og relevante urenheder og tilsætningsstoffer (f.eks. stabilisatorer) i aktivstoffet som fremstillet.
Eksisterende CIPAC-metoders egnethed skal vurderes og oplyses. Hvis der anvendes en CIPAC-metode, er yderligere valideringsdata ikke påkrævet, idet eksemplificerende kromatogrammer dog skal fremlægges, i det omfang de er til rådighed.
Metodernes specificitet skal bestemmes og oplyses. Derudover skal interferensen fra andre stoffer i aktivstoffet som fremstillet (såsom urenheder og tilsætningsstoffer) bestemmes.
Metodernes linearitet skal bestemmes og oplyses. Kalibreringsområdet skal strække sig (med mindst 20 %) ud over det største og mindste nominelle indhold af analyt i relevante analyseopløsninger. Der skal udføres enten dobbeltbestemmelser ved tre eller flere koncentrationer eller individuelle bestemmelser ved fem eller flere koncentrationer. Kalibreringslinjens ligning og korrelationskoefficienten skal oplyses, ligesom der skal fremlægges en typisk kalibreringskurve. I tilfælde, hvor der anvendes ikke-lineær respons, skal dette begrundes af ansøgeren.
Metodernes præcision (repeterbarhed) skal bestemmes og oplyses. Der skal udføres mindst fem bestemmelser (replikater), idet middelværdien, den relative standardafvigelse og antallet af bestemmelser skal oplyses.
Til bestemmelse af indholdet af aktivstoffet skal metodens nøjagtighed vurderes ved hjælp af en vurdering af interferens og præcision.
For så vidt angår tilsætningsstoffer samt signifikante og relevante urenheder gælder følgende:
—
Metodernes nøjagtighed skal bestemmes på mindst to repræsentative prøver på niveauer, der er relevante i forhold til batchdataene og materialespecifikationerne. Middelværdien og den relative standardafvigelse for genfindingerne skal oplyses.
—
Eksperimentel fastlæggelse af bestemmelsesgrænsen (LOQ) er ikke påkrævet. Det skal dog påvises, at metoderne er tilstrækkeligt præcise til analyse af signifikante urenheder på niveauer, der er relevante i forhold til materialespecifikationerne, og de relevante urenheder ved en koncentration svarende til mindst 20 % under specifikationsgrænsen.
4.1.2. Risikovurderingsmetoder
Der skal fremlægges metoder, udførligt beskrevet, til bestemmelse af ikke-isotopmærkede restkoncentrationer på alle de områder, dossieret omfatter, som beskrevet i detaljer i følgende punkter:
a)
i jord, vand, sediment, luft og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af undersøgelser af stoffernes skæbne i miljøet
b)
i jord, vand og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af effektivitetstest
c)
i foder, legemsvæsker og -væv, luft og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af toksikologiske undersøgelser
d)
i legemsvæsker, luft og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af undersøgelser af eksponeringen af sprøjteførere, arbejdstagere, lokale beboere og andre tilstedeværende
e)
i eller på planter, planteprodukter, forarbejdede fødevarer, vegetabilske og animalske fødevarer, foder og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af undersøgelser af restkoncentrationer
f)
i jord, vand, sediment, foder og eventuelle andre matricer, der er anvendt til underbygning af økotoksikologiske undersøgelser
g)
i vand, bufferopløsninger, organiske opløsningsmidler og eventuelle andre matricer, der er anvendt i undersøgelserne af fysiske og kemiske egenskaber.
Metodernes specificitet skal bestemmes og oplyses. Der skal fremlægges validerede verifikationsmetoder, hvis det er relevant.
Metodernes linearitet, genfinding og præcision (repeterbarhed) skal bestemmes og oplyses.
Der skal tilvejebringes data ved LOQ og enten de sandsynlige restkoncentrationsmængder eller ti gange LOQ. Hvis det er relevant, skal LOQ fastlægges og oplyses for hver enkelt analyt.
4.2. Metoder til kontrol og overvågning efter godkendelse
Der skal fremlægges metoder, udførligt beskrevet, til:
a)
bestemmelse af alle bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen til overvågningsformål som fremlagt i henhold til punkt 6.7.1, så medlemsstaterne kan afgøre, om de er i overensstemmelse med de fastsatte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL); de skal omfatte restkoncentrationer i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer
b)
bestemmelse af alle bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionerne til overvågningsformål (for jord og vand) som fremlagt i overensstemmelse med punkt 7.4.2
c)
analyse af aktivstoffet og relevante nedbrydningsprodukter, der dannes i luften under eller efter udbringningen, medmindre ansøgeren godtgør, at eksponeringen af sprøjteførere, arbejdstagere, lokale beboere og andre tilstedeværende er ubetydelig
d)
analyse af legemsvæsker og -væv for aktivstoffer og relevante metabolitter.
Disse metoder skal være så enkle og så lidt udgiftskrævende som muligt og skal kunne gennemføres med almindeligt tilgængeligt udstyr.
Metodernes specificitet skal bestemmes og oplyses. Den skal gøre det muligt at bestemme alle bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen til overvågningsformål. Der skal fremlægges validerede verifikationsmetoder, hvis det er relevant.
Metodernes linearitet, genfinding og præcision (repeterbarhed) skal bestemmes og oplyses.
Der skal tilvejebringes data ved LOQ og enten de sandsynlige restkoncentrationsmængder eller ti gange LOQ. LOQ skal fastlægges og oplyses for hver af de bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen til overvågningsformål.
For restkoncentrationer i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer samt restkoncentrationer i drikkevand skal metodens reproducerbarhed bestemmes ved hjælp af en uafhængig laboratorievalidering og oplyses.
AFSNIT 5
Toksikologiske undersøgelser og metabolismeundersøgelser
Indledning
Der skal redegøres for relevansen af at tilvejebringe toksicitetsdata ved brug af dyremodeller med metaboliske profiler, der adskiller sig fra profilerne hos mennesker, hvis sådanne metabolismeoplysninger foreligger, idet der skal tages hensyn til sådanne data ved udformningen af de relevante undersøgelser og i risikovurderingen.
Alle potentielt skadelige virkninger, der påvises under toksikologiske undersøgelser (herunder virkninger på organer/systemer såsom immunsystemet, nervesystemet eller det endokrine system), skal oplyses. Det kan være nødvendigt med supplerende undersøgelser til klarlægning af de mekanismer, der udløser virkninger, som kunne være af afgørende betydning for identificeringen efter farlighed eller risikovurderingen.
Alle tilgængelige biologiske data og oplysninger, der er relevante for vurderingen af det testede aktivstofs toksicitetsprofil, herunder modellering, skal fremlægges.
Historiske kontroldata skal fremlægges rutinemæssigt, i det omfang de foreligger. De fremlagte data skal vedrøre endpoints, der kunne repræsentere kritiske skadelige virkninger, samt være stammespecifikke og komme fra det laboratorium, der har gennemført den relevante undersøgelse. De skal dække en femårsperiode, idet datoen for den relevante undersøgelse så vidt muligt skal ligge midt i denne periode.
Ved udarbejdelsen af en forsøgsplan skal der tages hensyn til tilgængelige data om teststoffet, såsom dets fysisk-kemiske egenskaber (f.eks. flygtighed), renhed, reaktivitet (såsom hydrolysehastighed, elektrofilicitet) og struktur-aktivitet-relationer for kemisk analoge stoffer.
Der skal for alle undersøgelser oplyses om den faktisk opnåede dosis i mg/kg legemsvægt og i andre relevante enheder (såsom mg/l ved indånding eller mg/cm2 i dermale forsøg).
De analysemetoder, der anvendes i toksicitetstest, skal være specifikke for den enhed, der skal måles, og skal være behørigt valideret. LOQ skal være passende til måling af det koncentrationsområde, der forventes at ville forekomme ved tilvejebringelsen af de toksikokinetiske data.
Hvis den endelige restkoncentration, som mennesker vil blive eksponeret for, som et resultat af metabolisme eller andre processer i eller på behandlede planter, hos husdyr, i jord, i grundvand eller i fri luft eller som følge af forarbejdning af behandlede produkter indeholder et stof, der ikke er selve aktivstoffet og ikke er identificeret som en signifikant metabolit hos pattedyr, skal der, hvis det er teknisk muligt, udføres toksicitetstest på det pågældende stof, medmindre det kan påvises, at menneskers eksponering for stoffet ikke udgør en relevant sundhedsrisiko.
Toksikokinetiske undersøgelser og metabolismeundersøgelser vedrørende metabolitter og nedbrydningsprodukter er kun påkrævet, hvis metabolittens toksicitet ikke kan vurderes ud fra de foreliggende resultater vedrørende aktivstoffet.
Der skal altid benyttes oral indgivelse, hvis det er praktisk muligt. I tilfælde, hvor eksponeringen af mennesker primært sker i gasfasen, kan det være mere hensigtsmæssigt at lade nogle af undersøgelserne være inhalationstest.
Valg af dosering skal ske under hensyntagen til toksikokinetiske data om f.eks. mætning af absorption målt ud fra stoffets og/eller dets metabolitters systemiske tilgængelighed.
5.1. Undersøgelser af absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse hos pattedyr
Der skal tilvejebringes oplysninger om koncentrationen af aktivstoffet og relevante metabolitter i blod og væv, f.eks. omkring tidspunktet for opnåelse af den maksimale koncentration i plasma (Tmax), i kort- og langtidstest på relevante arter med henblik på at øge værdien af de tilvejebragte toksikologiske data med hensyn til forståelsen af toksicitetstestene.
Hovedformålet med toksikokinetiske data er at beskrive den systemiske eksponering, der er opnået hos dyr, og sammenhængen mellem denne og dosisniveauerne og tidsforløbet for toksicitetstestene.
Andre formål er:
a)
at sætte den opnåede eksponering i toksicitetstest i relation til resultaterne af toksikologiske undersøgelser og bidrage til vurderingen af resultaternes relevans for menneskers sundhed, navnlig for så vidt angår sårbare grupper
b)
at understøtte udformningen af en toksicitetstest (valg af arter, behandlingsmåde, valg af dosisniveauer) med hensyn til kinetik og metabolisme
c)
at tilvejebringe oplysninger, som — i forbindelse med resultaterne af toksicitetstest — bidrager til udformningen af supplerende toksicitetstest som beskrevet i punkt 5.8.2
d)
at sammenligne metabolismen hos rotter med metabolismen hos husdyr, jf. punkt 6.2.4.
5.1.1. Absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter oral eksponering
Få data begrænset til en enkelt in vivo-testart (normalt rotten) kan være alt, hvad der kræves med hensyn til absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter oral eksponering. Sådanne data kan være nyttige ved udformningen og fortolkningen af senere toksicitetstest. Man må imidlertid huske på, at oplysninger om forskelle arterne imellem er af afgørende betydning ved ekstrapolering af data fra dyr til mennesker, og oplysninger om metabolisme efter indgivelse ad andre veje kan være nyttige i forbindelse med vurderinger af risikoen for mennesker.
Det er ikke muligt at angive detaljerede databehov på alle felter, da de eksakte krav vil afhænge af de resultater, der opnås for hvert enkelt teststof.
Undersøgelserne skal give tilstrækkelige oplysninger om aktivstoffets og dets metabolitters kinetik hos relevante arter efter eksponering for følgende:
a)
en enkelt oral dosis (lavt og højt dosisniveau)
b)
en intravenøs dosis (helst) eller, hvis der er adgang hertil, en enkelt oral dosis, med vurdering af galdeudskillelsen (lavt dosisniveau)
c)
gentagen indgivelse.
Systemisk biotilgængelighed (F) er en nøgleparameter, som opnås ved sammenligning af arealet under kurven (AUC) efter oral og intravenøs dosering.
Når intravenøs dosering ikke er mulig, skal dette begrundes.
De krævede kinetiske undersøgelser skal omfatte følgende:
a)
en vurdering af hastigheden og omfanget af oral absorption, herunder maksimal koncentration i plasma (Cmax), AUC, Tmax og andre relevante parametre, såsom biotilgængelighed
b)
bioakkumuleringspotentiale
c)
halveringstid i plasma
d)
fordeling i større organer og væv
e)
oplysninger om fordelingen i blodlegemer
f)
metabolitters kemiske struktur og bestemmelse af mængden af disse i biologiske væsker og væv
g)
de forskellige metaboliseringsveje
h)
aktivstoffets og dets metabolitters udskillelsesvej og tidsforløbet herfor
i)
undersøgelser af, hvorvidt og i hvilket omfang der finder enterohepatisk cirkulation sted.
Der skal udføres sammenlignende metabolismeundersøgelser in vitro på dyrearter til anvendelse i nøgleundersøgelser og på humant materiale (mikrosomer eller intakte cellesystemer) med henblik på at fastlægge relevansen af de toksikologiske data fra dyreforsøg samt for at gøre det lettere at fortolke testresultater og yderligere definere forsøgsstrategien.
I tilfælde, hvor en metabolit påvises in vitro i humant materiale og ikke hos de testede dyrearter, skal dette forklares, eller der skal udføres yderligere test.
5.1.2. Absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter eksponering ad anden vej
Der skal fremlægges data om absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter dermal eksponering, hvis toksiciteten efter dermal eksponering er potentielt problematisk i forhold til toksiciteten efter oral eksponering. Inden en in vivo-test til undersøgelse af absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter dermal eksponering påbegyndes, skal der udføres en in vitro-test af dermal penetration med henblik på at vurdere det sandsynlige omfang og den sandsynlige hastighed af dermal biotilgængelighed.
Absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter dermal eksponering skal vurderes på grundlag af ovenstående oplysninger, medmindre aktivstoffet fremkalder hudirritation, som ville kunne bringe resultaterne af undersøgelsen i fare.
Skøn over optagelse gennem huden på grundlag af data tilvejebragt i disse undersøgelser af aktivstoffet skal vurderes kritisk for relevans for mennesker. Måling af optagelse af plantebeskyttelsesmidlet gennem huden er specifikt omhandlet i del A, punkt 7.3, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013.
For flygtige aktivstoffer (damptryk: > 10–2 Pa) kan data om absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse efter eksponering ved indånding være nyttige i forbindelse med vurdering af risikoen for mennesker.
5.2. Akut toksicitet
De undersøgelser, data og oplysninger, der skal fremlægges og vurderes, skal være tilstrækkelige som grundlag for at identificere virkningerne efter en enkelt eksponering for aktivstoffet, og navnlig at påvise eller give indikation af:
a)
aktivstoffets toksicitet
b)
virkningernes tidsforløb og karakteristika, med alle enkeltheder om adfærdsændringer, kliniske tegn, hvor disse er evidente, og eventuelle makropatologiske fund post mortem
c)
det eventuelle behov for at overveje at fastsætte akutte referencedoser (såsom ARfD og aAOEL ())
d)
om muligt den toksiske virkningsmekanisme
e)
den relative fare i tilknytning til de forskellige eksponeringsveje.
Mens hovedvægten skal ligge på at estimere de involverede toksicitetsintervaller, skal de tilvejebragte oplysninger også gøre det muligt at klassificere aktivstoffet i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1272/2008. De oplysninger, der tilvejebringes ved testning af akut toksicitet, er af ganske særlig værdi til vurdering af de farer, der kan forventes at ville opstå i tilfælde af uheld.
5.2.1. Oralt
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets akutte orale toksicitet skal altid oplyses.
5.2.2. Gennem huden
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets akutte dermale toksicitet skal oplyses, medmindre undladelse heraf er videnskabeligt begrundet (f.eks. hvis den orale LD50 () er på over 2 000 mg/kg). Både lokale og systemiske virkninger skal undersøges.
Påvises der svær hudirritation (grad 4, erytem eller ødem) i den dermale test, skal disse resultater anvendes i stedet for at udføre en specifik irritationstest.
5.2.3. Indånding
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets akutte inhalationstoksicitet skal oplyses, hvis en eller flere af følgende betingelser er opfyldt:
—
Aktivstoffet har et damptryk på over > 1 × 10–2 Pa ved 20 °C.
—
Aktivstoffet er et pulver med en signifikant andel af partikler med en diameter på < 50 μm (> 1 % på vægtbasis).
—
Aktivstoffet indgår i produkter i pulverform eller produkter, der udbringes ved sprøjtning.
Testningen skal gennemføres med »head/nose only«-eksponering, medmindre det kan begrundes at udføre testen med eksponering af hele kroppen.
5.2.4. Hudirritation
Testresultaterne skal give oplysninger om aktivstoffets evne til at fremkalde hudirritation, herunder, hvis det er relevant, den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.
Inden påbegyndelsen af in vivo-test af aktivstoffet for ætsning/irritation skal der udføres en weight-of-the-evidence-analyse af de foreliggende relevante data. Er de foreliggende data utilstrækkelige, kan de udbygges ved sekventiel testning.
Testningen skal gennemføres efter en trinvis fremgangsmåde, der omfatter følgende:
vurdering af hudætsende egenskaber efter en valideret in vitro-testmetode
vurdering af hudirritation efter en valideret in vitro-testmetode (f.eks. humane rekonstruerede hudmodeller)
en første in vivo-hudirritationstest på et enkelt dyr samt, hvis der ikke påvises nogen skadelige virkninger
konfirmatorisk testning på yderligere et eller to dyr.
Krav om test/oplysninger
Undersøgelsen af aktivstoffets evne til at fremkalde hudirritation skal altid fremlægges. Hvis der foreligger en test for dermal toksicitet, som viser, at der ikke fremkaldes hudirritation ved limit-test-dosisniveauet på 2 000 mg/kg legemsvægt, lægges undersøgelsen til grund for fravigelse af kravet om hudirritationstest.
5.2.5. Øjenirritation
Testresultaterne skal vise aktivstoffets evne til at fremkalde øjenirritation, herunder, hvis det er relevant, den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.
Inden påbegyndelsen af in vivo-test af aktivstoffet for ætsning/irritation af øjet skal der udføres en weight-of-the-evidence-analyse af de foreliggende relevante data. Såfremt de foreliggende data anses for at utilstrækkelige, kan der tilvejebringes yderligere data ved sekventiel testning.
Testningen skal gennemføres efter en trinvis fremgangsmåde, der omfatter følgende:
en in vitro-test for hudirritation/ætsning til forudsigelse af øjenirritation/ætsning
en valideret eller anerkendt in vitro-øjenirritationstest med henblik på identificering af stærkt øjenirriterende/ætsende stoffer (såsom bovin corneal opacitet og permeabilitet-assay (BCOP[Bovine Corneal Opacity and Permeability]-assay), assay med isolerede kyllingeøjne (ICE[Isolated Chicken Eye]-assay), assay med isolerede kaninøjne (IRE[Isolated Rabbit Eye]-assay), assay med chorioallantoismembran (HET-CAM[Hen's Egg Test — Chorio-Allantoic Membrane]-assay) og, hvis testresultaterne er negative, vurdering af øjenirritation under anvendelse af en in vitro-testmetode til identificering af ikke-øjenirriterende stoffer eller øjenirriterende stoffer samt, hvis en sådan ikke er tilgængelig
en første in vivo-øjenirritationstest på et enkelt dyr samt, hvis der ikke påvises nogen skadelige virkninger
konfirmatorisk testning på yderligere et eller to dyr.
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets evne til at fremkalde øjenirritation skal altid undersøges, medmindre det på grundlag af kriterierne i testmetoderne er sandsynligt, at stoffet vil fremkalde alvorlige virkninger på øjnene.
5.2.6. Hudsensibilisering
Testen skal give tilstrækkelige oplysninger til, at aktivstoffets evne til at fremkalde reaktioner i form af hudsensibilisering kan vurderes.
Krav om test/oplysninger
Testen skal altid udføres, medmindre aktivstoffet vides at være sensibiliserende. Der skal udføres et »Local Lymph Node Assay« (LLNA), i givet fald omfattende den reducerede version af assayet, hvis det er relevant. Hvis det ikke er muligt at udføre et LLNA, skal dette begrundes, og maksimeringstesten på marsvin udføres. Hvis der foreligger et marsvineassay (maksimering eller Buehler), der opfylder OECD's retningslinjer og har givet et klart resultat, skal der af hensyn til dyrevelfærden ikke udføres yderligere testning.
Eftersom et aktivstof, der er identificeret som hudsensibiliserende, potentielt kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner, bør der tages hensyn til potentiel luftvejssensibilisering, hvor de relevante undersøgelser foreligger, eller hvor der er indikationer af virkninger i form af luftvejssensibilisering.
5.2.7. Fototoksicitet
Testen skal give oplysninger om visse aktivstoffers evne til at fremkalde cytotoksicitet i kombination med lys, f.eks. aktivstoffer, der er fototoksiske in vivo efter systemisk eksponering og fordeling på huden, og aktivstoffer, der forårsager fotoirritation efter applikation på huden. Et positivt resultat skal indgå i vurderingen af den potentielle eksponering af mennesker.
Krav om test/oplysninger
In vitro-testen er påkrævet, hvis aktivstoffet absorberer elektromagnetisk stråling i intervallet 290-700 nm og risikerer at nå øjnene eller lyseksponerede hudområder, enten ved direkte kontakt eller via systemisk fordeling.
Hvis aktivstoffets ultraviolette/synlige molære ekstinktions/absorptionskoefficient er på under 10 L × mol–1 × cm–1, er toksicitetstestning ikke påkrævet.
5.3. Korttidstoksicitet
Korttidstoksicitetstest skal udformes således, at de giver oplysninger om den mængde aktivstof, der kan tolereres uden skadelige virkninger under de givne testbetingelser, og belyser sundhedsfarer ved højere dosisniveauer. Sådanne test giver nyttige data om risiciene for dem, der håndterer og anvender plantebeskyttelsesmidler, som indeholder aktivstoffet, blandt andre potentielt eksponerede grupper. Korttidstoksicitetstest giver især et vigtigt indblik i aktivstoffets eventuelle virkninger ved gentagen eksponering og risikoen for personer, der kan være eksponeret. Desuden giver korttidstoksicitetstest oplysninger, der er nyttige i forbindelse med udformningen af test for kronisk toksicitet.
De undersøgelser, data og oplysninger, der skal fremlægges og vurderes, skal være tilstrækkelige som grundlag for at identificere virkningerne efter gentagen eksponering for aktivstoffet, og navnlig efterfølgende at påvise eller give indikation af:
a)
sammenhængen mellem dosis og skadelige virkninger
b)
aktivstoffets toksicitet, herunder om muligt nul-effekt-koncentration (NOAEL)
c)
målorganer, hvis dette er relevant (herunder immunsystemet, nervesystemet og det endokrine system)
d)
de skadelige virkningers tidsforløb og karakteristika, med alle enkeltheder om adfærdsændringer og eventuelle fund ved patologiske undersøgelser post mortem
e)
fremkomne specifikke skadelige virkninger og patologiske forandringer
f)
hvis det er relevant, persistensen og reversibiliteten af visse observerede skadelige virkninger efter doseringsophør
g)
om muligt den toksiske virkningsmekanisme
h)
den relative fare i tilknytning til de forskellige eksponeringsveje
i)
relevante kritiske endpoints på passende tidspunkter for fastsættelse af referenceværdier, hvor det er nødvendigt.
Korttidstest skal omfatte toksikokinetiske data (dvs. koncentration i blodet). For at undgå øget brug af dyr kan dataene tilvejebringes med indledende undersøgelser (range finding-test).
Hvis nervesystemet, immunsystemet eller det endokrine system er specifikke mål i korttidstest ved dosisniveauer, der ikke afstedkommer markant toksicitet, skal der udføres supplerende undersøgelser, herunder funktionel testning (jf. punkt 5.8.2).
5.3.1. Oral 28-dages-test
Krav om test/oplysninger
28-dages-test skal fremlægges, i det omfang de foreligger.
5.3.2. Oral 90-dages-test
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets orale korttidstoksicitet for gnavere (90 dage), sædvanligvis rotter — valg af andre arter af gnavere skal begrundes — og ikke-gnavere (90-dages-toksicitetstest i hunde) skal altid oplyses.
I 90-dages-testen skal der ses nærmere på potentielle neurotoksiske og immunotoksiske virkninger, genotoksicitet i form af dannelse af mikrokerner samt potentielle virkninger i tilknytning til forandringer i hormonsystemet.
5.3.3. Andre edksponeringsveje
Krav om test/oplysninger
I forbindelse med vurdering af risikoen for mennesker skal behovet for supplerende dermale undersøgelser overvejes i hvert enkelt tilfælde, medmindre aktivstoffet har stærkt hudirriterende egenskaber.
For flygtige virksomme stoffers vedkommende (damptryk: >10–2 Pa) kræves der en ekspertvurdering (f.eks. baseret på specifikke kinetiske data om eksponeringsvejen) for at beslutte, om korttidstestene skal udføres ved inhalationseksponering.
5.4. Genotoksicitetstest
Formålet med genotoksicitetstestning er:
—
at forudsige genotoksisk potentiale
—
at identificere genotoksiske kræftfremkaldende stoffer på et tidligt stadium
—
at belyse virkningsmekanismen hos visse kræftfremkaldende stoffer.
Der skal anvendes passende doseringsniveauer, afhængigt af testkravene, i enten in vitro- eller in vivo-assays. Der skal følges en trinvis fremgangsmåde, hvor valget af undersøgelser i senere faser (»higher tier«-test) afhænger af fortolkningen af resultaterne på hvert trin.
Der kan på grundlag af molekylstrukturen være behov for særlige testkrav vedrørende fotomutagenicitet. Hvis aktivstoffets og dets vigtigste metabolitters ultraviolette/synlige molære ekstinktions/absorptionskoefficient er på under 1 000 L × mol–1 × cm–1, er fotomutagenicitetstestning ikke påkrævet.
5.4.1. In vitro-test
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres følgende mutagenicitetstest in vitro: bakterieassay til undersøgelse for genmutation, kombineret test for strukturelle og numeriske kromosomafvigelser i pattedyrsceller og genmutationstest i pattedyrsceller.
Hvis der er påvist genmutation og clastogenicitet/aneuploidi i en testrække bestående af Ames' test og en in vitro-mikrokernetest (IVM), kræves der imidlertid ikke yderligere in vitro-test.
Hvis der er indikationer af dannelse af mikrokerner i et in vitro-mikrokerneassay, skal der udføres yderligere testning med brug af passende farvningsprocedurer for at påvise et eventuelt aneugent eller clastogent respons. Det kan overvejes at udføre yderligere test af et aneugent respons for at fastslå, hvorvidt der er tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge en tærskelmekanisme og en koncentrationstærskel for det aneugene respons (især for non-disjunction).
Aktivstoffer, der udviser stærkt bakteriostatiske egenskaber som påvist i en range finding-test, skal undersøges i to forskellige in vitro-test for genmutation i pattedyrsceller. Udføres Ames' test ikke, skal dette begrundes.
For aktivstoffer med strukturelle indikationer af mutagen effekt, som har givet negative resultater i standardtestrækken, kan yderligere undersøgelser være påkrævet, hvis standardtestene ikke er blevet optimeret i forhold til disse indikationer. Valget af yderligere undersøgelser eller ændringer i forsøgsplaner baseres på kemisk sammensætning, kendt reaktivitet og metabolismedata om aktivstoffet med strukturelle indikationer.
5.4.2. In vivo-test i somatiske celler
Krav om test/oplysninger
Hvis alle resultaterne af in vitro-testene er negative, skal der udføres mindst én in vivo-test, der viser virkningerne på testvævet af eksponering for aktivstoffet (f.eks. ved anvendelse af celletoksicitetsdata eller toksikokinetiske data), medmindre der tilvejebringes brugbare in vivo-mikrokernedata i en undersøgelse med gentagen dosering, og in vivo-mikrokernetesten er den mest hensigtsmæssige test til opfyldelse af dette informationskrav.
Et negativt resultat i den første in vivo-test i somatiske celler skal give en tilstrækkelig sikkerhed for aktivstoffer, for hvilke resultaterne i de tre in vitro-test er negative.
For aktivstoffer, for hvilke der opnås et tvetydigt eller et positivt testresultat i en in vitro-test, skal det i hvert enkelt tilfælde overvejes, hvilke supplerende undersøgelser der er behov for, under hensyntagen til alle relevante oplysninger, hvor der anvendes det samme endpoint som i in vitro-testen.
Hvis resultatet af in vitro-test for kromosomafvigelser i pattedyrsceller eller in vitro-mikrokernetesten er positivt for clastogenicitet, skal der udføres en in vivo-test for clastogenicitet med brug af somatiske celler, såsom metafaseanalyse i gnaverknoglemarv eller mikrokernetest på gnavere.
Hvis resultatet af in vitro-mikrokernetesten for numeriske kromosomafvigelser i pattedyrsceller er positivt, eller in vitro-kromosomtesten på pattedyr er positivt for ændringer i antallet af kromosomer, skal der udføres en in vivo-mikrokernetest. I tilfælde af et positivt resultat af in vivo-mikrokerneassayet skal der anvendes en passende farvningsprocedure såsom fluorescens-in situ-hybridisering (FISH) til påvisning af et aneugent og/eller clastogent respons.
Hvis en af in vitro-genmutationstestene er positiv, skal der udføres en in vivo-test for at undersøge induktionen af genmutation, f.eks. assayet til undersøgelse for genmutationer i somatiske celler og kønsceller hos transgene gnavere (Transgenic Rodent Somatic and Germ Cell Gene Mutation Assay).
Når der udføres in vivo-genotoksicitetstest, anvendes kun relevante eksponeringsveje og -metoder (såsom tilsætning til føde/drikkevand, applikation på huden, indånding og indgivelse via sonde). Der skal foreligge overbevisende dokumentation for, at det relevante væv vil blive nået med den valgte eksponeringsvej og applikationsmetode. Andre eksponeringsteknikker (såsom intraperitoneal eller subkutan injektion), der kan formodes at ville resultere i afvigende kinetik, fordeling og metabolisme, skal begrundes.
Det skal overvejes at udføre en in vivo-test som led i en af de korttidstoksicitetstest, der er beskrevet i punkt 5.3.
5.4.3. In vivo-test i kønsceller
Krav om test/oplysninger
Nødvendigheden af at udføre sådanne test skal overvejes i hvert enkelt tilfælde ud fra oplysninger om toksikokinetik, anvendelse og forventet eksponering.
For de fleste aktivstoffer, der vides at være mutagene i somatiske celler in vivo, er det ikke nødvendigt med yderligere genotoksicitetstest, da de vil blive betragtet som potentielle genotoksiske kræftfremkaldende stoffer og potentielle kønscellemutagener.
I visse særlige tilfælde kan der dog udføres kønscelleundersøgelser for at påvise, hvorvidt et stof, der er mutagent i somatiske celler, også er et kønscellemutagen.
Ved valget af assay skal der tages hensyn til, hvilken type mutation der har fundet sted i tidligere undersøgelser, dvs. om der har været tale om ændringer i genomet, i antallet af kromosomer eller i kromosomstrukturen.
Det kan også overvejes at udføre en undersøgelse for forekomst af DNA-addukter i gonadale celler.
5.5. Langtidstoksicitet og karcinogenicitet
Resultaterne af de langtidstest, der udføres og fremlægges, skal sammen med andre relevante data og oplysninger om aktivstoffet være tilstrækkelige som grundlag for at identificere virkningerne efter gentagen eksponering for aktivstoffet, idet de navnlig skal gøre det muligt at:
—
identificere skadelige virkninger som følge af langtidseksponering for aktivstoffet
—
identificere målorganer, hvis det er relevant
—
fastslå sammenhængen mellem dosis og respons
—
fastlægge NOAEL og om nødvendigt andre relevante referencepunkter.
Tilsvarende skal resultaterne af karcinogenicitetstestene sammen med andre relevante data og oplysninger om aktivstoffet være tilstrækkelige som grundlag for at foretage en vurdering af farerne for mennesker efter gentagen eksponering for aktivstoffet, idet de navnlig skal gøre det muligt at:
a)
identificere kræftfremkaldende virkninger som følge af langtidseksponering for aktivstoffet
b)
fastslå arts-, køns- og organspecificitet af inducerede tumorer
c)
fastslå sammenhængen mellem dosis og respons
d)
hvis det er muligt, identificere den største dosis, der ikke giver kræftfremkaldende virkninger
e)
hvis det er muligt, bestemme virkningsmekanismen og relevansen for mennesker for ethvert påvist karcinogent respons.
Krav om test/oplysninger
Langtidstoksiciteten og karcinogeniciteten skal bestemmes for alle aktivstoffer. Hvis det i helt særlige tilfælde fremføres, at sådanne prøver er overflødige, skal påstanden være fuldt underbygget.
Testbetingelser
Der skal udføres en test for oral langtidstoksicitet og en test for langtidskarcinogenicitet (to år) af aktivstoffet med rotte som testart; disse test skal om muligt kombineres.
Der udføres yderligere en karcinogenicitetstest af aktivstoffet med mus som testart, medmindre det videnskabeligt kan dokumenteres, at dette ikke er nødvendigt. I sådanne tilfælde kan der anvendes videnskabeligt validerede alternative karcinogenicitetsmodeller i stedet for yderligere en karcinogenicitetstest.
Hvis sammenlignende metabolismedata giver indikation af, at enten rotter eller mus ikke egner sig som model for en vurdering af kræftrisikoen for mennesker, skal en alternativ testart overvejes.
Der skal fremlægges forsøgsdata, herunder data, der belyser den eventuelt involverede virkningsmekanisme og relevansen for mennesker, hvis virkningsmekanismen for karcinogenicitet betragtes som ikke-genotoksisk.
Når der meddeles historiske kontroldata, skal de vedrøre samme art og stamme, som er holdt under samme betingelser i samme laboratorium, og de skal komme fra samtidige test. Yderligere historiske kontroldata fra andre laboratorier kan fremlægges separat som supplerende oplysninger.
Oplysningerne om historiske kontroldata skal omfatte:
a)
identifikation af art og stamme, leverandørens navn og specifik koloniidentifikation, hvis leverandøren har mere end én geografisk lokalisering
b)
laboratoriets navn og de datoer, hvor testen blev udført
c)
beskrivelse af de generelle betingelser, som dyrene blev holdt under, herunder fodertype eller -mærke og om muligt den indtagne mængde
d)
kontroldyrenes omtrentlige alder (i dage) og vægt ved testens påbegyndelse og på aflivnings- eller dødstidspunktet
e)
beskrivelse af mortalitetsmønstret som observeret i kontrolgruppen i løbet af eller ved afslutningen af testen samt andre relevante observationer (såsom sygdomme og infektioner)
f)
laboratoriets navn og navn på videnskabsmændene med ansvar for at udføre testen og for at indsamle og fortolke de patologiske data herfra
g)
en redegørelse for arten af de tumorer, der kan være blevet kombineret for at give incidensdataene.
De historiske kontroldata skal fremlægges for hver enkelt undersøgelse, med angivelse af såvel absolutte værdier som procentvise og relative eller transformerede værdier, i det omfang disse er nyttige for vurderingen. Hvis der fremlægges kombinerede eller sammenfattende data, skal disse omfatte oplysninger om intervallet af værdier, middelværdi, medianværdi og, hvis det er relevant, standardafvigelse.
De testede doser, herunder den største dosis, der testes, skal vælges på grundlag af resultaterne af korttidstest og på grundlag af dataene om metabolisme og toksikokinetik, hvis sådanne data foreligger på tidspunktet for planlægning af de pågældende test. Valg af dosis bør ske under hensyntagen til toksikokinetiske data om f.eks. mætning af absorption målt ved systemisk tilgængelighed af aktivstoffet og/eller metabolitter.
Doser, der forårsager overdreven toksicitet, betragtes ikke som relevante for de vurderinger, der skal foretages. Bestemmelse af koncentrationen af aktivstoffet i blodet (f.eks. omkring Tmax) skal overvejes i langtidstest.
Ved indsamlingen af data og kompilering af rapporter må forekomsten af henholdsvis godartede og ondartede tumorer ikke kombineres. Forskelligartede, ikke-eksponeringsrelaterede tumorer, hvad enten de er godartede eller ondartede, som forekommer i samme organ, må ikke kombineres med henblik på rapportering.
For at undgå forvirring skal der ved udførelsen af undersøgelsen benyttes almindeligt anvendt konventionel histopatologisk terminologi, såsom terminologien i Det Internationale Kræftforskningscenters publikationer, i nomenklaturen for og rapporteringen af tumorer. Det skal oplyses, hvilket system der er benyttet.
Biologisk materiale udvalgt til histopatologisk undersøgelse skal omfatte materiale, der er udvalgt for at give yderligere oplysninger om læsioner, som er konstateret under den makropatologiske undersøgelse. Hvis det er relevant (og muligt) for at belyse virkningsmekanismen, kan det være nyttigt at bringe specielle histologiske (farvnings-)teknikker, histokemiske teknikker og elektromikroskopiske undersøgelser i anvendelse, og sådanne fremlægges, i det omfang de anvendes.
5.6. Reproduktionstoksicitet
Mulige virkninger på reproduktionsfysiologien og afkommets udvikling skal undersøges og oplyses med hensyn til følgende aspekter:
—
forringelse af den mandlige og kvindelige forplantningsfunktion eller -evne, f.eks. som følge af virkninger på østruscyklus, seksuel adfærd, aspekter af spermatogenesen eller oogenesen eller på hormonaktiviteten eller fysiologiske reaktioner, som vil gribe ind i forplantningsevnen, selve forplantningen eller udviklingen af det befrugtede æg indtil og inklusive implantationen
—
skadelige virkninger på afkommet, f.eks. alle virkninger, der griber ind i den normale udvikling, både inden og efter fødslen. Dette omfatter morfologiske misdannelser såsom anogenital afstand, bibeholdelse af brystvorter (»nipple retention«) og funktionsforstyrrelser (såsom virkninger på reproduktionen og neurologiske virkninger).
Virkninger, der forstærkes over flere generationer, skal oplyses.
Aktivstoffet og dets relevante metabolitter skal måles i mælk som en trin II-undersøgelse, hvis der observeres eller forventes relevante virkninger hos afkommet (f.eks. på baggrund af en range finding-test).
Der skal ses nærmere på og oplyses om potentielle neurotoksiske og immunotoksiske virkninger samt potentielle virkninger i tilknytning til forandringer i hormonsystemet.
Undersøgelserne skal udføres under hensyntagen til alle tilgængelige, relevante data, herunder resultaterne af almindelige toksicitetstest, hvis relevante parametre (såsom data om sædanalyser og østruscyklus og reproduktionsorganernes histopatologi) er inkluderet, samt viden om stoffer, der strukturmæssigt er analoge med aktivstoffet.
Mens standardreferencepunkterne for behandlingsreaktioner skal være sideløbende kontroldata, kan historiske kontroldata være til hjælp ved fortolkningen af visse reproduktionstest. Når der meddeles historiske kontroldata, skal de vedrøre samme art og stamme, som er holdt under samme betingelser i samme laboratorium, og de skal komme fra samtidige test.
Oplysningerne om historiske kontroldata skal omfatte:
a)
identifikation af art og stamme, leverandørens navn og specifik koloniidentifikation, hvis leverandøren har mere end én geografisk lokalisering
b)
laboratoriets navn og de datoer, hvor testen blev udført
c)
beskrivelse af de generelle betingelser, som dyrene blev holdt under, herunder fodertype eller -mærke og om muligt den indtagne mængde
d)
kontroldyrenes omtrentlige alder (i dage) og vægt ved testens påbegyndelse og på aflivnings- eller dødstidspunktet
e)
beskrivelse af mortalitetsmønstret som observeret i kontrolgruppen i løbet af eller ved afslutningen af testen samt andre relevante observationer (såsom sygdomme og infektioner)
f)
laboratoriets navn og navn på videnskabsmændene med ansvar for at udføre testen og for at indsamle og fortolke de patologiske data herfra.
De historiske kontroldata skal fremlægges for hver enkelt undersøgelse, med angivelse af såvel absolutte værdier som procentvise og relative eller transformerede værdier, i det omfang disse er nyttige for vurderingen. Hvis der fremlægges kombinerede eller sammenfattende data, skal disse omfatte oplysninger om intervallet af værdier, middelværdi, medianværdi og, hvis det er relevant, standardafvigelse.
Med henblik på tilvejebringelse af oplysninger, der er nyttige ved udformningen og fortolkningen af udviklingstoksicitetstest, kan oplysninger om aktivstoffets koncentration i blodet hos forældre og foster/afkom inkluderes i »higher tier«-test og fremlægges.
5.6.1. Flergenerationsundersøgelser
De fremlagte flergenerationsundersøgelser skal sammen med andre relevante data og oplysninger om aktivstoffet være tilstrækkelige som grundlag for at identificere virkningerne på reproduktionen efter gentagen eksponering for aktivstoffet, idet de navnlig skal gøre det muligt at:
a)
identificere direkte og indirekte virkninger på reproduktionen som følge af eksponering for aktivstoffet
b)
identificere alle ikke-reproduktionsfysiologiske skadelige virkninger, der måtte indtræde ved lavere doser end i testning for korttidstoksicitet og kronisk toksicitet
c)
fastlægge NOAEL for parental toksicitet, reproduktion og afkommets udvikling.
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en test for reproduktionstoksicitet i rotter over mindst to generationer.
OECD's udvidede reproduktionstoksicitetstest i én generation kan betragtes som et alternativ til flergenerationsundersøgelsen.
Når det er påkrævet for en bedre fortolkning af virkningerne på reproduktionen, kan det, såfremt sådanne oplysninger endnu ikke foreligger, være nødvendigt med supplerende undersøgelser, der kan give oplysninger om, hvilket køn der påvirkes, og om de mulige mekanismer.
5.6.2. Udviklingstoksicitetstest
De fremlagte udviklingstoksicitetstest skal sammen med andre relevante data og oplysninger om aktivstoffet være tilstrækkelige som grundlag at foretages en vurdering af virkninger på embryo- og fosterudvikling efter gentagen eksponering for aktivstoffet, idet de navnlig skal gøre det muligt at:
a)
identificere direkte og indirekte virkninger på embryo- og fosterudvikling som følge af eksponering for aktivstoffet
b)
identificere eventuel maternel toksicitet
c)
fastslå sammenhængen mellem observerede respons og dosis hos både moderdyr og afkom
d)
fastlægge NOAEL for maternel toksicitet og afkommets udvikling
e)
fremlægge supplerende oplysninger om skadelige virkninger hos drægtige i forhold til ikke-drægtige hunner
f)
fremlægge supplerende oplysninger om eventuelle øgede generelle toksiske virkninger hos drægtige dyr.
Krav om test/oplysninger
Der skal altid udføres udviklingstoksicitetstest.
Testbetingelser
Udviklingstoksicitet skal bestemmes i både rotte og kanin ved oral indgivelse; rotteundersøgelsen skal ikke udføres, hvis udviklingstoksiciteten er blevet undersøgt på tilfredsstillende vis som led i en udvidet reproduktionstoksicitetstest i én generation.
Det kan være nyttigt at inddrage yderligere eksponeringsveje til vurdering af risikoen for mennesker. Misdannelser og variationer skal rapporteres særskilt og kombineres på en sådan måde, at alle relevante forandringer, der observeres at forekomme i karakteristiske mønstre i individuelle fostre, og forandringer, der kan betragtes som repræsentative for forskellige alvorlighedsgrader af en og samme type forandringer, meddeles i en kortfattet form.
Diagnostiske kriterier for misdannelser og variationer skal angives i rapporten. Der skal så vidt muligt gøres brug af glossaret over terminologi, som International Federation of Teratology Societies er ved at udvikle.
Det kan, når observationer i andre undersøgelser eller teststoffets virkningsmekanisme tilsiger det, være nødvendigt med yderligere undersøgelser eller oplysninger, der kan give information om postnatal manifestation af virkninger såsom udviklingsneurotoksicitet.
5.7. Neurotoksicitetstest
5.7.1. Neurotoksicitetstest på gnavere
Neurotoksicitetstest på gnavere skal give tilstrækkelige data til, at aktivstoffets potentielle neurotoksicitet (neuroadfærdsmæssige og neuropatologiske virkninger) efter henholdsvis en enkelt og gentagen eksponering kan vurderes.
Krav om test/oplysninger
Disse undersøgelser skal udføres for aktivstoffer med strukturer, som svarer til eller er beslægtet med dem, der kan medføre neurotoksicitet, og for aktivstoffer, der giver specifikke indikationer af potentiel neurotoksicitet, neurologiske tegn eller neuropatologiske læsioner i toksicitetstest ved dosisniveauer, der ikke er forbundet med markant generel toksicitet. Det skal også overvejes at udføre sådanne undersøgelser for stoffer med en neurotoksisk virkningsmekanisme som pesticid.
Det skal overvejes at inkludere neurotoksicitetstest i rutinemæssige toksikologiske undersøgelser.
5.7.2. Test for forsinket polyneuropati
Test for forsinket polyneuropati skal give tilstrækkelige data til, at man kan vurdere, om aktivstoffet kan fremkalde forsinket polyneuropati efter akut og gentagen eksponering. En undersøgelse med gentagen eksponering kan undlades, medmindre der er indikationer af, at den pågældende forbindelse akkumuleres, og der forekommer signifikant inhibition af neuropatisk target-esterase eller kliniske/histopatologiske tegn på forsinket polyneuropati ved omkring LD50 for høns som fastlagt i testen for enkeltdosistoksicitet.
Krav om test/oplysninger
Disse undersøgelser skal udføres for aktivstoffer med strukturer, som svarer til eller er beslægtet med dem, der kan medføre forsinket polyneuropati, f.eks. organiske phosphorforbindelser.
5.8. Andre toksikologiske undersøgelser
5.8.1. Toksicitetstest af metabolitter
Supplerende undersøgelser, der vedrører andre stoffer end aktivstoffet, er ikke altid påkrævet. Beslutningen om behovet for supplerende undersøgelser skal træffes i hvert enkelt tilfælde.
Hvis metabolitter fra planter eller i animalske produkter, jord, grundvand eller fri luft som et resultat af metabolisme eller andre processer adskiller sig fra metabolitterne i dyr, der anvendes til toksikologiske undersøgelser, eller påvises i lave koncentrationer i dyr, skal der — alt efter, hvad der gør sig gældende i hvert enkelt tilfælde og under hensyntagen til mængden og den kemiske struktur af metabolitten i forhold til moderforbindelsen — udføres yderligere testning.
5.8.2. Supplerende undersøgelser af aktivstoffet
Der skal udføres supplerende undersøgelser, hvis de er nødvendige for bedre at klarlægge observerede virkninger, under hensyntagen til resultaterne af foreliggende toksikologiske undersøgelser og metabolismeundersøgelser samt de vigtigste eksponeringsveje. Sådanne undersøgelser kan omfatte:
a)
undersøgelser af absorption, fordeling, udskillelse og metabolisme hos en anden art
b)
undersøgelser af det immunotoksikologiske potentiale
c)
en målrettet test for enkeltdosistoksicitet med henblik på at udlede passende akutte referenceværdier (ARfD, aAOEL)
d)
undersøgelser af andre administrationsveje
e)
undersøgelser af det kræftfremkaldende potentiale
f)
undersøgelser af cocktaileffekter.
De krævede undersøgelser skal udformes individuelt ud fra de særlige parametre, der skal undersøges, og de mål, der skal nås.
5.8.3. Hormonforstyrrende egenskaber
Hvis det er dokumenteret, at aktivstoffet kan have hormonforstyrrende egenskaber, er yderligere oplysninger eller specifikke undersøgelser påkrævet:
—
for at belyse virkemåden/virkningsmekanismen
—
for at tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for relevante skadelige virkninger.
De krævede undersøgelser skal udformes individuelt og under hensyntagen til EU-retningslinjer eller internationalt vedtagne retningslinjer ud fra de særlige parametre, der skal undersøges, og de mål, der skal nås.
5.9. Medicinske data
Uden at det berører artikel 10 i Rådets direktiv 98/24/EF (), skal der meddeles data og oplysninger fra praksis om genkendelse af forgiftningssymptomer og effektiviteten af førstehjælp og terapeutiske foranstaltninger, i det omfang sådanne data og oplysninger foreligger. De pågældende data og oplysninger skal omfatte rapporter om eventuelle undersøgelser af antidotfarmakologi eller sikkerhedsfarmakologi. Hvis det er relevant, skal effektiviteten af potentielle antagonister ved forgiftning undersøges og oplyses.
Data og oplysninger om virkningerne af eksponering af mennesker skal, når de foreligger, anvendes til at bekræfte validiteten af ekstrapoleringer og konklusioner med hensyn til målorganer, sammenhængen mellem dosis og respons og reversibiliteten af skadelige virkninger. Sådanne data kan tilvejebringes efter eksponering ved uheld, i en arbejdsmiljøsituation eller i forbindelse med bevidst selvforgiftning og skal fremlægges, i det omfang de foreligger.
5.9.1. Medicinsk overvågning af personalet på produktionsanlæg og overvågningsundersøgelser
Der skal fremlægges rapporter om programmer for bedriftssundhedsovervågning og om overvågningsundersøgelser bilagt detaljerede oplysninger om programmernes design, antallet af eksponerede personer, der er omfattet af programmet, arten af deres eksponering for aktivstoffet og deres eksponering for andre potentielt farlige stoffer. Sådanne rapporter skal om muligt omfatte data om aktivstoffets virkningsmekanisme. Rapporterne skal så vidt muligt omfatte data for personer, der er blevet eksponeret i produktionsanlæg eller under eller efter udbringning af aktivstoffet (for eksempel fra overvågningsundersøgelser af sprøjteførere, arbejdstagere, lokale beboere og andre tilstedeværende eller ofre for uheld). Oplysninger om sundhedsskadelige virkninger, herunder allergiske reaktioner hos arbejdstagere og andre, der eksponeres for aktivstoffet, skal fremlægges, i det omfang de foreligger, og omfatte alle relevante oplysninger om eventuelle hændelser. De meddelte oplysninger skal så vidt muligt omfatte detaljerede oplysninger om hyppighed, omfang og varighed af eksponering, observerede symptomer og andre relevante kliniske oplysninger.
5.9.2. Data fra undersøgelser på mennesker
Rapporter om undersøgelser på mennesker, såsom toksikokinetiske test og metabolismetest eller test for hudirritation og hudsensibilisering, skal fremlægges, i det omfang de foreligger.
Referenceværdierne skal generelt baseres på dyreforsøg, men hvis der foreligger relevante, videnskabeligt holdbare og på etisk korrekt vis tilvejebragte humane data, der viser, at mennesker er mere følsomme, og danner grundlag for lavere lovbestemte grænseværdier, har disse data forrang for dyredata.
5.9.3. Direkte observationer
Foreliggende rapporter fra den alment tilgængelige litteratur om kliniske tilfælde og forgiftningstilfælde skal, hvis de kommer fra refereebedømte tidsskrifter eller officielle rapporter, fremlægges sammen med rapporter om eventuelle opfølgende undersøgelser. Sådanne rapporter skal så vidt muligt indeholde fuldstændige beskrivelser af eksponeringens art, omfang og varighed samt de observerede kliniske symptomer, førstehjælp og terapeutiske foranstaltninger, der er anvendt, samt foretagne målinger og observationer.
Når sådan dokumentation er underbygget af de fornødne detaljer, skal den anvendes til at bekræfte validiteten af ekstrapoleringer af data fra dyr til mennesker og til at identificere uventede skadelige virkninger, som er specifikke for mennesker.
5.9.4. Epidemiologiske undersøgelser
Der skal fremlægges relevante epidemiologiske undersøgelser, i det omfang de foreligger.
5.9.5. Diagnosticering af forgiftning (bestemmelse af aktivstoffet og metabolitter), specifikke forgiftningssymptomer, kliniske undersøgelser
Der skal så vidt muligt gives en detaljeret beskrivelse af de kliniske tegn og symptomer på forgiftning, herunder de tidlige tegn og symptomer, samt alle enkeltheder om kliniske undersøgelser, der er nyttige til diagnosticeringsformål, med udførlige oplysninger om de involverede tidsforløb med hensyn til indtagelse, dermal eksponering eller indånding af forskellige mængder af aktivstoffet.
5.9.6. Forslag til behandling: førstehjælp, antidoter, lægebehandling
Førstehjælpsforanstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af forgiftning (faktisk eller mistænkt) og i tilfælde af kontaminering af øjnene, skal anføres. Terapeutiske foranstaltninger, der skal anvendes i tilfælde af forgiftning eller kontaminering af øjnene, herunder brug af antidoter, når der er adgang hertil, skal beskrives nøje. Der skal gives oplysninger baseret på praktiske erfaringer, når sådanne erfaringer eksisterer og er tilgængelige, og ellers på et teoretisk grundlag om effektiviteten af alternative behandlinger. Kontraindikationer i forbindelse med bestemte behandlinger, navnlig sådanne, som vedrører generelle helbredsproblemer og betingelser, skal beskrives.
5.9.7. Forventede virkninger af forgiftning
De forventede virkninger og varigheden af sådanne virkninger efter forgiftning skal beskrives, i det omfang de er kendt. Denne beskrivelse skal omfatte betydningen af:
—
eksponeringens eller indtagelsens art, omfang og varighed og
—
forskellige tidsperioder mellem eksponering eller indtagelse og påbegyndelsen af behandling.
AFSNIT 6
Restkoncentrationer i eller på behandlede produkter, fødevarer og foderstoffer
6.1. Restkoncentrationernes stabilitet ved oplagring
Undersøgelser vedrørende restkoncentrationers stabilitet ved oplagring skal have til formål at bestemme stabiliteten af restkoncentrationer i planter, planteprodukter og animalske produkter under oplagringen inden analyse.
Krav om test/oplysninger
Forudsat at prøverne nedfryses inden for 24 timer efter prøveudtagningen, og medmindre en forbindelse i øvrigt vides at være flygtig eller labil, kræves der ikke stabilitetsdata for prøver, der er ekstraheret og analyseret inden 30 dage efter prøveudtagningen (seks måneder for radioaktivt mærket materiale).
Stabiliteten af ekstrakter skal undersøges, hvis ekstrakterne ikke analyseres straks.
Testbetingelser
Der skal udføres undersøgelser af ikke radioaktivt mærkede aktivstoffer med repræsentative substrater. Disse kan udføres enten på prøver fra behandlede afgrøder eller dyr med restkoncentrationer på eller i sig eller som spikingforsøg. I sidstnævnte tilfælde tilsættes små mængder (aliquoter) af tilberedte kontrolprøver en kendt mængde af stoffet inden oplagring under normale lagerbetingelser.
Undersøgelserne skal have til formål at bestemme stabiliteten af de enkelte bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen af relevans for risikovurderingen, hvilket kan nødvendiggøre spiking af forskellige prøver med forskellige analytter. Opereres der med flere forskellige analysemål (hvis der f.eks. analyseres for enkeltstoffer eller en fælles forbindelse), kan der være behov for mere end ét sæt lagerstabilitetsdata.
Stabilitetsundersøgelserne skal strække sig over et tidsrum, der er tilstrækkelig langt til at dække det tidsrum, hvori prøverne eller uddrag er blevet opbevaret under de tilsvarende undersøgelser.
Der skal gives detaljerede oplysninger med hensyn til prøveforberedelse og lagerbetingelser (temperatur og varighed) for prøver og ekstrakter. Hvis nedbrydningen under opbevaring er signifikant (> 30 %), skal det overvejes at ændre lagerbetingelserne eller at undlade at oplagre prøverne forud for analyse. Alle undersøgelser, hvor lagerbetingelserne har været utilfredsstillende, skal gentages.
Lagerstabilitetsdata fra opbevaring af prøveekstrakter er også påkrævet, medmindre prøverne analyseres inden 24 timer efter ekstrahering.
Alle resultater skal angives i absolutte værdier i mg/kg, ikke korrigeret for genfinding, og som en procentdel af den nominelle spikeværdi.
6.2. Metabolisme, fordeling og angivelse af restkoncentrationer
Der skal fremlægges metabolismedata, som er repræsentative for eksisterende eller påtænkt godt landmandskab (GAP), samt et skematisk diagram over metaboliseringsvejene i planter og dyr med en kort forklaring af fordelingen og de involverede kemiske forandringer. Disse undersøgelser skal udføres med en eller flere radioaktivt mærkede former af aktivstoffet og, hvis det er relevant, aktivstoffets og dets metabolitters stereoisomere former. For planteekstrakter kan der vælges en anden tilgang, såfremt dette begrundes på tilfredsstillende vis.
For planter er formålet med disse undersøgelser er:
a)
at give et estimat over de samlede endelige restkoncentrationer i den relevante del af afgrøder på høsttidspunktet efter behandling som påtænkt
b)
at identificere de væsentligste bestanddele af den samlede endelige restkoncentration
c)
at give indikation af fordelingen af restkoncentrationer mellem relevante dele af afgrøden
d)
at bestemme mængderne af de væsentligste bestanddele af restkoncentrationen og at fastslå ekstraheringsprocessers effektivitet i henseende til sådanne bestanddele
e)
at karakterisere og bestemme mængderne af konjugerede og bundne restkoncentrationer
f)
at angive, hvilke bestanddele der skal analyseres for i undersøgelser til kvantitativ bestemmelse af restkoncentrationer (restkoncentrationer i afgrøder).
For dyr bestemt til fødevareproduktion er formålet med disse undersøgelser:
a)
at give et estimat over samlede endelige restkoncentrationer i spiselige animalske produkter
b)
at identificere de væsentligste bestanddele af den samlede endelige restkoncentration i spiselige animalske produkter
c)
at give indikation af fordelingen af restkoncentrationer mellem relevante spiselige animalske produkter
d)
at godtgøre, hvorfor en restkoncentration bør eller ikke bør klassificeres som fedtopløselig
e)
at bestemme mængden af den samlede restkoncentration i visse animalske produkter (mælk eller æg) og ekskrementer
f)
at bestemme mængderne af de væsentligste bestanddele af restkoncentrationen og at fastslå ekstraheringsprocessers effektivitet i henseende til sådanne bestanddele
g)
at karakterisere og bestemme mængderne af konjugerede og bundne restkoncentrationer
h)
at angive, hvilke bestanddele der skal analyseres for i undersøgelser til kvantitativ bestemmelse af restkoncentrationer (fodringsforsøg med husdyr)
i)
at tilvejebringe data, ud fra hvilke der kan træffes beslutning vedrørende det eventuelle behov for fodringsforsøg med dyr bestemt til fødevareproduktion.
Resultaterne af metabolismeundersøgelsen med fjerkræ, normalt æglæggende høner, skal ekstrapoleres til alle fjerkræ bestemt til fødevareproduktion, mens resultaterne af metabolismeundersøgelsen med drøvtyggere, normalt lakterende geder, og, hvis det er nødvendigt, med svin skal ekstrapoleres til alle pattedyr bestemt til fødevareproduktion.
Metabolitter, der ikke påvises i undersøgelserne af absorption, fordeling, metabolisme og udskillelse eller ikke kan forklares som mellemprodukter, men påvises i metabolisme/omdannelsesundersøgelser (planter, dyr bestemt til fødevareproduktion, forarbejdning og efterfølgende afgrøder), skal betragtes som relevante for vurderingen af risikoen for forbrugerne, medmindre der er videnskabeligt belæg (såsom struktur-aktivitetsforhold eller toksikologiske »bridging«-studier) for, at de ikke udgør en potentiel risiko for forbrugerne i de relevante koncentrationer.
6.2.1. Planter
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres undersøgelser på planter, medmindre ingen dele af planterne eller planteprodukterne vil blive anvendt som fødevare eller fodermiddel, eller medmindre der foreligger en »nul rest-situation« (f.eks. anvendelse som lokkemad).
Testbetingelser
Metabolismeundersøgelser skal udformes under hensyntagen til den påtænkte anvendelsesmetode (såsom frøbejdsning, udbringning på jord/bladsprøjtning, dypning eller tågesprøjtning) og aktivstoffets egenskaber (såsom systemiske egenskaber eller flygtighed). Metabolismeundersøgelser skal omfatte afgrøder fra forskellige kategorier af afgrøder, som de pågældende plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, vil skulle anvendes til. I denne forbindelse kan afgrøder betragtes som tilhørende en af følgende kategorier:
a)
frugt (kode F)
b)
rodfrugter (kode R)
c)
bladgrøntsager (kode L)
d)
korn/græs (kode C/G)
e)
bælgfrugter og oliefrø (kode P/O)
f)
andet.
Kategorien »andet« må kun anvendes i konkrete, relevante tilfælde.
Der skal fremlægges en metabolismeundersøgelse for hver enkelt type afgrødegruppe, som midlet påtænktes anvendt til. Der skal udføres metabolismeundersøgelser på mindst tre repræsentative afgrøder (fra de forskellige grupper af afgrøder undtagen »andet«) med henblik på ekstrapolering af resultaterne af metabolismeundersøgelser af et aktivstof til alle afgrødegrupper. Hvis resultaterne af disse tre undersøgelser viser en sammenlignelig metaboliseringsvej (kvalitativt og i mindre grad kvantitativt), er yderligere undersøgelser ikke påkrævet. Hvis resultaterne af de foreliggende undersøgelser fra tre af disse kategorier giver indikation af, at nedbrydningsvejen ikke er den samme i alle tre kategorier, skal der fremlægges undersøgelser fra de resterende kategorier, undtagen »andet«.
Hvis der ansøges om godkendelse for én enkelt afgrødegruppe, er det tilstrækkeligt at udføre metabolismeundersøgelser í én afgrøde fra den pågældende afgrødegruppe, så længe afgrøden reelt er repræsentativ for den pågældende afgrødegruppe og metaboliseringsvejen er kendt.
Undersøgelserne skal afspejle det påtænkte mønster for anvendelse af aktivstoffet, f.eks. behandling af blade eller jord/frø eller behandling efter høst. Hvis der f.eks. er gennemført tre undersøgelser med bladsprøjtning, og der på et senere tidspunkt påtænkes anvendelse på jord (såsom frøbejdsning, udbringning af granulat eller vanding af jord (soil drench)), skal der udføres mindst én yderligere undersøgelse, som afspejler anvendelse på jord. Ansøgeren skal drøfte muligheden af at lade en undersøgelse af bladsprøjtning erstatte af en undersøgelse af udbringning efter høst med de nationale kompetente myndigheder.
Der skal fremlægges en vurdering af resultaterne af forskellige undersøgelser med hensyn til:
a)
stedet, hvor stoffet optages (f.eks. gennem blade eller rødder)
b)
dannelsen af metabolitter og nedbrydningsprodukter
c)
restkoncentrationers fordeling mellem de relevante dele af afgrøden ved høst (med særlig vægt på fødevarer og foder)
d)
metaboliseringsvejene.
Hvis undersøgelserne viser, at aktivstoffet eller relevante metabolitter eller nedbrydningsprodukter ikke optages af planterne, skal dette forklares.
6.2.2. Fjerkræ
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges metabolismeundersøgelser på fjerkræ, hvis plantebeskyttelsesmidlet skal anvendes i afgrøder, hvoraf dele eller produkter, også efter forarbejdning, gives som foder til fjerkræ, og hvis indtaget forventes at ville overstige 0,004 mg/kg legemsvægt/dag ().
Testbetingelser
Undersøgelserne skal udføres på æglæggende høner.
Doseringen skal mindst svare til den sandsynlige maksimale daglige eksponering, der er resultatet af alle de påtænkte anvendelser.
Hvis det ikke er muligt at identificere metabolitter med doser på 10 mg/kg foder (tørstof), kan der anvendes højere doser.
Udføres der ikke fodringsforsøg, skal metabolismeundersøgelsen omfatte fastlæggelse af plateauniveauer i æg, under hensyntagen til at plateauniveauerne normalt forekommer senest 14 dage efter påbegyndelsen af doseringen i æglæggende fjerkræ.
6.2.3. Lakterende drøvtyggere
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges metabolismeundersøgelser på lakterende drøvtyggere, hvis plantebeskyttelsesmidlet skal anvendes i afgrøder, hvoraf dele eller produkter, også efter forarbejdning, gives som foder til drøvtyggere, og hvis indtaget forventes at ville overstige 0,004 mg/kg legemsvægt/dag.
Testbetingelser
Undersøgelserne skal om muligt udføres på lakterende geder eller alternativt på lakerende køer.
Doseringen skal mindst svare til den sandsynlige maksimale daglige eksponering, der er resultatet af alle de påtænkte anvendelser.
Hvis det ikke er muligt at identificere de vigtigste metabolitter med doser på 10 mg/kg foder (tørstof), kan der anvendes højere doser.
Udføres der ikke fodringsforsøg, skal metabolismeundersøgelsen omfatte fastlæggelse af plateauniveauer i mælk, under hensyntagen til at plateauniveauerne normalt forekommer 5-7 dage efter påbegyndelsen af doseringen i lakterende drøvtyggere.
6.2.4. Svin
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges metabolismeundersøgelser på svin, hvis plantebeskyttelsesmidlet anvendes i afgrøder, hvoraf dele eller produkter, også efter forarbejdning, gives som foder til svin, og hvis det viser sig, at metaboliseringsvejene afviger signifikant hos rotter i forhold til hos drøvtyggere, og indtaget forventes at ville overstige 0,004 mg/kg legemsvægt/dag.
Testbetingelser
Undersøgelserne skal udføres på svin.
Doseringen skal mindst svare til den sandsynlige maksimale daglige eksponering, der er resultatet af alle de påtænkte anvendelser.
Hvis det ikke er muligt at identificere metabolitter med doser på 10 mg/kg foder (tørstof), kan der anvendes højere doser.
Undersøgelsen skal have samme varighed som for lakterende drøvtyggere.
6.2.5. Fisk
Krav om test/oplysninger
Metabolismeundersøgelser på fisk kan være påkrævet, hvis plantebeskyttelsesmidlet anvendes i afgrøder, hvoraf dele eller produkter, også efter forarbejdning, gives som foder til fisk, og hvis de påtænkte anvendelser kan resultere i restkoncentrationer i foder.
Der kan gøres brug af resultaterne af de i punkt 8.2.2.3 omhandlede undersøgelser, hvis der er videnskabeligt belæg for, at resultaterne af disse undersøgelser kan antages at være ækvivalente. Der skal tages særligt hensyn til de forskellige indtagelsesveje.
6.3. Forsøg til undersøgelse af omfanget af restkoncentrationer i planter
Formålet med forsøg til undersøgelse af omfanget af restkoncentrationer i planter er følgende:
—
at bestemme de største, sandsynlige restkoncentrationsmængder for alle bestanddele, der indgår i de forskellige restkoncentrationsdefinitioner i behandlede afgrøder ved høst eller udtagning fra lager i overensstemmelse med det foreslåede GAP og
—
at bestemme nedbrydningshastigheden for restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidler i planter, hvis det er relevant.
Krav om test/oplysninger
Disse undersøgelser skal altid udføres, hvis plantebeskyttelsesmidlet skal udbringes på planter eller planteprodukter, der bruges som fødevarer eller foder, eller hvis restkoncentrationer kan optages af sådanne planter fra jord eller andre substrater, medmindre det er muligt at ekstrapolere fra fyldestgørende data om en anden afgrøde.
Ved planlægningen af restkoncentrationsforsøg skal det tages i betragtning, at oplysninger om restkoncentrationerne i modne eller umodne afgrøder kan være af interesse for så vidt angår risikovurderingen på andre områder, f.eks. med hensyn til økotoksikologi eller arbejdstagernes sikkerhed.
Testbetingelser
Kontrollerede restkoncentrationsforsøg skal være i overensstemmelse med det foreslåede kritiske GAP. Testbetingelserne (såsom største antal foreslåede udbringninger, korteste interval mellem udbringninger, højeste dosering og koncentration og mest kritiske sikkerhedsintervaller () med hensyn til eksponering) skal defineres til bestemmelse af de største restkoncentrationer, der med rimelighed kan forventes at ville opstå, og skal være repræsentative for de realistiske betingelser ved det kritiske GAP, som aktivstoffet vil blive anvendt inden for rammerne af.
Ved fastlæggelsen af et program for kontrollerede restkoncentrationsforsøg skal der tages hensyn til faktorer som f.eks. de vigtigste dyrkningsområder og det spektrum af betingelser, der kan forventes at ville gøre sig gældende i de pågældende områder.
Der skal tages hensyn til forskelle i landbrugsproduktionsmetoder (f.eks. anvendelse på friland/anvendelse i væksthus), produktionssæsoner og formuleringstyper.
For så vidt angår vurderinger af restkoncentrationers opførsel og fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 396/2005 opdeles EU i to zoner — en nordeuropæisk og en sydeuropæisk zone. For anvendelse i væksthus, behandling efter høst og behandling af tomme lagerrum gælder én restkoncentrationszone.
Det er vanskeligt at afgøre, hvor mange forsøg der som minimum skal udføres, inden forsøgsresultaterne evalueres. Ud fra den antagelse, at alle andre variable med indvirkning på restkoncentrationsmængden er sammenlignelige, varierer minimumsantallet af forsøg for hver restkoncentrationszone mellem mindst 4 forsøg for en mindre vigtig afgrøde og mindst 8 forsøg for en hovedafgrøde.
Hvis GAP er det samme i begge restkoncentrationszoner, er det dog normalt tilstrækkeligt med 6 forsøg, jævnt fordelt over de repræsentative dyrkningsområder, for en mindre vigtig afgrøde.
Antallet af undersøgelser, der skal udføres, kan reduceres, hvis restkoncentrationsforsøg viser, at restkoncentrationsmængden i planter eller planteprodukter er lavere end LOQ. Antallet af test må ikke være lavere end minimumsantallet på tre pr. zone for mindre vigtige afgrøder og fire pr. zone for hovedafgrøder.
I tilfælde, hvor der på grundlag af repræsentative metabolismeundersøgelser af planter forventes en »nul rest-situation«, skal der udføres tre test på produkter, der udgør en vigtig del af føden. Der kræves ingen forsøg for produkter, der spiller en ubetydelig rolle i føden. En »nul rest-situation« kan forventes, hvor der ikke påvises restkoncentrationer i undersøgelser med overdrevent høj dosering i forhold til de påtænkte doser.
Forudsat at betingelserne er sammenlignelige, og forsøgene er spredt bredt over forskellige zoner, er det tilstrækkeligt at udføre forsøg i én vækstsæson.
En del af forsøgene kan erstattes af forsøg, der udføres uden for EU, forudsat at de er i overensstemmelse med det kritiske GAP, og produktionsvilkårene (såsom dyrkningsmetoder og vejrforhold) er sammenlignelige.
Der skal udføres forsøg, som viser restkoncentrationers opførsel ved behandling efter høst på forskellige lokaliteter og med forskellige kultivarer. Der skal udføres en forsøgsrække for hver udbringningsmetode og lagerbetingelse, medmindre den værst tænkelige situation med hensyn til restkoncentrationer kan fastlægges utvetydigt.
Hvis et plantebeskyttelsesmiddel har både en markanvendelse og en indendørs anvendelse med det samme GAP, skal der fremlægges en fuldstændig datapakke for begge situationer, medmindre det allerede er accepteret, at én af de to anvendelser udgør det kritiske GAP.
Det skal i hvert enkelt tilfælde, under hensyntagen til plantemorfologi og anvendelsesbetingelser, undersøges, hvorvidt det er muligt at ekstrapolere fra den afgrøde, der er anvendt til metabolismeundersøgelsen, til andre afgrøder i samme afgrødegruppe.
Hvis en signifikant del af det spiselige produkt er til stede ved udbringningen, skal halvdelen af de fremlagte kontrollerede restkoncentrationsforsøg omfatte data, der viser tidseffekten på tilstedeværende restkoncentrationer (restelimineringstest), medmindre den spiselige del ikke eksponeres ved udbringningen af plantebeskyttelsesmidlet under de påtænkte anvendelsesbetingelser. For afgrøder, der høstes efter blomstring (såsom frugt eller frugtgrøntsager), er en signifikant del af den spiselige afgrøde til stede fra tidspunktet for fuld blomstring (BBCH 65) og fremefter. For de fleste afgrøder, hvorfra der høstes bladdele (f.eks. salat), er denne betingelse opfyldt, hvis 6 rigtige blade, bladpar eller kranse har foldet sig ud (BBCH 16).
Hvis der er tale om et aktivstof, for hvilket der er udledt en ARfD, kan fordelingen af restkoncentrationer mellem de enkelte enheder undersøges ved hjælp af variabilitetstest. Hvis der foreligger et tilstrækkeligt antal resultater, kan standardvariabilitetsfaktoren erstattes af en specifik faktor udledt af disse undersøgelser.
6.4. Fodringsforsøg
Formålet med fodringsforsøg er at bestemme restkoncentrationer i animalske produkter, som skyldes restkoncentrationer i foder.
Resultaterne af et fodringsforsøg med æglæggende høner skal ekstrapoleres til alle fjerkræ bestemt til fødevareproduktion. Resultaterne af et fodringsforsøg med lakterende køer og, hvis det er nødvendigt, med svin skal ekstrapoleres til alle pattedyr bestemt til fødevareproduktion.
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges fodringsforsøg, hvis metabolismeundersøgelser giver indikation af, at der kan forekomme restkoncentrationer i mængder på over 0,01 mg/kg i spiseligt dyrevæv, mælk, æg eller fisk, under hensyntagen til den restkoncentrationsmængde i potentielle foderstoffer, der er fremkommet ved 1 × dosis, beregnet på tørstofbasis.
Der kræves ikke fodringsforsøg, hvis indtaget er på under 0,004 mg/kg legemsvægt/dag, undtagen i tilfælde, hvor restkoncentrationen, dvs. aktivstoffet, dets metabolitter eller nedbrydningsprodukter som defineret i restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål, har tendens til at blive akkumuleret.
6.4.1. Fjerkræ
Der skal udføres fjerkræfodringsforsøg med æglæggende høner. Hver behandling bør omfatte mindst ni kyllinger.
Normalt skal foderet tildeles i tre doser (første dosis = forventet restkoncentrationsniveau). Dyrene skal modtage stoffet i mindst 28 dage, eller indtil plateauniveauet er nået i æg.
6.4.2. Drøvtyggere
Der skal udføres drøvtyggerfodringsforsøg med lakterende køer. Hver behandling skal omfatte mindst tre malkekøer.
Normalt skal foderet tildeles i tre doser (første dosis = forventet restkoncentrationsniveau). Dyrene skal modtage stoffet i mindst 28 dage, eller indtil plateauniveauet er nået i mælk.
6.4.3. Svin
Fremgår det af metabolismeundersøgelserne, at metaboliseringsvejene afviger signifikant hos svin i forhold til hos drøvtyggere, kan der udføres et svinefodringsforsøg. Hver behandling skal omfatte mindst tre svin.
Normalt skal foderet tildeles i tre doser (første dosis = forventet restkoncentrationsniveau). Dyrene skal modtage stoffet i mindst samme tidsrum som drøvtyggere.
6.4.4. Fisk
Et fiskefodringsforsøg kan være påkrævet, hvis der på grundlag af resultaterne af fiskemetabolismeundersøgelsen og estimaterne over de maksimale restkoncentrationer, der vil kunne forekomme i fiskefoder, med rimelighed kan forventes restkoncentrationer i mængder på over 0,01 mg/kg i spiseligt væv. Der bør i særlig grad fokuseres på lipofile stoffer, der har en iboende tendens til akkumulering.
6.5. Virkninger af forarbejdning
6.5.1. Restkoncentrationens art
Undersøgelser af restkoncentrationens art har til formål at fastslå, hvorvidt der fremkommer nedbrydnings- eller reaktionsprodukter fra restkoncentrationer i det rå landbrugsprodukt under forarbejdning, hvilket kan kræve en særskilt risikovurdering.
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges undersøgelser af restkoncentrationers art ved forarbejdning, hvis der kan forekomme restkoncentrationer i vegetabilske eller animalske produkter, der underkastes forarbejdning, i mængder på 0,01 mg/kg eller derover (på grundlag af restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål for det uforarbejdede produkt). Undersøgelser er dog ikke påkrævet i følgende tilfælde:
—
Der er tale om stoffer med en vandopløselighed på < 0,01 mg/L.
—
Der er udelukkende tale om simple fysiske behandlinger, som ikke indebærer ændring af produktets temperatur, f.eks. vask, afpudsning eller presning.
—
Restkoncentrationernes fordeling mellem frugtkød og ikke-spiselig skal/skræl er den eneste virkning af forarbejdning.
Testbetingelser
Alt efter den forventede mængde og den kemiske sammensætning af restkoncentrationen i det vegetabilske eller animalske produkt skal der undersøges en række repræsentative hydrolysesituationer, med simulering af de relevante forarbejdningsprocesser, i det omfang det er relevant. Der skal også tages hensyn til virkningerne af andre processer end hydrolyse samt til den sandsynlige risiko for dannelse af toksikologisk signifikante nedbrydningsprodukter.
Undersøgelserne skal udføres med en eller flere radioaktivt mærkede former af det pågældende stof.
6.5.2. Restkoncentrationens fordeling i ikke-spiselig skal/skræl og frugtkød
Formålet med undersøgelser af restkoncentrationens fordeling i ikke spiselig skal/skræl og frugtkød er:
—
at bestemme den mængdemæssige fordeling af restkoncentrationer mellem ikke-spiselig skal/skræl og frugtkød
—
at estimere afskalnings/skrælningsfaktorerne
—
at foretage et mere realistisk estimat over indtaget af restkoncentrationer via føden.
Krav om test/oplysninger
Disse undersøgelser skal fremlægges for planteprodukter, hvis skal/skræl enten er ikke-spiselig (f.eks. meloner og bananer) eller kun meget sjældent spises helt af forbrugerne (f.eks. citrusfrugter).
Testbetingelser
Disse undersøgelser skal udføres som led i kontrollerede restkoncentrationsforsøg, idet antallet af resultater, der skal meddeles, afhænger af antallet af restkoncentrationsforsøg, der udføres. Der skal lægges særlig vægt på mulig kontaminering af frugtkødet. Der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at fastlægge en realistisk maksimal restkoncentrationsmængde.
6.5.3. Omfanget af restkoncentrationer i forarbejdede produkter
Hovedformålet med undersøgelser af omfanget af restkoncentrationer i forarbejdede produkter er:
—
at bestemme den mængdemæssige fordeling af restkoncentrationer i de forskellige forarbejdede produkter, der anvendes som fødevarer eller foder
—
at estimere forarbejdningsfaktorerne
—
at foretage et mere realistisk estimat over indtaget af restkoncentrationer via føden.
Krav om test/oplysninger
Følgende punkter skal tages i betragtning, når der træffes beslutning om, hvorvidt det er nødvendigt at udføre forarbejdningstest:
a)
et forarbejdet produkts vægt i menneskers kost (f.eks. æbler) eller dyrs føde (f.eks. æblekvas)
b)
restkoncentrationsmængden i den plante eller det planteprodukt, der skal forarbejdes (normalt ≥ 0,1 mg/kg)
c)
aktivstoffets og dets relevante metabolitters fysiske og kemiske egenskaber (såsom fedtopløselighed i tilfælde af forarbejdning af oliefrø)
d)
sandsynligheden for, at der efter forarbejdning af planten eller planteproduktet kan forekomme nedbrydningsprodukter af toksikologisk betydning.
Hvis mængden af restkoncentrationer er mindre end 0,1 mg/kg, skal der udføres forarbejdningstest, hvis bidraget fra det pågældende produkt til det teoretiske maksimale daglige indtag (TMDI) er ≥ 10 % af ADI, eller hvis det skønnede daglige indtag er ≥ 10 % af ARfD for en europæisk forbrugergruppes kost, uanset hvilken gruppe der er tale om.
Forarbejdningstest er ikke påkrævet, hvis de pågældende planter eller planteprodukter udelukkende anvendes rå (uforarbejdede) til fødevare- og foderbrug.
I nogle tilfælde er en simpel beregning tilstrækkelig som grundlag for at bestemme forarbejdningsfaktoren, såsom faktorerne koncentration som følge af inddampning eller fortynding, så længe den pågældende proces ikke ventes at få indflydelse på arten af restkoncentrationer.
Industriel forarbejdning
Hvis egenskaberne ved aktivstoffet, urenheden eller metabolitten, alt efter hvad der er relevant, giver indikation af, at den/det kan koncentreres i en given forarbejdet fraktion, er en forarbejdningstest påkrævet, selv i situationer, hvor restkoncentrationen i den plante eller det planteprodukt, der skal forarbejdes, er mindre end 0,1 mg/kg. I sådanne tilfælde skal der anvendes overdrevent høj dosering med doser på op til 5 × eller afkortede intervaller inden høst, når det er nødvendigt for at nå op på en kvantificerbar restkoncentration i den plante eller det planteprodukt, der skal forarbejdes. En forarbejdningstest er ikke påkrævet, hvis overdrevent høj dosering (op til 5 ×) ikke giver en kvantificerbar restkoncentration i den plante eller det planteprodukt, der skal forarbejdes. Fytotoksicitetsaspektet skal tages indgå i grundlaget for beslutninger vedrørende behandlinger med overdrevent høj dosering.
Forarbejdning i hjemmet
Forarbejdningstest er ikke påkrævet for omdannelsesprocesser i hjemmet/private husholdninger eller industrielle omdannelsesprocesser af begrænset betydning, hvis der ikke findes restkoncentrationer i mængder på 0,1 mg/kg eller derover i det uforarbejdede landbrugsprodukt ved det anbefalede GAP fra kontrollerede feltforsøg udført ved den maksimale dosering i henhold til etiketten og korteste interval inden høst.
Testbetingelser
Forarbejdningstest skal repræsentere husholdningstilberedninger (f.eks. kogte grøntsager) eller kommercielle industriprocesser (f.eks. fremstilling af æblesaft). Forarbejdningstest skal som minimum udføres på en repræsentativ afgrøde fra en afgrødegruppe, som midlet påtænkes anvendt til. Valget af afgrøde og proces skal dokumenteres og begrundes.
Den teknologi, der benyttes i forarbejdningstest, skal i videst mulige omfang svare til forholdene i praksis. For hver afgrøde, der skal undersøges, skal der udføres to test til bestemmelse af koncentrations- og fortyndingsfaktorer i forarbejdede produkter. Hvis der gøres brug af mere end én forarbejdningsmetode, vælges den metode, der forventes at ville give de største restkoncentrationer i det forarbejdede produkt til konsum. Resultaterne skal ekstrapoleres til alle afgrøder i en afgrødegruppe, der underkastes den samme proces.
Når resultaterne af de to undersøgelser (forarbejdningsfaktoren) varierer med mere end 50 % i de vigtigste forarbejdede produkter, skal der fremlægges yderligere undersøgelser til udledning af en konstant forarbejdningsfaktor.
Der skal udføres yderligere undersøgelser, hvis det skønnede indtag via føden, estimeret ved hjælp af forarbejdningsfaktorer udledt ved ekstrapolering, overstiger ADI eller ARfD. Disse undersøgelser skal udføres for de vigtigste processer og produkter, som bidrager mest til overskridelsen af ADI/ARfD.
6.6. Restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder
Der skal udføres undersøgelser for restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder for at gøre det muligt at bestemme arten og omfanget af den potentielle akkumulering af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder som et resultat af optagelse fra jorden samt omfanget af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder under realistiske feltbetingelser.
Undersøgelser på efterfølgende afgrøder er ikke påkrævet for anvendelser af plantebeskyttelsesmidler i permanente afgrøder (såsom afgrødegruppen, der omfatter citrus- og kernefrugter), semipermanente afgrøder (såsom asparges, ananas) eller svampe, når sædskifte på samme substrat ikke er en del af normal landbrugsmæssig praksis.
6.6.1. Metabolisme i efterfølgende afgrøder
Formålet med metabolismeundersøgelser på efterfølgende afgrøder er:
a)
at give et estimat over de samlede endelige restkoncentrationer i den relevante del af afgrøder på høsttidspunktet i efterfølgende afgrøder efter behandling af den foregående afgrøde som påtænkt
b)
at identificere de væsentligste bestanddele af den samlede endelige restkoncentration
c)
at give indikation af restkoncentrationernes fordeling i de relevante dele af afgrøden
d)
at bestemme mængderne af de væsentligste bestanddele af restkoncentrationen
e)
at angive yderligere bestanddele, som der skal analyseres for i undersøgelser til kvantitativ bestemmelse af restkoncentrationer (undersøgelser af efterfølgende afgrøder i felten)
f)
at fastsætte eventuelle begrænsninger for vekseldrift
g)
at træffe beslutning vedrørende nødvendigheden af restkoncentrationsforsøg i efterfølgende afgrøder i felten (begrænsede felttest).
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges metabolismeundersøgelser på efterfølgende afgrøder, hvis moderforbindelsen eller jordmetabolitter er persistente i jord, eller hvis der forekommer signifikante koncentrationer af metabolitter i jord.
Metabolismeundersøgelser på efterfølgende afgrøder er ikke påkrævet, hvis de værst tænkelige betingelser på fyldestgørende vis kan repræsenteres af andre tilgængelige undersøgelser i behandlede afgrøder i overensstemmelse med punkt 6.2.1, hvor plantebeskyttelsesmidlet er udbragt direkte på jorden (f.eks. ved udbringning før såning/plantning eller før fremspiring).
Testbetingelser
Metabolismeundersøgelser skal omfatte mindst tre afgrøder fra tre forskellige grupper af afgrøder: rod- og knoldgrøntsager, bladgrøntsager og korn. Det kan være relevant med data fra flere afgrødegrupper med henblik på fastsættelse af MRL. Afgrøderne skal plantes i jord, der er behandlet med den anbefalede samlede maksimumsdosering for de foregående afgrøder efter et passende genbeplantningsinterval, der imiterer fejlslagen høst tidligt i afgrødens vækstcyklus, sædskifte i samme vækstperiode eller -år og sædskifte i den/det efterfølgende vækstperiode eller -år.
6.6.2. Omfanget af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder
Formålet med undersøgelser af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder er:
a)
at gøre det muligt at foretage en vurdering af omfanget af restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder
b)
at fastsætte eventuelle begrænsninger for vekseldrift
c)
at tilvejebringe oplysninger til evaluering af restkoncentrationernes betydning i vurderingen af risikoen ved indtagelse
d)
at træffe beslutning vedrørende nødvendigheden af MRL for restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder.
Krav om test/oplysninger
Hvis metabolismeundersøgelserne giver indikation af, at der kan forekomme restkoncentrationer af aktivstoffet eller af relevante metabolitter eller nedbrydningsprodukter, enten fra plantemetabolisme eller fra metabolisme i jord (> 0,01 mg/kg), skal der udføres begrænsede felttest og om nødvendigt feltforsøg.
Undersøgelser er ikke påkrævet i følgende tilfælde:
—
Der skal ikke udføres metabolismeundersøgelser på efterfølgende afgrøder.
—
Det fremgår af metabolismeundersøgelser på efterfølgende afgrøder, at der ikke kan forventes potentielt problematiske restkoncentrationer i sådanne afgrøder.
Testbetingelser
Ovennævnte mål skal opfyldes efter en trinvis fremgangsmåde. På første trin skal der udføres begrænsede felttest på to lokaliteter i vigtige dyrkningsområder. Til testen skal anvendes det plantebeskyttelsesmiddel, der søges om godkendelse af, eller en formulering, der minder meget om dette.
Der kræves ikke yderligere undersøgelser, hvis der på grundlag af resultaterne af undersøgelserne på første trin ikke kan forventes påviselige restkoncentrationer i efterfølgende afgrøder (< 0,01 mg/kg), eller hvis der ikke i metabolismeundersøgelser er påvist restkoncentrationer, der nødvendiggør en risikovurdering.
Til undersøgelserne på andet trin skal der fremlægges yderligere data, der gør det muligt at foretage en passende vurdering af risiciene ved indtagelse og at fastsætte MRL. Disse undersøgelser skal omfatte den almindelige praksis med hensyn til vekseldrift. De skal udføres under hensyntagen til kravene i punkt 6.3. Forsøg skal udføres, så de i videst mulige udstrækning er i overensstemmelse med landbrugspraksis, på afgrøder, der er repræsentative for de vigtigste afgrødegrupper. Der skal udføres mindst fire forsøg pr. afgrøde på tværs af EU på ét år. Disse forsøg skal udføres i de vigtigste produktionsområder på tværs af EU med den højeste dosering, der er anvendt til de foregående afgrøder. Hvis anvendelsen af persistente aktivstoffer på årsbasis resulterer i højere plateaukoncentrationer i jord end en enkelt anvendelse, skal plateaukoncentrationen tages i betragtning. De nødvendige restkoncentrationsforsøgsdata skal opstilles i samråd med de nationale kompetente myndigheder i medlemsstaterne.
6.7. Foreslåede restkoncentrationsdefinitioner og maksimalgrænseværdier
6.7.1. Foreslåede restkoncentrationsdefinitioner
Følgende elementer skal tages i betragtning, når det vurderes, hvilke forbindelser der skal indgå i restkoncentrationsdefinitionen:
—
forbindelsernes toksikologiske betydning
—
de mængder, der kan formodes at ville være til stede
—
analysemetoderne, der foreslås til kontrol og overvågning efter godkendelse.
Der kan være behov for to forskellige restkoncentrationsdefinitioner: én til håndhævelsesformål, baseret på markørkonceptet, og én til risikovurderingsformål, under hensyntagen til toksikologisk relevante forbindelser.
Analysearbejdet i restkoncentrations- og fodringsforsøg skal omfatte alle bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål.
6.7.2. Foreslåede maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) og begrundelse for, at disse niveauer er acceptable
Der skal tilvejebringes en maksimalgrænseværdi for alle vegetabilske og animalske produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 396/2005. For alle andre vegetabilske og animalske produkter, der anvendes som fødevarer eller foder, samt for tobak og lægeurter skal der tilvejebringes et vejledende niveau, dvs. et niveau, der er udledt ud fra de samme principper, som ligger til grund for fastsættelsen af MRL.
Forarbejdningsfaktorerne skal angives for forarbejdede produkter, medmindre forarbejdningstest ikke er påkrævet.
Endvidere skal der fra kontrollerede forsøg udledes medianværdier (STMR) og højeste værdier (HR) for restkoncentrationer samt, i de tilfælde hvor der fremlægges forarbejdningsfaktorer, STMR-P- og HR-P-værdier.
I undtagelsestilfælde, hvor betingelserne i artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr. 396/2005 er opfyldt, kan der foreslås MRL på grundlag af overvågningsdata. I sådanne tilfælde skal forslaget omfatte 95-percentilen af datapopulationen ved et konfidensniveau på 95 %.
6.7.3. Foreslåede maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer (MRL) og begrundelse for, at disse niveauer er acceptable for importerede produkter (importtolerancer)
Punkt 6.7.2 gælder for de foreslåede MRL for importerede produkter (importtolerancer).
6.8. Foreslåede sikkerhedsintervaller
Der skal fastlægges sikkerhedsintervaller (dvs. intervaller inden høst for påtænkte anvendelser eller tilbageholdelsesperioder eller oplagringsperioder i tilfælde af anvendelse efter høst) under hensyntagen til den skadegører, der skal bekæmpes, og resultaterne af data fra restkoncentrationsforsøg. Intervallerne skal være på mindst én dag.
6.9. Skøn over potentiel og faktisk eksponering via føden og andre kilder
Ved estimering af eksponeringen skal man holde sig for øje, at der i risikovurderingen skal tages hensyn til den restkoncentrationsdefinition, der er fastlagt til risikovurderingsformål.
Hvis det er relevant, skal der tages hensyn til den mulige forekomst af pesticidrester fra andre kilder end almindelig anvendelse af aktivstoffer i plantebeskyttelsesmidler (f.eks. anvendelse af aktivstoffer resulterende i fælles metabolitter og anvendelse som biocider eller veterinærlægemidler) og til eksponeringen for dem sammenlagt. Desuden skal den kumulative eksponering for mere end ét aktivstof tages i betragtning, i det omfang det er relevant.
6.10. Andre undersøgelser
6.10.1. Restkoncentrationsmængden i pollen og biavlsprodukter
Formålet med disse undersøgelser er at bestemme restkoncentrationer i pollen og biavlsprodukter til konsum som følge af restkoncentrationer, der optages af honningbier fra afgrøder i blomst.
Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
AFSNIT 7
Skæbne og opførsel i miljøet
7.1. Skæbne og opførsel i jord
Alle relevante oplysninger om den i undersøgelserne anvendte jords type og egenskaber, herunder pH, indhold af organisk kulstof, partikelstørrelsesfordeling og vandbindingsevne, skal fremlægges.
Den mikrobielle biomasse af jordbundsprøver, der anvendes til laboratorienedbrydningstest, skal bestemmes umiddelbart inden testens påbegyndelse og ved dens afslutning.
De jordtyper, der anvendes til nedbrydnings-, adsorptions- og desorptions eller mobilitetstest, skal være repræsentative for det spektrum af landbrugsjordtyper, der er typiske for de forskellige områder i EU, hvor midlet anvendes eller forventes anvendt.
Jordprøverne skal opfylde følgende betingelser:
—
De omfatter forskellige indhold af organisk kulstof, partikelstørrelsesfordelinger og pH-værdier (helst CaCl2).
—
De omfatter, hvis nedbrydning eller mobilitet ud fra andre oplysninger må forventes at være pH-afhængig, f.eks. opløselighed og hydrolysehastighed (jf. punkt 2.7 og 2.8), ca. følgende pH-værdiintervaller (helst CaCl2): 5-6, 6-7 og 7-8.
Jordprøverne skal så vidt muligt være frisk udtagne. Hvis det er uomgængeligt nødvendigt at bruge oplagret jord, skal oplagringen ske i et begrænset tidsrum (højst tre måneder) under veldefinerede og meddelte betingelser, der sikrer jordens mikrobielle levedygtighed. Jord, der har været opbevaret i længere tid, kan kun benyttes til adsorptions- og desorptionstest.
Der må ikke anvendes jord med ekstreme egenskaber med hensyn til parametre som partikelstørrelsesfordeling, indhold af organisk kulstof og pH-værdi.
Felttest skal udføres på en række jordtyper og under vejrforhold, der er repræsentative for de områder, hvor midlet anvendes, på betingelser, der ligger så tæt på normal landbrugsmæssig praksis som muligt. Vejrforholdene skal oplyses, når der udføres felttest.
7.1.1. Nedbrydningsvej i jord
De meddelte data og oplysninger skal sammen med andre relevante data og oplysninger være tilstrækkelige som grundlag for:
a)
om muligt at identificere den relative betydning af de involverede procestyper (balance mellem kemisk og biologisk nedbrydning)
b)
at identificere de enkeltbestanddele, der er til stede, og som på et eller andet tidspunkt udgør over 10 % af den tilførte mængde aktivstof, herunder om muligt ikke-ekstraherbare restkoncentrationer
c)
om muligt at identificere enkeltbestanddele, som i mindst to på hinanden følgende målinger udgør over 5 % af den tilførte mængde aktivstof
d)
om muligt at identificere de enkeltbestanddele (> 5 %), for hvilke den maksimale koncentration endnu ikke er dannet ved undersøgelsens afslutning
e)
at identificere eller karakterisere (hvis det er muligt) andre tilstedeværende enkeltbestanddele
f)
at fastlægge det relative forhold mellem de tilstedeværende bestanddele (massebalance)
g)
at definere den pågældende restkoncentration i jord, som ikke-målarter er eller kan blive eksponeret for.
Ved anvendelsen af dette afsnit forstås ved ikke-ekstraherbare restkoncentrationer kemiske stoffer med oprindelse i aktivstoffer, der er indeholdt i plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i overensstemmelse med godt landmandskab, og som ikke kan ekstraheres ved metoder, der ikke signifikant ændrer disse restkoncentrationers kemiske identitet eller jordmatricens beskaffenhed. Disse ikke-ekstraherbare restkoncentrationer anses ikke for at omfatte fragmenter, der er opstået ad metaboliseringsveje, som fører til naturlige stoffer.
7.1.1.1. Aerob nedbrydning
Krav om test/oplysninger
Nedbrydningsvejen eller -vejene for aerob nedbrydning skal oplyses, medmindre arten af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, og anvendelsesmetoden herfor udelukker kontaminering af jordbunden, f.eks. indendørs anvendelse på oplagrede produkter eller sårhelingsbehandling af træer med pensel.
Testbetingelser
Der skal fremlægges undersøgelser af nedbrydningsvejen eller -vejene for mindst én jordtype. Iltindholdet skal fastholdes på niveauer, der ikke begrænser mikroorganismers evne til aerob metabolisering. Hvis der er grund til at tro, at nedbrydningsvejen er afhængig af en eller flere af jordtypens egenskaber, såsom pH eller lerindhold, skal nedbrydningsvejen oplyses for mindst én yderligere jordtype, for hvilken disse egenskaber er anderledes.
De fremkomne resultater skal angives i form af skematiske tegninger, der viser de involverede veje, og i form af oversigter, der viser fordelingen af radioaktivt mærket materiale som funktion af tiden mellem:
a)
aktivstof
b)
CO2
c)
andre flygtige forbindelser end CO2
d)
individuelle identificerede omdannelsesprodukter, jf. punkt 7.1.1
e)
ikke-identificerede ekstraherbare stoffer
f)
ikke-ekstraherbare restkoncentrationer i jord.
Undersøgelsen af nedbrydningsveje skal omfatte alle mulige trin til at karakterisere og bestemme mængderne af ikke-ekstraherbare restkoncentrationer, der er dannet efter 100 dage, når de overstiger 70 % af den anvendte dosis aktivstof. De teknikker og metoder, der anvendes, skal vælges i hvert enkelt tilfælde. Hvis de involverede forbindelser ikke er karakteriseret, skal dette begrundes.
Undersøgelsen skal vare mindst 120 dage, medmindre indholdet af ikke-ekstraherbare restkoncentrationer og CO2 efter en kortere periode er af en sådan størrelsesorden, at de på pålidelig vis kan ekstrapoleres til 100 dage. Undersøgelsens varighed skal forlænges, hvis dette er nødvendigt for at fastlægge nedbrydningsvejen for aktivstoffet og dets metabolitter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter.
7.1.1.2. Anaerob nedbrydning
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en test af anaerob nedbrydning, medmindre ansøgeren godtgør, at det er usandsynligt, at plantebeskyttelsesmidlerne, der indeholder aktivstoffet, vil blive udsat for anaerobe betingelser ved de påtænkte anvendelser.
Testbetingelser
Testbetingelserne skal være som angivet i punkt 7.1.1.1, undtagen hvad angår iltindholdet, som skal holdes så lavt som muligt for at sikre, at mikroorganismer metaboliserer anaerobt.
7.1.1.3. Jordfotolyse
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en fotolysetest på jord, medmindre ansøgeren godtgør, at det er usandsynligt, at der vil forekomme afsætning af aktivstoffet på jordoverfladen, eller at fotolyse ikke kan forventes at ville bidrage signifikant til nedbrydningen af aktivstoffet i jord, f.eks. fordi aktivstoffet har en lav lysabsorption.
7.1.2. Nedbrydningshastighed i jord
7.1.2.1. Laboratorietest
Laboratorietest af nedbrydningen i jord skal give de bedst mulige estimater over den tid, det tager for 50 % og 90 % (DegT50lab og DegT90lab) af aktivstoffet og dets metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter at blive nedbrudt under laboratoriebetingelser.
7.1.2.1.1. Aerob nedbrydning af aktivstoffet
Krav om test/oplysninger
Nedbrydningshastigheden i jord skal oplyses, medmindre arten af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, og anvendelsesmetoden herfor udelukker kontaminering af jordbunden, f.eks. indendørs anvendelse på oplagrede produkter eller sårhelingsbehandling af træer med pensel.
Testbetingelser
Der skal fremlægges test af hastigheden af aktivstoffets aerobe nedbrydning for tre jordbundstyper ud over den, der er foreskrevet i punkt 7.1.1.1. Der skal være tilvejebragt pålidelige DegT50- og DegT90-værdier for mindst fire forskellige jordbundstyper.
Testen skal vare mindst 120 dage. Testens varighed skal forlænges, hvis dette er nødvendigt for at bestemme fraktionerne dannet ved kinetik for metabolitter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter. Hvis over 90 % af aktivstoffet nedbrydes inden udløbet af perioden på 120 dage, kan testens varighed afkortes.
For at undersøge temperaturens indflydelse på nedbrydningen skal der foretages en beregning med en passende Q10-faktor eller udføres et tilstrækkeligt antal supplerende undersøgelser ved et interval af temperaturer.
7.1.2.1.2. Aerob nedbrydning af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
Krav om test/oplysninger
Der skal gives værdier for aerob nedbrydning (DegT50 og DegT90) for mindst tre forskellige jordbundstyper for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der forekommer i jord, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
De udgør på et eller andet tidspunkt under undersøgelserne over 10 % af den tilførte mængde aktivstof.
b)
De udgør i mindst to på hinanden følgende målinger over 5 % af den tilførte mængde aktivstof.
c)
Den maksimale koncentration er endnu ikke dannet ved undersøgelsens afslutning, men udgør mindst 5 % af aktivstoffet i den endelige måling.
d)
Alle metabolitter fundet i lysimetertest i årlige gennemsnitlige koncentrationer overstiger 0,1 μg/l i perkolatet.
Undersøgelser er ikke påkrævet, hvis det er muligt at beregne tre DegT50- og DegT90-værdier på pålidelig vis ud fra resultaterne af nedbrydningstestene, hvor aktivstoffet er anvendt som teststof.
Testbetingelser
Testbetingelserne skal være som angivet i punkt 7.1.2.1.1, bortset fra at metabolitten, nedbrydningsproduktet eller reaktionsproduktet anvendes som teststof. Der skal fremlægges undersøgelser af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, når disse er nødvendige for at kunne fastlægge pålidelige DegT50- og DegT90-værdier for mindst tre forskellige jordbundstyper.
7.1.2.1.3. Anaerob nedbrydning af aktivstoffet
Krav om test/oplysninger
Hastigheden af aktivstoffets anaerobe nedbrydning skal oplyses, hvis der skal udføres en anaerob test i overensstemmelse med punkt 7.1.1.2.
Testbetingelser
Anaerobe DegT50- og DegT90-værdier for aktivstoffet er påkrævet for testbetingelserne som beskrevet i punkt 7.1.1.2.
7.1.2.1.4. Anaerob nedbrydning af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en test af anaerob nedbrydning for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der forekommer i jord, hvis de opfylder en af følgende betingelser:
a)
De udgør på et eller andet tidspunkt over 10 % af den tilførte mængde aktivstof.
b)
De udgør i mindst to på hinanden følgende målinger (hvis sådanne er mulige) over 5 % af den tilførte mængde aktivstof.
c)
Den maksimale koncentration er endnu ikke dannet ved undersøgelsens afslutning, men udgør mindst 5 % af aktivstoffet i den endelige måling (hvis en sådan er mulig).
Ansøgeren kan fravige et sådant krav, hvis den pågældende godtgør, at DegT50-værdier for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter på pålidelig vis kan beregnes ud fra resultaterne af testene af anaerob nedbrydning med aktivstoffet.
Testbetingelser
Der skal fremlægges undersøgelser af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter for én jordtype for testbetingelserne som beskrevet i punkt 7.1.1.2.
7.1.2.2. Felttest
7.1.2.2.1. Test for forsvinden i jord
Test for forsvinden i jord skal give estimater over den tid, det tager for 50 % og 90 % (DisT50field og DisT90field) at forsvinde, og, hvis det er muligt, den tid, det tager for 50 % og 90 % (DegT50field og DegT90field) af aktivstoffet at blive nedbrudt under feltbetingelser. Hvis det er relevant, skal der fremlægges oplysninger om metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter.
Krav om test/oplysninger
Testene skal udføres for aktivstoffet, dets metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
DegT50lab for aktivstoffet/DegT50lab eller DisT50lab for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, bestemt ved 20 °C og et vandindhold i jorden relateret til en pF-værdi på 2 (sugetryk), er over 60 dage i en eller flere jordtyper.
b)
DegT90lab for aktivstoffet/DegT90lab eller DisT90lab for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, bestemt ved 20 °C og et vandindhold i jorden relateret til en pF-værdi på 2 (sugetryk), er over 200 dage.
Hvis plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, er beregnet til at blive anvendt under kolde vejrforhold, skal testene dog udføres, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
DegT50lab for aktivstoffet/DegT50lab eller DisT50lab for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, bestemt ved 10 °C og et vandindhold i jorden relateret til en pF-værdi på 2 (sugetryk), er over 90 dage.
b)
DegT90lab for aktivstoffet/DegT90lab eller DisT90lab for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, bestemt ved 10 °C og et vandindhold i jorden relateret til en pF-værdi på 2 (sugetryk), er over 300 dage.
Hvis det i felttest konstateres, at metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der forekommer i laboratorietest, er til stede i mængder, der ligger under den laveste teknisk gennemførlige LOQ, som ikke må overstige, hvad der svarer til 5 % (molær basis) af den nominelle koncentration af det anvendte aktivstof, skal der ikke fremlægges yderligere oplysninger om disse forbindelsers skæbne og opførsel. I så fald skal der gives en videnskabeligt holdbar begrundelse for enhver afvigelse mellem fremkomsten af metabolitter i henholdsvis laboratorie- og felttest.
Testbetingelser
Der skal fortsættes med individuelle undersøgelser på en række repræsentative jordprøver (normalt mindst fire forskellige jordbundstyper på forskellige geografiske lokaliteter), indtil mindst 90 % af den udbragte mængde er forsvundet fra jorden eller er blevet omdannet til stoffer, der ikke er omfattet af undersøgelsen.
7.1.2.2.2. Test for akkumulering i jord
Test for akkumulering i jord skal give tilstrækkelige oplysninger til, at man kan vurdere muligheden for, at restkoncentrationer af aktivstoffet og metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter akkumuleres. Testene for akkumulering i jord skal give estimater over den tid, det tager for 50 % og 90 % (DisT50field og DisT90field) at forsvinde, og, hvis det er muligt, den tid, det tager for 50 % og 90 % (DegT50field og DegT90field) af aktivstoffet at blive nedbrudt under feltbetingelser.
Krav om test/oplysninger
Hvis det på basis af test for forsvinden i jord fastslås, at DisT90field er over ét år i en eller flere jordtyper, og der påtænkes gentagen udbringning enten i samme vækstsæson eller i forskellige vækstsæsoner, skal muligheden for akkumulering af restkoncentrationer i jord og det niveau, hvorpå der fremkommer en plateaukoncentration, undersøges, medmindre pålidelige oplysninger kan tilvejebringes ved en modelberegning eller anden passende vurdering.
Testbetingelser
Der skal udføres langtidstest i felten på mindst to relevante jordbundstyper på forskellige geografiske lokaliteter og med flere udbringninger.
Findes den relevante vejledning ikke på den i punkt 6 i indledningen nævnte liste, skal testtypen og -betingelserne drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
7.1.3. Adsorption og desorption i jord
7.1.3.1. Adsorption og desorption
De meddelte oplysninger skal sammen med andre relevante data være tilstrækkelige til, at man kan bestemme adsorptionskoefficienten for aktivstoffet og for dets metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter.
7.1.3.1.1. Adsorption og desorption af aktivstoffet
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges test af adsorption og desorption af aktivstoffet, medmindre arten af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, og anvendelsesmetoden herfor udelukker kontaminering af jordbunden, f.eks. indendørs anvendelse på oplagrede produkter eller sårhelingsbehandling af træer med pensel.
Testbetingelser
Der skal fremlægges undersøgelser af aktivstoffet for mindst fire jordbundstyper.
Hvis det på grund af høj nedbrydningshastighed ikke er muligt at anvende batch-ligevægtsmetoden, skal det overvejes at anvende andre, alternative metoder såsom test med kort ligevægtstid, QSPR (Quantitative Structure Property Relationship) eller HPLC (højtryksvæskekromatografi). Hvis det på grund af svag adsorption ikke er muligt at anvende batch-ligevægtsmetoden, skal det overvejes at udføre søjlenedvaskningstest (jf. 7.1.4.1) som alternativ metode.
7.1.3.1.2. Adsorption og desorption af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges adsorptions- og desorptionstest for alle metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, for hvilke en af følgende betingelser er opfyldt i test for nedbrydning i jord:
a)
De udgør på et eller andet tidspunkt under undersøgelserne over 10 % af den tilførte mængde aktivstof.
b)
De udgør i mindst to på hinanden følgende målinger over 5 % af den tilførte mængde aktivstof.
c)
Den maksimale koncentration er endnu ikke dannet ved undersøgelsens afslutning, men udgør mindst 5 % af aktivstoffet i den endelige måling.
d)
Alle metabolitter fundet i lysimetertest i årlige gennemsnitlige koncentrationer overstiger 0,1 μg/l i perkolatet.
Testbetingelser
Der skal fremlægges undersøgelser af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter for mindst tre jordbundstyper.
Hvis det på grund af høj nedbrydningshastighed ikke er muligt at anvende batch-ligevægtsmetoden, skal det overvejes at anvende andre, alternative metoder såsom test med kort ligevægtstid, QSPR eller HPLC. Hvis det på grund af svag adsorption ikke er muligt at anvende batch-ligevægtsmetoden, skal det overvejes at udføre søjlenedvaskningstest (jf. 7.1.4.1) som alternativ metode.
7.1.3.2. Tidsafhængig sorption (aged sorption)
Der kan som »higher tier«-information fremlægges oplysninger om tidsafhængig sorption (aged sorption).
Krav om test/oplysninger
Behovet for at undersøge tidsafhængig sorption (aged sorption) skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Findes den relevante vejledning ikke på den i punkt 6 i indledningen nævnte liste, skal testtypen og -betingelserne drøftes med de nationale kompetente myndigheder. Indflydelsen på nedbrydningshastigheden skal også tages i betragtning. Data om tidsafhængig sorption (aged sorption) skal være kompatible med den model, som de pågældende værdier vil blive anvendt i.
7.1.4. Mobilitet i jord
7.1.4.1. Søjlenedvaskningstest
7.1.4.1.1. Søjlenedvaskningstest af aktivstoffet
Søjlenedvaskningstest skal give tilstrækkelige data til, at aktivstoffets mobilitets- og nedvaskningspotentiale kan vurderes.
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres test i mindst fire jordbundstyper, hvis det på grund af svag adsorption (f.eks. Koc < 25 l/kg) ikke ud fra adsorptions- og desorptionstestene, jf. punkt 7.1.2, er muligt at opnå pålidelige adsorptionskoefficientværdier.
7.1.4.1.2. Søjlenedvaskningstest af metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter
Testen skal give tilstrækkelige data til, at metabolitters, nedbrydningsprodukters og reaktionsprodukters mobilitets- og nedvaskningspotentiale kan vurderes.
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres test i mindst tre jordbundstyper, hvis det på grund af svag adsorption (f.eks. Koc < 25 l/kg) ikke ud fra adsorptions- og desorptionstestene, jf. punkt 7.1.2, er muligt at opnå pålidelige adsorptionskoefficientværdier.
7.1.4.2. Lysimetertest
Der skal om nødvendigt udføres lysimetertest for at tilvejebringe oplysninger om følgende:
—
mobiliteten i jord
—
potentialet for nedvaskning til grundvandet
—
potentialet for udbredelse i jorden.
Krav om test/oplysninger
Beslutningen om, hvorvidt der skal udføres lysimetertest som et eksperimentelt udendørs forsøg som led i en trindelt nedvaskningsvurderingsplan, skal træffes under hensyntagen til resultaterne af nedbrydningstest og andre mobilitetstest og de forventede miljømæssige koncentrationer i grundvandet (PECGW), beregnet i overensstemmelse med del A, afsnit 9, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013. Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Testene skal omfatte den realistisk set værst tænkelige situation og have en sådan varighed, at det er muligt at observere den potentielle nedvaskning under hensyntagen til jordbundstype, vejrforhold, dosering samt udbringningshyppighed og -periode.
Perkolater fra jordsøjler skal analyseres med passende mellemrum, mens restkoncentrationer i plantemateriale skal bestemmes ved høst. Restkoncentrationer i jordprofilen i mindst fem lag skal bestemmes ved forsøgsarbejdets afslutning. Mellemliggende prøveudtagning skal undgås, da fjernelse af planter (undtagen ved høst i overensstemmelse med normal landbrugsmæssig praksis) og jord indvirker på nedvaskningsprocessen.
Nedbør samt jord- og lufttemperaturer skal registreres med regelmæssige mellemrum (mindst en gang om ugen).
Lysimetrene skal have en dybde på mindst 100 cm. Jordkernerne skal være uforstyrrede. Jordtemperaturerne skal svare til dem, der forekommer i marken. Om nødvendigt vandes der ekstra for at sikre optimal plantevækst og for at sikre, at mængden af nedsivende vand svarer til mængden i de områder, der søges om godkendelse for. Hvis det af landbrugsmæssige grunde er nødvendigt at bearbejde jorden under testningen, må dette ikke ske i en dybde på over 25 cm.
7.1.4.3. Nedvaskningstest i felten
Der skal om nødvendigt udføres nedvaskningstest i felten for at tilvejebringe oplysninger om følgende:
—
mobiliteten i jord
—
potentialet for nedvaskning til grundvandet
—
potentialet for udbredelse i jorden.
Krav om test/oplysninger
Beslutningen om, hvorvidt der skal udføres nedvaskningstest som et eksperimentelt udendørs forsøg som led i en trindelt nedvaskningsvurderingsplan, skal træffes under hensyntagen til resultaterne af nedbrydningstest og andre mobilitetstest og de forventede miljømæssige koncentrationer i grundvandet (PECGW), beregnet i overensstemmelse med del A, afsnit 9, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013. Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Testene skal omfatte den realistisk set værst tænkelige situation under hensyntagen til jordbundstype, vejrforhold, dosering samt udbringningshyppighed og -periode.
Vand skal analyseres med passende mellemrum. Restkoncentrationer i jordprofilen i mindst fem lag skal bestemmes ved forsøgsarbejdets afslutning. Mellemliggende udtagning af prøver af planter og jordbundsmateriale skal undgås (undtagen ved høst i overensstemmelse med normal landbrugsmæssig praksis), da fjernelse af planter og jord indvirker på nedvaskningsprocessen.
Nedbør samt jord- og lufttemperaturer skal registreres med regelmæssige mellemrum (mindst en gang om ugen).
Der skal fremlægges oplysninger om grundvandsspejlet i forsøgsmarkerne. Afhængigt af forsøgsplanen skal der foretages en detaljeret hydrologisk karakterisering af forsøgsmarken. Hvis der under testen observeres revner i jorden, skal dette beskrives udførligt.
Der skal tages hensyn til antallet og placeringen af vandopfangningsanordninger. Anordningernes placering i jorden må ikke medføre »preferential flow paths«.
7.2. Skæbne og opførsel i vand og sediment
De meddelte oplysninger skal sammen med oplysninger, der gives om et eller flere plantebeskyttelsesmidler, som indeholder aktivstoffet, og andre relevante oplysninger være tilstrækkelige som grundlag for at fastlægge eller foretage et skøn over:
a)
persistens i vandsystemer (sediment og vand, herunder opslæmmede partikler)
b)
det omfang, hvori vand- og sedimentlevende organismer er udsat for risiko
c)
potentialet for kontaminering af overfladevand og grundvand.
7.2.1. Nedbrydningsvej og -hastighed i akvatiske systemer (kemisk og fotokemisk nedbrydning)
De meddelte data og oplysninger skal sammen med andre relevante data og oplysninger være tilstrækkelige som grundlag for:
a)
at identificere den relative betydning af de involverede procestyper (balance mellem kemisk og biologisk nedbrydning)
b)
om muligt at identificere de enkeltbestanddele, der er til stede
c)
at fastslå det relative forhold mellem de tilstedeværende bestanddele og deres fordeling mellem vand, herunder opslæmmede partikler, og sediment
d)
at bestemme den pågældende restkoncentration, som ikke-målarter er eller kan blive eksponeret for.
7.2.1.1. Nedbrydning ved hydrolyse
Krav om test/oplysninger
Hydrolysehastigheden for det oprensede aktivstof ved 20 °C og 25 °C skal bestemmes og oplyses. Test for nedbrydning ved hydrolyse skal også udføres for nedbrydnings- og reaktionsprodukter, der på et eller andet tidspunkt udgør over 10 % af den i hydrolysetesten tilførte mængde aktivstof, medmindre der foreligger tilstrækkelige oplysninger om deres nedbrydning fra den test, der er udført med aktivstoffet. Der kræves ikke yderligere oplysninger om hydrolyse af nedbrydningsprodukter, hvis de anses for at være stabile i vand.
Testbetingelser
Hydrolysehastigheden for pH 4, 7 og 9 ved 20 °C og 25 °C under sterile forhold og i mørke skal bestemmes og oplyses. For aktivstoffer, der er stabile, eller for hvilke hydrolysehastigheden er lav ved 20-25 °C, bestemmes hastigheden ved 50 °C eller en anden temperatur over 50 °C. Hvis der observeres nedbrydning ved 50 °C eller temperaturer derover, skal nedbrydningshastigheden bestemmes ved mindst tre andre temperaturer, og der skal optegnes et Arrhénius-diagram, så hydrolysehastigheden ved 20 °C og 25 °C kan estimeres. Identiteten af dannede hydrolyseprodukter og de observerede hastighedskonstanter skal oplyses. De anslåede DegT50-værdier skal oplyses for 20 °C eller 25 °C.
7.2.1.2. Direkte fotokemisk nedbrydning
Krav om test/oplysninger
For forbindelser med en molær (dekadisk) absorptionskoefficient (ε) > 10 L × mol–1 × cm–1 ved en bølgelængde λ ≥ 295 nm skal den direkte fotokemiske omdannelse bestemmes og oplyses for det oprensede aktivstof, medmindre ansøgeren godtgør, at overfladevand ikke vil blive kontamineret.
Test for direkte fotokemisk nedbrydning skal også udføres for metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der på et eller andet tidspunkt udgør over 10 % af den i fotolysetesten tilførte mængde aktivstof, medmindre der foreligger tilstrækkelige oplysninger om deres nedbrydning fra den test, der er udført med aktivstoffet.
Der kræves ikke yderligere fotolyseoplysninger om nedbrydningsprodukter, hvis de anses for at være stabile under fotolysebetingelser.
Testbetingelser
Den direkte fotokemiske omdannelse i renset (f.eks. destilleret) »buffered« vand ved hjælp af kunstigt lys under sterile forhold, om nødvendigt under anvendelse af et opløsende stof, skal bestemmes og oplyses. I den indledende teoretiske fase skal den højest mulige fotolysehastighed estimeres på grundlag af aktivstoffets molære ekstinktionskoefficient. Hvis fotolyse betragtes som en potentielt signifikant nedbrydningsvej, skal der udføres fotolyseforsøg til range finding (trin 2). Der skal foretages bestemmelse af kvanteudbytte og direkte fotolysevej/hastighed (trin 3 og 4) for aktivstoffer, for hvilke trin 2 giver indikation af signifikant fotolyse. Der skal gives oplysninger om identiteten af dannede nedbrydningsprodukter, der på et eller andet tidspunkt under testningen udgør over 10 % af den tilførte mængde teststof, en massebalance, som forklarer mindst 90 % af den tilsatte radioaktivitet, samt den fotokemiske halveringstid (DT50).
7.2.1.3. Indirekte fotokemisk nedbrydning
Krav om test/oplysninger
Der kan fremlægges test af indirekte fotokemisk nedbrydning, hvis andre tilgængelige data giver indikationer af, at nedbrydningsvejen og -hastigheden i den vandige fase kan blive påvirket signifikant af indirekte fotokemisk nedbrydning.
Testbetingelser
Test skal udføres i et vandsystem, som indeholder organiske stoffer (humusstoffer) og uorganiske forbindelser (salte) i en sammensætning, der er typisk for naturligt overfladevand.
7.2.2. Nedbrydningsvej og –hastighed for biologisk nedbrydning i akvatiske systemer
7.2.2.1. Let bionedbrydelighed
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres test for let bionedbrydelighed. Hvis der ikke foreligger en sådan test, betragtes aktivstoffet automatisk som værende ikke-letnedbrydeligt.
7.2.2.2. Aerob mineralisering i overfladevand
De meddelte data og oplysninger skal sammen med andre relevante data og oplysninger være tilstrækkelige som grundlag for:
a)
at identificere de enkeltbestanddele, der er til stede, og som på et eller andet tidspunkt udgør over 10 % af den tilførte mængde aktivstof, herunder om muligt ikke-ekstraherbare restkoncentrationer
b)
at identificere enkeltbestanddele, som i mindst to på hinanden følgende målinger udgør over 5 % af den tilførte mængde aktivstof (hvis gennemførligt)
c)
om muligt at identificere enkeltbestanddele (> 5 %), for hvilke den maksimale koncentration endnu ikke er dannet ved undersøgelsens afslutning
d)
at identificere eller karakterisere (hvis det er muligt) andre enkeltbestanddele
e)
at fastslå det relative forhold mellem de forskellige bestanddele (massebalance), hvis det er relevant
f)
at bestemme den pågældende restkoncentration i sediment, som ikke-målarter er eller kan blive eksponeret for, hvis det er relevant.
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges test af aerob mineralisering i overfladevand, medmindre ansøgeren godtgør, at åbent vand (ferskvand, flodmundinger og havvand) ikke vil blive kontamineret.
Testbetingelser
Nedbrydningshastigheden og nedbrydningsvejen eller -vejene skal oplyses enten for et »pelagisk« testsystem eller for et »opslæmmet sediment«-system. Hvis det er relevant, skal der gøres brug af yderligere testsystemer, som er anderledes med hensyn til indhold af organisk kulstof, konsistens eller pH-værdi.
De fremkomne resultater skal angives i form af skematiske tegninger, der viser de involverede veje, og i form af oversigter, der viser fordelingen af radioaktivt mærket materiale i vand og, hvis det er relevant, sediment som funktion af tiden mellem:
a)
aktivstof
b)
CO2
c)
andre flygtige forbindelser end CO2
d)
individuelle identificerede omdannelsesprodukter.
Testen må ikke strække sig over mere end 60 dage, medmindre der gøres brug af den semikontinuerte metode med periodisk udskiftning af prøvesuspensionen. Er nedbrydningen af teststoffet begyndt i løbet af de første 60 dage, kan batchforsøget dog forlænges til maksimalt 90 dage.
7.2.2.3. Vand/sedimenttest
De meddelte oplysninger skal sammen med andre relevante oplysninger være tilstrækkelige som grundlag for:
a)
at identificere de enkeltbestanddele, der er til stede, og som på et eller andet tidspunkt udgør over 10 % af den tilførte mængde aktivstof, herunder om muligt ikke-ekstraherbare restkoncentrationer
b)
at identificere enkeltbestanddele, som i mindst to på hinanden følgende målinger udgør over 5 % af den tilførte mængde aktivstof (hvis gennemførligt)
c)
om muligt at identificere enkeltbestanddele (> 5 %), for hvilke den maksimale koncentration endnu ikke er dannet ved undersøgelsens afslutning
d)
også at identificere eller karakterisere (hvis det er muligt) eventuelle andre enkeltbestanddele
e)
at fastlægge det relative forhold mellem de forskellige bestanddele (massebalance)
f)
at definere den pågældende restkoncentration i sediment, som ikke-målarter er eller kan blive eksponeret for.
Når der henvises til ikke-ekstraherbare restkoncentrationer, skal disse defineres som kemiske stoffer med oprindelse i aktivstoffer, der er anvendt i overensstemmelse med godt landmandskab, og som ikke kan ekstraheres ved metoder, der ikke signifikant ændrer disse restkoncentrationers kemiske identitet eller sedimentmatricens beskaffenhed. Disse ikke-ekstraherbare restkoncentrationer anses ikke for at omfatte fragmenter, der er opstået ad metaboliseringsveje, som fører til naturlige stoffer.
Krav om test/oplysninger
Vand/sedimenttesten skal fremlægges, medmindre ansøgeren godtgør, at overfladevand ikke vil blive kontamineret.
Testbetingelser
Nedbrydningsvejen eller -vejene skal oplyses for to vand/sedimentsystemer. De to valgte sedimenter skal adskille sig fra hinanden med hensyn til indhold af organisk kulstof og konsistens samt, hvis det er relevant, med hensyn til pH-værdi.
De fremkomne resultater skal angives i form af skematiske tegninger, der viser de involverede veje, og i form af oversigter, der viser fordelingen af radioaktivt mærket materiale i vand og sediment som funktion af tiden mellem:
a)
aktivstof
b)
CO2
c)
andre flygtige forbindelser end CO2
d)
individuelle identificerede omdannelsesprodukter
e)
ikke-identificerede ekstraherbare stoffer
f)
ikke-ekstraherbare restkoncentrationer i sediment.
Testen skal vare mindst 100 dage. Testens varighed skal forlænges, hvis dette er nødvendigt for at fastlægge nedbrydningsvejen og mønsteret med hensyn til vand/sediment-fordelingen for aktivstoffet og dets metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter. Hvis over 90 % af aktivstoffet nedbrydes inden udløbet af perioden på 100 dage, kan testens varighed afkortes.
Nedbrydningsmønsteret for potentielt relevante metabolitter, der forekommer i vand/sedimenttesten, skal fastlægges enten ved at udvide testen for aktivstoffet eller ved at udføre en særskilt test for potentielt relevante metabolitter.
7.2.2.4. Vand/sedimenttest under påvirkning af lys/mørke
Der gælder samme generelle bestemmelser som fastsat i punkt 7.2.2.3.
Krav om test/oplysninger
Hvis fotokemisk nedbrydning er af betydning, kan der eventuelt suppleres med fremlæggelse af en vand/sedimenttest med test under påvirkning af lys/mørke.
Testbetingelser
Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
7.2.3. Nedbrydning i den mættede zone
Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
7.3. Skæbne og opførsel i luft
7.3.1. Nedbrydningsvej og -hastighed i luft
Damptrykket for det oprensede aktivstof, jf. punkt 2.2, skal oplyses. Der skal foretages og fremlægges et skøn over halveringstiden i den øvre atmosfære for aktivstoffet og eventuelle flygtige metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter, der dannes i jord eller naturlige vandsystemer.
Der skal også udarbejdes estimater over halveringstider for aktivstoffet i den øvre atmosfære på grundlag af overvågningsdata, når der foreligger overvågningsdata, der muliggør en sådan beregning.
7.3.2. Transport via luften
Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Krav om test/oplysninger
Hvis den udløsende faktor for fordampning, Vp = 10–5 Pa (planter) eller 10–4 Pa (jord) ved en temperatur på 20 °C, er overskredet, og (afdrifts)begrænsningsforanstaltninger er påkrævet, kan der meddeles data fra indesluttede forsøg.
Om nødvendigt kan der fremlægges forsøg til bestemmelse af afsætning efter fordampning.
Beslutningen om, hvorvidt disse oplysninger er nødvendige, skal træffes i samråd med de nationale kompetente myndigheder.
7.3.3. Lokale og globale virkninger
For stoffer, der anvendes i store mængder, skal følgende virkninger tages i betragtning:
—
globalt opvarmningspotentiale (GWP)
—
ozonnedbrydende potentiale (OPD)
—
potentiale for fotokemisk ozondannelse (POCP)
—
akkumulering i troposfæren
—
forsuringspotentiale
—
eutrofieringspotentiale.
7.4. Definition af restkoncentrationen
7.4.1. Definition af restkoncentrationen til risikovurderingsformål
Restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål for hver enkelt del af miljøet skal fastlægges, så den omfatter alle bestanddele (aktivstof, metabolitter, nedbrydningsprodukter og reaktionsprodukter), der er identificeret i overensstemmelse med kriterierne i dette afsnit.
Den kemiske sammensætning af restkoncentrationer, der forekommer i jord, grundvand, overfladevand (ferskvand, flodmundinger og havvand), sediment og luft som følge af brug eller påtænkt brug af et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aktivstoffet, skal tages i betragtning.
7.4.2. Definition af restkoncentrationen til overvågningsformål
Definitionen af restkoncentrationen, der skal overvåges, skal, under hensyntagen til resultaterne af toksikologiske og økotoksikologiske undersøgelser, fastlægges, så den omfatter de bestanddele af restkoncentrationsdefinitionen til risikovurderingsformål, der anses for relevante ved vurderingen af resultaterne af de pågældende undersøgelser.
7.5. Overvågningsdata
Der skal fremlægges overvågningsdata vedrørende aktivstoffets og relevante metabolitters, nedbrydningsprodukters og reaktionsprodukters skæbne og opførsel i jord, grundvand, overfladevand, sediment og luft, i det omfang sådanne data foreligger.
AFSNIT 8
Økotoksikologiske undersøgelser
Indledning
Alle tilgængelige biologiske data og oplysninger, der er relevante for vurderingen af aktivstoffets økotoksicitetsprofil, skal fremlægges. Disse skal omfatte alle potentielt skadelige virkninger, der påvises under økotoksikologiske rutineundersøgelser. Når det kræves af de nationale kompetente myndigheder, skal der udføres og fremlægges supplerende undersøgelser, som gør det muligt at undersøge de sandsynlige involverede mekanismer og at vurdere betydningen af disse virkninger.
Den økotoksikologiske vurdering skal baseres på den risiko, som aktivstoffet, der påtænkes anvendt i et plantebeskyttelsesmiddel, udgør for ikke-målorganismer. I forbindelse med gennemførelsen af en risikovurdering skal toksicitet sammenholdes med eksponering. Den generelle betegnelse for resultatet af en sådan sammenligning er »risikokvotient« eller »RQ«. Det skal bemærkes, at RQ kan udtrykkes på forskellige måder, f.eks. som forholdet mellem toksicitet og eksponering (TER) og som en farekvotient (HQ). Ansøgeren skal tage hensyn til oplysningerne i henhold til afsnit 2, 5, 6, 7 og 8.
Det kan være nødvendigt at udføre separate undersøgelser for metabolitter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter hidrørende fra aktivstoffet, hvis ikke-målorganismer kan blive eksponeret, og hvis virkningerne heraf ikke kan vurderes ud fra de foreliggende resultater vedrørende aktivstoffet. Inden sådanne undersøgelser påbegyndes, skal ansøgeren tage hensyn til oplysningerne i henhold til afsnit 5, 6 og 7.
Undersøgelserne skal gøre det muligt at karakterisere metabolitter, nedbrydningsprodukter eller reaktionsprodukter som enten signifikante eller ikke signifikante og skal afspejle arten og omfanget af de virkninger, der kan forventes.
Til visse typer undersøgelser kan det være hensigtsmæssigt at anvende et repræsentativt plantebeskyttelsesmiddel i stedet for aktivstoffet som fremstillet, f.eks. til undersøgelser af leddyr, der ikke er målarter, bier, regnormes reproduktion, jordbundens mikroflora og landplanter, der ikke er målarter. For visse typer plantebeskyttelsesmidler (f.eks. indkapslede suspensioner) er testning med plantebeskyttelsesmidlet mere hensigtsmæssig end testning med aktivstoffet, når de pågældende organismer vil blive eksponeret for selve plantebeskyttelsesmidlet. Hvad angår plantebeskyttelsesmidler, for hvilke aktivstoffet er beregnet til altid at blive anvendt sammen med en safener og/eller synergist og/eller i kombination med andre aktivstoffer, skal der anvendes plantebeskyttelsesmidler, der indeholder disse yderligere stoffer.
Aktivstoffets potentielle indvirkning på biodiversiteten og økosystemet, herunder potentielle indirekte virkninger via ændring af fødenettet, skal tages i betragtning.
Når der er tale om retningslinjer, der giver mulighed for, at undersøgelsen udformes med henblik på bestemmelse af en effektiv koncentration (ECx), skal undersøgelsen udføres med henblik på at fastlægge EC10, EC20 og EC50, når det er nødvendigt, med de relevante 95 %-konfidensintervaller. Der skal fastlægges en nul-effekt-koncentration (NOEC), selv om der anvendes en ECx-fremgangsmåde.
Eksisterende acceptable undersøgelser, der er udformet med henblik på tilvejebringelse af en NOEC, skal ikke gentages. Der skal foretages en vurdering af den statistiske gyldighed af den NOEC, der udledes af disse undersøgelser.
Der skal gøres brug af alle data om akvatisk toksicitet ved udarbejdelsen af et forslag til miljøkvalitetsnormer (årligt gennemsnit-EQS — AA-EQS; maksimal tilladt koncentration-EQS — MAC-EQS). Metoden til isolering af disse endpoints er beskrevet i den tekniske vejledning i fastlæggelse af miljøkvalitetsnormer (Technical Guidance for Deriving Environmental Quality Standards) () til Europa-Parlamentets og Rådets vandrammedirektiv (direktiv 2000/60/EF ()).
For at gøre det lettere at vurdere betydningen af de opnåede testresultater, herunder estimatet over iboende toksicitet og de faktorer, der påvirker toksicitet, skal den samme stamme (eller registrerede oprindelse) af hver af de relevante arter så vidt muligt benyttes til de forskellige specificerede toksicitetstest.
»Higher tier«-test skal udformes, og data analyseres ved brug af passende statistiske metoder. De statistiske metoder skal beskrives i alle enkeltheder. Hvis det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, skal »higher tier«-test understøttes af en kemisk analyse til kontrol af, at den eksponering, der har fundet sted, har ligget på et passende niveau.
Indtil der er valideret og vedtaget nye undersøgelser og en ny risikovurderingsplan, skal der gøres brug af eksisterende protokoller til undersøgelse af den akutte og kroniske risiko for bier, herunder indvirkning på kolonioverlevelse og -udvikling, og til identificering og måling af relevante subletale virkninger i risikovurderingen.
8.1. Virkninger på fugle og andre hvirveldyr, der lever på land
Der skal for alle fodringsforsøg med fjerkræ og pattedyr oplyses om den faktisk opnåede dosis, om muligt bl.a. dosis i mg stof/kg legemsvægt. Hvis doseringen sker via føden, skal aktivstoffet fordeles jævnt heri.
8.1.1. Virkninger på fugle
8.1.1.1. Akut oral toksicitet for fugle
Aktivstoffets akutte orale toksicitet for fugle skal bestemmes.
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets virkninger på fugle skal undersøges, medmindre stoffet indgår i plantebeskyttelsesmidler, der anvendes f.eks. i lukkede rum eller til sårhelingsbehandling af træer, hvor fugle ikke vil blive eksponeret hverken direkte eller indirekte.
Testbetingelser
Der skal fremlægges en test, der viser aktivstoffets akutte orale toksicitet (LD50). Testen skal om muligt udføres med en vagtelart (japansk vagtel (Coturnix coturnix japonica) eller Bobwhite (Colinus virginianus)), fordi regurgitation sjældent forekommer hos disse arter. Testen skal så vidt muligt give LD50-værdier. Den letale tærskeldosis, tidsforløb for respons og helbredelse samt LD10 og LD20 skal oplyses tillige med nul-effekt-niveauet (NOEL) og makropatologiske fund. Hvis LD10 og LD20 ikke kan estimeres, skal dette begrundes. Testens design skal være optimeret til fastlæggelse af en nøjagtig LD50-værdi.
Den største anvendte testdosis må ikke overstige 2 000 mg stof/kg legemsvægt; afhængigt af de forventede eksponeringsniveauer i marken efter den påtænkte anvendelse af den pågældende forbindelse kan det dog være nødvendigt at anvende større doser.
8.1.1.2. Korttidstoksicitet for fugle via føden
Der skal fremlægges en test, der viser korttidstoksiciteten for fugle via føden. Der skal med testen fremlægges LC50-værdier samt oplysninger om mindste letale koncentration (LLC), i det omfang det er muligt, NOEC-værdier, tidsforløb for respons og helbredelse og patologiske fund. LC50- og NOEC-værdier skal omregnes til daglig dosis via føden (LD50), udtrykt i mg stof/kg legemsvægt/dag, og NOEL, udtrykt i mg stof/kg legemsvægt/dag.
Krav om test/oplysninger
En undersøgelse af aktivstoffets toksicitet for fugle via føden (fem dage) er kun påkrævet, hvis virkningsmekanismen eller resultater af pattedyrtest giver indikation af, at LD50 via føden, målt i testen af korttidstoksicitet via føden, kan være lavere end LD50 bestemt på grundlag af en test til bestemmelse af akut oral toksicitet. Testen af korttidstoksicitet via føden skal ikke udføres med andre formål end for at bestemme iboende toksicitet ved eksponering via føden, medmindre der gives en begrundelse for, at det er nødvendigt.
Testbetingelser
Testarten skal være den samme som den art, der testes i henhold til punkt 8.1.1.1.
8.1.1.3. Subkronisk toksicitet og reproduktionstoksicitet for fugle
Der skal fremlægges en undersøgelse, der viser stoffets subkroniske toksicitet og reproduktionstoksicitet for fugle. EC10 og EC20 skal oplyses. Hvis disse værdier ikke kan estimeres, skal der fremlægges en begrundelse herfor tillige med NOEC, udtrykt i mg stof/kg legemsvægt/dag.
Krav om test/oplysninger
Den subkroniske toksicitet og reproduktionstoksiciteten for fugle skal undersøges, medmindre ansøgeren godtgør, at det er usandsynligt, at voksne fugle eller redepladser vil blive eksponeret i yngleperioden. En sådan begrundelse skal underbygges med dokumentation for, at der ikke vil forekomme eksponering eller forsinkede virkninger i yngleperioden.
Testbetingelser
Testarten skal være den samme som den art, der testes i henhold til punkt 8.1.1.1.
8.1.2. Virkninger på hvirveldyr, der lever på land, bortset fra fugle
Nedenstående oplysninger skal udledes af den toksikologiske vurdering for pattedyr baseret på de i afsnit 5 omhandlede undersøgelser.
8.1.2.1. Akut oral toksicitet for pattedyr
Aktivstoffets akutte orale toksicitet for pattedyr skal bestemmes, og LD50 skal udtrykkes i mg stof/kg legemsvægt/dag.
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets virkninger på pattedyr skal undersøges, medmindre stoffet indgår i plantebeskyttelsesmidler, der anvendes f.eks. i lukkede rum eller til sårhelingsbehandling af træer, hvor pattedyr ikke vil blive eksponeret hverken direkte eller indirekte.
8.1.2.2. Langtidstoksicitet og reproduktionstoksicitet for pattedyr
Krav om test/oplysninger
Aktivstoffets reproduktionstoksicitet for pattedyr skal undersøges, medmindre ansøgeren godtgør, at det er usandsynligt, at voksne individer vil blive eksponeret i yngleperioden. En sådan begrundelse skal underbygges med dokumentation for, at der ikke vil forekomme eksponering eller forsinkede virkninger i yngleperioden.
Det mest følsomme økotoksikologisk relevante langtidstoksikologiske endpoint for pattedyr (NOAEL), udtrykt som mg aktivstof/kg legemsvægt/dag, skal oplyses. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC, udtrykt i mg stof/kg legemsvægt/dag. Hvis EC10 og EC20 ikke kan estimeres, skal dette begrundes.
8.1.3. Aktivstoffets biokoncentration i bytte for fugle og pattedyr
For aktivstoffer med en log Pow på > 3 skal der fremlægges en vurdering af den risiko, der udgøres af biokoncentration af stoffet i bytte for fugle og pattedyr.
8.1.4. Virkninger på vildtlevende hvirveldyr, der lever på land (fugle, pattedyr, krybdyr og padder)
Der skal fremlægges tilgængelige, relevante data, herunder data fra den alment tilgængelige litteratur om det pågældende aktivstof, vedrørende potentielle virkninger på fugle, pattedyr, krybdyr og padder (jf. punkt 8.2.3), og disse data skal tages i betragtning i risikovurderingen.
8.1.5. Hormonforstyrrende egenskaber
Det skal tages i betragtning, om aktivstoffet er et potentielt hormonforstyrrende stof i henhold til EU's eller internationalt anerkendte retningslinjer. Der kan i denne forbindelse tages udgangspunkt i afsnittet om pattedyrstoksikologi (afsnit 5). Der skal også tages hensyn til andre tilgængelige oplysninger om toksicitetsprofil og virkningsmekanisme. Hvis aktivstoffet på grundlag af denne vurdering identificeres som værende et potentielt hormonforstyrrende stof, skal testtypen og -betingelserne drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
8.2. Virkninger på vandorganismer
Der skal fremlægges rapporter om de undersøgelser, der er omhandlet i punkt 8.2.1, 8.2.4 og 8.2.6, for hvert aktivstof, bilagt analysedata om stoffets koncentrationer i testmedierne.
Når test for akvatisk toksicitet udføres med et tungtopløseligt stof, kan der accepteres grænsekoncentrationer på under 100 mg stof/l, men udskillelse af stoffet i testmediet skal undgås, og der skal gøres brug af opløsende stoffer/opløsningsmidler eller dispergeringsmidler, i det omfang det er formålstjenligt. De nationale kompetente myndigheder kan kræve, at der udføres testning med plantebeskyttelsesmidlet, såfremt der ikke forekommer nogen biologiske virkninger ved opløselighedsgrænsen for aktivstoffet.
Toksikologiske endpoints (som f.eks. LC50, EC10, EC20, EC50 og NOEC) skal beregnes på grundlag af de målte koncentrationer (nominelle koncentrationer/middelkoncentrationer/startkoncentrationer).
8.2.1. Akut toksicitet for fisk
Der skal fremlægges en test af den akutte toksicitet for fisk (LC50) med detaljerede oplysninger om observerede virkninger.
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres en test på regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).
Testbetingelser
Aktivstoffets akutte toksicitet for fisk skal bestemmes. For at begrænse omfanget af forsøg med fisk mest muligt skal det i forbindelse med testning af akut toksicitet for fisk overvejes at anvende en tærskelmetode. Der skal udføres en limit-test for akut toksicitet på fisk med 100 mg stof/l eller med en passende koncentration valgt ud fra akvatiske endpoints (jf. punkt 8.2.4, 8.2.6 og 8.2.7) efter vurdering af tærskeleksponeringen. Når der konstateres mortalitet i limit-testen for fisk, er en test for akut dosis-respons-toksicitet for fisk påkrævet for at fastlægge en LC50-værdi til brug i risikovurderingen, gennemført i overensstemmelse med den relevante risikokvotientanalyse (jf. punkt 2 i indledningen til dette afsnit).
8.2.2. Langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for fisk
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en test for langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for fisk for alle aktivstoffer, hvis det er sandsynligt, at overfladevand vil blive eksponeret, og stoffet anses for at være stabilt i vand, dvs. mindre end 90 % af det oprindelige stof elimineres på 24 timer via hydrolyse (jf. punkt 7.2.1.1). I sådanne tilfælde skal der fremlægges en undersøgelse udført på fisk i de tidlige udviklingsstadier. Fremlægges der en fuld livscyklustest for fisk, er en test udført på fisk i de tidlige udviklingsstadier dog ikke påkrævet.
8.2.2.1. Toksicitetstest for fisk i de tidlige udviklingsstadier
En toksicitetstest for fisk i de tidlige udviklingsstadier skal vise virkninger på udvikling, tilvækst og adfærd og give detaljerede oplysninger om observerede virkninger på fisk i de tidlige udviklingsstadier. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC. Hvis EC10 og EC20 ikke kan estimeres, skal dette begrundes.
8.2.2.2. Fuld livscyklustest for fisk
En fuld livscyklustest for fisk skal give oplysninger om virkninger på parentalgenerationens reproduktion og filialgenerationens levedygtighed. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC.
En fuld livscyklustest for fisk kan være påkrævet for aktivstoffer, der ikke betragtes som potentielle hormonforstyrrende stoffer, afhængigt af det pågældende stofs persistens og bioakkumuleringspotentiale.
For aktivstoffer, der opfylder screeningskriterierne ved en af fiskescreeningsassaysene, eller for hvilke der er andre indikationer af hormonforstyrrelser (jf. punkt 8.2.3), skal der i undersøgelsen indgå passende endpoints, som drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Undersøgelser skal udformes således, at de afspejler de potentielle problemer, der er identificeret i test på tidligere trin (»lower tier«-test), toksikologiske undersøgelser af pattedyr og fugle og anden information. Testbetingelserne med hensyn til eksponering skal vælges i overensstemmelse hermed, under hensyntagen til den foreslåede dosering.
8.2.2.3. Biokoncentration i fisk
Testen af biokoncentration i fisk skal give biokoncentrationsfaktorerne ved ligevægt, ratekonstanterne for optagelse og udskillelse, ufuldstændig udskillelse, metabolitter, der dannes i fisk, og oplysninger om organspecifik akkumulering, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.
Alle data skal fremlægges med konfidensgrænser for hvert enkelt teststof. Biokoncentrationsfaktorer skal udtrykkes både som en funktion af samlet vådvægt og som funktion af fedtindholdet i fisken.
Der skal i denne forbindelse tages hensyn til eventuelle relevante data fremlagt i henhold til punkt 6.2.5.
Krav om test/oplysninger
Stoffets biokoncentration skal vurderes, hvis:
—
log Pow er større end 3 (jf. punkt 2.7) eller i tilfælde af andre indikationer af biokoncentration, og
—
stoffet anses for at være stabilt, dvs. mindre end 90 % af det oprindelige stof elimineres på 24 timer via hydrolyse (jf. punkt 7.2.1.1).
8.2.3. Hormonforstyrrende egenskaber
Der skal tages hensyn til, om aktivstoffet er et potentielt hormonforstyrrende stof i akvatiske ikke-målorganismer i henhold til EU-retningslinjer eller internationalt vedtagne retningslinjer. Der skal også tages hensyn til andre tilgængelige oplysninger om toksicitetsprofil og virkningsmekanisme. Hvis aktivstoffet på grundlag af denne vurdering identificeres som værende et potentielt hormonforstyrrende stof, skal testtypen og -betingelserne drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
8.2.4. Akut toksicitet for hvirvelløse vanddyr
Krav om test/oplysninger
Den akutte toksicitet skal bestemmes for en Daphnia-art (helst Daphnia magna). For aktivstoffer, der har insekticid virkning eller udviser insekticid aktivitet, skal der udføres en test på endnu en art, f.eks. Chironomid-larver eller Mysid-rejer (Americamysis bahia).
8.2.4.1. Akut toksicitet for Daphnia magna
Der skal fremlægges en test, der viser aktivstoffets 24 og 48 timers akutte toksicitet for Daphnia magna, udtrykt som den effektive mediankoncentration (EC50) for immobilisering, og om muligt den højeste koncentration, der ikke forårsager immobilisering.
Testbetingelser
Der skal testes koncentrationer på op til 100 mg stof/l. Der kan udføres en limit-test ved et niveau på 100 mg aktivstof/l, hvis en range finding-test giver indikation af, at der ikke kan forventes nogen virkninger.
8.2.4.2. Akut toksicitet for yderligere en art af hvirvelløse vanddyr
Der skal fremlægges en test, der viser aktivstoffets 24 og 48 timers akutte toksicitet for yderligere en art af hvirvelløse vanddyr, udtrykt som den effektive mediankoncentration (EC50) for immobilisering, og om muligt den højeste koncentration, der ikke forårsager immobilisering.
Testbetingelser
Betingelserne i punkt 8.2.4.1 finder anvendelse.
8.2.5. Langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for hvirvelløse vanddyr
Krav om test/oplysninger
Der skal fremlægges en test for langtidstoksicitet og kronisk toksicitet for hvirvelløse vanddyr for alle aktivstoffer, hvis det er sandsynligt, at overfladevand vil blive eksponeret, og stoffet anses for at være stabilt i vand, dvs. mindre end 90 % af det oprindelige stof elimineres på 24 timer via hydrolyse (jf. punkt 7.2.1.1).
Der skal fremlægges en test for kronisk toksicitet for én art af hvirvelløse vanddyr. Hvis der er udført en test for akut toksicitet på to arter af hvirvelløse vanddyr, skal endpointsene for akut toksicitet tages i betragtning (jf. punkt 8.2.4) med henblik på bestemmelse af, hvilke arter der skal testes i testen af kronisk toksicitet.
Hvis aktivstoffet er et insektvækstreguleringsmiddel, skal der udføres yderligere en test for kronisk toksicitet på relevante ikke-krebsdyrarter såsom Chironomus spp.
8.2.5.1. Reproduktions- og udviklingstoksicitet for Daphnia magna
Testen af reproduktions- og udviklingstoksicitet for Daphnia magna har til formål at måle skadelige virkninger såsom immobilisering og tab af reproduktionsevne og at give detaljerede oplysninger om observerede virkninger. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC. Hvis EC10 og EC20 ikke kan estimeres, skal dette begrundes.
8.2.5.2. Reproduktions- og udviklingstoksicitet for yderligere en art af hvirvelløse vanddyr
Testen af reproduktions- og udviklingstoksicitet for yderligere en art af hvirvelløse akvatiske dyr har til formål at måle skadelige virkninger såsom immobilisering og tab af reproduktionsevne og at give detaljerede oplysninger om observerede virkninger. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC. Hvis EC10 og EC20 ikke kan estimeres, skal dette begrundes.
8.2.5.3. Udvikling og klækning hos Chironomus riparius
Aktivstoffet skal anvendes på vand, der dækker sediment, og virkninger på overlevelse og udvikling hos Chironomus riparius, herunder virkninger på klækning af voksne individer, skal måles med henblik på at tilvejebringe endpoints for de stoffer, der anses for at virke forstyrrende på insekters hudskiftehormoner, eller som har andre virkninger på insekters vækst og udvikling. EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC.
Testbetingelser
Koncentrationer af aktivstoffet i det overliggende vand og sedimentet skal måles med henblik på at fastlægge EC10, EC20 og NOEC. Aktivstoffet skal måles ofte nok til, at der kan beregnes test-endpoints på grundlag af nominelle samt tidsvægtede gennemsnitlige koncentrationer.
8.2.5.4. Organismer, der lever i sediment
Hvis undersøgelser af et aktivstofs skæbne i miljøet giver indikation af eller grund til at forudsige, at stoffet vil akkumuleres i vandsediment, skal der foretages en vurdering af indvirkningen på en organisme, der lever i sediment. Den kroniske risiko for Chironomus riparius eller Lumbriculus spp. skal bestemmes. Der kan anvendes en passende alternativ testart, forudsat at der er en anerkendt retningslinje til rådighed. Aktivstoffet skal anvendes på enten vand- eller sedimentfasen i et vand/sedimentsystem, og der skal i testen tages hensyn til, hvad der er den vigtigste eksponeringsvej. Det vigtigste endpoint fra testen skal udtrykkes i mg stof/kg tørt sediment og mg stof/l vand, og EC10 og EC20 skal oplyses tillige med NOEC.
Testbetingelser
Koncentrationer af aktivstoffet i det overliggende vand og sedimentet skal måles med henblik på at fastlægge EC10, EC20 og NOEC.
8.2.6. Virkninger på algevækst
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres test på én grønalge (f.eks. Pseudokirchneriella subcapitata — synonym: Selenastrum capricornutum).
For aktivstoffer, der udviser herbicid aktivitet, skal der udføres en test på endnu en art fra en anden taksonomisk gruppe, såsom en kiselalge, f.eks. Navicula pelliculosa.
Der skal fremlægges EC10-, EC20- og EC50-værdier samt de relevante NOEC-værdier.
8.2.6.1. Virkninger på grønalgers vækst
Der skal fremlægges en test, der viser EC10, EC20 og EC50 for grønalger og de relevante NOEC-værdier for algevæksthastighed og -udbytte, baseret på målinger af biomasse eller surrogat-målevariabler.
Testbetingelser
Der skal testes koncentrationer på op til 100 mg stof/l. Der kan udføres en limit-test ved et niveau på 100 mg aktivstof/l, hvis en range finding-test giver indikation af, at der ikke kan forventes nogen virkninger ved lavere koncentrationer.
8.2.6.2. Virkninger på væksten hos yderligere en algeart
Der skal fremlægges en test, der viser EC10, EC20 og EC50 for yderligere en algeart og de relevante NOEC-værdier for algevæksthastighed og -udbytte, baseret på målinger af biomasse (eller surrogat-målevariabler).
Testbetingelser
Testbetingelserne i punkt 8.2.6.1 finder anvendelse.
8.2.7. Virkninger på akvatiske makrofytter
Der skal fremlægges en test, der viser EC10, EC20 og EC50 og de relevante NOEC-værdier for Lemna-arters væksthastighed og -udbytte, baseret på målinger af antal blade og mindst én anden målevariabel (tørvægt, vådvægt og bladareal).
For andre arter af akvatiske makrofytter skal en test give tilstrækkelige oplysninger til, at man kan vurdere indvirkningen på akvatiske planter og fastlægge EC10, EC20 og EC50 samt de relevante NOEC-værdier, baseret på måling af passende biomasseparametre.
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres en laboratorietest med Lemna-arter for herbicider og plantevækstreguleringsmidler samt for stoffer, for hvilke det ved oplysninger fremlagt i henhold til del A, punkt 8.6, i dette bilag eller del A, punkt 10.6, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013 er dokumenteret, at teststoffet har herbicid aktivitet. De nationale kompetente myndigheder kan kræve, at der udføres yderligere undersøgelser på andre makrofytarter i lyset af det pågældende stofs virkningsmekanisme, eller hvis effektivitetstest eller test med landplanter, der ikke er målarter (jf. del A, punkt 8.6, i dette bilag og del A, punkt 10.6, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013), giver klare indikationer af en højere toksicitet for tokimbladede plantearter (f.eks. auxininhibitorer og herbicider til bredbladede planter) eller andre enkimbladede plantearter (f.eks. græsherbicider).
Der kan udføres yderligere testning af akvatiske makrofytarter på tokimbladede arter såsom Myriophyllum spicatum eller Myriophyllum aquaticum eller på en enkimbladet art såsom søgræsarten Glyceria maxima. Behovet for at udføre sådanne test skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Der skal testes koncentrationer på op til 100 mg stof/l. Der kan udføres en limit-test ved et niveau på 100 mg aktivstof/l, hvis en range finding-test giver indikation af, at der ikke kan forventes nogen virkninger.
8.2.8. Yderligere undersøgelser på vandorganismer
Der kan udføres yderligere undersøgelser på vandorganismer for at finjustere vurderingen af den påviste risiko, og disse undersøgelser skal give tilstrækkelige oplysninger og data til, at den potentielle indvirkning på vandorganismer under feltbetingelser kan vurderes.
De pågældende undersøgelser kan udføres som testning af yderligere arter, testning af ændret eksponering eller mikrokosmos- eller mesokosmosundersøgelser.
Krav om test/oplysninger
Behovet for at udføre sådanne test skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
Testbetingelser
Testtypen og -betingelserne skal drøftes med de nationale kompetente myndigheder.
8.3. Virkninger på leddyr
8.3.1. Virkninger på bier
Virkningerne på bier skal vurderes, og risikoen vurderes, herunder risikoen i tilknytning til restkoncentrationer af aktivstoffet eller dets metabolitter i nektar, pollen og vand, herunder guttation. Der skal fremlægges rapporter om de undersøgelser, der er omhandlet i punkt 8.3.1.1, 8.3.1.2 og 8.3.1.3, medmindre plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, alene er til brug under forhold, hvor det ikke er sandsynligt, at bier vil blive eksponeret, f.eks. ved/i:
a)
opbevaring af fødevarer i lukkede rum
b)
ikke-systemiske præparater til udbringning på jord, undtagen granulat
c)
ikke-systemisk dypning af udplantede afgrøder og løg
d)
sårluknings- og -helingsbehandlinger
e)
ikke-systemisk lokkemad for mus og rotter
f)
anvendelse i væksthuse uden bier som bestøvere.
For så vidt angår frøbejdsningsmidler skal risikoen ved afdrift af støv i forbindelse med radsåning af de bejdsede frø tages i betragtning. Hvad angår granulater og sneglekorn skal der tages hensyn til risikoen ved afdrift af støv under udbringningen. Hvis et aktivstof er systemisk og bestemt til anvendelse på frø, løg eller rødder, udbringning direkte på jorden, i vandingsvand eller direkte på eller i planten, f.eks. ved sprøjtning eller ved injektion i stængelen, skal der foretages en vurdering af risikoen for bier, der fouragerer på de pågældende planter, herunder risikoen i tilknytning til restkoncentrationer af plantebeskyttelsesmidlet i nektar, pollen og vand, herunder guttation.
Hvis det er sandsynligt, at bier vil blive eksponeret, skal der udføres test for både akut toksicitet (oralt og ved kontakt) og kronisk toksicitet, herunder subletale virkninger.
Hvis bier på grund af aktivstoffets systemiske egenskaber vil kunne blive eksponeret for restkoncentrationer i nektar, pollen eller vand, og hvor den akutte orale toksicitet er på < 100 μg pr. bi eller toksiciteten for larver er betydelig, skal restkoncentrationerne i disse matricer bestemmes, og risikovurderingen baseres på en sammenholdelse af de relevante endpoints med disse restkoncentrationer. Hvis sammenligningen giver indikation af, at eksponering for toksiske mængder ikke kan udelukkes, skal virkningerne undersøges med »higher tier«-test.
8.3.1.1. Akut toksicitet for bier
Hvis det er sandsynligt, at bier vil blive eksponeret, skal der udføres test for akut oral toksicitet og kontakttoksicitet.
8.3.1.1.1. Akut oral toksicitet
Der skal fremlægges en test for akut oral toksicitet, som viser LD50-værdierne for akut toksicitet samt NOEC. Der skal oplyses om eventuelle observerede subletale virkninger.
Testbetingelser
Testen skal udføres med aktivstoffet. Resultaterne skal udtrykkes i μg aktivstof pr. bi.
8.3.1.1.2. Akut kontakttoksicitet
Der skal fremlægges en test for akut kontakttoksicitet, som viser LD50-værdierne for akut toksicitet samt NOEC. Der skal oplyses om eventuelle observerede subletale virkninger.
Testbetingelser
Testen skal udføres med aktivstoffet. Resultaterne skal udtrykkes i μg aktivstof pr. bi.
8.3.1.2. Kronisk toksicitet for bier
Der skal fremlægges en test for kronisk toksicitet for bier, som viser den kroniske orale EC10, EC20 og EC50 samt NOEC. Hvis den kroniske orale EC10, EC20 og EC50 ikke kan estimeres, skal dette begrundes. Der skal oplyses om eventuelle observerede subletale virkninger.
Krav om test/oplysninger
Testen skal udføres, hvis det er sandsynligt, at bier vil blive eksponeret.
Testbetingelser
Testen skal udføres med aktivstoffet. Resultaterne skal udtrykkes i μg aktivstof pr. bi.
8.3.1.3. Virkninger på honningbiers udvikling og andre stadier i biernes livscyklus
Der skal udføres en test med biyngel til bestemmelse af virkningerne på honningbiers udvikling og yngelaktivitet. Biyngeltesten skal give tilstrækkelige oplysninger til, at mulige risici ved aktivstoffet for honningbilarver kan vurderes.
Testen skal vise EC10, EC20 og EC50 for voksne bier, hvis det er muligt, og for larver samt NOEC. Hvis EC10, EC20 og EC50 ikke kan estimeres, skal dette begrundes. Der skal oplyses om eventuelle observerede subletale virkninger.
Krav om test/oplysninger
Testen skal udføres for aktivstoffer, for hvilke subletale virkninger på vækst eller udvikling ikke kan udelukkes, medmindre ansøgeren godtgør, at honningbiyngel ikke vil kunne blive eksponeret for aktivstoffet.
8.3.1.4. Subletale virkninger
Test til bestemmelse af subletale virkninger, såsom adfærdsmæssige virkninger og virkninger på reproduktionen, hos bier og eventuelt i bifamilier, kan være påkrævet.
8.3.2. Virkninger på andre leddyr, der ikke er målarter, end bier
Krav om test/oplysninger
Virkninger på landleddyr uden for målgruppen skal undersøges for alle aktivstoffer, medmindre plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, alene er til brug under forhold, hvor leddyr, der ikke er målarter, ikke eksponeres, f.eks. ved/i:
—
opbevaring af fødevarer i lukkede rum, hvor eksponering er udelukket
—
sårluknings- og -helingsbehandlinger
—
lukkede rum med lokkemad for mus og rotter.
Der skal altid udføres testning med to indikatorarter, parasitoiden Aphidius rhopalosiphi (Hymenoptera: Braconidae), som snylter på bladlus på korn, og rovmiden Typhlodromus pyri (Acari: Phytoseiidae). Der skal udføres en første test med anvendelse af glasplader, og mortaliteten (samt virkninger på reproduktionen, hvis der er foretaget en vurdering heraf) skal oplyses. Med testningen skal sammenhængen mellem dosis og respons fastlægges, og der skal fremlægges LR50- (), ER50- () og NOEC-endpoints til vurdering af risikoen for disse arter i overensstemmelse med den relevante risikokvotientanalyse. Hvis der klart kan forudsiges skadelige virkninger fra disse undersøgelser, vil »higher tier«-testning kunne være påkrævet (jf. del A, punkt 10.3, i bilaget til forordning (EU) nr. 284/2013, som indeholder yderligere oplysninger).
For aktivstoffer, der mistænkes for at have en særlig virkningsmekanisme (f.eks. insektvækstreguleringsmidler og midler, der hæmmer fødeindtaget hos insekter), kan de nationale kompetente myndigheder kræve, at der udføres yderligere undersøgelser, som omfatter følsomme livsstadier, særlige optagelsesveje eller andre ændringer. Valget af testarter skal begrundes.
8.3.2.1. Virkninger på Aphidius rhopalosiphi
En test skal give tilstrækkelige oplysninger til, at aktivstoffets toksicitet for Aphidius rhopalosiphi, udtrykt som LR50 og NOEC, kan vurderes.
Testbetingelser
Der skal udføres en første test med anvendelse af glasplader.
8.3.2.2. Virkninger på Typhlodromus pyri
En test skal give tilstrækkelige oplysninger til, at aktivstoffets toksicitet for Typhlodromus pyri, udtrykt som LR50 og NOEC, kan vurderes.
Testbetingelser
Der skal udføres en første test med anvendelse af glasplader.
8.4. Virkninger på jordlevende meso- og makrofauna, der ikke er målarter
8.4.1. Regnorme — subletale virkninger
En test skal give oplysninger om virkningerne på regnormes vækst, reproduktion og adfærd.
Krav om test/oplysninger
Der skal udføres en test for subletale virkninger på regnorme, hvis aktivstoffet kan kontaminere jord.
Testbetingelser
Med testningen skal sammenhængen mellem dosis og respons fastlægges, og EC10, EC20 og NOEC skal gøre det muligt at gennemføre risikovurderingen i overensstemmelse med den relevante risikokvotientanalyse, under hensyntagen til den sandsynlige eksponering, testmediets indhold af organisk kulstof (foc) og teststoffets lipofile egenskaber (Kow). Teststoffet skal indarbejdes i jorden, så der opnås en homogen koncentration i jorden. Det kan undlades at udføre testning med jordmetabolitter, hvis den analytiske dokumentation, der opnås med den test, som udføres med moderstoffet, giver indikation af, at metabolitten er til stede i en passende koncentration og i et passende tidsrum.
8.4.2. Virkninger på jordlevende meso- og makrofauna, der ikke er målarter (bortset fra regnorme)
Krav om test/oplysninger
Virkninger på jordorganismer, bortset fra regnorme, skal undersøges for alle teststoffer, medmindre jordorganismer ikke eksponeres, f.eks. ved/i:
a)
opbevaring af fødevarer i lukkede rum, hvor eksponering er udelukket
b)
sårluknings- og -helingsbehandlinger
c)
lukkede rum med lokkemad for mus og rotter.
For plantebeskyttelsesmidler, der anvendes som bladsprøjtemiddel, kan de nationale kompetente myndigheder kræve, at der fremlægges data om Folsomia candida og Hypoaspis aculeifer. Hvis der foreligger data om både Aphidius rhopalosiphi og Typhlodromus pyri, kan disse anvendes i en første risikovurdering. Hvis testningen i henhold til punkt 8.3.2 giver anledning til bekymringer vedrørende en af de i samme punkt nævnte arter, skal der fremlægges data om både Folsomia candida og Hypoaspis aculeifer.
Hvis der ikke foreligger data om Aphidius rhopalosiphi og Typhlodromus pyri, skal de data, der er omhandlet i punkt 8.4.2.1, fremlægges.
For plantebeskyttelsesmidler, der udbringes direkte på jorden som jordbehandlingsmiddel, enten i sprayform eller som fast formulering, skal der udføres testning med både Folsomia candida og Hypoaspis aculeifer (jf. punkt 8.4.2.1).
8.4.2.1. Testning på artsniveau
En test skal give tilstrækkelige oplysninger til, at man kan vurdere aktivstoffets toksicitet for Folsomia candida og Hypoaspis aculeifer, som er indikatorarter for jordlevende hvirvelløse dyr.
Testbetingelser
Med testningen skal sammenhængen mellem dosis og respons fastlægges, og EC10, EC20 og NOEC skal gøre det muligt at gennemføre risikovurderingen i overensstemmelse med den relevante risikokvotientanalyse, under hensyntagen til den sandsynlige eksponering, testmediets indhold af organisk kulstof (foc) og teststoffets lipofile egenskaber (Kow). Teststoffet skal indarbejdes i jorden, så der opnås en homogen koncentration i jorden. Det kan undlades at udføre testning med jordmetabolitter, hvis den analytiske dokumentation, der opnås med den test, som udføres med moderstoffet, giver indikation af, at metabolitten er til stede i en passende koncentration og i et passende tidsrum.
8.5. Virkninger på kvælstofomdannelsen i jord
En test skal give tilstrækkelige oplysninger til, at aktivstoffers indvirkning på jordmikrobiel aktivitet, udtrykt som kvælstofomdannelse, kan vurderes.
Krav om test/oplysninger
Testen skal udføres, hvis plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, udbringes på jord eller kan kontaminere jord under anvendelsesbetingelserne i praksis. Når der er tale om aktivstoffer, der er bestemt til anvendelse i jordsteriliseringspræparater, skal undersøgelserne være udformet med henblik på måling af helbredelse efter behandling.
Testbetingelser
De anvendte jordprøver skal være frisk udtagne fra landbrugsjord. De steder, hvorfra der tages jord, må ikke være blevet behandlet i de foregående to år med noget stof, der i væsentlig grad kunne ændre de tilstedeværende mikrobielle populationers diversitet og omfang andet end rent midlertidigt.
8.6. Virkninger på højerestående landplanter, der ikke er målarter
8.6.1. Sammenfatning af screeningsdata
De meddelte oplysninger skal være tilstrækkelige til, at der kan foretages en vurdering af aktivstoffets virkninger på planter, der ikke er målarter.
Krav om test/oplysninger
Ud fra screeningsdata skal det kunne fastslås, hvorvidt teststoffer udviser herbicid eller plantevækstregulerende aktivitet. Dataene skal omfatte testresultater for mindst seks plantearter fra seks forskellige familier — både en- og tokimbladede arter. De testede koncentrationer og doser skal være lig med eller højere end den maksimale anbefalede dosering og ligge på enten et niveau, der simulerer anvendelsesmønsteret under feltbetingelser, idet testningen gennemføres efter den sidste behandling, eller på et niveau — med direkte anvendelse — hvormed der tages hensyn til akkumuleringen af restkoncentrationer efter gentagne udbringninger af plantebeskyttelsesmidlet. Hvis screeningstestningen ikke omfatter alle de angivne arter eller de nødvendige koncentrationer/doser, skal der udføres undersøgelser som omhandlet i punkt 8.6.2.
Der må ikke anvendes screeningsdata til vurdering af aktivstoffer med herbicid eller plantevækstregulerende aktivitet. Punkt 8.6.2 finder anvendelse.
Testbetingelser
Der skal fremlægges en sammenfatning af de tilgængelige data fra test til vurdering af den biologiske aktivitet og dose range finding-test — uanset om testresultaterne er positive eller negative — som kan give oplysninger om den potentielle indvirkning på anden ikke-målflora, samt en vurdering af den potentielle indvirkning på plantearter, der ikke er målarter.
Disse data skal suppleres med yderligere oplysninger, i resuméform, om de virkninger på planter, der er observeret i felttest, nemlig undersøgelser af effektivitet, restkoncentrationer, skæbne i miljøet og økotoksikologi.
8.6.2. Testning på planter, der ikke er målarter
En test skal give ER50-værdier for aktivstoffet over for planter, der ikke er målarter.
Krav om test/oplysninger
For aktivstoffer, der udviser herbicid eller plantevækstregulerende aktivitet, skal der fremlægges koncentration/respons-test af spiring og vækst (frodighed) for mindst seks arter, der repræsenterer familier, for hvilke der er påvist herbicid/plantevækstregulerende virkning. Hvis det ud fra virkningsmekanismen klart kan fastslås, at det er enten spiring eller vækst (frodighed), der er påvirket, udføres kun den relevante test.
Data er ikke påkrævet, hvis eksponeringen er ubetydelig, f.eks. for så vidt angår rodenticider, aktivstoffer, der anvendes til sårbeskyttelse eller frøbejdsning, eller hvis der er tale om aktivstoffer, der anvendes på oplagrede produkter eller i væksthuse, hvor eksponering er udelukket.
Testbetingelser
Der skal fremlægges dosis/respons-test på et udvalg af 6-10 enkimbladede og tokimbladede plantearter, der repræsenterer så mange taksonomiske grupper som muligt.
8.7. Virkninger på andre landorganismer (flora og fauna)
Alle tilgængelige oplysninger om produktets virkninger på andre landorganismer skal fremlægges.
8.8. Virkninger på biologiske metoder til spildevandsrensning
En test skal give en indikation af aktivstoffets potentielle virkninger på biologiske spildevandsbehandlingssystemer.
Krav om test/oplysninger
Virkninger på biologiske metoder til spildevandsrensning skal oplyses, hvis anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aktivstoffet, kan give anledning til skadelige virkninger på rensningsanlæg.
8.9. Overvågningsdata
Tilgængelige overvågningsdata vedrørende aktivstoffets skadelige virkninger på ikke-målorganismer skal fremlægges.
AFSNIT 9
Litteratur
Der skal fremlægges en sammenfatning af alle relevante data fra videnskabelig, peer-evalueret alment tilgængelig litteratur om aktivstoffet, metabolitter og nedbrydnings- eller reaktionsprodukter samt plantebeskyttelsesmidler indeholdende aktivstoffet.
AFSNIT 10
Klassificering og mærkning
Der skal fremlægges begrundede forslag til klassificering og mærkning af aktivstoffet i henhold til forordning (EF) nr. 1272/2008, herunder:
—
piktogrammer
—
signalord
—
faresætninger
—
sikkerhedssætninger.
DEL B
AKTIVSTOFFER, DER ER MIKROORGANISMER
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING TIL DEL B
1. Ansøgerens identitet, aktivstoffets identitet og fremstillingsoplysninger
1.1. Ansøger
1.2. Producent
1.3. Mikroorganismens identitet, taksonomi og fylogeni
1.4. Specifikation af det pågældende Microbial Pest Control Agent as manufactured
1.4.1. Indhold af aktivstoffet
1.4.2. Identitet og kvantificering af tilsætningsstoffer, relevante kontaminerende mikroorganismer og relevante urenheder
1.4.2.1. Tilsætningsstoffers identitet og kvantificering
1.4.2.2. Identitet og indhold af relevante kontaminerende mikroorganismer
1.4.2.3. Identitet og kvantificering af relevante urenheder
1.4.3. Batchernes analyseprofil
1.5. Oplysninger om fremstillingsproces og kontrolforanstaltninger for aktivstoffet
1.5.1. Produktion og kvalitetskontrol
1.5.2. Anbefalede metoder og forholdsregler med hensyn til håndtering, oplagring, transport eller brand
1.5.3. Procedurer for destruktion eller dekontaminering
2. Mikroorganismens biologiske egenskaber
2.1. Oprindelse, forekomst og tidligere anvendelse
2.1.1. Oprindelse og isoleringskilde
2.1.2. Forekomst
2.1.3. Tidligere anvendelse
2.2. Mikroorganismens økologi og livscyklus
2.3. Virkningsmekanisme over for målorganismen og værtsspektrum
2.4. Vækstbetingelser
2.5. Infektivitet over for målorganismen
2.6. Sammenhæng med kendte humanpatogener og patogener for ikke-målorganismer
2.7. Genetisk stabilitet og faktorer, der påvirker den
2.8. Oplysninger om potentielt problematiske metabolitter
2.9. Tilstedeværelse af overførbare gener for antimikrobiel resistens
3. Yderligere oplysninger
3.1. Funktion og målorganisme
3.2. Påtænkt anvendelsesområde
3.3. Afgrøder eller produkter, der beskyttes eller behandles
3.4. Oplysninger om mulig udvikling af resistens hos målorganismen eller målorganismerne
3.5. Litteratur
4. Analysemetoder
4.1. Metoder til analyse af MPCA'et som teknisk vare
4.2. Metoder til bestemmelse af mikroorganismens tæthed og kvantificering af restkoncentrationer
5. Virkninger på menneskers sundhed
5.1. Medicinske data
5.1.1. Terapeutiske foranstaltninger og førstehjælp
5.1.2. Medicinsk overvågning
5.1.3. Oplysninger om sensibilisering og allergenicitet
5.1.4. Direkte observation
5.2. Vurdering af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for mennesker
5.3. Undersøgelser af mikroorganismens infektivitet og patogenicitet
5.3.1. Infektivitet og patogenicitet
5.3.1.1. Oral infektivitet og patogenicitet
5.3.1.2. Intratracheal/intranasal infektivitet og patogenicitet
5.3.1.3. Intravenøs, intraperitoneal eller subkutan enkelt eksponering
5.3.2. Cellekulturundersøgelse
5.4. Specifikke undersøgelser af mikroorganismens infektivitet og patogenicitet
5.5. Oplysninger om og toksicitetstest af metabolitter
5.5.1. Oplysninger om metabolitter
5.5.2. Yderligere toksicitetstest af potentielt problematiske metabolitter
6. Restkoncentrationer i eller på behandlede produkter, fødevarer og foderstoffer
6.1. Estimat over forbrugernes eksponering for restkoncentrationer
6.2. Tilvejebringelse af data om restkoncentrationer
7. Mikroorganismens forekomst i miljøet, herunder potentielt problematiske metabolitters skæbne og opførsel
7.1. Mikroorganismens forekomst i miljøet
7.1.1. Mikroorganismens forventede densitet i miljøet
7.1.1.1. Jordbund
7.1.1.2. Vand
7.1.2. Eksponering for mikroorganismer, der vides at være patogene for planter eller andre organismer
7.1.3. Kvalitativ vurdering af eventuel eksponering for mikroorganismen
7.1.4. Eksponeringsdata om mikroorganismen fra forsøg
7.2. Den eller de potentielt problematiske metabolitters skæbne og opførsel
7.2.1. Forventet miljømæssig koncentration
7.2.2. Kvalitativ vurdering af eventuel eksponering
7.2.3. Eksponeringsdata fra forsøg
8. Økotoksikologiske undersøgelser
8.1. Virkninger på hvirveldyr, der lever på land
8.2. Virkninger på vandorganismer
8.2.1. Virkninger på fisk
8.2.2. Virkninger på hvirvelløse vanddyr
8.2.3. Virkninger på alger
8.2.4. Virkninger på akvatiske makrofytter
8.3. Virkninger på bier
8.4. Virkninger på andre leddyr, der ikke er målarter, end bier
8.5. Virkninger på jordlevende meso- og makroorganismer, der ikke er målarter
8.6. Virkninger på landplanter, der ikke er målarter
8.7. Yderligere undersøgelser af mikroorganismen
8.8. Oplysninger om og toksicitetstest af metabolitter
8.8.1. Oplysninger om metabolitter
8.8.2. Yderligere toksicitetstest af potentielt problematiske metabolitter
INDLEDNING TIL DEL B
i)
Denne indledning til del B supplerer indledningen til dette bilag med punkter, der er specifikke for aktivstoffer, der er mikroorganismer.
ii)
I del B forstås ved:
»stamme«: en genetisk variant af en organisme på dennes taksonomiske niveau (art), som består af efterkommere af et enkelt isolat i renkultur fra den oprindelige matrice (f.eks. miljøet), og som normalt er sammensat af en række på hinanden efterfølgende kulturer, som i sidste ende er afledt af én enkelt oprindelig koloni
»kolonidannende enhed« (»CFU«): en måleenhed, der bruges til at estimere antallet af bakterie- eller svampeceller i en prøve, som er i stand til at formere sig under kontrollerede vækstbetingelser, med det resultat, at en eller flere celler reproducerer og formerer sig, så de danner én enkelt synlig koloni
»international enhed« (»IU«): en mængde af et stof, der frembringer en bestemt virkning, når det testes i overensstemmelse med en internationalt anerkendt biologisk procedure
»Microbial Pest Control Agent as manufactured« (»MPCA som teknisk vare«): resultatet af fremstillingsprocessen for den eller de mikroorganismer, der er bestemt til anvendelse som aktivstof i plantebeskyttelsesmidler, bestående af den eller de pågældende mikroorganismer samt eventuelle tilsætningsstoffer, metabolitter (herunder potentielt problematiske metabolitter), kemiske urenheder (herunder relevante urenheder), kontaminerende mikroorganismer (herunder relevante kontaminerende mikroorganismer) og det brugte medium/restfraktionen fra fremstillingsprocessen eller, for så vidt angår kontinuerlige fremstillingsprocesser, hvor det ikke er muligt at holde fremstillingen af mikroorganismen/mikroorganismerne og fremstillingsprocessen for plantebeskyttelsesmidlet strengt adskilt, et ikke-isoleret mellemprodukt
»tilsætningsstof«: en bestanddel, der tilsættes til aktivstoffet under fremstillingen af dette for at bevare mikrobiel stabilitet og/eller lette håndteringen
»renhed«: indholdet af den mikroorganisme, der er til stede i MPCA'et som teknisk vare, udtrykt i en relevant enhed, og det maksimale indhold af eventuelle identificerede potentielt problematiske stoffer
»relevant kontaminerende mikroorganisme«: en patogen/infektiøs mikroorganisme, der utilsigtet er til stede i MPCA'et som teknisk vare
»podekultur«: en mikrobiel starterkultur, der anvendes til fremstilling af MPCA'et som teknisk vare eller af det endelige plantebeskyttelsesmiddel
»brugt medium/restfraktion«: fraktionen af MPCA'et som teknisk vare, bestående af resterende eller omdannede udgangsmaterialer og uden den eller de mikroorganismer, aktivstoffet udgøres af, potentielt problematiske metabolitter, tilsætningsstoffer, relevante kontaminerende mikroorganismer og relevante urenheder
»udgangsmateriale«: materiale, der anvendes i fremstillingsprocessen som substrat og/eller buffermiddel ved fremstilling af MPCA som teknisk vare
»økologisk niche«: den økologiske funktion, en bestemt art har, og den plads, den rent fysisk optager, i samfundet eller økosystemet
»værtsspektrum«: spektret af biologiske værtsarter, der kan inficeres af en art eller stamme af en mikroorganisme
»infektivitet«: en mikroorganismes evne til at fremkalde infektion
»infektion«: en mikroorganismes ikke-opportunistiske indførelse eller indtrængen i en modtagelig vært, hvor mikroorganismen er i stand til at reproducere sig og danne nye infektiøse enheder og persistere i værten, uden at mikroorganismen nødvendigvis fremkalder patologiske virkninger eller sygdom
»patogenicitet«: en mikroorganismes ikke-opportunistiske evne til at beskadige/forårsage skader i værten ved infektion
»ikke-opportunistisk«: det forhold, at en mikroorganisme fremkalder infektion eller beskadiger/forårsager skader, uden at værten er svækket af en prædisponerende faktor (f.eks. at immunforsvaret er svækket af en ikke-relateret årsag)
»opportunistisk infektion«: en infektion, der forekommer i en vært, som er svækket af en prædisponerende faktor (f.eks. at immunforsvaret er svækket af en ikke-relateret årsag)
»virulens«: den grad af patogenicitet, en patogen mikroorganisme kan fremkalde hos værten
»virulensfaktor«: en faktor, der øger en mikroorganismes patogenicitet/virulens
»potentielt problematisk metabolit«: en metabolit dannet af den mikroorganisme, der er under vurdering, med kendt toksicitet eller kendt relevant antimikrobiel aktivitet, som er til stede i MPCA'et som teknisk vare i mængder, der kan udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, og/eller for hvilken det ikke på tilfredsstillende vis kan godtgøres, at in situ-produktion af metabolitten ikke er relevant for risikovurderingen
»in situ-produktion«: en mikroorganismes produktion af en metabolit efter udbringningen af plantebeskyttelsesmidlet, der indeholder den pågældende mikroorganisme
»en metabolits baggrundsniveau«: koncentration af en metabolit, som kan forventes at ville forekomme i relevante europæiske miljøer (også medregnet andre kilder end brug af plantebeskyttelsesmidler) og/eller i fødevarer og foder (f.eks. spiselige plantedele), når mikroorganismerne er i stand til at vokse, reproducere sig og danne den pågældende metabolit i tilstedeværelse af en vært eller tilgængelighed af kulstof- og næringsstofkilder, under hensyntagen til høj værtstæthed og næringsstofindhold
»antimikrobiel resistens« (»AMR«): en mikroorganismes iboende eller erhvervede evne til at formere sig i tilstedeværelse af et antimikrobielt stof i koncentrationer, der er relevante for human- eller veterinærmedicinsk behandling, hvilket gør det pågældende stof ineffektivt til behandling
»antimikrobielt stof«: ethvert antibakterielt, antiviralt, antifungalt, anthelmintisk eller antiprotozoalt stof af naturlig, semisyntetisk eller syntetisk oprindelse, som i in vivo-koncentrationer dræber eller hæmmer væksten af mikroorganismer ved at interagere med et specifikt angrebspunkt
»erhvervet antimikrobiel resistens«: ikke-iboende, erhvervet ny resistens, der gør det muligt for en mikroorganisme at overleve eller formere sig i tilstedeværelse af et antimikrobielt stof i koncentrationer, der er højere end dem, der hæmmer vildtypestammer af samme art
»iboende antimikrobiel resistens«: alle iboende egenskaber ved en mikrobiel art, der begrænser virkningen af antimikrobielle stoffer og dermed sætter den pågældende art i stand til at overleve og formere sig i tilstedeværelse af de antimikrobielle stoffer i koncentrationer, der er relevante for den medicinske behandling. Mikroorganismers iboende egenskaber anses for ikke at kunne overføres og kan omfatte strukturelle karakteristika såsom mangel på angrebspunkter for lægemidler, uigennemtrængelige cellehylstre, virkningen af multidrug-effluxtransportører eller virkningen af metaboliske enzymer. Et gen for antimikrobiel resistens anses for at være iboende, hvis det sidder på et kromosom uden tilstedeværelse af et mobilt genetisk element og deles af de fleste vildtypestammer af samme art
»relevant antimikrobiel aktivitet«: antimikrobiel aktivitet forårsaget af relevante antimikrobielle stoffer
»relevante antimikrobielle stoffer«: alle antimikrobielle stoffer, der er vigtige for human- og veterinærmedicinsk behandling, som beskrevet i de seneste tilgængelige udgaver på tidspunktet for indgivelse af dossieret:
—
på en liste vedtaget ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1760 () i henhold til artikel 37, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 () eller
—
af Verdenssundhedsorganisationen () på listerne over kritisk vigtige, meget vigtige og vigtige antimikrobielle stoffer til humanmedicinsk behandling
»viroid«: gruppe af infektiøse agenser bestående af en kort RNA-streng uden forbindelse til proteiner. RNA'et koder ikke for protein og oversættes ikke; det replikeres af værtscellens enzymer
)»forventet densitet i miljøet«: et konservativt skøn over mikroorganismens populationstæthed i jord eller overfladevand efter udbringning i overensstemmelse med anvendelsesbetingelserne, beregnet på grundlag af maksimal doseringsmængde og maksimalt antal udbringninger pr. år af det plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder mikroorganismen.
iii)
Oplysningerne fra videnskabelig, peer-evalueret litteratur, jf. punkt 1.4 i indledningen, skal fremlægges på det relevante taksonomiske niveau for mikroorganismen (f.eks. stamme, art, slægt). Der skal redegøres for, hvorfor det valgte taksonomiske niveau anses for relevant for det pågældende datakrav.
iv)
Også andre tilgængelige informationskilder, såsom lægeerklæringer, kan oplyses og fremlægges i resuméform.
v)
Hvis det er relevant eller specifikt er angivet i datakravene, skal testretningslinjerne som beskrevet i del A også anvendes for denne del, efter den fornødne tilpasning af dem, således at de også kan anvendes på kemiske forbindelser, der er til stede i MPCA'et som teknisk vare.
vi)
Ved testning skal der gives en detaljeret beskrivelse (specifikation) af det anvendte materiale og dets urenheder i henhold til punkt 1.4. Når der udføres undersøgelser med mikroorganismer, der er fremstillet i laboratorium eller i et pilotplanteproduktionssystem, skal undersøgelserne gentages med MPCA'et som teknisk vare, medmindre det kan godtgøres, at det anvendte testmateriale i alt væsentligt er det samme for så vidt angår testning og vurdering.
vii)
Hvis aktivstoffet er en genetisk modificeret mikroorganisme, skal der fremlægges en kopi af risikovurderingsdataene, jf. artikel 48 i forordning (EF) nr. 1107/2009.
viii)
Vurderingen af mikroorganismers patogenicitet og infektivitet skal baseres på en weight-of-the-evidence-tilgang, idet det holdes for øje, at:
—
dyreforsøg på grund af forskellene mellem mennesker og forsøgsdyr (f.eks. for så vidt angår immunsystemet og mikrobiomet) ikke nødvendigvis altid vil være egnede til ekstrapolering til mennesker, og
—
mikroorganismer kan have et yderst begrænset værtsspektrum, og det derfor ikke altid kan antages, at en mikroorganisme, der ikke forårsager sygdom hos de testede dyr, vil have samme virkning hos mennesker, eller omvendt.
ix)
Oplysningerne om mikroorganismen skal være tilstrækkelige som grundlag for at vurdere risikoen for antimikrobiel resistens.
x)
Indtil der foreligger validerede metoder til testning for dermal sensibilisering og luftvejssensibilisering forårsaget af mikroorganismer, betragtes alle mikroorganismer som potentielle allergener.
1. ANSØGERENS IDENTITET, AKTIVSTOFFETS IDENTITET OG FREMSTILLINGSOPLYSNINGER
1.1. Ansøger
Ansøgerens navn og adresse skal oplyses tillige med navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse for en kontaktmulighed.
1.2. Producent
Der skal gives følgende oplysninger:
a)
navn og adresse på producenten af aktivstoffet
b)
navn og adresse på hvert enkelt produktionsanlæg, hvor aktivstoffet fremstilles eller vil blive fremstillet
c)
en kontaktmulighed (helst en central kontaktmulighed), med angivelse af navn, telefonnummer og e-mailadresse.
Hvis der efter godkendelse af mikroorganismen sker ændringer i antallet af producenter eller deres adresse, skal de krævede oplysninger meddeles på ny.
1.3. Mikroorganismens identitet, taksonomi og fylogeni
De meddelte oplysninger skal gøre det muligt entydigt at identificere og karakterisere mikroorganismen.
i)
Mikroorganismen skal deponeres i en internationalt anerkendt kultursamling på tidspunktet for indgivelse af dossieret. Der skal fremlægges kontaktoplysninger for kultursamlingen, med angivelse af stammesamlingsnummeret.
ii)
Mikroorganismen skal identificeres som entydigt tilhørende en bestemt art på grundlag af de seneste videnskabelige oplysninger og navngives på stammeniveau og med angivelse af enhver anden betegnelse, der kunne være relevant for mikroorganismen (f.eks. isolatniveau, hvis relevant for virus). Dens videnskabelige navn og taksonomiske gruppe skal angives. Dette omfatter den traditionelle linnéske taksonomi (rige, række, klasse, orden, familie, slægt, art og stamme) samt etablerede ikke-niveauinddelte fylogenetiske enheder mellem disse linnéske niveauer og enhver anden betegnelse, der er relevant for mikroorganismen (f.eks. serovar, patovar, biovar).
iii)
Alle kendte synonyme/alternative/forældede betegnelser skal angives. Hvis der er anvendt kodenavne under udviklingen, skal også disse angives.
iv)
Der skal fremlægges et fylogenetisk træ, hvori mikroorganismen indgår. Det valgte fylogenetiske træ skal omfatte de relevante stammer og arter (f.eks. i tilfælde af analogislutninger (read-across) mellem beslægtede stammer eller arter med henblik på opfyldelse af datakrav). Forældede betegnelser på omfattede mikroorganismer eller taksonomiske grupper kan angives i det fylogenetiske træ.
v)
Det skal angives, hvorvidt mikroorganismen er en vildtype, en mutant (spontant opstået eller induceret) eller genetisk modificeret. Hvis mikroorganismen er en mutant eller er blevet modificeret, skal alle kendte forskelle i egenskaber, herunder genetiske forskelle, mellem den modificerede mikroorganisme og den oprindelige vildstamme angives. Det skal oplyses, hvilken teknik der er anvendt til modifikationen.
1.4. Specifikation af det pågældende Microbial Pest Control Agent as manufactured
1.4.1. Indhold af aktivstoffet
Minimums- og maksimumsindholdet af mikroorganismen i MPCA'et som teknisk vare skal udledes af analysen af fem repræsentative batcher, jf. punkt 1.4.3, og oplyses. Indholdet skal udtrykkes i en passende mikrobiel enhed, som mest nøjagtigt afspejler den plantebeskyttende virkning, f.eks. antallet af aktive enheder, kolonidannende enheder eller internationale enheder pr. volumen- eller vægtenhed, eller på enhver anden måde, der er relevant for risikovurderingen af mikroorganismen. Relevansen af den mikrobielle enhed, der anvendes i forbindelse med de test, der skal udføres, skal begrundes. Anvendelsen af den pågældende enhed skal være konsekvent i de fremlagte undersøgelser og de fremlagte litteraturdata. Hvis der fremlægges litteraturdata om forskellige enheder, skal der foretages en ny beregning på grundlag af de anvendte enheder.
Hvis det hævdes, at en eller flere metabolitter, der er til stede i MPCA'et som teknisk vare, er en del af den plantebeskyttende virkning, skal indholdet af disse metabolitter angives som foreskrevet i del A, punkt 1.9.
1.4.2. Identitet og kvantificering af tilsætningsstoffer, relevante kontaminerende mikroorganismer og relevante urenheder
Data om tilsætningsstoffer, relevante kontaminerende mikroorganismer, relevante urenheder og potentielt problematiske metabolitter, der er til stede i MPCA'et som teknisk vare, skal udledes direkte af analysen af fem repræsentative batcher, jf. punkt 1.4.3, og oplyses.
1.4.2.1. Tilsætningsstoffers identitet og kvantificering
Identiteten samt minimums- og maksimumsindholdet i g/kg skal oplyses for hvert tilsætningsstof i MPCA'et som teknisk vare.
1.4.2.2. Identitet og indhold af relevante kontaminerende mikroorganismer
Identiteten og maksimumsindholdet af relevante kontaminerende mikroorganismer i MPCA'et som teknisk vare, udtrykt i den relevante enhed, skal oplyses.
1.4.2.3. Identitet og kvantificering af relevante urenheder
Identiteten og maksimumsindholdet af kemiske urenheder, der er til stede i MPCA'et som teknisk vare, og som er relevante på grund af uønskede toksikologiske, økotoksikologiske eller miljømæssige egenskaber, skal oplyses i g/kg, herunder også potentielt problematiske metabolitter produceret af mikroorganismen som urenheder i produktionsbatchen.
1.4.3. Batchernes analyseprofil
Der skal analyseres mindst fem repræsentative batcher fra den seneste og nuværende produktion af mikroorganismen. Alle de repræsentative batcher skal være påført en dato, der ligger inden for de seneste fem produktionsår. Fremstillingsdatoerne for de repræsentative batcher samt batchstørrelse skal oplyses.
Fremstilles aktivstoffet på forskellige produktionsanlæg, skal de oplysninger, der kræves i henhold til dette afsnit, gives for hvert enkelt anlæg.
Hvis de meddelte oplysninger vedrører et pilotplanteproduktionssystem, skal oplysningerne gives på ny, når industriproduktionsmetoder og -procedurer er blevet stabile. Der skal fremlægges industriproduktionsdata inden godkendelse i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009, i det omfang sådanne data foreligger. Hvis der ikke foreligger industriproduktionsdata, skal dette begrundes.
1.5. Oplysninger om fremstillingsproces og kontrolforanstaltninger for aktivstoffet
1.5.1. Produktion og kvalitetskontrol
Det skal oplyses, hvordan mikroorganismen masseproduceres, for alle trin i fremstillingsprocessen. Disse oplysninger skal omfatte relevante beskrivelser af:
—
udgangsmaterialer
—
sterilisering af næringssubstrat (f.eks. autoklavering)
—
oprindeligt inokulumniveau i næringssubstratet (f.eks. antal konidier/g tørret næringssubstrat)
—
dyrknings-/substratbetingelser (f.eks. pH, temperatur, vandaktivitet (aw))
—
fase i mikroorganismens vækstkurve og vækstfase under produktionsprocessen
—
forholdet vegetative celler:(endo)sporer
—
fermenteringsprocessen
—
oprensning og cellulær dehydrering
—
andre tekniske parametre (f.eks. centrifugeringsprotokoller).
Det skal oplyses, hvilken type fremstillingsproces (f.eks. kontinuerlig proces eller batchproces) der anvendes.
Både produktionsmetode/-proces og produkt skal være omfattet af regelmæssig kvalitetskontrol, og kvalitetssikringskriterierne skal fremlægges. Navnlig skal muligheden for spontane ændringer af mikroorganismens karakteristika overvåges. Det skal angives, hvor i processen de enkelte kvalitetssikringstrin gennemføres, ligesom det skal beskrives, hvordan prøverne til kvalitetssikringsscreening udtages.
De metoder, der anvendes til at sikre et ensartet produkt, og de assaymetoder, der skal sikre mikroorganismens standardisering, vedligeholdelse og renhed med henblik på at forhindre tilstedeværelse af relevante kontaminerende mikroorganismer og relevante urenheder i MPCA'et som teknisk vare, skal beskrives og specificeres.
Der skal oplyses om eventuelle aktivitetstab i starterkulturer samt de relevante metoder til vurdering heraf. Hvis det er relevant, skal der gives en beskrivelse af eventuelle metoder til at forhindre, at mikroorganismen mister sin virkning på målorganismen.
1.5.2. Anbefalede metoder og forholdsregler med hensyn til håndtering, oplagring, transport eller brand
Der skal indgives et sikkerhedsdatablad, jf. artikel 31 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (), for MPCA'et som teknisk vare.
1.5.3. Procedurer for destruktion eller dekontaminering
Metoder til sikker bortskaffelse af MPCA'et som teknisk vare eller om nødvendigt til at gøre mikroorganismen ikke-levedygtig inden bortskaffelse af MPCA'et som teknisk vare (f.eks. kemiske metoder eller autoklavering) samt metoder til bortskaffelse af kontamineret emballage og andre kontaminerede materialer skal beskrives.
Der skal fremlægges oplysninger, der godtgør, at de pågældende metoder er effektive og sikre.
2. MIKROORGANISMENS BIOLOGISKE EGENSKABER
2.1. Oprindelse, forekomst og tidligere anvendelse
2.1.1. Oprindelse og isoleringskilde
Den geografiske placering og den pågældende miljøtype (f.eks. substrat, værtsorganismer), som mikroorganismen er isoleret fra, skal angives. Metoden til isolering og udvælgelse af mikroorganismen skal oplyses.
2.1.2. Forekomst
Mikroorganismens geografiske udbredelse skal beskrives.
Det skal beskrives, hvilke(n) miljøtype(r) mikroorganismen formodes allerede at forekomme i (f.eks. jord, vand, rhizosfæren, phyllosfæren, værtsorganisme).
Hvis det er relevant, beskrives det, hvilke fødevarer eller foderstoffer mikroorganismen formodes allerede at forekomme i.
De oplysninger, der er omhandlet i dette punkt, skal gives på det mest relevante højeste taksonomiske niveau (f.eks. stamme, art, slægt), og valget af det relevante højeste taksonomiske niveau skal begrundes.
2.1.3. Tidligere anvendelse
Kendte tidligere og nuværende anvendelser af mikroorganismen (f.eks. til forskning, kommerciel brug eller vurdering med henblik på anbefaling af Qualified Presumption of Safety ()-status, dvs. betinget antagelse om sikkerhed) skal beskrives. Beskrivelsen skal omfatte både plantebeskyttelsesformål og andre anvendelser (f.eks. anvendelser og/eller vurderinger i henhold til andre lovgivningsmæssige rammer, bioremediering eller anvendelse i fødevarer og foder).
De oplysninger, der er omhandlet i dette punkt, skal gives på det mest relevante højeste taksonomiske niveau (f.eks. stamme, art, slægt). Valget af det relevante højeste taksonomiske niveau skal begrundes.
2.2. Mikroorganismens økologi og livscyklus
Mikroorganismens kendte livscyklus/livscykler, dens livsform(er) (f.eks. parasitisk, saprofytisk, endofytisk, patogen) og dens økologiske niche(r) samt alle former, der kan forekomme, og reproduktionsmåden skal beskrives.
For bakteriofager skal der, hvis det er relevant, gives oplysninger om lysogene og lytiske egenskaber.
For svampe og bakterier skal der, hvis det er relevant, gives oplysninger om:
—
ydre betingelser for hvilestadier, oplysninger om sporers modstandsdygtighed over for ugunstige miljøforhold, sporernes overlevelsestid og betingelser for spiring og/eller
—
dannelse af biofilm.
2.3. Virkningsmekanisme over for målorganismen og værtsspektrum
Alle tilgængelige oplysninger om virkningsmekanismer over for målorganismen/målorganismerne skal fremlægges.
Hvis virkningsmekanismen over for målorganismen er patogen eller parasitisk, skal der gives oplysninger om infektionsstedet, hvordan indtrængningen i målorganismen finder sted, infektionsdosis og målorganismens modtagelige stadier. Der skal gives oplysninger om eventuelle forsøgsresultater.
Hvis der er tale om en virkningsmekanisme baseret på en potentielt problematisk metabolit, som produceres af den mikroorganisme, der er under vurdering, og er identificeret i henhold til punkt 2.8, skal der fremlægges oplysninger fra videnskabelig, peer-evalueret litteratur eller andre pålidelige kilder om den potentielt problematiske metabolits sandsynlige virkningsmekanisme og den potentielt problematiske metabolits sandsynlige eksponeringsvej over for målorganismen.
Alle kendte værtsorganismer for mikroorganismen skal angives på det relevante taksonomiske niveau. Tilgængelige oplysninger om mulig tæthed af værtsorganismer, som underbygger indikation for naturlig forekomst af mikroorganismerne, skal fremlægges.
2.4. Vækstbetingelser
Betingelserne for mikroorganismens vækst og formering skal beskrives (f.eks. vært, næringsstoffer, pH, osmotisk potentiale, fugtighed). Den minimale, optimale og maksimale temperatur, der er en forudsætning for vækst og formering, skal oplyses. Generationstiden under gunstige vækstbetingelser skal oplyses.
2.5. Infektivitet over for målorganismen
Er en eller flere patogene virkningsmekanismer over for målorganismen beskrevet i punkt 2.3, skal virulensfaktorer og (hvis det er relevant) miljøfaktorer, der påvirker dem, angives og beskrives. Resultaterne af relevante forsøg samt/eller data/oplysninger fra eksisterende litteratur på det relevante taksonomiske niveau skal oplyses.
2.6. Sammenhæng med kendte humanpatogener og patogener for ikke-målorganismer
Hvis mikroorganismen er nært beslægtet med kendte patogener for mennesker, dyr, afgrøder eller andre ikke-målarter, skal ansøgeren:
—
angive de pågældende patogener og de typer kendte sygdomme, de forårsager
—
beskrive de kendte virulensfaktorer, som patogenerne besidder
—
beskrive de kendte virulensfaktorer, som den mikroorganisme, der er aktivstoffet, besidder
—
beskrive det fylogenetiske forhold mellem mikroorganismen og de dermed forbundne identificerede patogener
—
beskrive, hvordan den aktive mikroorganisme kan skelnes fra patogene arter.
2.7. Genetisk stabilitet og faktorer, der påvirker den
Hvis mikroorganismen er en ikke-virulent variant af et plantepatogent virus, skal sandsynligheden for fornyet virulens som følge af mutation efter udbringning under de påtænkte anvendelsesbetingelser oplyses, med angivelse af, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at mindske sandsynligheden for, at dette sker, og af effektiviteten af sådanne foranstaltninger.
2.8. Oplysninger om potentielt problematiske metabolitter
Ansøgeren skal i overensstemmelse med dette punkt identificere og listeopføre potentielt problematiske metabolitter, som mikroorganismen producerer, og tillige forelægge en sammenfatning af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 5.5.1, 8.8.1, 6.1, 7.2.1 og 7.2.2, og som er anvendt til at identificere metabolitter, der er potentielt problematiske, eller udelukke, at de er det, medmindre mikroorganismen er et virus.
Potentielt problematiske metabolitter kan identificeres på grundlag af videnskabelig litteratur eller observation af toksicitet, økotoksicitet eller antimikrobiel aktivitet i undersøgelser af mikroorganismen eller nærtbeslægtede stammer. Fravær af det eller de gener, der er en forudsætning for produktion af den eller de identificerede potentielt problematiske metabolitter, dokumenteret ved hjælp af egnede genomforskningsmetoder (f.eks. helgenomsekventering), betragtes som bevis for, at en sådan fare ikke gør sig gældende i tilknytning til den eller de pågældende metabolitter.
Alle tilgængelige oplysninger (f.eks. videnskabelig litteratur, forsøg) om metabolitterne og de dermed forbundne identificerede farer (f.eks. den toksikologiske karakterisering) og, hvor det er relevant, eksponeringen for metabolitten skal fremlægges i overensstemmelse med de relevante punkter (dvs. punkt 5.5, 6.1, 6.2 og 7.2, hvis det er relevant for menneskers og dyrs sundhed, og punkt 7.2 og 8.8, hvis det er relevant for ikke-målorganismer).
2.9. Tilstedeværelse af overførbare gener for antimikrobiel resistens
Hvis mikroorganismen er en bakterie, skal der gives oplysninger om eventuel resistens over for relevante antimikrobielle stoffer på stammeniveau, ligesom det skal oplyses, hvorvidt generne for antimikrobiel resistens er erhvervet, kan overføres og er funktionelle. De meddelte oplysninger skal være tilstrækkelige som grundlag for at vurdere risiciene for menneskers og dyrs sundhed som følge af eventuel overførsel af relevante gener for antimikrobiel resistens.
3. YDERLIGERE OPLYSNINGER
3.1. Funktion og målorganisme
Den biologiske funktion skal angives som:
—
bekæmpelse af bakterier
—
bekæmpelse af svampe
—
bekæmpelse af virus
—
bekæmpelse af insekter
—
bekæmpelse af mider
—
bekæmpelse af snegle
—
bekæmpelse af nematoder
—
bekæmpelse af planter
—
andet (specificeres).
3.2. Påtænkt anvendelsesområde
Eksisterende og påtænkt(e) anvendelsesområde(r) for plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismen, skal angives som følger:
—
markanvendelse, såsom landbrug, gartneri, skovbrug og vindyrkning
—
beskyttede afgrøder (f.eks. i væksthuse)
—
udyrkede arealer
—
private haver
—
stueplanter
—
oplagrede fødevarer/foderstoffer
—
bejdsning af frø
—
andet (specificeres).
3.3. Afgrøder eller produkter, der beskyttes eller behandles
Der skal gives detaljerede oplysninger om eksisterende eller påtænkte anvendelsesformål (afgrøder, grupper af afgrøder, planter eller planteprodukter, der beskyttes).
3.4. Oplysninger om mulig udvikling af resistens hos målorganismen eller målorganismerne
Tilgængelige oplysninger fra videnskabelig, peer-evalueret litteratur eller andre pålidelige kilder om potentiel udvikling af resistens eller krydsresistens hos målorganismen eller målorganismerne skal fremlægges. Om muligt beskrives de relevante forvaltningsstrategier.
3.5. Litteratur
Der skal fremlægges en sammenfatning af den systematiske gennemgang af den videnskabelige, peer-evaluerede litteratur, der er brugt til at tilvejebringe de data, der kræves i henhold til del B, herunder angivelse af anvendte bibliografiske databaser, kriterier for vurdering af relevans og pålidelighed i forhold til datakravene, søgestrategier osv.
Sammenfatningen skal indeholde en liste over de referencer, der er anvendt ved udarbejdelsen af dossieret, med angivelse af, hvilke punkter de respektive referencer er relevante for.
4. ANALYSEMETODER
Indledning
Analysemetoderne skal anvendes i forbindelse med analysen af, hvorvidt produktionsbatcher overholder de aftalte specifikationer, hvor det er relevant (jf. afsnit 1), og tilvejebringelsen af data til brug i risikovurderingen vedrørende human- eller økotoksikologiske aspekter. Analysemetoderne skal tillige understøtte trinnene efter godkendelse, f.eks. til overvågning af restkoncentrationer på afgrøder (afsnit 6), hvis det er relevant. Valget af den anvendte metode skal begrundes.
Der skal fremlægges metodebeskrivelser, og der skal gives detaljerede oplysninger om analyseudstyr, -materialer og -betingelser. Hvis en internationalt anerkendt metode kan anvendes, skal dette oplyses.
Data for specificitet, linearitet, nøjagtighed og repeterbarhed, jf. del A, punkt 4.1 og 4.2, kræves også for metoder baseret på analytisk kemi til analyse af relevante urenheder, potentielt problematiske metabolitter og tilsætningsstoffer, der er indeholdt i MPCA'et som teknisk vare.
Efter anmodning fra den rapporterende medlemsstat skal følgende fremlægges:
i)
prøver af MPCA'et som teknisk vare
ii)
hvis det er teknisk muligt, analysestandarder af potentielt problematiske metabolitter og alle andre bestanddele, der indgår i restkoncentrationsdefinitionen (hvis der ikke udleveres en sådan prøve, skal dette begrundes)
iii)
hvis de foreligger, prøver af referencestoffer for de relevante urenheder.
4.1. Metoder til analyse af MPCA'et som teknisk vare
Følgende metoder skal beskrives ved fremlæggelse af valideringsdata:
a)
metoder til identifikation af mikroorganismen som krævet i henhold til punkt 1.3, litra ii), og punkt 1.3, litra iv), herunder de mest hensigtsmæssige molekylæranalytiske eller fænotypiske metoder, baseret på unikke genotypiske eller fænotypiske markører, der gør det muligt at skelne stammen fra andre stammer af samme art, med oplysninger om de testmetoder og kriterier, der er anvendt ved identifikationen (f.eks. morfologi, biokemi, serologi og identifikation ved molekylærbiologiske metoder)
b)
metoder til karakterisering af mikroorganismen, herunder de mest hensigtsmæssige molekylæranalytiske eller fænotypiske metoder, jf. afsnit 2, med oplysninger om de testmetoder og kriterier, der er anvendt ved identifikationen (f.eks. morfologi, biokemi, serologi og identifikation ved molekylærbiologiske metoder)
c)
metoder til tilvejebringelse af oplysninger om podekulturens/den aktive mikroorganismes mulige variabilitet og dens stabilitet ved oplagring (herunder aktivitetstab og vurdering heraf), jf. afsnit 1
d)
metoder til at skelne en spontan eller induceret mutant af mikroorganismen fra den oprindelige vildstamme, f.eks. med de mest hensigtsmæssige molekylærbiologiske analysemetoder, jf. afsnit 1
e)
metoder til bestemmelse af renheden af podekultur, hvorfra der produceres batcher, og metoder til at kontrollere denne renhed, f.eks. ved inddragelse af de mest hensigtsmæssige molekylærbiologiske analysemetoder, jf. afsnit 1
f)
metoder til bestemmelse af indholdet af mikroorganismen i produktionsbatchen og metoder til påvisning og tælling af relevante kontaminerende mikroorganismer, jf. afsnit 1, med det formål at gøre det muligt at verificere, at materialet/batchen overholder en maksimumstærskel for den relevante kontaminerende mikroorganisme
g)
metoder til bestemmelse af relevante urenheder, potentielt problematiske metabolitter og tilsætningsstoffer, der måtte være til stede i fremstillingsmaterialet, jf. afsnit 1.
4.2. Metoder til bestemmelse af mikroorganismens tæthed og kvantificering af restkoncentrationer
De anvendte metoder til bestemmelse og kvantificering af:
—
mikroorganismernes tæthed, hvis det er relevant, jf. punkt 5.3, 5.4, 6.1 og 7.1.4 samt afsnit 8
—
restkoncentrationer af potentielt problematiske metabolitter, hvis det er relevant, jf. punkt 2.8, 5.5 og 8.8 og afsnit 6
på og/eller i afgrøder, i fødevarer og foder, i dyre- og menneskevæv og -væsker samt i relevante miljøtyper skal beskrives.
Hvis det er relevant, beskrives metoder til overvågning efter godkendelse. Metoder til overvågning efter godkendelse skal være så enkle som muligt, være så lidt udgiftskrævende som muligt og kunne gennemføres med almindeligt tilgængeligt udstyr.
5. VIRKNINGER PÅ MENNESKERS SUNDHED
Indledning
i)
De meddelte oplysninger skal sammen med oplysningerne om et eller flere plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismen, være tilstrækkelige som grundlag for at vurdere de sundhedsrisici for mennesker og dyr (dvs. arter, som mennesker normalt fodrer og holder, eller dyr bestemt til fødevareproduktion), der:
a)
direkte og/eller indirekte er forbundet med håndtering og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder mikroorganismen
b)
er forbundet med håndtering af behandlede produkter og
c)
knytter sig til restkoncentrationer eller urenheder, der bliver tilbage i fødevarer og vand.
Oplysningerne skal desuden være tilstrækkelige som grundlag for:
—
at træffe beslutning om, hvorvidt mikroorganismen skal godkendes
—
at fastsætte relevante betingelser eller begrænsninger, der skal knyttes til godkendelsen
—
at fastlægge risiko- og sikkerhedssætninger med henblik på beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed og miljøet, som skal anføres på emballagen (beholderne)
—
at fastlægge relevante førstehjælpsforanstaltninger samt passende diagnostiske og terapeutiske foranstaltninger, der skal finde anvendelse i tilfælde af infektion eller andre skadelige virkninger på mennesker.
ii)
Alle skadelige virkninger, der er konstateret under undersøgelser, skal oplyses. Undersøgelser, der er nødvendige for at vurdere den mekanisme, der sandsynligvis er involveret, og virkningernes betydning, skal også udføres.
iii)
For alle undersøgelser skal den faktisk opnåede dosis af mikroorganismerne eller af den potentielt problematiske metabolit oplyses i passende enheder pr. kg kropsvægt (f.eks. CFU/kg) eller i andre relevante enheder. Valget af enhed skal begrundes.
iv)
De foreliggende oplysninger om mikroorganismens identitet og biologiske egenskaber (afsnit 1 og 2) kan sammen med rapporter om sundhedsmæssige og medicinske forhold være tilstrækkelige som grundlag for en vurdering af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet.
v)
Der vil kunne være behov for yderligere undersøgelser for at kunne afslutte vurderingen af virkningerne på menneskers sundhed, og der skal træffes beslutning om arten af disse supplerende undersøgelser i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en ekspertvurdering, afhængigt af de oplysninger, der er forelagt, navnlig vedrørende mikroorganismens biologiske egenskaber. Indtil der er godkendt specifikke retningslinjer på internationalt plan, skal de krævede oplysninger tilvejebringes ved hjælp af eksisterende testretningslinjer.
vi)
Der skal gennemføres yderligere undersøgelser (jf. punkt 5.4), hvis de foreliggende oplysninger (jf. punkt 5.2) eller test i henhold til punkt 5.3 nødvendiggør sådanne yderligere undersøgelser eller har vist sundhedsskadelige virkninger. Hvilken type undersøgelse der skal udføres, afhænger af de observerede virkninger.
5.1. Medicinske data
5.1.1. Terapeutiske foranstaltninger og førstehjælp
Det skal beskrives, hvilken behandling og førstehjælp der skal gives i tilfælde af indtagelse, indånding eller kontaminering af øjne og hud. Tilgængelige oplysninger baseret på praktisk erfaring eller på teoretiske ræsonnementer skal fremlægges.
Uden at det berører artikel 10 i Rådets direktiv 98/24/EF (), skal der fremlægges data og oplysninger fra praksis om genkendelse af infektions- og patogenicitetssymptomer og om effektiviteten af terapeutiske foranstaltninger, såfremt sådanne data og oplysninger foreligger.
For mikroorganismer, bortset fra virus, skal antimikrobielle stoffer, der er effektive over for mikroorganismen, angives. Identificeres en eller flere potentielt problematiske metabolitter, jf. punkt 2.8, skal effektiviteten af kendte antagonister af den eller de pågældende metabolitter oplyses.
5.1.2. Medicinsk overvågning
Alle foreliggende rapporter om programmer for bedriftssundhedsovervågning skal fremlægges. Sådanne rapporter kan vedrøre den stamme, der er under vurdering, nærtbeslægtede stammer eller potentielt problematiske metabolitter og skal være underbygget af oplysninger om programmernes design, om anvendelse af passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige værnemidler, og om eksponering for mikroorganismen eller de potentielt problematiske metabolitter. Rapporterne skal indeholde data om virkninger på enkeltpersoner, der er blevet eksponeret for mikroorganismen eller de potentielt problematiske metabolitter i produktionsanlæg eller efter udbringning af mikroorganismen (f.eks. landbrugsmedarbejdere eller forskningspersonale), såfremt sådanne data foreligger. Rapporterne skal desuden omfatte data om sensibilisering og/eller allergiske reaktioner, såfremt sådanne data foreligger.
I tilfælde af skadelige virkninger skal der lægges vægt på, om personens modtagelighed kan have været påvirket af eventuelle prædisponerende faktorer såsom allerede eksisterende sygdom, medicinsk behandling, svækket immunforsvar, graviditet eller amning.
5.1.3. Oplysninger om sensibilisering og allergenicitet
Foreliggende rapporter fra den offentliggjorte peer-evaluerede litteratur om mikroorganismen eller nærtbeslægtede medlemmer af den taksonomiske gruppe vedrørende sensibilisering hos mennesker skal fremlægges. Da der ikke findes en tilstrækkeligt effektiv metode til vurdering af mikroorganismers sensibiliserende egenskaber, skal de betragtes som potentielle allergener, indtil der foreligger en valideret test, og det i hvert enkelt tilfælde er godtgjort, at mikroorganismen enten har eller ikke har sensibiliserende egenskaber.
5.1.4. Direkte observation
Foreliggende rapporter fra den offentliggjorte peer-evaluerede litteratur om mikroorganismen eller nærtbeslægtede medlemmer af den taksonomiske gruppe vedrørende kliniske tilfælde af infektion hos mennesker skal fremlægges sammen med rapporter om eventuelle opfølgende undersøgelser. Sådanne rapporter skal indeholde beskrivelser af eksponeringens art og omfang samt de observerede kliniske symptomer, førstehjælp og terapeutiske foranstaltninger, der er anvendt, samt foretagne målinger og andre observationer.
I tilfælde af skadelige virkninger skal der lægges vægt på, om personens modtagelighed kan have været påvirket af eventuelle prædisponerende faktorer såsom allerede eksisterende sygdom, medicinsk behandling, svækket immunforsvar, graviditet eller amning.
5.2. Vurdering af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for mennesker
Undersøgelser til bestemmelse af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet skal udføres som beskrevet i punkt 5.3.1 og 5.4, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at der ikke kan forventes sådanne virkninger. Weight-of-the-evidence-tilgangen kan baseres på de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 2.1, 2.3, 2.4, 2.6 og 5.1, og/eller andre pålidelige kilder (f.eks. Qualified Presumption of Safety ()). Der skal i en sammenfatning tages hensyn til disse oplysninger til påvisning af fravær af infektivitet og patogenicitet over for mennesker med henblik på at begrunde, at de undersøgelser, der kræves i henhold til punkt 5.3.1 og 5.4, ikke fremlægges.
5.3. Undersøgelser af mikroorganismens infektivitet og patogenicitet
5.3.1. Infektivitet og patogenicitet
Medmindre ansøgeren kan påvise fravær af infektivitet og patogenicitet på grundlag af en weight-of-the-evidence-tilgang, jf. punkt 5.2, skal undersøgelser, data og oplysninger fremlægges og vurderes i overensstemmelse med punkt 5.3.1.1 til 5.3.1.3. Disse undersøgelser, data og oplysninger skal være tilstrækkelige til, at man kan identificere virkningerne efter en enkelt eksponering for mikroorganismen, og navnlig til at påvise eller give indikation af:
—
mikroorganismens infektivitet og patogenicitet
—
virkningernes tidsforløb og karakteristika, med alle enkeltheder om observerede ændringer (kliniske ændringer og adfærdsændringer) og eventuelle makropatologiske fund post mortem
—
den relative fare i tilknytning til de forskellige eksponeringsveje og
—
resultaterne af analyser, der gennemføres under hele undersøgelsesforløbet for at vurdere elimineringen (clearance) af mikroorganismen.
Udføres disse undersøgelser, skal ansøgeren:
—
tilpasse observationsperioden til den administrerede mikroorganismes biologiske egenskaber, navnlig med hensyn til inkubationstid, clearancehastighed og tidspunkter for observation af skadelige virkninger
—
ved undersøgelserne af infektivitet og patogenicitet estimere mikroorganismens eliminering (clearance) i de organer, der er relevante for en mikrobiologisk undersøgelse (f.eks. lever, nyrer, milt, lunger, hjerne, blod og indgivelsessted)
—
tage hensyn til eventuelle artsbetingede forskelle med hensyn til modtageligheden over for mikroorganismen — og dermed den valgte testarts relevans — i forbindelse med vurderingen af undersøgelsesresultaterne og deres relevans for mennesker (f.eks. baseret på litteraturen).
5.3.1.1. Oral infektivitet og patogenicitet
Oral infektivitet og patogenicitet efter en enkelt eksponering for mikroorganismen skal oplyses.
Der skal udføres en undersøgelse med forsøgsdyr i overensstemmelse med de relevante retningslinjer, medmindre ansøgeren kan påvise fravær af oral infektivitet og patogenicitet på grundlag af en weight-of-the-evidence-tilgang, jf. punkt 5.2.
5.3.1.2. Intratracheal/intranasal infektivitet og patogenicitet
Intratracheal/intranasal infektivitet og patogenicitet efter en enkelt eksponering for mikroorganismen skal oplyses. En ekspertvurdering vil kunne underbygge vurderingen af, hvilken af de to eksponeringsveje det er mest hensigtsmæssigt at undersøge, baseret på mikroorganismens biologiske egenskaber og tilgængelige oplysninger som beskrevet i punkt 5.1 og 5.2.
Der skal udføres en undersøgelse med forsøgsdyr i overensstemmelse med de relevante retningslinjer, medmindre ansøgeren kan påvise fravær af intratracheal/intranasal infektivitet og patogenicitet på grundlag af en weight-of-the-evidence-tilgang, jf. punkt 5.2.
5.3.1.3. Intravenøs, intraperitoneal eller subkutan enkelt eksponering
Den intravenøse, intraperitoneale eller subkutane test betragtes som et yderst følsomt assay, når det gælder påvisning af især infektivitet. Det værst tænkelige scenarie — dvs. at mikroorganismen bryder igennem hudbarrieren og trænger ind i kroppen i en høj koncentration — kan i tilfælde af usikkerhed lægges til grund for vurdering af resultaterne af oral og intratracheal/intranasal testning.
Valget af den eksponeringsvej, det er mest hensigtsmæssigt at undersøge, skal baseres på mikroorganismens biologiske egenskaber og tilgængelige oplysninger som krævet i henhold til punkt 5.1 og 5.2.
Der skal udføres en undersøgelse med forsøgsdyr i overensstemmelse med de relevante retningslinjer, medmindre ansøgeren kan påvise fravær af intravenøs, intraperitoneal og subkutan infektivitet og patogenicitet på grundlag af en weight-of-the-evidence-tilgang, jf. punkt 5.2.
5.3.2. Cellekulturundersøgelse
Disse oplysninger skal fremlægges for mikroorganismer med intracellulær replikation, såsom virus, viroider eller, hvis det er relevant, bakterier og protozoer, medmindre de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 1, 2 og 3, klart dokumenterer, at mikroorganismen ikke replikerer i homøotermiske (varmblodede) organismer.
Hvis disse oplysninger kræves, skal der skal udføres en cellekulturundersøgelse i humane celle- eller vævskulturer fra forskellige organer. Udvælgelsen kan baseres på de forventede målorganer efter infektion. Hvis humane celle- eller vævskulturer fra bestemte organer ikke er til rådighed, skal der anvendes andre pattedyrscelle- og vævskulturer. For virus skal der lægges særlig vægt på evnen til at interagere med det menneskelige genom.
5.4. Specifikke undersøgelser af mikroorganismens infektivitet og patogenicitet
Hvis de tilgængelige oplysninger (jf. punkt 5.2) eller observerede virkninger i enkeltdosis-infektivitets- og patogenicitetsundersøgelserne (jf. punkt 5.3.1) på grundlag af en ekspertvurdering kræver yderligere undersøgelser, skal der gennemføres specifikke infektivitets- og/eller patogenicitetsundersøgelser, navnlig i tilfælde af nært slægtskab med mikroorganismer, der er patogene for mennesker eller dyr.
Hvis disse undersøgelser er påkrævet, skal de udformes individuelt ud fra de særlige parametre, der skal undersøges, og de mål, der skal nås.
5.5. Oplysninger om og toksicitetstest af metabolitter
5.5.1. Oplysninger om metabolitter
Der skal fremlægges oplysninger (f.eks. videnskabelig litteratur, undersøgelsesresultater) om den toksikologiske karakterisering af metabolitterne og de dermed forbundne identificerede farer for menneskers og dyrs sundhed, som er indsamlet eller tilvejebragt med henblik på at identificere de potentielt problematiske metabolitter eller udelukke, at de er problematiske.
For metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers eller dyrs sundhed, skal der fremlægges et estimat over eksponeringen af mennesker, jf. punkt 6.1 og 7.2.1.
5.5.2. Yderligere toksicitetstest af potentielt problematiske metabolitter
For potentielt problematiske metabolitter, der er identificeret på grundlag af oplysninger om fare for (jf. punkt 5.5.1) og eksponering af (jf. punkt 6.1, 7.2.1 og 7.2.2) mennesker eller dyr, og som er opført under punkt 2.8, skal der fastsættes en eller flere toksikologiske referenceværdier på grundlag af de foreliggende toksikologiske oplysninger for hver enkelt potentielt problematisk metabolit. Referenceværdierne skal gøre det muligt at foretage vurderinger af risikoen for sprøjteførere, arbejdstagere, andre tilstedeværende, lokale beboere og forbrugere, alt efter hvad der er relevant, medmindre der kan foretages en risikovurdering på anden vis (f.eks. en kvalitativ vurdering eller anvendelse af konceptet Threshold of Toxicological Concern (TTC)).
Hvis det ikke er muligt at fastsætte referenceværdier på grundlag af de oplysninger, der allerede foreligger, eller hvis de rapporterede virkninger nødvendiggør yderligere undersøgelser, skal de pågældende undersøgelser (f.eks. korttidstoksicitetstest/genotoksicitetstest) udføres som relevant i hvert enkelt tilfælde. Hvis der gennemføres toksicitetstest af metabolitter, skal kravene i del A for den pågældende type test følges.
For organismer, der ikke er blevet undersøgt tilbundsgående, dvs. for hvilke de offentliggjorte oplysninger ikke er tilstrækkelige som grundlag for at drage en konklusion vedrørende dannelsen af potentielt problematiske metabolitter, skal der udføres en toksicitetstest med gentagen dosering på relevante fraktioner af MPCA'et som teknisk vare i overensstemmelse med bestemmelserne i del A for den samme type test. Beslutningen om, hvorvidt yderligere undersøgelser er påkrævet, skal baseres på arten af de toksiske virkninger observeret i forbindelse med en sådan toksicitetstest med gentagen dosering og på en ekspertvurdering.
6. RESTKONCENTRATIONER I ELLER PÅ BEHANDLEDE PRODUKTER, FØDEVARER OG FODERSTOFFER
Indledning
Der skal fremlægges data om restkoncentrationer i overensstemmelse med punkt 6.2, medmindre:
—
det på grundlag af en weight-of-the-evidence-tilgang vedrørende de oplysninger, der er fremlagt i overensstemmelse med afsnit 2, 3, 5 og 7, kan godtgøres, at eventuelle identificerede potentielt problematiske metabolitter (jf. punkt 2.8) ikke er farlige for mennesker ved den påtænkte anvendelse
—
det på grundlag af et estimat over forbrugernes eksponering for restkoncentrationer af metabolitter, for hvilke der er konstateret en fare for menneskers sundhed (jf. punkt 5.5.1), er muligt at konkludere, at risikoen for forbrugerne er acceptabel, eller
—
mikroorganismen er et virus.
6.1. Estimat over forbrugernes eksponering for restkoncentrationer
Der skal gives et estimat over forbrugernes eksponering for metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i overensstemmelse med punkt 5.5.1, under hensyntagen til den påtænkte anvendelse.
Estimatet skal for metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed, omfatte en beregning af de forventede mængder af restkoncentrationer af disse metabolitter på spiselige dele af behandlede afgrøder under de værst tænkelige betingelser, under hensyntagen til kritisk god landbrugspraksis, mikroorganismens økologi, herunder dens livsform (f.eks. saprofytisk, parasitisk, endofytisk), værtsspektret, livscyklus, populationsvækstbetingelser samt de forhold, der udløser henholdsvis produktion af og egenskaberne ved den metabolit, for hvilken der er påvist en fare for menneskers sundhed.
Estimatet over eksponeringen for restkoncentrationer af metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed, kan også understøttes af direkte målinger af metabolitten, f.eks. for at vise, at metabolitten ikke forekommer på spiselige dele på høsttidspunktet. Ved vurderingen af behovet for direkte målinger skal der tages hensyn til sandsynligheden for og relevansen af eksponering for metabolitten dannet efter udbringningen på de spiselige dele (in situ-produktion). Dette kan omfatte en sammenholdelse af metabolittens baggrundsniveau med det forhøjede niveau af metabolitten som følge af behandling med plantebeskyttelsesmidlet, der indeholder aktivstoffet. Anvendelse af read-across-metoder skal begrundes.
Et estimat over eksponeringen for metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed, kan understøttes af direkte målinger af mikroorganismens tæthed på spiselige dele af behandlede afgrøder, f.eks. hvis det ikke på tilfredsstillende vis kan godtgøres, at in situ-produktion af metabolitten ikke er relevant for forbrugerne. Sådanne målinger skal foretages under normale anvendelsesbetingelser og i overensstemmelse med god landbrugspraksis.
Der skal med estimatet, alt efter tilfældet, tages hensyn til hele afgrødens livscyklus (f.eks. før høst/efter høst) for at sikre en korrekt vurdering af risikoen for forbrugerne. Der skal anvendes en weight-of-the-evidence-tilgang. Når det er relevant, kan tilstrækkeligt underbyggede analogislutninger (read-across) fremlægges som dokumentation (f.eks. mellem forskellige substanser, artsmedlemmer eller vejrforhold).
På grundlag af eksponeringsvurderingen skal der foretages en vejledende vurdering af risikoen for forbrugerne med henblik på at påvise, at den forventede eksponering for metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed, ikke udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne ved indtagelse.
6.2. Tilvejebringelse af data om restkoncentrationer
For potentielt problematiske metabolitter identificeret i overensstemmelse med punkt 2.8, for hvilke det ikke med de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 6.1, på tilfredsstillende vis er godtgjort, at risikoen for forbrugerne er acceptabel, kræves der en datapakke med relevante undersøgelser af restkoncentrationer, jf. del A, afsnit 6. Undersøgelserne skal udføres med et repræsentativt plantebeskyttelsesmiddel med henblik på at analysere og om muligt kvantificere de forskellige potentielt problematiske metabolitter, der er identificeret i overensstemmelse med punkt 2.8.
Hvis der kræves en datapakke om restkoncentrationer:
—
skal halvdelen af de kontrollerede restkoncentrationsforsøg være restelimineringsforsøg, som, medmindre det kan godtgøres, at der kun er ikke-levedygtige mikroorganismer til stede på høsttidspunktet, skal omfatte mindst én måling efter høst
—
skal der fremlægges oplysninger om mængden af mikroorganismen og koncentrationerne af den eller de potentielt problematiske metabolitter
—
skal der på grundlag af restkoncentrationsforsøgene foretages en vurdering af risikoen for forbrugerne med henblik på at godtgøre, at eksponeringen ikke udgør en uacceptabel risiko for forbrugerne.
7. MIKROORGANISMENS FOREKOMST I MILJØET, HERUNDER POTENTIELT PROBLEMATISKE METABOLITTERS SKÆBNE OG OPFØRSEL
Indledning
i)
I dette afsnit fastsættes der krav, som gør det muligt at bestemme mikroorganismens økologiske virkninger under hensyntagen til dens forekomst i de relevante miljøtyper samt at vurdere menneskers og ikke-målorganismers potentielle eksponering for aktivstoffet og, hvis det er relevant, potentielt problematiske metabolitter. Oplysninger om mikroorganismens biologiske egenskaber og økologi samt dens påtænkte anvendelse, dvs. oplysninger fremlagt i overensstemmelse med afsnit 1 til 6, såsom forekomst i europæiske miljøer, er den vigtigste informationskilde. Disse oplysninger kan suppleres med litteraturdata, laboratorieundersøgelser eller målinger i marken.
ii)
De meddelte oplysninger om mikroorganismen og et eller flere præparater, der indeholder mikroorganismen, skal være tilstrækkelige som grundlag for at vurdere ikke-målorganismers eksponering for mikroorganismen. Der skal desuden fremlægges tilstrækkelige oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af potentielt problematiske metabolitter, hvis sådanne identificeres i henhold til punkt 2.8.
iii)
Oplysningerne skal være tilstrækkelige som grundlag for at identificere de foranstaltninger, der er nødvendige for at minimere indvirkningen på ikke-målarter og miljøet.
7.1. Mikroorganismens forekomst i miljøet
7.1.1. Mikroorganismens forventede densitet i miljøet
7.1.1.1. Jordbund
Mikroorganismens forventede densitet i miljøet i jord efter behandling med det plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder den pågældende mikroorganisme, under de påtænkte anvendelsesbetingelser skal estimeres, medmindre ansøgeren på tilfredsstillende vis godtgør fravær af fare, jf. afsnit 8.
7.1.1.2. Vand
Mikroorganismens forventede densitet i miljøet i overfladevand efter behandling med det plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder den pågældende mikroorganisme, under de påtænkte anvendelsesbetingelser skal estimeres, medmindre ansøgeren på tilfredsstillende vis godtgør fravær af fare, jf. afsnit 8.
7.1.2. Eksponering for mikroorganismer, der vides at være patogene for planter eller andre organismer
For mikroorganismer, der ikke forekommer i de relevante europæiske miljøer på det relevante højeste taksonomiske niveau, og som vides at være patogene enten for planter eller for andre organismer (jf. punkt 2.2 og 2.3), skal det angives, hvilke værtsorganismer mikroorganismen forventes at ville formere sig i. Hvis ikke-målorganismer, jf. afsnit 8, vil kunne blive eksponeret for de værtsorganismer, der koloniseres af patogenet, skal der fremlægges oplysninger om sandsynligheden for eksponering og, hvis det er relevant, eksponeringsniveauet.
Sådanne oplysninger kan gives på grundlag af de biologiske egenskaber (jf. afsnit 2), litteraturdata og/eller undersøgelser, der kræves i henhold til punkt 8.
7.1.3. Kvalitativ vurdering af eventuel eksponering for mikroorganismen
Der skal foretages en kvalitativ vurdering af eksponeringen for mikroorganismen, hvis:
—
der observeres skadelige virkninger på ikke-målorganismer (jf. afsnit 8) efter eksponering for miljømæssigt relevante koncentrationer, baseret på mikroorganismens forventede densitet i miljøet, beregnet i overensstemmelse med punkt 7.1.1, eller hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at kunne drage konklusioner herom, eller
—
der er identificeret en potentiel risiko for mennesker eller ikke-målorganismer i forbindelse med vurderingen af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 7.2, eller hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at kunne drage konklusioner herom.
Hvis det er nødvendigt at fremlægge supplerende oplysninger til underbygning af risikovurderingen, skal der fremlægges en kvalitativ vurdering af eksponeringen for mikroorganismen under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang. En sådan kvalitativ vurdering skal tage hensyn til den forventede densitet i miljøet, beregnet i overensstemmelse med punkt 7.1.1, og kan baseres på mikroorganismens økologi, herunder dens livsform (f.eks. saprofytisk, parasitisk, endofytisk), værtsspektret og tætheden af potentielle værter, livscyklus, populationsvækstbetingelser eller tilgængelige overvågningsdata på det relevante højeste taksonomiske niveau. Anvendelse af analogislutninger (read-across) (f.eks. mellem stammer af samme art) skal begrundes på passende vis.
7.1.4. Eksponeringsdata om mikroorganismen fra forsøg
Hvis der under hensyntagen til de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 7.1.1, 7.1.2, 7.1.3 og 7.2, påvises en potentiel risiko for mennesker eller ikke-målorganismer, eller hvis der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger til at kunne drage konklusioner herom, skal mikroorganismens populationstæthed bestemmes i den eller de relevante miljøtyper (f.eks. jord, vand, planteoverflader).
Forsøgsdataene skal omfatte populationstætheder målt over et tidsforløb, der omfatter situationen henholdsvis før og umiddelbart efter udbringning, med henblik på at påvise mulig nedgang i populationstætheden.
7.2. Den eller de potentielt problematiske metabolitters skæbne og opførsel
7.2.1. Forventet miljømæssig koncentration
I tilfælde, hvor metabolitter, der er farlige for mennesker eller ikke-målorganismer (jf. punkt 5.5.1 og 8.8.1), er til stede i MPCA'et som teknisk vare, skal den forventede miljømæssige koncentration af metabolitterne i den relevante miljøtype (dvs. jord, overfladevand, grundvand eller luften) oplyses. Hvis det ikke på tilfredsstillende vis kan godtgøres, at in situ-produktion af metabolitterne ikke er relevant for risikovurderingen, skal bestemmelserne i punkt 7.2.2 følges.
Beregninger af den forventede miljømæssige koncentration er ikke påkrævet for metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed eller ikke-målorganismer, når de dannes in situ, men som ikke er til stede i MPCA'et som teknisk vare.
7.2.2. Kvalitativ vurdering af eventuel eksponering
I tilfælde af identifikation af metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for menneskers sundhed eller ikke-målorganismer (jf. punkt 5.5.1 og 8.8.1), skal der foretages en kvalitativ vurdering af eventuel eksponering for disse metabolitter, hvis de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 7.2.1, ikke er tilstrækkelige som grundlag for at drage konklusioner om acceptabel risiko for ikke-målorganismer eller om, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed.
Om nødvendigt kan vurderingen baseres på eksisterende viden om:
—
mikroorganismen, herunder dens økologi, livsform, værtsspektrum, livscyklus, populationsvækstbetingelser, tilgængelige overvågningsdata på det relevante højeste taksonomiske niveau eller de forhold, der udløser produktion af metabolitten, eller
—
metabolitten, f.eks. fysiske og kemiske egenskaber eller baggrundsniveauer.
Der skal anvendes en weight-of-the-evidence-tilgang. Anvendelse af analogislutninger (read-across) (f.eks. mellem forskellige substanser, artsmedlemmer eller vejrforhold) skal begrundes på passende vis.
7.2.3. Eksponeringsdata fra forsøg
Der skal fremlægges eksponeringsdata fra forsøg for potentielt problematiske metabolitter identificeret i overensstemmelse med punkt 2.8, for hvilke de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 7.2.1 og 7.2.2, ikke er tilstrækkelige som grundlag for at drage konklusioner om acceptabel risiko for ikke-målorganismer eller om, at der ikke er nogen risiko for menneskers sundhed.
I sådanne tilfælde, og hvis det er teknisk muligt, skal der fremlægges tilstrækkelige oplysninger om koncentrationen af den potentielt problematiske metabolit i de relevante miljøtyper (f.eks. jord, overfladevand, grundvand, luften, blomster, blade, rødder eller værtsorganismer) til, at der kan foretages en vurdering. Undersøgelsen skal udføres i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i del A for den relevante type undersøgelse.
8. ØKOTOKSIKOLOGISKE UNDERSØGELSER
Indledning
i)
I dette afsnit fastsættes der krav vedrørende data, der skal gøre det muligt at:
—
vurdere potentielle skadelige virkninger for ikke-målorganismer, der kan forventes at ville blive eksponeret for mikroorganismen og relevante potentielt problematiske metabolitter heraf, og
—
fastlægge, hvilke test det er relevant at udføre på bestemte ikke-målorganismer, på grundlag af oplysninger om iboende egenskaber, således at testene begrænses til, hvad der er nødvendigt for at afslutte risikovurderingen.
Der skal lægges særlig vægt på mikrobielle arter, som ikke vides at forekomme i de relevante europæiske miljøer. De meddelte oplysninger skal være tilstrækkelige som grundlag for at bestemme det fysiologiske og økologiske værtsspektrum (sammen med analysen af mikroorganismernes vigtigste biologiske egenskaber) med henblik på at vurdere virkningerne på ikke-målorganismer.
ii)
De meddelte oplysninger på det mest relevante højeste taksonomiske niveau skal sammen med oplysninger, der gives om et eller flere præparater, som indeholder mikroorganismen, være tilstrækkelige som grundlag for at foretage en vurdering af indvirkningen på ikke-målarter, der kan forventes at ville blive eksponeret for mikroorganismen. Ved fremlæggelsen af disse oplysninger skal ansøgeren tage hensyn til, at indvirkningen på ikke-målarter kan være et resultat af en enkelt, langvarig eller gentagen eksponering og kan være reversibel eller irreversibel. Oplysningerne skal være tilstrækkelige som grundlag for:
—
at træffe beslutning om, hvorvidt mikroorganismen kan godkendes
—
at fastsætte relevante betingelser eller begrænsninger, der skal knyttes til enhver godkendelse
—
at foretage en vurdering af kort- og langtidsrisici for ikke-målarter — henholdsvis populationer, samfund og processer — og
—
at fastlægge de forholdsregler, der vurderes at være nødvendige til beskyttelse af ikke-målarter.
iii)
Generelt skal varigheden af forsøg være tilstrækkeligt lang til at give tid til inkubation, infektion og manifestation af skadelige virkninger hos ikke-målorganismer afhængigt af mikroorganismens biologiske egenskaber. Der skal i de fremlagte undersøgelser være taget hensyn til den maksimale anbefalede dosering eller den forventede miljømæssige koncentration, den eksponering, der vil kunne være resultatet af de påtænkte anvendelser, og mikroorganismens evne til at formere sig i miljøet eller i værten.
Med henblik på at skelne mellem den levende mikroorganismes patogenicitet og toksiske virkninger udløst af dens potentielt problematiske metabolitter skal der indgå passende kontroller ud over no dose-kontrolgruppen, såsom inaktiverede former af de levende mikroorganismer og/eller sterile filtrat-/supernatantkontroller.
iv)
Hvis der kræves patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser for nogen af de grupper af ikke-målorganismer, der er angivet i punkt 8.1-8.6, skal valget af den relevante art af den pågældende gruppe af ikke-målorganismer baseres på mikroorganismens biologiske egenskaber (herunder værtsspektrets specificitet, virkningsmekanisme og økologi), det eller de påtænkte mønstre for anvendelse af plantebeskyttelsesmidlet (f.eks. behandlede afgrøder, hyppighed, tidspunkter, anvendelsesmønstre såsom sprøjtning eller børstning) og de relevante retningslinjer, i det omfang sådanne foreligger.
Der kan udføres yderligere undersøgelser, hvis test som omhandlet i punkt 8.1 til 8.6 har vist skadelige virkninger hos en eller flere ikke-målorganismer, herunder undersøgelser af yderligere arter.
v)
Alle kendte skadelige virkninger for miljøet skal oplyses. Der kan være behov for yderligere undersøgelser med det formål at undersøge de sandsynlige involverede mekanismer og vurdere virkningernes betydning.
vi)
Det kan være nødvendigt at udføre særskilte undersøgelser for potentielt problematiske metabolitter identificeret i henhold til punkt 2.8, som udgør en relevant risiko for ikke-målorganismer. Undersøgelsen af ikke-målorganismer skal udføres i overensstemmelse med den relevante bestemmelse i del A.
vii)
For at gøre det lettere at vurdere betydningen af de opnåede testresultater skal den samme art, registrerede oprindelse eller, hvis det er muligt, stamme af hver af de relevante ikke-målarter benyttes til de forskellige test, der udføres.
8.1. Virkninger på hvirveldyr, der lever på land
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for hvirveldyr, der lever på land (f.eks. pattedyr, fugle, krybdyr og padder), baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3, 5 og 7, samt eventuelt oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at mikroorganismens patogenicitet/infektivitet i forhold til ikke-målhvirveldyr, der lever på land, kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning.
Hvis disse undersøgelser er påkrævet, gælder det, at:
—
der skal foretages makroskopisk obduktion, og
—
hvis der er tale om mikroorganismer med patogen virkningsmekanisme eller virus (f.eks. entomopatogener), der kan forventes at ville forøges i væsentligt antal efter udbringning i miljøet, kan den orale dosis, der indgives i undersøgelserne, begrundes med de oplysninger, der er fremlagt i henhold til punkt 7.1.1 og 7.1.2.
8.2. Virkninger på vandorganismer
8.2.1. Virkninger på fisk
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for fisk, baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for fisk kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
fisk på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.2.2. Virkninger på hvirvelløse vanddyr
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for hvirvelløse vanddyr baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for hvirvelløse vanddyr kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
hvirvelløse vanddyr på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.2.3. Virkninger på alger
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for alger baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante undersøgelser af patogene/infektiøse virkninger på algevækst og væksthastighed, hvis mikroorganismen vides at have en herbicid virkningsmekanisme eller at være nært beslægtet med et plantepatogen, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for alger kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
alger på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.2.4. Virkninger på akvatiske makrofytter
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for akvatiske makrofytter baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Relevante undersøgelser af patogene/infektiøse virkninger på akvatiske makrofytter skal udføres, hvis mikroorganismen vides at have en herbicid virkningsmekanisme eller at være nært beslægtet med et plantepatogen, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for akvatiske makrofytter kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
akvatiske makrofytter på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.3. Virkninger på bier
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for bier baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, omfattende voksen- og larvestadiet, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for bier kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
bier på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. felttest under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.4. Virkninger på andre leddyr, der ikke er målarter, end bier
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for andre leddyr, der ikke er målarter, end bier baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for andre leddyr, der ikke er målarter, end bier kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
leddyr, der ikke er målarter, på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis undersøgelser er påkrævet, skal disse udføres på to andre arter af leddyr end bier, som spiller en rolle i biologisk bekæmpelse, og som om muligt omfatter forskellige taksonomiske grupper (ordener), for hvilke der foreligger anerkendte testprotokoller, og ansøgeren skal begrunde de testede arters antal og taksonomi. Det kan desuden være nødvendigt at udføre disse test under betingelser, der påvirker mikroorganismens vækst eller levedygtighed.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. udvidede laboratorietest eller felttest under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.5. Virkninger på jordlevende meso- og makroorganismer, der ikke er målarter
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for jordlevende meso- og makroorganismer, der ikke er målarter, baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Der skal udføres relevante patogenicitets-/infektivitetsundersøgelser, medmindre:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for jordlevende meso- og makroorganismer, der ikke er målarter, kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
jordlevende meso- og makroorganismer på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis undersøgelser er påkrævet, skal disse udføres på to arter af meso- og makroorganismer, der ikke er målarter, udvalgt på grundlag af de biologiske egenskaber ved den mikroorganisme, der er under vurdering, hvis det er muligt, og for hvilke der foreligger anerkendte testprotokoller.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.6. Virkninger på landplanter, der ikke er målarter
Der skal fremlægges en sammenfatning af mikroorganismens potentielle infektivitet og patogenicitet over for landplanter, der ikke er målarter, baseret på de oplysninger, der allerede er givet i henhold til afsnit 1, 2, 3 og 7, samt eventuelt andre oplysninger fra andre pålidelige kilder.
Relevante undersøgelser af patogene/infektiøse virkninger på landplanter, der ikke er målarter, skal udføres, hvis mikroorganismen vides at have en herbicid virkningsmekanisme eller at være nært beslægtet med et plantepatogen, medmindre ansøgeren under anvendelse af en weight-of-the-evidence-tilgang godtgør, at:
—
mikroorganismens patogenicitet/infektivitet over for landplanter, der ikke er målarter, kan vurderes på grundlag af den fremlagte sammenfatning, eller
—
planter, der ikke er målarter, på grundlag af de oplysninger, der er fremlagt i henhold til afsnit 7, kan forventes slet ikke at ville blive eksponeret for mikroorganismen.
Hvis der observeres skadelige virkninger i sådanne undersøgelser, skal der udføres yderligere relevante undersøgelser (f.eks. under repræsentative betingelser i overensstemmelse med de påtænkte anvendelsesbetingelser).
8.7. Yderligere undersøgelser af mikroorganismen
Det kan være nødvendigt at fremlægge yderligere data om mikroorganismens potentielle patogenicitet/infektivitet over for ikke-målarter ud over de arter, der er vurderet med henblik på opfyldelse af kravene i punkt 8.1 til 8.6.
Disse data kan også bestå af en sammenfatning af både de oplysninger, der allerede er fremlagt i henhold til afsnit 2, 3, 5 og 7, og eventuelle oplysninger fra andre kilder eller fra supplerende infektivitets- og patogenicitetsundersøgelser.
8.8. Oplysninger om og toksicitetstest af metabolitter
8.8.1. Oplysninger om metabolitter
Der skal fremlægges oplysninger (f.eks. videnskabelig litteratur, undersøgelsesresultater) om den toksikologiske karakterisering af metabolitterne og de dermed forbundne identificerede farer for ikke-målorganismer, som er indsamlet eller tilvejebragt med henblik på at identificere de potentielt problematiske metabolitter eller udelukke, at de er problematiske.
For metabolitter, for hvilke der er identificeret en fare for ikke-målorganismer, skal der fremlægges et estimat over eksponeringen af de relevante ikke-målorganismer, jf. punkt 7.2.1.
8.8.2. Yderligere toksicitetstest af potentielt problematiske metabolitter
For potentielt problematiske metabolitter, der er identificeret på grundlag af oplysninger om fare for (jf. punkt 8.8.1) og eksponering af (jf. punkt 7.2.1 og 7.2.2) ikke-målorganismer, og som er opført under punkt 2.8, skal der fremlægges yderligere oplysninger om deres toksicitet for de relevante ikke-målorganismer (f.eks. baseret på eksponering og indikation af toksicitet) blandt dem, der er beskrevet i punkt 8.1 til 8.6. Hvis det er nødvendigt at tilvejebringe forsøgsdata, skal der fremlægges relevante økotoksikologiske undersøgelser, jf. del A, afsnit 8.
() EUT L 322 af 8.12.2010, s. 10.
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EUT L 276 af 20.10.2010, s. 33).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (EUT L 70 af 16.3.2005, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/10/EF af 11. februar 2004 om indbyrdes tilnærmelse af lovgivning om anvendelsen af principper for god laboratoriepraksis og om kontrol med deres anvendelse ved forsøg med kemiske stoffer (EUT L 50 af 20.2.2004, s. 44).
() Kommissionens forordning (EU) nr. 284/2013 af 1. marts 2013 om fastsættelse af datakrav vedrørende plantebeskyttelsesmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 93 af 3.4.2013, s. 85).
() FN, New York og Genève (2009) — Publikation: ISBN 978-92-1-139135-0.
() EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.
() EFT L 365 af 31.12.1994, s. 34.
() aAOEL er en forkortelse for »akut AOEL«.
() LD50 er en forkortelse for »dødelig dosis, 50 %«, dvs. den dosis, der kræves for at dræbe halvdelen af en undersøgt population efter en bestemt forsøgsvarighed.
() EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11.
() Mg/kg legemsvægt/dag = mg aktivstof pr. kg legemsvægt for den pågældende art pr. dag.
() Med sikkerhedsintervaller menes der i dette afsnit intervaller inden høst (behandlingsfrister), tilbageholdelsesperioder eller oplagringsperioder, hvis der er tale om behandlinger efter høst.
() De Europæiske Fællesskaber (2011) - Publikation: ISBN 978-92-79-16228-2.
() EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.
() LR50 er en forkortelse for »dødelig dosering, 50 %«, dvs. den dosis, der kræves for at dræbe halvdelen af en undersøgt population efter en bestemt forsøgsvarighed.
() ER50 er en forkortelse for »effektdosering, 50 %«, dvs. den dosis, der kræves for at opnå en virkning på halvdelen af en undersøgt population efter en bestemt forsøgsvarighed.
() Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1760 af 26. maj 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 for så vidt angår fastsættelse af kriterierne for udpegning af antimikrobielle stoffer, der skal forbeholdes behandling af visse infektioner hos mennesker (EUT L 353 af 6.10.2021, s. 1).
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/6 af 11. december 2018 om veterinærlægemidler og om ophævelse af direktiv 2001/82/EF (EUT L 4 af 7.1.2019, s. 43).
() https://www.who.int/publications/i/item/9789241515528.
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).
() https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/qualified-presumption-safety-qps.
() Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16, stk. 1) (EFT L 131 af 5.5.1998, s. 11).