26.1.2013 DA Den Europæiske Unions Tidende L 26/19
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 75/2013
af 25. januar 2013
om fravigelse af forordning (EF) nr. 951/2006 hvad angår anvendelse af repræsentative priser og tillægsimporttold for visse produkter inden for sukkersektoren og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 892/2012 om fastsættelse af de repræsentative priser og tillægsimporttolden for visse produkter inden for sukkersektoren for produktionsåret 2012/13
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) , særlig artikel 143 sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) De repræsentative priser og tillægsimporttolden for hvidt sukker, råsukker og visse sirupper for produktionsåret 2012/13 er fastsat ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 892/2012 .
(2) Ifølge pålægges tillægsimporttolden ikke, hvis det er usandsynligt, at importen skaber forstyrrelser på EU-markedet, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det tilstræbte mål.
(3) Sukkerpriserne på EU-markedet har i en lang periode ligget langt over referenceprisen, og ud fra den nuværende markedsprognose forventes det ikke, at prisen for sukker på verdensmarkedet vil blive sænket til et sådant niveau, at sukkerimporten, når der tages højde for den gældende importtold, vil forstyrre EU's sukkermarked, hvis der ikke pålægges tillægstold. I en situation, hvor verdensmarkedspriserne er relativt høje, er det ikke sandsynligt, at import af sukkerprodukter, som er omfattet af af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren vil forstyrre EU-markedet, hvorfor der ikke bør pålægges tillægstold på disse importer. De grundlæggende principper for verdens og Unionens sukkermarkeder taget i betragtning er det ikke særlig sandsynligt, at situationen vil ændre sig væsentligt inden for de næste to produktionsår, dvs. før EU's kontingentordnings udløb. Kommissionen overvåger konstant sukkermarkedet og vil træffe passende foranstaltninger, hvis det er nødvendigt.
(4) Så længe der ikke pålægges tillægstold, er der ikke behov for at fastsætte de repræsentative priser, som bruges til at beregne den.
(5) Der bør derfor afviges fra anvendelse af indtil slutningen af produktionsåret 2014/15.
(6) Gennemførelsesforordning (EU) nr. 892/2012 bør derfor ophæves.
(7) Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har ikke afgivet udtalelse inden for den tidsfrist, som komitéens formand har fastsat —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: