Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1216/2012 af 12. december 2012 om indførelse af særlige og midlertidige foranstaltninger for ansættelse af tjenestemænd og midlertidigt ansatte i anledning af Kroatiens tiltrædelse af Den Europæiske Union)
1. Uanset vedtægtens artikel 4, stk. 2 og 3, artikel 7, stk. 1, artikel 27 og artikel 29, stk. 1, litra a) og b), kan ledige stillinger fra datoen for Kroatiens tiltrædelse og indtil den 30. juni 2018 besættes ved udnævnelse til tjenestemænd af kroatiske statsborgere inden for grænserne af det antal stillinger, der er afsat, og under hensyntagen til budgetforhandlingerne.
2. Disse tjenestemænd udnævnes fra den faktiske tiltrædelsesdato og med undtagelse af udnævnelserne til seniormanagere (generaldirektører eller tilsvarende i lønklasse AD 16 eller AD 15 og direktører eller tilsvarende i lønklasse AD 15 eller AD 14) efter afholdelse af udvælgelsesprøver på grundlag af kvalifikationsbeviser, prøver eller både kvalifikationsbeviser og prøver i overensstemmelse med de i bilag III til vedtægten fastsatte betingelser.
1. Artikel 1, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved ansættelse som midlertidigt ansatte af kroatiske statsborgere.
2. Disse midlertidigt ansatte ansættes fra den faktiske tiltrædelsesdato.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2012.
Udtalelse af 12.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EUT C 364 af 23.11.2012, s. 1.
Europa-Parlamentets holdning af 20.11.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 12.12.2012.