Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1219/2012 af 12. december 2012 om indførelse af overgangsordninger for bilaterale investeringsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande)
1. Med forbehold af den ved TEUF fastsatte kompetencefordeling behandler denne forordning medlemsstaternes bilaterale investeringsaftalers status i henhold til EU-retten og fastsætter betingelserne og procedurerne for medlemsstaternes tilladelse til at ændre eller indgå bilaterale investeringsaftaler.
2. I denne forordning forstås ved »bilateral investeringsaftale« en hvilken som helst aftale med et tredjeland, der indeholder bestemmelser om investeringsbeskyttelse. Denne forordning dækker kun de bestemmelser i bilaterale investeringsaftaler, der vedrører investeringsbeskyttelse.
Medlemsstaterne underretter senest den 8. februar 2013 eller senest 30 dage efter datoen for deres tiltrædelse af Unionen, Kommissionen om alle bilaterale investeringsaftaler med tredjelande undertegnet inden den 1. december 2009 eller inden datoen for deres tiltrædelse, afhængigt af hvilken af disse datoer der er den seneste, som de enten ønsker at opretholde eller lade træde i kraft i henhold til dette kapitel. Meddelelsen skal indeholde en kopi af de pågældende bilaterale investeringsaftaler. Medlemsstaterne giver også Kommissionen meddelelse om enhver efterfølgende ændring i disse aftalers status.
Med forbehold af medlemsstaternes andre forpligtelser i henhold til EU-retten kan bilaterale investeringsaftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2, opretholdes eller træde i kraft i overensstemmelse med TEUF og denne forordning, indtil en bilateral investeringsaftale mellem Unionen og det samme tredjeland træder i kraft.
1. Hver 12. måned offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en liste over de bilaterale investeringsaftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2, artikel 11, stk. 6, eller artikel 12, stk. 6.
2. Den første offentliggørelse af listen over bilaterale investeringsaftaler, jf. denne artikels stk. 1, finder sted senest tre måneder efter fristen for meddelelser afgivet i henhold til artikel 2.
Kommissionen kan med henblik på den gradvise erstatning af de bilaterale investeringsaftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2, vurdere disse aftaler ved at evaluere, om en eller flere af bestemmelserne deri udgør en alvorlig hindring for Unionens forhandling eller indgåelse af bilaterale investeringsaftaler med tredjelande.
1. Medlemsstaterne træffer med henblik på den gradvise erstatning af de bilaterale investeringsaftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2, passende foranstaltninger for at sikre, at bestemmelserne i disse aftaler ikke udgør en alvorlig hindring for Unionens forhandling eller indgåelse af bilaterale investeringsaftaler med tredjelande.
2. Fastslår Kommissionen med henblik på den gradvise erstatning af de bilaterale investeringsaftaler, der er meddelt i henhold til artikel 2, at en eller flere af bestemmelserne i en sådan aftale udgør en alvorlig hindring for Unionens forhandling eller indgåelse af bilaterale investeringsaftaler med tredjelande, skal Kommissionen og den pågældende medlemsstat hurtigt indlede konsultationer og samarbejde med henblik på at fastlægge passende forholdsregler til løsning af problemet. Disse konsultationer må ikke vare længere end 90 dage.
3. Kommissionen kan med forbehold af stk.1 inden for en periode på 60 dage efter afslutningen af konsultationerne angive, hvilke passende foranstaltninger den pågældende medlemsstat skal træffe for at fjerne hindringerne, jf. stk. 2.
En medlemsstat har på de betingelser, der er fastsat i artikel 8-11, tilladelse til at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre en eksisterende eller indgå en ny bilateral investeringsaftale.
1. Har en medlemsstat til hensigt at indlede forhandlinger med et tredjeland for at ændre eller indgå en bilateral investeringsaftale, meddeler den Kommissionen dette skriftligt.
2. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse skal omfatte relevant dokumentation og en angivelse af de bestemmelser, som vil blive behandlet under forhandlingerne eller vil blive genforhandlet, formålene med forhandlingerne og enhver anden relevant oplysning.
3. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse fremsendes mindst fem måneder inden det fastlagte tidspunkt for indledningen af formelle forhandlinger.
4. Er oplysningerne fremsendt af medlemsstaten ikke tilstrækkelige til, at der kan gives tilladelse til at indlede formelle forhandlinger, jf. artikel 9, kan Kommissionen anmode om yderligere oplysninger.
5. Kommissionen stiller den i denne artikels stk. 1 omhandlede meddelelse samt, efter anmodning, den ledsagende dokumentation til rådighed for de andre medlemsstater under overholdelse af kravene om fortrolighed, der er fastlagt i artikel 14.
1. Kommissionen giver medlemsstaten tilladelse til at indlede formelle forhandlinger med et tredjeland for at ændre eller indgå en bilateral investeringsaftale, medmindre den konkluderer, at indledningen af sådanne forhandlinger vil:
a) være i strid med EU-retten ud over de uoverensstemmelser, der skyldes kompetencefordelingen mellem Unionen og dens medlemsstater
b) være overflødig, fordi Kommissionen har indgivet eller har besluttet at forelægge en henstilling om at indlede forhandlinger med det pågældende tredjeland i henhold til artikel 218, stk. 3, i TEUF
c) være i uoverensstemmelse med principperne og målsætningerne for Unionens optræden udadtil som udarbejdet i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser i afsnit V, kapitel 1, i traktaten om Den Europæiske Union, eller
d) udgøre en alvorlig hindring for Unionens forhandling eller indgåelse af bilaterale investeringsaftaler med tredjelande.
2. Som en del af den tilladelse, der er omhandlet i stk. 1, kan Kommissionen kræve, at medlemsstaten enten medtager i eller udelukker fra en sådan forhandling og eventuel bilateral investeringsaftale enhver bestemmelse, såfremt dette er nødvendigt for at sikre overensstemmelse med Unionens investeringspolitik eller forenelighed med EU-retten.
3. Tilladelsen i henhold til denne artikels stk. 1 gives efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 90 arbejdsdage efter modtagelsen af den i artikel 8 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber perioden på 90 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
4. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om afgørelser, der træffes i henhold til stk. 3.
5. I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke giver en tilladelse i henhold til stk. 1, informerer Kommissionen den pågældende medlemsstat og giver den en begrundelse herfor.
Kommissionen holdes underrettet om fremskridtene og resultaterne på de forskellige stadier af forhandlingerne om at ændre eller indgå en bilateral investeringsaftale og kan anmode om at deltage i forhandlingerne om investeringer mellem medlemsstaten og tredjelandet.
1. Inden undertegnelsen af en bilateral investeringsaftale meddeler den pågældende medlemsstat Kommissionen forhandlingsresultaterne og fremsender aftaleteksten til Kommissionen.
2. Denne artikel finder også anvendelse på bilaterale investeringsaftaler, der blev forhandlet inden den 9. januar 2013, men som ikke er underlagt meddelelsespligten i henhold til artikel 2 eller 12.
3. Kommissionen vurderer efter modtagelsen af meddelelsen, hvorvidt den forhandlede bilaterale investeringsaftale er i modstrid med kravene i artikel 9, stk. 1 og 2.
4. Finder Kommissionen, at forhandlingerne har ført til en bilateral investeringsaftale, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1 og 2, giver den medlemsstaten tilladelse til at undertegne og indgå en sådan aftale. Artikel 3, 5 og 6 finder anvendelse på sådanne aftaler på samme måde, som hvis de var blevet meddelt i henhold til artikel 2.
5. Afgørelser i henhold til denne artikels stk. 4 træffes efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2. Kommissionen træffer afgørelse inden for en frist på 90 arbejdsdage efter modtagelsen af den meddelelse, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1 og 2. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber perioden på 90 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger.
6. Giver Kommissionen en tilladelse i henhold til stk. 4, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om indgåelsen og ikrafttræden af den bilaterale investeringsaftale og om enhver efterfølgende ændring i aftalens status.
7. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om afgørelser, der træffes i henhold til stk. 4.
8. I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke giver tilladelsen i henhold til stk. 4, informerer Kommissionen den pågældende medlemsstat herom og giver den en begrundelse herfor.
1. Har en medlemsstat mellem den 1. december 2009 og den 9. januar 2013 undertegnet en bilateral investeringsaftale, giver den pågældende medlemsstat Kommissionen meddelelse om en sådan aftale, som den ønsker at opretholde eller lade træde i kraft, senest 8. februar 2013. Meddelelsen skal indeholde en kopi af en sådan aftale.
2. Kommissionen vurderer efter modtagelsen af meddelelsen, hvorvidt den i henhold til denne artikels stk. 1 meddelte bilaterale investeringsaftale er i modstrid med kravene i artikel 9, stk. 1 og 2.
3. Finder Kommissionen, at en i henhold til denne artikels stk. 1 meddelt bilateral investeringsaftale opfylder kravene i artikel 9, stk. 1 og 2, giver den tilladelse til opretholdelse eller ikrafttræden af en sådan aftale i henhold til EU-retten.
4. Kommissionen træffer afgørelsen i denne artikels stk. 3 inden for en frist på 180 arbejdsdage efter modtagelsen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede meddelelse. Hvis der er brug for yderligere oplysninger, inden der træffes afgørelse, løber perioden på 180 dage fra datoen for modtagelsen af de yderligere oplysninger. Afgørelser i henhold til denne artikels stk. 3 træffes efter rådgivningsproceduren i artikel 16, stk. 2.
5. Medmindre en bilateral investeringsaftale er blevet tilladt i henhold til stk. 3, tager medlemsstaten ikke yderligere skridt i retning af indgåelse af aftalen, og den trækker de trufne foranstaltninger tilbage eller omgør dem.
6. Giver Kommissionen en tilladelse i henhold til denne artikels stk. 3, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen om den bilaterale investeringsaftales ikrafttræden og om enhver efterfølgende ændring i en sådan aftales status. Artikel 3, 5 og 6 finder anvendelse på en sådan aftale på samme måde, som hvis aftalen var blevet meddelt i henhold til artikel 2.
7. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om de afgørelser, der træffes i henhold til stk. 3.
8. I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke giver en tilladelse i henhold til stk. 3, informerer Kommissionen den pågældende medlemsstat og giver den en begrundelse herfor.
Falder en bilateral investeringsaftale inden for denne forordnings anvendelsesområde, skal den pågældende medlemsstat:
a) hurtigst muligt underrette Kommissionen om alle de møder, der vil finde sted i henhold til aftalens bestemmelser. Kommissionen får tilsendt dagsordenen og alle relevante oplysninger, som gør det muligt at forstå de emner, der skal drøftes på sådanne møder. Kommissionen kan i den forbindelse anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger. Kan et emne, der skal drøftes, påvirke gennemførelsen af Unionens politikker vedrørende investering, herunder især den fælles handelspolitik, kan Kommissionen kræve, at den pågældende medlemsstat indtager en bestemt holdning
b) hurtigst muligt underrette Kommissionen om enhver bemærkning fremsat over for medlemsstaten om, at en given foranstaltning er i strid med aftalen. Medlemsstaten underretter også omgående Kommissionen om enhver anmodning om tvistbilæggelse fremsat inden for rammerne af den bilaterale investeringsaftale, så snart medlemsstaten bliver opmærksom på anmodningen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre et effektivt forsvar, hvilket i givet fald kan indebære, at Kommissionen deltager i proceduren
c) søge at nå til enighed med Kommissionen inden aktiveringen af eventuelle relevante mekanismer til tvistbilæggelse med et tredjeland, der er indeholdt i den bilaterale investeringsaftale, og på Kommissionens anmodning aktivere sådanne mekanismer. Disse mekanismer omfatter konsultationer med den anden part i en bilateral investeringsaftale og tvistbilæggelse, hvis der er fastsat bestemmelser herom i aftalen. Medlemsstaten og Kommissionen samarbejder fuldt ud med hensyn til at udføre procedurerne i forbindelse med de relevante mekanismer, som, hvor det er hensigtsmæssigt, kan omfatte Kommissionens deltagelse i proceduren.
Ved meddelelsen til Kommissionen om forhandlinger og resultaterne heraf, jf. artikel 8 og 11, kan medlemsstaterne angive, hvorvidt nogle af de deri indeholdte oplysninger skal betragtes som fortrolige, og hvorvidt de kan videregives til de andre medlemsstater.
1. Kommissionen forelægger senest den 10. januar 2020 en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af denne forordning.
2. Rapporten skal indeholde en oversigt over de tilladelser, der er søgt om, og som er bevilget i henhold til kapitel III, samt en gennemgang af behovet for fortsat anvendelse af nævnte kapitel.
3. Anbefales det i rapporten, at anvendelsen af kapitel III ikke fortsættes, eller at bestemmelserne heri ændres, ledsages rapporten af et passende lovgivningsmæssigt forslag.
1. Kommissionen bistås af Udvalget for Investeringsaftaler. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes .
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 12. december 2012.
Europa-Parlamentets holdning af 10.5.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 4.10.2012 (EUT C 352 E af 16.11.2012, s. 23). Europa-Parlamentets holdning af 11.12.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
Det forhold, at denne forordning, herunder betragtning 17, 18 og 19, åbner for brugen af procedurer i henhold til forordning (EU) nr. 182/2011, danner ikke præcedens for fremtidige forordninger, der giver Unionen mulighed for at give medlemsstaterne beføjelser i henhold til artikel 2, stk. 1, i TEUF, med hensyn til at lovgive og vedtage juridisk bindende retsakter på områder, hvor Unionen har enekompetence. Endvidere skal brugen af rådgivningsproceduren i modsætning til undersøgelsesproceduren i denne forordning ikke opfattes som præcedens for fremtidige forordninger, der etablerer rammerne for den fælles handelspolitik.