Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1128/2012 af 26. november 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En plade ("vandfast krydsfinér") fremstillet af tretten lag af træ, der er limet sammen med en lim, der er modstandsdygtig over for kogende vand. Lagene er anbragt, så årerne i de på hinanden følgende lag krydser hinanden. De inderste lag er mindre end 2 mm tykke. De to yderste lag er mindre end 1 mm tykke og er fremstillet af poppeltræ med polymerbelægning som isolering. Pladens massefylde er 0,5 g/cm3. Pladen bruges inden for byggeri, f.eks. til forskalling til betonstøbning. | 4412 32 10 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 4412 , 4412 32 og 4412 32 10 . Tarifering under pos. 4413 som træ med forøget densitet er udelukket, da pladen ikke er blevet kemisk eller fysisk behandlet for at forøge dens densitet eller hårdhed og forbedre dens mekaniske styrke eller modstandsdygtighed over for kemisk eller elektrisk påvirkning. Pladen anses for at bestå af krydsfinér, da den består af flere sammenlimede træplader, der er anbragt ovenpå hinanden, så årerne i de på hinanden følgende lag krydser hinanden (se også forklarende bemærkninger til HS, pos. 4412 , nr. 1). Pladen tariferes derfor under KN-kode 4412 32 10 som andet krydsfinér med mindst et udvendigt lag af andet træ end nåletræ. |