Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1124/2012 af 26. november 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En hermetisk forseglet vægtsensor ("vejecelle"), som har en integreret strain gauge i form af et brokredsløb, og som måler ca. 13 × 3 × 3 cm. Vejecellen fungerer ved, at strain gaugens leder bøjes, når den udsættes for fysisk påvirkning. Den fysiske påvirkning skaber en ændring i modstanden i lederen, som medfører en ubalance i brokredsløbet og derved bevirker en ændring af spændingen i den gennemløbende strøm. Vejecellen konverterer den fysiske påvirkning til et elektrisk signal, der er proportional med påvirkningen. Signalet udlæses, behandles og vises af en enhed, der ikke er inkluderet ved frembydningen. Vejecellen er beregnet til brug i f.eks. gulvvægte, blandemaskiner, fødetragte og tankvægte. | 9031 80 98 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 2 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 1 m) til afsnit XVI og teksten til KN-kode 9031 , 9031 80 og 9031 80 98 . Vejecellen er designet til at konvertere fysisk påvirkning til et elektrisk signal med henblik på måling. Da den ikke selv viser resultatet af målingen, anses den for at være et ufuldstændigt instrument til måling, ikke andetsteds tariferet i kapitel 90. Tarifering under pos. 8423 som del til en vægt er derfor udelukket (se også de Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 9031 , afsnit A, punkt 30)). Artiklen skal derfor tariferes under KN-kode 9031 80 98 som andre instrumenter ikke andetsteds tariferet i kapitel 90. |