Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1129/2012 af 26. november 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne (1) i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i tabellen nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 26. november 2012.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Et sæt i detailsalgspakning bestående af følgende artikler: — 2 sæt spillekort — 300 pokerjetoner — en dealer-jeton — en instruktionsdvd Sættet præsenteres i en aluminiumskuffert med et indlæg, som er specielt tilpasset til opbevaring af artiklerne. Artiklerne skal anvendes sammen til at spille poker. Jetonerne og dvd'en er et supplement til spillekortene og har ingen selvstændig anvendelse. Se billede. | 9504 40 00 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 b), 5 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 9504 og 9504 40 00 . Artiklerne er pakket sammen med henblik på den bestemte aktivitet at spille poker og opfylder derfor kriterierne for tarifering som varer i sæt til detailsalg. Spillekortene er karaktergivende for sættet; de andre artikler er et supplement. Den specielt tilpassede kuffert til opbevaring af artiklerne skal tariferes sammen med disse. Sættet skal derfor tariferes under KN-kode 9504 40 00 som spillekort. |
Billedet er kun vejledende.