Indholdsfortegnelse
(Rådets forordning (EU) nr. 967/2012 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 for så vidt angår særordninger for moms på teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester samt elektroniske tjenesteydelser)
I gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2011 affattes afdeling 2 i kapitel XI således:
I denne afdeling forstås ved:
»ikke-EU-ordningen«: den i direktiv 2006/112/EF, afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, fastlagte særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet
»EU-ordningen«: den i direktiv 2006/112/EF, afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, fastlagte særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men som ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten
»særordningerne«: »ikke-EU-ordningen« og/eller »EU-ordningen« afhængig af den relevante kontekst
»afgiftspligtig person«: en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet, jf. , , eller en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i forbrugsmedlemsstaten, jf. artikel 369a, stk. 1, nr. 1), i nævnte direktiv.
Hvis den afgiftspligtige person, der anvender EU-ordningen, har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, er den medlemsstat, hvori hjemstedet for vedkommendes økonomiske virksomhed er etableret, identifikationsmedlemsstat.
Hvis en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, har etableret sin økonomiske virksomhed uden for Fællesskabet, men har mere end et fast forretningssted i Fællesskabet, kan den afgiftspligtige person i overensstemmelse med vælge en hvilken som helst medlemsstat, hvor vedkommende har et fast forretningssted, som identifikationsmedlemsstat.
EU-ordningen gælder ikke for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der leveres i en medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person har etableret sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted. Leverance af disse tjenesteydelser angives til den pågældende medlemsstats kompetente skattemyndigheder i momsangivelsen i henhold til .
Meddeler en afgiftspligtig person identifikationsmedlemsstaten, at vedkommende agter at anvende en af særordningerne, gælder den pågældende særordning fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal.
Hvis den første leverance af de tjenesteydelser, der skal omfattes af særordningen, finder sted før den i stk. 1 nævnte dato, gælder særordningen imidlertid fra datoen for den første leverance, forudsat, at den afgiftspligtige person senest den tiende dag i måneden efter den første leverance meddeler identifikationsmedlemsstaten, at virksomheden, der skal omfattes af særordningen, er påbegyndt.
Identifikationsmedlemsstaten identificerer en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ved hjælp af vedkommendes momsregistreringsnummer, jf. og .
1. Hvis en afgiftspligtig person, der anvender EU-ordningen, ikke længere opfylder betingelserne i definitionen i , , ophører den medlemsstat, hvor vedkommende er blevet identificeret, med at være identifikationsmedlemsstaten. Hvis den afgiftspligtige person stadig opfylder betingelserne for at anvende denne særordning, skal vedkommende for fortsat at kunne anvende ordningen som ny identifikationsmedlemsstat, angive den medlemsstat, hvor han har etableret sin økonomiske virksomhed eller, hvis den afgiftspligtige person ikke har etableret sin økonomiske virksomhed i Fællesskabet, en medlemsstat, hvor vedkommende har et fast forretningssted.
2. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til stk. 1, gælder ændringen fra den dato, hvor den afgiftspligtige person ophører med at have hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted i den medlemsstat, der tidligere var angivet som identifikationsmedlemsstaten.
En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, kan ophøre med at anvende den pågældende særordning, uanset om vedkommende fortsat leverer tjenesteydelser, der kan omfattes af denne særordning. Den afgiftspligtige person skal mindst 15 dage før udløbet af kalenderkvartalet inden det kalenderkvartal i hvilket vedkommende agter at ophøre med at anvende ordningen, underrette identifikationsmedlemsstaten herom. Ophøret får virkning fra den første dag i det efterfølgende kalenderkvartal.
Momsforpligtelser vedrørende levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der opstår efter den dato, hvor ophøret fik virkning, afvikles direkte med den pågældende forbrugsmedlemsstats skattemyndigheder.
Hvis en afgiftspligtig person ophører med at anvende en særordning i overensstemmelse med stk. 1, udelukkes denne fra at anvende den pågældende ordning i enhver medlemsstat i to kalenderkvartaler regnet fra ophørsdatoen.
1. En afgiftspligtig person underretter senest den tiende dag i måneden efter ophøret eller ændringen elektronisk identifikationsmedlemsstaten om:
— ophør af vedkommendes virksomhed under en særordning
— enhver ændring af vedkommendes virksomhed under en særordning, der medfører, at vedkommende ikke længere opfylder de nødvendige betingelser for at anvende denne særordning og
— enhver ændring af de oplysninger, som tidligere er givet til identifikationsmedlemsstaten.
2. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i overensstemmelse med artikel 57f, underretter den afgiftspligtige person begge de relevante medlemsstater om ændringen senest den tiende dag i måneden efter ændringen af hjemstedet eller forretningsstedet. Den afgiftspligtige person meddeler den nye identifikationsmedlemsstat de registreringsoplysninger, der er påkrævede, når en afgiftspligtig person anvender en særordning for første gang.
Hvis mindst et af de kriterier for udelukkelse, der er fastlagt i eller opfyldes af en afgiftspligtig person, der anvender en af særordningerne, udelukker identifikationsmedlemsstaten denne afgiftspligtige person fra den pågældende ordning.
Kun identifikationsmedlemsstaten har kompetence til at udelukke en afgiftspligtig person fra at anvende en af særordningerne.
Identifikationsmedlemsstaten baserer sin afgørelse om udelukkelse på alle tilgængelige oplysninger, herunder oplysninger fra enhver anden medlemsstat.
Udelukkelsen får virkning fra den første dag i kalenderkvartalet efter den dag, hvor afgørelsen om udelukkelse sendes elektronisk til den afgiftspligtige person.
Hvis udelukkelsen imidlertid skyldes en ændring af hjemstedet for den økonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, får udelukkelsen virkning fra den dato, hvor ændringen fandt sted.
En afgiftspligtig person, der anvender en særordning, og ikke i nogen forbrugsmedlemsstat har foretaget leverancer af de tjenesteydelser, der er omfattet af den pågældende ordning, i en periode på otte på hinanden følgende kalenderkvartaler, formodes at være ophørt med sin afgiftspligtige virksomhed i den betydning, der er fastsat i henholdsvis , og . Dette ophør udelukker ham ikke fra at anvende en særordning, hvis den afgiftspligtige person genoptager sin virksomhed under en af særordningerne.
1. Hvis en afgiftspligtig person er blevet udelukket fra en af særordningerne, fordi vedkommende til stadighed undlader at overholde reglerne for den pågældende ordning udelukkes denne person fra at anvende særordningerne i alle medlemsstater i otte kaldenderkvartaler efter det kaldenderkvartal, hvor den afgiftspligtige person blev udelukket.
2. En afgiftspligtig person anses for til stadighed at have undladt at overholde reglerne for en særordning jf. , eller , i mindst følgende tilfælde:
a) hvis identifikationsmedlemsstaten for tre umiddelbart foregående kalenderkvartaler har udstedt påmindelser til ham i henhold til artikel 60a og momsangivelsen ikke er indsendt for hver enkelt af disse kalenderkvartaler indenfor ti dage efter påmindelsen er blevet sendt.
b) hvis identifikationsmedlemsstaten i henhold til artikel 63a har udstedt påmindelser til vedkommende for tre umiddelbart foregående kalenderkvartaler, og det fulde momsbeløb, der er angivet, ikke er blevet betalt af den afgiftspligtige person for hver enkelt af disse kalenderkvartaler indenfor ti dage efter påmindelsen er blevet sendt, medmindre det resterende skyldige beløb er mindre end 100 EUR for hvert kalenderkvartal
c) hvis, den afgiftspligtige person, efter en anmodning fra identifikationsmedlemsstaten eller forbrugsmedlemsstaten og en måned efter en efterfølgende påmindelse fra identifikationsmedlemsstaten, har undladt at gøre de i og nævnte regnskaber elektronisk tilgængelige.
En afgiftspligtig person, der er blevet udelukket fra en af særordningerne, skal afvikle alle momsforpligtelser vedrørende levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser, der er opstået efter den dato, hvor udelukkelsen fik virkning, direkte med den pågældende forbrugsmedlemsstats skattemyndigheder.
1. Enhver angivelsesperiode som omhandlet i og er en selvstændig angivelsesperiode.
2. Hvis en særordning i overensstemmelse med artikel 57d, stk. 2, finder anvendelse fra datoen for den første levering, indsender den afgiftspligtige person en selvstændig momsangivelse for det kalenderkvartal, hvor den første leverance fandt sted.
3. Hvis en afgiftspligtig person har været registreret under begge særordningerne i løbet af en angivelsesperiode, indsender vedkommende momsangivelser og foretager tilhørende betalinger til identifikationsmedlemsstaten for hver ordning for så vidt angår de leverancer, der er foretaget og for de perioder, som er dækket af ordningen.
4. Hvis identifikationsmedlemsstaten ændres i henhold til artikel 57f efter den første dag i det relevante kalenderkvartal, indsender den afgiftspligtige person momsangivelser og foretager tilhørende betalinger til både den tidligere og den nye identifikationsmedlemsstat for de leverancer, der er foretaget i de respektive perioder, hvor medlemsstaterne har været identifikationsmedlemsstat.
Hvis en afgiftspligtig person, der anvender en særordning ikke har leveret nogen tjenesteydelser under denne særordning i nogen af forbrugsmedlemsstaterne i løbet af en angivelsesperiode, indsender vedkommende en momsangivelse med anførelse af, at der ikke er foretaget nogen leverancer i den pågældende periode (en nulmomsangivelse).
Beløbene på momsangivelser, der udarbejdes under særordningerne, må ikke afrundes til den nærmeste hele valutaenhed. Det nøjagtige momsbeløb skal angives og betales.
Hvis en momsangivelse ikke indsendes i overensstemmelse med eller , minder identifikationsmedlemsstaten elektronisk den afgiftspligtige person om dennes forpligtelse til at indsende en sådan momsangivelse. Identifikationsmedlemsstaten udsteder påmindelsen på den tiende dag efter fristen for, hvornår angivelsen skulle have været indsendt og underretter elektronisk de andre medlemsstater om, at en påmindelse er blevet udstedt.
Det påhviler den berørte forbrugsmedlemsstat at foretage eventuelle efterfølgende påmindelser og træffe eventuelle foranstaltninger til at fastsætte og opkræve momsen.
Uanset eventuelle udstedte påmindelser og foranstaltninger foretaget af forbrugsmedlemsstaten, indsender den afgiftspligtige person momsangivelsen til identifikationsmedlemsstaten.
1. Ændringer af tallene i en momsangivelse kan efter indsendelsen kun foretages gennem ændring af angivelsen og ikke ved tilpasning af en efterfølgende angivelse.
2. De i stk. 1 omhandlede ændringer indsendes elektronisk til identifikationsmedlemsstaten indenfor tre år fra den dato, hvor den oprindelige angivelse skulle have været indsendt.
Forbrugsmedlemsstatens regler om ansættelser og ændringer bevares imidlertid.
Hvis en afgiftspligtig person:
a) ophører med at anvende en af særordningerne
b) udelukkes fra en af særordningerne, eller
c) i overensstemmelse med artikel 57f ændrer identifikationsmedlemsstat,
skal den endelige momsangivelse og tilhørende betaling samt eventuelle ændringer af tidligere angivelser, eller for sen indsendelse af tidligere angivelser og tilhørende betalinger indsendes eller foretages til den medlemsstat, der var identifikationsmedlemsstat på tidspunktet for ophøret, udelukkelsen eller ændringen.
Hvis en identifikationsmedlemsstat, der ikke har euroen som valuta, bestemmer, at momsangivelser skal udarbejdes i dens nationale valuta, gælder dette for momsangivelser for alle afgiftspligtige personer, der anvender særordningerne.
En afgiftspligtig person foretager enhver betaling til identifikationsmedlemsstaten, jf. dog artikel 63a, stk. 3 og artikel 63b.
Momsbetalinger, der foretages af den afgiftspligtige person i henhold til eller , er specifikke for den pågældende momsangivelse, som er indgivet i henhold til nævnte direktivs artikel 364 eller 369f. Enhver efterfølgende tilpasning af de betalte beløb kan kun foretages af den afgiftspligtige person med henvisning til den pågældende angivelse og må ikke henføres til en anden angivelse eller tilpasses en efterfølgende angivelse. Hver betaling skal henvise til referencenummeret for den pågældende specifikke angivelse.
En identifikationsmedlemsstat, der modtager et beløb, som er større end det, der følger af momsangivelsen i henhold til eller , tilbagebetaler det for meget betalte beløb direkte til den pågældende afgiftspligtige person.
Hvis en identifikationsmedlemsstat har modtaget et beløb for en momsangivelse, der efterfølgende konstateres at være ukorrekt, og den pågældende medlemsstat allerede har fordelt det pågældende beløb til forbrugsmedlemsstaterne, tilbagebetaler disse forbrugsmedlemsstater deres respektive del af det for meget indbetalte beløb direkte til den afgiftspligtige person.
Hvis for meget indbetalte beløb vedrører perioder frem til og med den sidste angivelsesperiode i 2018, tilbagebetaler identifikationsmedlemsstaten imidlertid den relevante portion af den tilsvarende del af det beløb, der er tilbageholdt i overensstemmelse med , og forbrugsmedlemsstaten tilbagebetaler det for meget betalte beløb fratrukket det af identifikationsmedlemsstaten tilbagebetalte beløb.
Forbrugsmedlemsstaterne underretter elektronisk identifikationsmedlemsstaten om disse tilbagebetalingsbeløb.
Hvis en afgiftspligtig person har indsendt momsangivelse i overensstemmelse med eller , men der ikke er foretaget nogen betaling, eller betalingen er mindre end det, der følger af momsangivelsen, minder identifikationsmedlemsstaten elektronisk den afgiftspligtige person på tiendedagen efter den dag, hvor betalingen senest skulle have fundet sted, i overensstemmelse med eller , om enhver udestående momsbetaling.
Identifikationsmedlemsstaten underretter elektronisk forbrugsmedlemsstaterne om, at påmindelsen er fremsendt.
Det påhviler den pågældende forbrugsmedlemsstat at foretage efterfølgende påmindelser og træffe foranstaltninger til at opkræve momsen. Hvis sådanne efterfølgende påmindelser er blevet udstedt af forbrugsmedlemsstaten, betales den pågældende moms til denne medlemsstat.
Forbrugsmedlemsstaten underretter elektronisk identifikationsmedlemsstaten om, at der er blevet udstedt en påmindelse.
Hvis en momsangivelse ikke er indsendt, eller hvis en momsangivelse er indsendt for sent eller er ufuldstændig eller ukorrekt, eller hvis momsen betales for sent, skal alle renter, bøder eller andre omkostninger beregnes og fastsættes af forbrugsmedlemsstaten. Den afgiftspligtige person betaler sådanne renter, bøder eller andre omkostninger direkte til forbrugsmedlemsstaten.
1. For at anses for at være tilstrækkeligt detaljerede jf. og skal de regnskaber, som den afgiftspligtige person fører, indeholde følgende oplysninger:
a) den forbrugsmedlemsstat, som tjenesteydelsen leveres til
b) typen af leveret tjenesteydelse
c) datoen for leveringen af tjenesteydelsen
d) det afgiftspligtige beløb med angivelse af den anvendte valuta
e) enhver efterfølgende forhøjelse eller nedsættelse af det afgiftspligtige beløb
f) den anvendte momssats
g) det skyldige momsbeløb med angivelse af den anvendte valuta
h) datoen for og størrelsen af modtagne betalinger
i) acontobeløb, der er modtaget inden leveringen af tjenesteydelsen
j) hvis der er udstedt en faktura, fakturaoplysningerne
k) kundens navn, hvis den afgiftspligtige person har kendskab hertil
l) de oplysninger, der er anvendt til at fastslå, hvor kunden er etableret eller har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted.
2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger registreres af den afgiftspligtige person for hver tjenesteydelse, der er leveret, på en sådan måde, at de straks kan gøres elektronisk tilgængelige.«
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015.
Medlemsstaterne tillader dog, at ikke-etablerede afgiftspligtige personer fra den 1. oktober 2014 kan indgive de oplysninger, der kræves i henhold til eller med henblik på registrering under særordningerne for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2012.
EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.