Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 868/2012 af 24. september 2012 om godkendelse af azorubin som fodertilsætningsstof til katte og hunde EØS-relevant tekst)
Det i bilaget opførte tilsætningsstof azorubin, der tilhører tilsætningsstofkategorien »sensoriske tilsætningsstoffer« og den funktionelle gruppe »farvestoffer«, delgruppe i) »stoffer, der giver foderstoffer farve eller giver dem deres oprindelige farve tilbage«, tillades anvendt som fodertilsætningsstof på de betingelser, der er fastsat i bilaget.
Foder indeholdende azorubin mærkes i overensstemmelse med denne forordning senest den 25. maj 2013.
Foder indeholdende azorubin, der er mærket i overensstemmelse med direktiv 70/524/EØF inden den 25. maj 2013, kan dog fortsat markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.
Eksisterende lagre af azorubin og foder indeholdende azorubin, der ikke er opbrugt på datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, kan fortsat markedsføres og anvendes på de betingelser, der er fastsat i direktiv 70/524/EØF, indtil de er opbrugt.
Denne forordning træder i kraft den 25. november 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. september 2012.
EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.
EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1.
EFSA Journal 2012; 10(2):2570.
| Tilsætningsstoffets identifikationsnummer | Navn på indehaveren af godkendelsen | Tilsætningsstof | Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetode | Dyreart eller -kategori | Maksimumsalder | Minimumsindhold | Maksimumsindhold | Andre bestemmelser | Godkendelse gyldig til |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| mg aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 % | |||||||||
| Kategori: sensoriske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: farvestoffer. | |||||||||
| 2a122 | — | Azorubin eller carmoisin | Tilsætningsstoffets sammensætning Azorubin Aktivstoffets karakteristika 1. Kemisk navn: Dinatrium-4-hydroxy-3-(4-sulfonato-1-naphthylazo)naphthalen-1-sulfonat 2. Synonymer: carmoisin, Food Red 3 3. Einecs-nr.: 222-657-4 4. Kemisk formel: C20H12N2Na2O7S2 5. Renhed: 5.1. Indhold: Minimumsindhold på 85 % farvemiddel beregnet som natriumsalt 5.2. 4-aminonaphthalen-1-sulfonsyre og 4-hydroxynaphthalen-1-sulfonsyre: højst 0,5 % 5.3. Andre farvestoffer: højst 2,0 % 5.4. Vanduopløselige bestanddele: højst 0,2 % 5.5. Ikke-sulfonerede primære aromatiske aminer: højst 0,01 % (beregnet som anilin) 5.6. Ether-ekstraherbare bestanddele: højst 0,2 % i neutralt miljø Analysemetode : Bestemmelse af azorubin i fodertilsætningsstoffet: Spektrofotometri ved 516 nm i vand og tyndtlagskromatografi (TLC) (FAO JECFA, monografi nr. 1 (vol. 4), kombineret kompendium vedrørende fodertilsætningsstofspecifikationer). Bestemmelse af azorubin i fodertilsætningsstoffet: Spektrofotometri ved 516 nm i vandopløsning (Kommissionens direktiv 2008/128/EC). | Katte og hunde | — | — | 176 | 1. I brugsvejledningen for tilsætningsstoffet og forblandingen angives oplagringstemperatur, holdbarhed og pelleteringsstabilitet. 2. Sikkerhedsforanstaltninger: Åndedrætsværn, øjen- og hudbeskyttelse skal bæres under håndteringen. | 25. november 2022 |
Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: http://irmm.jrc.ec.europa.eu/EURLs/EURL\_feed\_additives/Pages/index.aspx