Search for a command to run...
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 766/2012 af 24. juli 2012 om godkendelse af mindre ændringer af varespecifikationen for en betegnelse, der er opført i registret over beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske betegnelser [Patata di Bologna (BOB)])
Varespecifikation for den beskyttede oprindelsesbetegnelse »Patata di Bologna« ændres som anført i bilag I.
Det konsoliderede enhedsdokument med de vigtigste elementer af varespecifikationen findes i bilag II til denne forordning.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 2012.
Der er blevet godkendt følgende ændringer til varespecifikationerne for den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Patata di Bologna":
Det indebærer følgende ændringer for de forskellige elementer:
| | Vand: analysemetoden, der skal anvendes i laboratoriet, angives. | | | ---------------------------------------------------------------- |
| | Proteinindhold: intervallet for proteinindhold ændres til 0,9 %-2,6 %, og analysemetoden, der skal anvendes i laboratoriet, angives. | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | Fedt: intervallet på 0,09-1,12 % af den spiselige del ændres, så kun den højeste værdi angives. | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------- |
Ved den anvendte analysemetode ligger påvisningsgrænsen på 0,1 %, hvilket betyder, at en koncentration under denne grænse ikke kan måles. Eftersom den faktiske laveste værdi ikke er kendt, bør kun den højeste værdi angives.
Analysemetoden, der skal anvendes i laboratoriet, angives.
| | Kulhydrater: intervallet for kulhydratindholdet ændres fra 13,5-17,0 % til 8,0-19,0 %. Det præciseres også, at analyseresultatet opnås ved at trække værdierne for vand, aske, fedt, proteiner og kostfibre (som er bestemt ved hjælp af de angivne analysemetoder) fra 100. Følgelig indebærer de foreslåede ændringer af laveste og største værdi i visse parametre også en variation i intervallet for kulhydratværdierne. | | | ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ |
| | Kostfibre: intervallet for fiberindhold udvides fra 2,2-2,7 % til 0,9-4,0 %. Analysemetoden, der skal anvendes i laboratoriet, angives. | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | Mineraler: Det er besluttet at lade den liste over de enkelte mineraler, som er anført i parentes, udgå og i stedet erstatte begrebet "mineraler" med begrebet "råaske" og angive analysemetode samt foretage en ny bestemmelse af indholdet. | | | --------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
Det forhøjede interval for råaskeindholdet, der anvendes som parameter for mineralindhold, kan også forklares ved, at der er forskellige faktorer, som kan indvirke på indholdet. Eftersom det er vanskeligt at bestemme de forskellige variable faktorer, som kan påvirke askeindholdet, præcist, anses det for mere passende og nødvendigt at angive et større interval, men også at fastlægge en fremgangsmåde for stikprøveudtagning og forberedelse af stikprøven før analysen.
Af de forskellige mineraler, som er nævnt i den forrige varespecifikation for oprindelsesbetegnelsen "Patata di Bologna" BOB, bør kun angives det mineral, som findes i større mængder i kartoflen og er karakteristisk for kartoflens næringsværdi, dvs. kalium (K) udtrykt i mg pr. 100 g af den spiselige del med angivelse af en mindsteværdi på 250 mg pr. 100 g, som er bestemt ved hjælp af analysemetoderne EPA 3015A og EPA 6010B.
| | Vitaminer: Dette begreb er alt for bredt. Det foreslås at lade denne parameter udgå, eftersom den analytiske bestemmelse af samtlige vitaminer i produktet antagelig vil give høje omkostninger til analyse, uden at der kan udledes relevante data om sammensætning og næringsværdi. Selve analysen af det vitamin, der forekommer i den højeste koncentration i knolden, C-vitamin (L-ascorbinsyre), fører ikke til oplysninger om de egenskaber, der er typiske for produktet, eftersom indholdet af C-vitamin afhænger af forskellige indbyrdes uafhængige parametre (lagringsvarighed, analysemetode, sæsonbestemte forhold, hurtig nedbrydning i løbet af analysen). | | | -------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
| | Tørstof: den værdi, der er angivet i parentes, udgår, eftersom det er en overflødig oplysning, der ikke stemmer overens med ovennævnte parameter for vandindholdet i den gennemsnitlige sammensætning pr. 100 g spiselig del. | | | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- |
"Patata di Bologna"
Italien
| Kategori 1.6. – | Frugt, grøntsager og korn, også forarbejdet |
|---|
Til produktet må kun anvendes sorten Primura, og det skal kunne identificeres ud fra udseende, kemisk sammensætning og organoleptiske egenskaber, der kommer til udtryk i følgende parametre: Knoldform: hovedsageligt langstrakt, regelmæssig oval form med overfladiske og lidet fremtrædende knopper ("øjne"); skind: glat, intakt og frit for ydre fejl, som ændrer dets karakteristika; knoldstørrelse: ensartet, mellem 40 og 75 mm
Kød: fast konsistens, hvidlig til strågul farve
God holdbarhed.
Gennemsnitlig sammensætning pr. 100 g spiselig del:
| — | Vand 70,0 til 85,0 %, analysemetode i henhold til ministerialdekret af 27. maj 1985 (Gazzetta Ufficiale nr. 145 af 21. juni 1985). |
|---|
| — | Protein 0,9 % til 2,6 %, analysemetode i henhold til ISO 937 – 1978 (E) og AOAC-metode nr. 932.08. |
|---|
| — | Fedtindhold højst 1,12 %, analysemetode i henhold til ISTISAN 1996/34, s. 41-43. |
|---|
| — | Kulhydrater 8,0 til 19,0 %, analyseværdien målt ved fradrag fra 100 af værdien for vand, aske, fedt, protein og kostfiber. |
|---|
| — | Kostfibre 0,9 % til 4,0 %, analysemetode i henhold til AOAC-metode 985.29 (17. udgave 2003). |
|---|
| — | Råaske 0,4% til 1,45 %, analysemetode i henhold til ISTISAN 1996/34, s. 77-78, og ISO 936:1998 (E). |
|---|
| — | Kalium (K), mindsteindhold på 250 mg pr. 100 g af produktet, analysemetode i henhold til EPA 3015A og EPA 6010B. |
|---|
Primura-sorten er symbolet på "Patata di Bologna" og opfylder endnu i dag markedets krav takket være kartoflens udseende i tilberedt stand, dens gennemsnitlige tørstofindhold, faste konsistens, karakteristiske, men ikke for kraftige smag og gode holdbarhed, som alt sammen skyldes, at den dyrkes på jorder, der egner sig godt til dyrkning af kartofler, og som er bevaret uændret i tidernes løb.
—
—
Alle trin i produktionsprocessen fra lægning til optagning skal finde sted inden for det geografiske produktionsområde.
Transport og håndtering frem til pakkestedet og selve pakningen skal finde sted i provinsen Bologna. "Patata di Bologna" BOB udviser særlige organoleptiske og kommercielle egenskaber, der kun kan bevares med den rette pakning. De lokale virksomheder har med tiden indhentet en særlig viden om produktet, bl.a. om korrekt håndtering og transport, behandling straks efter høsten og opbevaring i kølerum for i størst muligt omfang at beskytte produktet mod udtørring. Denne viden og den hertil knyttede praksis på stedet betyder, at "Patata di Bologna" BOB kvalitative egenskaber kan bevares, samtidig med at der tages hensyn til dens fysiologiske processer.
På tidspunktet for salget til konsum skal "Patata di Bologna" markedsføres i følgende pakninger:
| — | sække med 4 kg, 5 kg, 10 kg og 25 kg, der midt på er forsynet med et bånd på mindst 10 cm i bredden |
|---|
| — | net med 0,5 kg, 1 kg, 1,5 kg, 2 kg og 2,5 kg |
|---|
| — | emballage: vertbag, quickbag, girsac og pose med 0,5 kg, 1 kg, 1,5 kg, 2 kg, 2,5 kg, 5 kg |
|---|
| — | bakke med 0,5 kg, 0,75 kg, 1 kg |
|---|
| — | papkasser og kurve med 10 kg, 12,5 kg, 15 kg, 20 kg og 25 kg. |
|---|
Pakningerne forsynes med påskriften: "Patata di Bologna" efterfulgt af "B.O.B." og følgende logo: et stiliseret billede af en kartoffel krydset diagonalt af et rødt og et blåt bånd. Farvespecifikationerne er som følger:
| — | den stiliserede kartoffels gule farve er Pantone Yellow 116 C, firfarvet 0/20/100/0 |
|---|
| — | det første diagonale bånds røde farve er Pantone Warm Red C, firfarvet 0/100/100/0 |
|---|
| — | det andet diagonale bånds blå farve er Pantone Blue 286 C, firfarvet 100/70/0/0 |
|---|
Hele teksten skrives med skrifttypen Avenir, i normal og fed skrift.
Mærket på pakningen skal måle mindst 20 mm forneden, og betegnelsen BOB "Patata di Bologna" skal anføres med større skrift end al anden tekst på etiketten.
Provinsen Bologna
Bologna-provinsens sletteland har lune forårstemperaturer fra slutningen af februar/begyndelsen af marts, som er ideelle til sikring af passende spiring af kartofler, der er lagt i dette tidsrum. I den vigtigste vækstperiode (april-juni) når temperaturerne op på 25-28 °C, som er gunstige for knoldenes udvikling, vækst og modning. Nedbørens fordeling i årets løb er gunstig for den første vækstfase og den begyndende knolddannelse. Nedbøren sikrer tillige, at grundvandsspejlet ikke synker, og at jorden kan bearbejdes forud for kartoffellægning.
Jorden er velforsynet med vand fra vandløb og floder (Idice, Reno, Gaiana, Fossatone, Quaderna, Rido, Sillaro, Samoggia, Savena) og kunstige kanaler (Canale Emiliano-Romagnolo) til dyrkning i forårs- og sommerperioden, hvor behovet er størst.
Som følge af jordens morfologiske egenskaber – fremherskende alluvial og lagdelt jord og derfor rig på ilt – er dyrkningsforholdene yderst gunstige.
Til produktion af "Patata di Bologna" anvendes udelukkende sorten Primura. Denne sort er veltilpasset produktionsområdets pedologiske og klimatiske forhold og er derved blevet symbolet for "Patata di Bologna". Hvad angår kvalitet og organoleptiske egenskaber, er "Patata di Bologna" traditionelt velegnet til opbevaring og generelt ikke melet, hvilket gør, at den har mange forskellige anvendelser i madlavningen, som f.eks. friture, dampkogning eller bagning i ovn. Den typiske, men ikke alt for kraftige smag og den gode holdbarhed er resultatet af, at sorten dyrkes på egnede jorder og under anvendelse af jordbrugsmetoder med en lang tradition. Takket være dette er den blevet et referenceprodukt for markedet.
Egenskaberne ved "Patata di Bologna" BOB, såsom lugt, smag og knoldkødets og skindets farve, afgøres ikke blot af plantens genetiske egenskaber, men også af dyrkningsforholdene (jordbund, klima, dyrkningsmetoder, opbevaringsmetoder), hvilket klart viser tilknytningen mellem "Patata di Bologna" og provinsen Bologna. Kartoffeldyrkning har været knyttet til Bologna-området fra gammel tid takket være jordens gunstige egenskaber, de særlige kvalitetsmæssige og organoleptiske karakteristika ved visse sorter og producenternes traditionelle dyrkningsmetoder. Tilknytning til Bologna-området kan forklares ud fra behovet for at skaffe befolkningen føde, navnlig i tider med dårlig hvedehøst (hvede havde altid været betragtet som befolkningens basisføde), og overbevisningen om, at udviklingen af denne afgrøde ville være gunstig for provinsen, som derved blev fri for at skulle skaffe sig føde fra andre stater. Denne tilknytning har med tiden vokset sig stærkere takket være den store indsats fra producenterne, som i tidens løb har udviklet en målrettet dyrkningsteknik, idet de har udtænkt stadig mere effektive dyrkningsredskaber og avancerede oplagringsmetoder samt udviklet markedsføringsstrukturer, hvorved produktets kvalitative egenskaber kunne komme til deres ret. Desuden har også de særlige vilkår, området tilbyder, spillet en rolle.
Det er disse særlige forhold, som skyldes kombinationen af jord (pedologi og hydrografi) og klima (regnfuldt efterår og vinter, med lune forårstemperaturer allerede fra slutningen af februar og optimale temperaturer, omkring 25 °C, under kartoflens udvikling), der giver kartoflen dens fysiske egenskaber (tekstur og knoldkødets kornstørrelse) og organoleptiske egenskaber (lugt og smag) og dermed dens særlige kvalitet.
Som beskrevet i et værk af Contri (1817) er jorden i Bologna-provinsen velegnet til kartoffeldyrkning, da kartoflen foretrækker "lavtliggende, drænede jorder, der er hævet som følge af flodens aflejringer". De ændringer i terrænet, der har fundet sted i tidens løb, har givet ophav til sletteland bestående af aflejringer fra floder og vandløb, som kommer fra Appenninerne, og som stadig er aktive i dag. Jorden har mellemfin tekstur, god dybde og er veldrænet. Den er alkalisk og indeholder organiske stoffer og den rette mængde af de vigtigste næringsstoffer for kartoflen, såsom kalium, der findes i store mængder, samt fosfor og kvælstof. Dette er gunstigt for kartoffeldyrkning, da kartoflen kan udnytte disse næringsforhold gennem sine rødder, som består af et fint forgrenet rodnet besat med tætte rodhår.
I begyndelsen af 1800-tallet spredtes kartoffeldyrkningen i Bologna-området, særlig takket være agronomen Pietro Maria Bignami, som belærte bønderne om kartoflen. Samtidig med at kartoflen blev brugt til foder, fandt den også vej til befolkningens spiseborde.
Fra slutningen af 1700-tallet og igennem hele 1800-tallet beskriver en række lærde skribenter kartoflens gode og dårlige sider, men det er især Contris værk, et cirkulære fra den pavelige gesandt, kardinal Opizzoni (1817), og Bennis beskrivelse af dyrkningspraksis, der giver stødet til en mærkbar stigning i antallet af kartoffelmarker.
Nævnes skal også Berti-Pichats og Bignardis værker om kartoflen i Bologna-området (offentliggjort i anden halvdel af 1800-tallet). I 1900 nåede udbredelsen af denne afgrøde sit maksimum og blev en vigtig kilde for den lokale landøkonomi i hele provinsen, fra det lave sletteland til bakke- og bjergområdet. Der voksede en hel produktionsgren op omkring kartoflen, og der blev udviklet moderne oplagrings- og markedsføringsstrukturer til sikring af en effektiv forvaltning af produktet.
De italienske myndigheder har indledt den nationale indsigelsesprocedure ved at offentliggøre forslaget om anerkendelse af den beskyttede oprindelsesbetegnelse "Patata di Bologna" i Gazzetta Ufficiale (det italienske statstidende) nr. 263 af 11. november 2011.
Den konsoliderede udgave af varespecifikationen kan ses på dette websted:
www.politicheagricole.it/flex/cm/pages/ServeBLOB.p...
eller:
ved at gå direkte til hjemmesiden for ministeriet for landbrug, fødevarer og skovbrug, Ministero delle politiche agricole alimentari e forestali, (www.politicheagricole.it), klikke på "Qualità e sicurezza" (øverst i skærmens højre side) og herefter på "Disciplinari di Produzione all’esame dell’UE".
