Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 815/2012 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår særordninger for ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser til ikke-afgiftspligtige personer)
I denne forordning forstås ved:
1) "ikke-EU-ordning" : den i direktiv 2006/112/EF, afsnit XII, kapitel 6, afdeling 2, fastlagte særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i Fællesskabet
2) "EU-ordning" : den i direktiv 2006/112/EF, afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, fastlagte særordning for teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser leveret af afgiftspligtige personer, der er etableret i Fællesskabet, men ikke i forbrugsmedlemsstaten
3) "særordninger" : ikke-EU-ordning og EU-ordning.
Den elektroniske grænseflade i identifikationsmedlemsstaten, hvormed en afgiftspligtig person registrerer anvendelsen af en af særordningerne, og via hvilken den pågældende person indgiver merværdiafgiftsangivelser (momsangivelser) under ordningen til identifikationsmedlemsstaten, skal have følgende funktioner:
a) den skal give mulighed for at gemme identifikationsoplysningerne i henhold til artikel 361 i direktiv 2006/112/EF eller momsangivelsen i henhold til artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF, før de indgives
b) den skal gøre det muligt for den afgiftspligtige person at indgive de relevante oplysninger om momsangivelser via en elektronisk filoverførsel på de betingelser, er fastlagt af identifikationsmedlemsstaten.
1. Identifikationsmedlemsstaten fremsender følgende til de andre medlemsstater via CCN/CSI-netværket:
a) oplysninger til identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender ikke-EU-ordningen
b) lignende oplysninger til identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender EU-ordningen
c) det tildelte identifikationsnummer.
Den ensartede elektroniske meddelelse i bilag I anvendes til at sende de oplysninger, der er nævnt i første afsnit. Kolonne B i den ensartede elektroniske meddelelse i bilag I anvendes for ikke-EU-ordningen, og kolonne C i samme ensartede elektroniske meddelelse anvendes for EU-ordningen.
2. Identifikationsmedlemsstaten underretter via CCN/CSI-netværket, ved hjælp af den ensartede elektroniske meddelelse i bilag II til denne forordning, straks de andre medlemsstater, hvis den afgiftspligtige person:
a) er udelukket fra en af særordningerne
b) frivilligt ophører med at anvende en af særordningerne
c) ændrer identifikationsmedlemsstat inden for rammerne af EU-ordningen.
1. Den afgiftspligtige person indgiver momsangivelser med de oplysninger, der er angivet i artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF, til identifikationsmedlemsstaten ved hjælp af den ensartede elektroniske meddelelse i bilag III til denne forordning. Kolonne B i den ensartede elektroniske meddelelse i bilag III anvendes for ikke-EU-ordningen, og kolonne C i samme ensartede elektroniske meddelelse anvendes for EU-ordningen.
2. Når en afgiftspligtig person ikke foretager leveringer af tjenesteydelser under særordningerne i nogen medlemsstat i løbet af en angivelsesperiode, skal der udfyldes en nulmomsangivelse. Til dette formål udfyldes kun rubrik 1, 2 og 21 i den ensartede elektroniske meddelelse i bilag III for EU-ordningen og rubrik 1, 2 og 11 for ikke-EU-ordningen.
3. Den afgiftspligtige person skal kun anføre leveringer i forbindelse med en forbrugsmedlemsstat og fra en etableringsmedlemsstat, hvis der i løbet af angivelsesperioden er foretaget leveringer af tjenesteydelser under særordningerne henholdsvis i eller fra den pågældende medlemsstat.
Oplysningerne i de momsangivelser, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, fremsendes af identifikationsmedlemsstaten til hver af de forbrugs- og etableringsmedlemsstater, der er anført i momsangivelserne, via CCN/CSI-netværket ved hjælp af den ensartede elektroniske meddelelse i bilag III til denne forordning.
I forbindelse med stk. 1 skal identifikationsmedlemsstaten tilsende den forbrugsmedlemsstat og den etableringsmedlemsstat, hvori eller hvorfra der er foretaget leveringer, de generelle oplysninger i del 1 i den ensartede elektroniske meddelelse i bilag III sammen med oplysningerne i del 2 i samme ensartede elektroniske meddelelse vedrørende den pågældende forbrugsmedlemsstat eller etableringsmedlemsstat.
Identifikationsmedlemsstaten fremsender kun oplysningerne i momsangivelsen til de medlemsstater, der har angivet i den pågældende momsangivelse.
De oplysninger, der fremsendes i henhold til artikel 5, skal indeholde et af identifikationsmedlemsstaten tildelt referencenummer, der er individuelt for den specifikke momsangivelse.
Identifikationsmedlemsstaten giver den afgiftspligtige person mulighed for at korrigere enhver momsangivelse via den elektroniske grænseflade, der er omhandlet i artikel 2. Identifikationsmedlemsstaten fremsender oplysninger om korrektioner til den eller de forbrugs- og etableringsmedlemsstater, der er berørt, i overensstemmelse med artikel 5, og forsyner disse oplysninger med et tidsstempel.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2015.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG I
Identifikationsoplysninger
| Kolonne A | Kolonne B | Kolonne C |
|---|---|---|
| Rubrik | Ikke-EU-ordningen | EU-ordningen |
| 1 | Individuelt momsregistreringsnummer tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 362 i direktiv 2006/112/EF | Individuelt momsregistreringsnummer tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 369d i direktiv 2006/112/EF, herunder landekode |
| 2 | Eventuelt nationalt skatteregistreringsnummer | |
| 3 | Selskabets navn | Selskabets navn |
| 4 | Selskabets firmanavn(e), hvis det er forskelligt fra selskabets navn | Selskabets firmanavn(e), hvis det er forskelligt fra selskabets navn |
| 5 | Fuldstændig postadresse | Fuldstændig postadresse |
| 6 | Det land, hvor den afgiftspligtige person har sit forretningssted | Det land, hvor den afgiftspligtige person har sit forretningssted, hvis det ikke er i Unionen |
| 7 | Den afgiftspligtige persons e-mailadresse | Den afgiftspligtige persons e-mailadresse |
| 8 | Den afgiftspligtige persons eventuelle websted(er) | Den afgiftspligtige persons eventuelle websted(er) |
| 9 | Kontaktnavn | Kontaktnavn |
| 10 | Telefonnummer | Telefonnummer |
| 11 | IBAN- eller OBAN-nummer | IBAN-nummer |
| 12 | BIC-nummer | BIC-nummer |
| 13.1 | Individuelt momsregistreringsnummer/ numre eller, hvis det ikke foreligger, det eller de skatteregistreringsnummer/ numre, der er tildelt af den eller de medlemsstat(er), hvor den afgiftspligtige person har et eller flere fast(e) forretningssted(er) , bortset fra i identifikationsmedlemsstaten | |
| 14.1 | Fuldstændig(e) postadresse(er) og firmanavn(e) for de faste forretningssteder , som ikke befinder sig i identifikationsmedlemsstaten | |
| 15.1 | Momsregistreringsnummer/-numre tildelt af medlemsstat(er) som en ikkeetableret afgiftspligtig person . | |
| 16 | ►M1 Elektronisk erklæring om, at den afgiftspligtige person ikke er etableret i Unionen ◄ | |
| 17 | Dato for påbegyndelse af anvendelse af ordningen | Dato for påbegyndelse af anvendelse af ordningen |
| 18 | Dato for den afgiftspligtige persons anmodning om registrering under ordningen | Dato for den afgiftspligtige persons anmodning om registrering under ordningen |
| 19 | Dato for identifikationsmedlemsstatens registreringsafgørelse | Dato for identifikationsmedlemsstatens registreringsafgørelse |
| 20 | Indikator for, om den afgiftspligtige person er momsgruppe | |
| 21 | Individuelt momsregistreringsnummer/ numre tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 362 eller 369d i direktiv 2006/112/EF, hvis de tidligere har en af ordningerne. | Individuelt momsregistreringsnummer/ numre tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 362 eller 369d i direktiv 2006/112/EF, hvis de tidligere har en af ordningerne. |
| (1) Følgende format følges: Euxxxyyyyyz, hvor xxx er identifikationsmedlemsstatens trecifrede ISO-kode, yyyyy er det femcifrede nummer, der er tildelt af identifikationsmedlemsstaten, og z er et kontrolciffer. (2) Der anføres et eventuelt postnummer. (3) Der anføres et eventuelt postnummer. (4) Hvis der er mere end et fast forretningssted, anvendes rubrik 13.1 og 13.2 osv. (5) Hvis der er mere end et fast forretningssted, anvendes rubrik 14.1 og 14.2 osv. (6) Hvis der af en eller flere medlemsstat(er) er tildelt mere end et momsregistreringsnummer som en ikkeetableret afgiftspligtig person, anvendes rubrik 15.1, 15.2 osv. (7) Dette kan i bestemte begrænsede tilfælde være forud for datoen for registrering under ordningen. (8) Dette kan i bestemte begrænsede tilfælde være forud for datoen for registrering under ordningen. (9) I denne rubrik sættes blot et kryds ved ja eller nej. |
BILAG II
Oplysninger om en afgiftspligtig persons status i en identifikationsmedlemsstats register
| Individuelt momsregistreringsnummer, der er tildelt af identifikationsmedlemsstaten, herunder landekode | |
|---|---|
| Dato, fra hvilken ændringen er effektiv | Årsag til ændring af den afgiftspligtig persons status i registret, ved hjælp af følgende koder: (1) Den afgiftspligtige person har meddelt identifikationsmedlemsstaten, at vedkommende ikke længere leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester eller elektroniske tjenesteydelser. (2) Det antages af identifikationsmedlemsstaten, at den afgiftspligtige persons afgiftspligtige aktiviteter, der er omfattet af særordningen, er ophørt. (3) Den afgiftspligtige person opfylder ikke længere betingelserne for at anvende særordningen. (4) Den afgiftspligtige person undlader til stadighed at overholde reglerne for særordningen. (5) Den afgiftspligtige person har anmodet om frivilligt at forlade ordningen. (6) Den afgiftspligtige person har anmodet om at blive identificeret i en ny identifikationsmedlemsstat. |
BILAG III
Momsangivelser
| Del 1: Generelle oplysninger | ||
|---|---|---|
| Kolonne A | Kolonne B | Kolonne C |
| Rubrik | Ikke-EU-ordningen | EU-ordningen |
| Individuelt referencenummer : | ||
| 1 | Individuelt momsregistreringsnummer tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 362 i direktiv 2006/112/EF | Individuelt momsregistreringsnummer tildelt af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 369d i direktiv 2006/112/EF, herunder landekode |
| 2 | Momsperiode | Momsperiode |
| 2a | Periodens begyndelses- og slutdato | Periodens begyndelses- og slutdato |
| 3 | Valuta | Valuta |
| Del 2: For hver enkelt forbrugsmedlemsstat, hvor der skal betales moms | ||
| 2a) Leveringer foretaget fra forretningsmæssigt hjemsted eller fast forretningssted i identifikationsmedlemsstaten | ||
| 4.1 | Landekode for forbrugsmedlemsstaten | Landekode for forbrugsmedlemsstaten |
| 5.1 | Standardmomssats i forbrugsmedlemsstaten | Standardmomssats i forbrugsmedlemsstaten |
| 6.1 | Nedsat momssats i forbrugsmedlemsstaten | Nedsat momssats i forbrugsmedlemsstaten |
| 7.1 | Afgiftspligtigt beløb til standardsats | Afgiftspligtigt beløb til standardsats |
| 8.1 | Momsbeløb til standardsats | Momsbeløb til standardsats |
| 9.1 | Afgiftspligtigt beløb til nedsat sats | Afgiftspligtigt beløb til nedsat sats |
| 10.1 | Momsbeløb til nedsat sats | Momsbeløb til nedsat sats |
| 11.1 | Samlede momsbeløb, der skal betales | Samlet momsbeløb, der skal betales for leveringer af tjenesteydelser fra det forretningsmæssige hjemsted eller faste forretningssted i identifikationsmedlemsstaten |
| 2b) Leveringer foretaget fra faste forretningssteder, der ikke befinder sig i identifikationsmedlemsstaten | ||
| 12.1 | Landekode for forbrugsmedlemsstaten | |
| 13.1 | Standardmomssats i forbrugsmedlemsstaten | |
| 14.1 | Nedsat momssats i forbrugsmedlemsstaten | |
| 15.1 | Individuelt momsregistreringsnummer eller, hvis det ikke foreligger, skatteregistreringsnummer tildelt af den medlemsstat, hvor der er fast forretningssted, herunder landekode | |
| 16.1 | Afgiftspligtigt beløb til standardsats | |
| 17.1 | Momsbeløb, der skal betales til standardsats | |
| 18.1 | Afgiftspligtigt beløb til nedsat sats | |
| 19.1 | Momsbeløb, der skal betales til nedsat sats | |
| 20.1 | Samlet momsbeløb, der skal betales for leveringer af tjenesteydelser fra fast forretningssted, der ikke befinder sig i identifikationsmedlemsstaten. | |
| 2) Samlet beløb for forretningsmæssigt hjemsted eller fast forretningssted i identifikationsmedlemsstaten og alle faste forretningssteder i alle andre medlemsstater | ||
| 21.1 | Samlede momsbeløb, der skal betales af alle forretningssteder (rubrik 11.1 + rubrik 11.2… + rubrik 20.1 + rubrik 20.2 …) | |
| (1) Det entydige referencenummer, som er tildelt af identifikationsmedlemsstaten, skal bestå af landekode for identifikationsmedlemsstat/momsregistreringsnummer/periode – dvs. GB/xxxxxxxxx/K1.åå + tidsstempling for hver version. Nummeret tildeles af identifikationsmedlemsstaten, inden angivelsen fremsendes til de andre berørte medlemsstater. (2) Vedrører kvartaler: K1.åååå –K2.åååå –K3.åååå K4.åååå. (3) Vedrører kvartaler: K1.åååå –K2.åååå –K3.åååå K4.åååå. (4) Udfyldes kun, hvis den afgiftspligtige person indgiver mere end én momsangivelse i samme kvartal. Anføres i kalenderdage, dvs. dd.mm.åååå – dd.mm.åååå. (5) Udfyldes kun, hvis den afgiftspligtige person indgiver mere end én momsangivelse i samme kvartal. Anføres i kalenderdage, dvs. dd.mm.åååå – dd.mm.åååå. (6) Hvis der er mere end én forbrugsmedlemsstat (eller hvis der i en enkelt forbrugsmedlemsstat har været en momssatsændring i midten af et kvartal), anvendes rubrik 4.2, 5.2, 6.2 osv. (7) Hvis der er mere end én virksomhed, anvendes rubrik 12.1.2, 13.1.2 14.1.2 osv. |