Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 737/2012 af 14. august 2012 om beskyttelse af visse fiskebestande i Det Keltiske Hav)
1. Denne forordning vedrører fiskerfartøjer, der anvender bundtrawl eller vod i ICES-afsnit VIIf og VIIg og den del af VIIj, der ligger nord for 50° N og øst for 11° V (i det følgende benævnt »Det Keltiske Hav«), hvor:
a) bundtrawl og vod har en maskestørrelse på 100 mm eller derover (i det følgende benævnt »TR1-fartøjer«)
b) bundtrawl og vod har en maskestørrelse på 70 mm eller derover men under 100 mm (i det følgende benævnt »TR2-fartøjer«), eller
c) hvor fartøjet, der anvender bundtrawl eller vod, har en maskineffekt på under 112 kW (i det følgende benævnt »motorsvage fartøjer«).
2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på fiskerfartøjer, der anvender bomtrawl.
1. Uanset artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EF) nr. 850/98, skal fiskerfartøjer, der anvender en fangstpose med en maskestørrelse på mellem 70 mm og 119 mm, anvende et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 120 millimeter.
2. Som undtagelse fra artikel 7, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 850/98 monteres det i stk. 1 angivne kvadratmaskede panel i fangstposens toppanel. Det kvadratmaskede panels bageste kant, som er den del, der er tættest på bindestrikken, må ikke være mere end 9 meter fra bindestrikken.
3. Uanset stk. 2, kan det kvadratmaskede panel placeres længere fra fangstposen, hvis Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderer, at en anden kombination af fiskeredskaber og anordninger har samme eller højere selektivitet for torsk, kuller og hvilling.
4. Uanset stk. 1 kan fiskerfartøjer, der anvender en fangstpose med en maskestørrelse på mellem 70 mm og 119 mm, i stedet for et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 120 millimeter anvende et fiskeredskab eller en anordning, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) vurderer til at have samme eller højere selektivitet for torsk, kuller og hvilling.
5. Uanset stk. 1 kan fiskerfartøjer, der anvender en fangstpose med en maskestørrelse på mellem 70 mm og 119 mm, og hvis fangst på en hvilken som helst fangstrejse i området øst for 8° V i Det Keltiske Hav består af mindst 55 % hvilling, anvende et kvadratmasket panel med en maskestørrelse på mindst 100 millimeter, hvis de anvender bundtrawl eller vod med én maskestørrelse på 100 millimeter eller mere.
6. Fiskerfartøjer, der gør brug af de undtagelser, der er omhandlet i stk. 3, 4 og 5, skal indhente en særlig fiskeritilladelse udstedt af deres flagmedlemsstat, før de sejler ud. Flagmedlemsstaten behandler enhver ansøgning om en sådan fiskeritilladelse i henhold til artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 () og artikel 4 og 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 ().
1. Uden at dette berører bestemmelserne i Kommissionens forordning (EF) nr. 665/2008 (), udarbejder de medlemsstater, hvis fartøjer er omfattet af de tekniske foranstaltninger i artikel 2, et observatørprogram til at registrere effektiviteten af sidstnævnte. Observatørprogrammet har navnlig til opgave at anslå fangster og udsmid af kuller, hvilling og torsk med en nøjagtighed på mindst 20 %.
2. Senest den 15. oktober i det år, hvor programmet gennemføres, forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport om redskabets selektive effekt, herunder de samlede fangster og udsmid for de fartøjer, der er omfattet af observatørprogrammet.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 2 anvendes fra den 26. september 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
() EFT L 125 af 27.4.1998, s. 1.
() EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
() Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).
() Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik (EUT L 112 af 30.4.2011, s. 1).
() EUT L 186 af 15.7.2008, s. 3.