Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 699/2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet)
1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af rørfittings (undtagen støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (undtagen rustfrit stål) med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål, med oprindelse i Rusland og Tyrkiet, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 , ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (Taric-kode 7307 93 11 91, 7307 93 11 93, 7307 93 11 94, 7307 93 11 95, 7307 93 11 99, 7307 93 19 91, 7307 93 19 93, 7307 93 19 94, 7307 93 19 95, 7307 93 19 99, 7307 99 80 92, 7307 99 80 93, 7307 99 80 94, 7307 99 80 95 og 7307 99 80 98).
2. Den midlertidige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for de i stk. 1 omhandlede varer fremstillet af nedenstående virksomheder:
| Land | Virksomhed | Midlertidig antidumpingtold | Taric-tillægskode |
|---|---|---|---|
| Rusland | Alle virksomheder | 23,8 % | — |
| Tyrkiet | RSA Tesisat Malzemeleri San ve Ticaret AȘ, Küçükköy, Istanbul | 9,6 % | B295 |
| SARDOĞAN Endüstri ve Ticaret, Kurtköy Pendik, Istanbul | 2,9 % | B296 | |
| UNIFIT Boru Baglanti Elemanlari Ltd. Sti, Tuzla, Istanbul | 12,1 % | B297 | |
| Alle andre virksomheder | 16,7 % | B999 |
3. Den i stk. 1 omhandlede vares overgang til fri omsætning i Den Europæiske Union er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Interesserede parter kan anmode om fremlæggelse af de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for vedtagelsen af denne forordning, fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt af Kommissionen inden for en måned efter datoen for denne forordnings ikrafttrædelse, jf. dog .
I medfør af kan de berørte parter inden for en frist på en måned efter nærværende forordnings ikrafttrædelse fremsætte bemærkninger til anvendelsen heraf.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 1 i denne forordning anvendes i en periode på seks måneder.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 30. juli 2012.
EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.
EUT L 275 af 16.10.2008, s. 18, og EUT L 233 af 4.9.2009, s. 1.
Europa-Kommissionen
Generaldirektoratet for Handel
Direktorat H
Kontor nr. 105
1049 Bruxelles
BELGIEN.
31.7.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 203/37
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (»grundforordningen«), særlig artikel 7,
efter høring af det rådgivende udvalg, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den 1. november 2011 offentliggjorde Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (»indledningsmeddelelsen«) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet (»de pågældende lande«).
(2) Proceduren blev indledt ved en klage indgivet den 20. september 2011 af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»klagerne«) på vegne af producenter, der tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde mere end 40 %, af den samlede produktion i Unionen af visse rørfittings af jern og stål. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.
(3) Kommissionen underrettede officielt klagerne, andre kendte EU-producenter, kendte eksporterende producenter, repræsentanter for det pågældende land, kendte importører og kendte brugere om procedurens indledning. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en mundtlig høring inden for fristen i indledningsmeddelelsen.
(4) Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.
(5) På baggrund af det tilsyneladende store antal EU-producenter blev der i indledningsmeddelelsen givet mulighed for stikprøveudtagning for at fastsætte skaden, jf. grundforordningens artikel 17.
(6) Kommissionen meddelte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en midlertidig stikprøve af EU-producenterne. Denne stikprøve bestod af tre virksomheder ud af de 22 EU-producenter, om hvem man vidste, at de producerede samme vare inden undersøgelsens indledning.
(7) Stikprøven blev udtaget ud fra den salgs- og produktionsmængde, som med rimelighed kunne undersøges inden for fristen. De stikprøveudvalgte EU-producenter har hjemsted i fire medlemsstater og tegner sig for 48 % af det samlede EU-salg fra alle EU-producenter og for 64 % af de producenter, der gav sig til kende. Ingen af de interesserede parter gjorde indsigelse mod den foreslåede stikprøve.
(8) På grund af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver, og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1.10.2010-30.9.2011).
(9) Ud af de 38 ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som Kommissionen kontaktede, besvarede kun fem virksomheder stikprøvespørgsmålene inden fristens udløb. En virksomhed viste sig snarere at være en bruger end en importør. Det blev derfor ikke anset for nødvendigt med en stikprøveudtagning, og spørgeskemaerne blev sendt til de fire importører, som gav sig til kende. I sidste ende var der kun to importører, der besvarede spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen.
(10) På baggrund af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter påtænktes det i indledningsmeddelelsen at anvende stikprøver for at fastsætte dumpingens omfang, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i givet fald udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1.10.2010-30.9.2011). Myndighederne i de pågældende lande blev også hørt.
(11) For så vidt angår Rusland var der ingen eksporterende producenter, som samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Med hensyn til de tyrkiske eksporterende producenter var der tre virksomheder, der gav sig til kende, og derfor besluttede Kommissionen, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning for Tyrkiet. De tre samarbejdsvillige tyrkiske virksomheder tegner sig for størstedelen af den tyrkiske eksport til Unionen i undersøgelsesperioden.
(12) For at gennemføre analysen sendte Kommissionen spørgeskemaer til alle tre samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter og til de stikprøveudvalgte EU-producenter og de samarbejdsvillige ikke forretningsmæssigt forbundne importører og brugere.
(13) Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra alle de tre samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter, alle stikprøveudvalgte EU-producenter, to ikke forretningsmæssigt forbundne EU-importører og fire brugere.
(14) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en foreløbig afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:
Eksporterende producenter i Tyrkiet
— RSA Tesisat Malzemeleri San ve Ticaret AȘ, Küçükköy, Istanbul, Tyrkiet
— SARDOĞAN Endüstri ve Ticaret, Kurtköy Pendik, Istanbul, Tyrkiet
— UNIFIT Boru Baglanti Elemanlari Ltd. Sti, Tuzla, Istanbul, Tyrkiet
EU-producenter
— ERNE Fittings, Schlinz, Østrig
— Virgilio Cena & Figli S.p.A, Brescia, Italien.
(15) Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 2008 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).
(16) Der er indført antidumpingforanstaltninger over for importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Malaysia, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand, og efter omgåelsespraksis også over for visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, afsendt fra Indonesien, Sri Lanka, Filippinerne og Taiwan (med visse undtagelser) . De lande, der er nævnt i foregående sætning, omtales herefter som »lande, der er underlagt antidumpingforanstaltninger«.
(17) Den pågældende vare er rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art der anvendes til stuksvejsning eller andre formål i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11 , ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (»den pågældende vare«).
(18) I produktionsprocessen anvendes sømløse eller svejsede stålrør til produktion af albuer, reduktionsrør og t-formede fittings, hvorimod der til produktionen af hætter normalt anvendes stålplader som råvarer. Albuer og reduktionsrør fremstilles ved at skære, forme, bøje og reducere. De t-formede fittings fremstilles ved anvendelse af vandtryk, og hætterne fremstilles ved at forme tynde og lidt tykkere plader. Dernæst bliver de normalt affaset og sandblæst, inden de pakkes. I visse tilfælde galvaniseres varen også. Alle slags varer har de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål.
(19) Rørfittings benyttes hovedsagelig i den petrokemiske industri og bygge- og anlægsbranchen, inden for energiproduktion, til skibsbygning og i industrielle installationer. De anvendes til at forbinde rør med hinanden i alle ovennævnte anvendelser.
(20) Det blev konstateret, at den pågældende vare og visse rørfittings af jern og stål, der sælges på hjemmemarkedet i de pågældende lande, samt visse rørfittings af jern og stål, som sælges i Unionen af EU-erhvervsgrenen, havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Foreløbig anses de derfor for at være samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.
(21) Som nævnt i betragtning 11 var der ingen russisk eksporterende producent, som samarbejdede i forbindelse med denne undersøgelse. Følgelig blev dumpingberegningerne for Rusland foretaget på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 som forklaret nedenfor.
(22) På grund af det manglende samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side blev den normale værdi for Rusland beregnet ud fra de foreliggende faktiske oplysninger.
(23) Der erindres om, at klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med den russiske import af den pågældende vare. Den beregning, der førte til dette bevis, var baseret på en beregnet normalværdi for Rusland som følge af manglen på nærmere oplysninger. Med henblik på at fastsætte en mere præcis normal værdi besluttede Kommissionen ikke desto mindre midlertidigt, at den normale værdi for Rusland skulle beregnes ud fra oplysninger, der var opnået under undersøgelsen hos de tyrkiske eksporterende producenter, som anvender russiske sømløse rør af jern eller stål som bestanddel i produktionen af den pågældende vare. Rent faktisk udgør råvareomkostningerne størstedelen af omkostningerne i forbindelse med den pågældende vare, og derfor blev denne metode anset for at være den mest fornuftige til fastsættelsen af den normale værdi for Rusland på basis af de foreliggende faktiske oplysninger.
(24) Den normale værdi for Rusland blev således beregnet ved at fastsætte den vejede gennemsnitlige normale værdi for de samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter, som køber en del af deres råvarer fra Rusland.
(25) Det er vigtigt at bemærke, at den deraf resulterende normale værdi blev fastsat for den varetype (albuer), der udgør den højeste importmængde, frem for alle former for den pågældende vare for således at opnå en repræsentativ sammenligning med eksportprisen (jf. de følgende betragtninger).
(26) Da der manglede en mere nøjagtig prisoplysning, blev eksportprisen for importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland fastsat ud fra Eurostat-importoplysninger. I betragtning af de mange forskellige produktsammensætninger, der var opført under visse KN-koder, blev eksportprisen fastsat ved at begrænse anvendelsen af Eurostat-oplysninger til den varetype (albuer), der udgør den højeste importmængde, som anses for at være repræsentativ for alle de pågældende varer. Eksportprisen var således baseret på KN-kode 7307 93 11 .
(27) Det var nødvendigt at tilpasse ovennævnte Eurostat-importoplysninger, da visse importtransaktioner fra Rusland til Bulgarien, Estland og Litauen indeholdt forkerte erklæringer sandsynligvis på grund af forkerte vareklassifikationer. Disse transaktioner blev udpeget ved at anvende de importstatistikker, der var blevet gjort tilgængelige i databasen i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6, og blev fjernet fra beregningen af eksportprisen for at undgå anvendelsen af en fordrejet eksportpris i dumpingberegningen.
(28) Dumpingmargenen blev fastsat ved at sammenligne eksportprisen baseret på Eurostat-oplysningerne ab fabrik med den normale værdi for Rusland som fastsat ovenfor.
(29) For at kunne fastsætte eksportprisen ab fabrik blev cif-eksportprisen, der var baseret på Eurostat-oplysninger (og tilpasset for at fjerne ovennævnte prisfordrejninger), tilpasset via transportomkostningerne. Til det formål blev transportomkostningen som beregnet i klagen anvendt, da den blev anset for at være et rimeligt skøn.
(30) Den landsdækkende dumpingmargen blev udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.
(31) På det grundlag blev den landsdækkende midlertidige dumpingmargen, udtrykt som en procentdel af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsat til følgende:
| Virksomhed | Midlertidig dumpingmargen |
|---|---|
| Alle virksomheder | 23,8 % |
(32) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 2, fastslog Kommissionen først for hver af de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, om dennes samlede salg af den samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt, dvs. om den samlede mængde af dette salg udgjorde mindst 5 % af producentens samlede eksportsalg af den pågældende vare til Unionen. Det fremgik af undersøgelsen, at salget af den samme vare på hjemmemarkedet var repræsentativt for alle samarbejdsvillige eksporterende producenter.
(33) Kommissionen identificerede efterfølgende de varetyper, som virksomheder med et samlet repræsentativt hjemmemarkedssalg solgte på hjemmemarkedet, og som var identiske eller næsten identiske med de typer, der solgtes med henblik på eksport til Unionen.
(34) For hver type af samme vare, der solgtes af de eksporterende producenter på hjemmemarkedet, og som blev anset for at være sammenlignelig med den type af den pågældende vare, der solgtes med henblik på eksport til Unionen, blev det fastsat, hvorvidt hjemmemarkedssalget var tilstrækkeligt repræsentativt i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 2. Hjemmemarkedssalget af en bestemt varetype blev anset for tilstrækkelig repræsentativt, når salget af den pågældende varetype på hjemmemarkedet til uafhængige kunder i undersøgelsesperioden udgjorde omkring 5 % af det samlede salg ved eksport til Unionen af en sammenlignelig varetype. Det fremgik af undersøgelsen, at for hver af de tre virksomheders vedkommende var hjemmemarkedssalget repræsentativt for de fleste af varetypernes vedkommende.
(35) Kommissionen undersøgte herefter, om hver type af den pågældende vare, der blev solgt på hjemmemarkedet i repræsentative mængder, kunne anses for at være solgt i normal handel, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 4. Dette blev gjort ved at fastsætte andelen af fortjenstgivende salg for hver varetype til uafhængige kunder på hjemmemarkedet i undersøgelsesperioden.
(36) Når den mængde af en varetype, som blev solgt til en nettopris, der svarede til eller lå over de beregnede produktionsomkostninger, udgjorde mindst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, og hvor den vejede gennemsnitssalgspris svarede til eller lå over enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi for hver varetype beregnet som det vejede gennemsnit af alle salgspriser på hjemmemarkedet for den pågældende varetype.
(37) I de tilfælde, hvor mængden af fortjenstgivende salg af en varetype udgjorde højst 80 % af den samlede salgsmængde for denne varetype, eller hvor den vejede gennemsnitspris for den varetype lå under enhedsproduktionsomkostningerne, blev den normale værdi baseret på den faktiske hjemmemarkedspris, der blev beregnet som det vejede gennemsnit af alene det fortjenstgivende hjemmemarkedssalg for denne varetype.
(38) Det fremgik af undersøgelsen, at det fortjenstgivende salg af visse sammenlignelige varetyper var på over 80 % af det samlede hjemmemarkedssalg, og hele hjemmemarkedssalget blev således anvendt til at beregne gennemsnitsprisen på den normale værdi. For andre varetyper, der også blev anset for solgt i normal handel, blev kun den fortjenstgivende del af salget anvendt.
(39) Såfremt alle varetyper blev solgt med tab, var det opfattelsen, at salget ikke havde fundet sted i normal handel. For varetyper, der ikke blev solgt i normal handel, og for varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, måtte den normale værdi beregnes. Alle tre undersøgte virksomheder solgte sådanne varetyper med henblik på eksport til Unionen, om end i begrænsede mængder.
(40) Med henblik på at beregne den normale værdi i henhold til artikel 2, stk. 6, i grundforordningen blev de pågældende samarbejdsvillige eksporterende producenters salgs-, general- og administrationsomkostninger (SA&G-omkostninger) og disse virksomheders vejede gennemsnitlige fortjeneste på hjemmemarkedssalget af samme vare i normal handel i undersøgelsesperioden lagt til deres gennemsnitlige produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden. For varetyper, der ikke blev solgt i repræsentative mængder på hjemmemarkedet, blev den vejede gennemsnitlige fortjeneste og SA&G-omkostningerne i normal handel af dette ikke repræsentative salg anvendt til beregningen af den normale værdi.
(41) I alle tilfælde blev den pågældende vare eksporteret til uafhængige kunder i Unionen, og derfor blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, dvs. på grundlag af de eksportpriser, der faktisk var betalt eller skulle betales.
(42) En af de tre samarbejdsvillige tyrkiske virksomheder havde meget begrænset eksportsalg til Unionen i undersøgelsesperioden. Den pågældende virksomhed hævdede, at den gerne ville eksportere mere til Unionen, men at den var ikke i stand til at tilbyde tilstrækkeligt lave priser til importørerne, og anmodede om, at der blev taget hensyn til dette forhold i Unionens analyse.
(43) For så vidt angår dumpingberegningen for denne virksomhed måtte den imidlertid baseres på virksomhedens begrænsede salg. Selv om virksomhedens salg til Unionen rent faktisk var begrænset, kan det ikke ignoreres og udgør det eneste beregningsgrundlag for en individuel dumpingmargen for denne virksomhed. Under alle omstændigheder kan virksomhedens manglende evne til at sælge mere på grund af dens påståede høje priser ikke anses for at være en faktor, der har indflydelse på dumpingberegningen i forbindelse med denne virksomhed.
(44) Den normale værdi og eksportpriserne blev sammenlignet ab fabrik. For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer i alle de tilfælde, hvor de blev anset for at være rimelige, nøjagtige og dokumenterede. Der blev navnlig indrømmet en justering for omkostninger til transport og forsikring, inklusive fragt i eksportlandet, rabatter, provisioner, kreditomkostninger og bankgebyrer.
(45) De midlertidige dumpingmargener blev udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet.
(46) I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12, blev dumpingmargenen for en af de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter fastsat på grundlag af en sammenligning af det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportpriserne for den pågældende vare til Unionen.
(47) For så vidt angår de andre to samarbejdsvillige tyrkiske producenter viste dumpingberegningerne for dem, at virksomhederne udførte målrettet dumping med hensyn til en given tidsperiode og med hensyn til givne kunder og regioner. Der var rent faktisk et klart mønster i deres eksportpriser, som afveg betydeligt alt efter de forskellige indkøbere, regioner og tidsperioder. Desuden afspejlede dumpingberegningen, der var baseret på sammenligningen af en vejet gennemsnitlig normal værdi og vejede gennemsnitlige eksportpriser, ikke den fulde grad af den dumping, der udførtes af de to pågældende producenter.
(48) For at vise det fulde dumpingbeløb, som blev praktiseret af de to pågældende virksomheder i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev den normale værdi, der var fastsat på et vejet gennemsnitligt grundlag, derfor for deres vedkommende sammenlignet med priserne på alle individuelle eksporttransaktioner til Unionen.
(49) For så vidt angår alle ikke samarbejdsvillige tyrkiske eksporterende producenter blev der fastsat en restdumpingmargen. I betragtning af at samarbejdsniveauet blev anset for relativt lavt (eksportmængden fra de tre samarbejdsvillige tyrkiske virksomheder udgjorde under 80 % af den samlede tyrkiske eksport til Unionen i løbet af UP), blev restdumpingmargenen baseret på en fornuftig metode, der førte til en margen, der er højere end de højeste blandt de individuelle margener for de tre samarbejdsvillige virksomheder. Denne margen blev fastsat ud fra salget af repræsentative varetyper, der blev fremstillet af den tyrkiske samarbejdsvillige producent med den højeste dumpingmargen af de tre samarbejdsvillige virksomheder.
(50) På grundlag af ovenstående udgør de midlertidige dumpingmargener følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:
| Virksomhed | Midlertidig dumpingmargen |
|---|---|
| RSA | 9,6 % |
| Sardogan | 2,9 % |
| Unifit | 12,1 % |
| Alle andre virksomheder | 16,7 % |
(51) I undersøgelsesperioden blev samme vare fremstillet af 22 producenter i Unionen. De 22 producenter anses derfor for at udgøre erhvervsgrenen i Unionen (i det følgende benævnt »EU-erhvervsgrenen«), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.
(52) Som anført under betragtning 7 udgør de tre stikprøveudvalgte EU-producenter ca. 50 % af det samlede EU-salg af samme vare.
(53) EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet ud fra de oplysninger, der var modtaget fra spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudvalgte virksomheder, og de skøn, der var anført i klagen for de resterende EU-producenter, samt importoplysninger for EU-markedet fra Eurostat.
(54) EU-forbruget faldt kraftigt med 40 % mellem 2008 og UP. Det faldt med 44 % i 2009, forblev på det niveau i 2010, inden det steg let med 4 procentpoint i UP.
Tabel 1
EU-forbruget
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 98 197 | 55 172 | 54 878 | 58 706 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 56 | 56 | 60 |
(55) Kommissionen undersøgte, om importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet skulle vurderes kumulativt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, i grundforordningen.
(56) For begge de pågældende lande viste undersøgelsen, at dumpingmargenerne var over bagatelgrænsen, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 3, og at mængden af dumpingimport fra disse to lande ikke var ubetydelig, jf. grundforordningens artikel 5, stk. 7.
(57) Hvad angår konkurrencevilkårene for importen fra Rusland og Tyrkiet og samme vare, afslørede undersøgelsen, at producenterne fra disse lande bruger de samme salgskanaler og sælger til de samme kundekategorier. Undersøgelsen viste desuden, at importen fra begge disse lande i den betragtede periode udviste en stigende tendens med hensyn til markedsandel.
(58) To samarbejdsvillige tyrkiske eksportører fremførte, at en akkumulering af importen fra Rusland og Tyrkiet ikke er hensigtsmæssig i denne sag, da importen fra disse lande udviser forskellige tendenser med hensyn til mængde og priser.
(59) Det skal bemærkes i den forbindelse, at undersøgelsen fastslog, at importen fra Rusland er stigende, mens importen fra Tyrkiet er relativt stabil med hensyn til mængde. I betragtning af den faldende efterspørgsel i den betragtede periode stiger markedsandelen imidlertid for importen fra begge lande. Samtidig synes deres prisfastsættelse ikke at være væsentlig forskellig i det mindste i perioden mellem 2009 og UP (den høje gennemsnitspris på russisk import i 2008 skyldes sandsynligvis ukorrekt rapportering), hvor de russiske gennemsnitspriser er noget lavere, men meget tæt på de gennemsnitlige tyrkiske priser.
(60) På baggrund af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, er opfyldt, og at importen fra Rusland og Tyrkiet bør undersøges kumulativt.
(61) Mængden af dumpingimport af den pågældende vare fra de pågældende lande til EU's marked er steget med 46 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt faldt importen med 31 % i 2009, inden der indtrådte en kraftig stigning i 2010 med 89 procentpoint efterfulgt af et let fald i UP med ca. 12 procentpoint. Mængden af dumpingimport i UP var på 2 935 ton.
Tabel 2
Dumpingimport fra de pågældende lande
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 2 009 | 1 392 | 3 174 | 2 935 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 69 | 158 | 146 |
| Markedsandel | 2 % | 3 % | 6 % | 5 % |
| Kilde: Eurostat |
(62) Den tilsvarende markedsandel af dumpingimporten fra de pågældende lande er mere end fordoblet i den betragtede periode og steg fra 2 % til 5 %.
(63) Nedenstående tabel viser gennemsnitsprisen på dumpingimporten fra de pågældende lande ved EU's grænse, ufortoldet, som oplyst af Eurostat. I den betragtede periode forblev gennemsnitsprisen på importen fra de pågældende lande generelt stabil, på 1 961 EUR pr. ton med en undtagelse i 2010, da den faldt med ca. 150 EUR.
Tabel 3
Gennemsnitspriserne på dumpingimporten
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Gennemsnitlig salgspris pr. ton | 1 961 | 1 936 | 1 788 | 1 961 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 99 | 91 | 100 |
| Kilde: Eurostat |
(64) Der blev foretaget en prissammenligning for hver varetype af de tyrkiske eksporterende producenters og de stikprøveudvalgte EU-producenters salgspriser i Unionen. I betragtning af at de russiske eksportører ikke samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, blev underbudsberegningen udført ved at anvende de gennemsnitlige cif-priser, som var rapporteret til Eurostat, og de gennemsnitlige EU-producenters salgspriser i Unionen. Der blev foretaget justeringer, hvor dette var nødvendigt, med hensyn til begge de pågældende lande for at tage højde for handelsled og omkostninger efter importen, herunder også told for Ruslands vedkommende.
(65) Det fremgik af sammenligningen, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i de pågældende lande blev solgt i Unionen i undersøgelsesperioden til underbudspriser på 30 % under EU-erhvervsgrenens priser.
(66) I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der kunne have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode.
(67) Som forklaret ovenfor havde Kommissionen anvendt stikprøveudtagning af EU-producenterne. Med henblik på skadesanalysen blev der fastsat skadesindikatorer på følgende to niveauer:
— De makroøkonomiske elementer (produktion, kapacitet, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, priser, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping) blev vurderet for EU-produktionen som helhed på grundlag af oplysninger fra de samarbejdsvillige producenter, og for de øvrige EU-producenters vedkommende blev der foretaget et skøn på grundlag af oplysningerne i klagen.
— Analysen af de mikroøkonomiske elementer (lagerbeholdninger, lønninger, rentabilitet, investeringsafkast, likviditet, evne til at rejse kapital og investeringer) blev gennemført for EU-producenterne i stikprøven på grundlag af deres oplysninger.
(68) EU-produktionen faldt med 44 % mellem 2008 og UP. Mere specifikt faldt den med 47 % i 2009 og med yderligere 2 procentpoint i 2010, inden den steg let med 5 procentpoint i UP, da den nåede 53 653 ton.
Tabel 4
Produktion
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 95 079 | 49 917 | 48 017 | 53 653 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 53 | 51 | 56 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(69) EU-producenternes produktionskapacitet forblev stabil i den undersøgte periode, på 179 912 ton.
Tabel 5
Produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 179 912 | 179 912 | 179 912 | 179 912 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 100 | 100 | 100 |
| Udnyttelsesgrad | 53 % | 28 % | 27 % | 30 % |
| Indeks (2008=100) | 100 | 53 | 51 | 56 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(70) Kapacitetsudnyttelsen var på 53 % i 2008, faldt til 28 % i 2009, til 27 % i 2010 og steg let i UP til 30 %. Udviklingen i udnyttelsesgraden afspejler klart produktionstendensen, idet kapaciteten forblev stabil.
(71) EU-producenternes salgsmængde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med 38 % i den betragtede periode. Salget gik tilbage med 45 % i 2009, forblev på det niveau i 2010 og steg let i UP med 7 procentpoint. I UP var EU-salget på 42 379 ton.
Tabel 6
EU-salget
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 68 870 | 37 649 | 37 890 | 42 379 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 55 | 55 | 62 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(72) EU-producenternes markedsandel var relativt stabil i den betragtede periode og steg sågar i UP med 72 %. Den øgede markedsandel viser det forhold, at EU-producenternes salgsmængde faldt lidt mindre end forbruget i denne periode.
Tabel 7
EU-producenternes markedsandel
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Markedsandel | 70 % | 68 % | 69 % | 72 % |
| Indeks (2008=100) | 100 | 97 | 98 | 103 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser, klagen og Eurostat. |
(73) I betragtning af at forbruget faldt med 40 % mellem 2008 og UP, konkluderes det, at EU-producenterne ikke kunne udnytte væksten på markedet.
(74) Beskæftigelsesniveauet hos EU-producenterne faldt med 18 % mellem 2008 og UP. Mere specifikt faldt antallet af ansatte betragteligt fra 982 i 2008 til 824 i 2009 eller med 16 %, og forblev tæt på dette niveau i 2010, inden det faldt yderligere til 801 i UP.
Tabel 8
Beskæftigelse
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (personer) | 982 | 824 | 833 | 801 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 84 | 85 | 82 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(75) EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som årlig produktion (i ton) pr. ansat pr. år faldt med 31 % i den betragtede periode. Dette afspejler, at produktionen faldt i et hurtigere tempo end beskæftigelsesniveauet.
Tabel 9
Produktivitet
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton pr. ansat) | 194 | 121 | 115 | 134 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 63 | 60 | 69 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(76) EU-producenternes årlige gennemsnitlige salgspriser til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet faldt med mere end 10 % i den betragtede periode. Nærmere bestemt steg gennemsnitspriserne til at begynde med i 2009 med ca. 12 %, men faldt markant i 2010 med 23 procentpoint og forblev på dette niveau i UP. I UP var EU-producenternes gennemsnitspris på 3 096 EUR pr. ton.
Tabel 10
EU-producenternes gennempriser
| 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (EUR/ton) | 3 489 | 3 911 | 3 116 | 3 096 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 112 | 89 | 89 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser og klagen. |
(77) Som anført ovenfor blev EU-erhvervsgrenens salgspriser underbudt af dumpingimporten fra Rusland og Tyrkiet.
(78) På baggrund af mængden, markedsandelen og priserne på importen fra Rusland og Tyrkiet kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener for EU-erhvervsgrenen ikke anses for at være ubetydelige. Det er vigtigt at erindre, at antidumpingforanstaltningerne som anført i betragtning 16 er gældende over for otte lande. Da EU-erhvervsgrenen i den periode, som er genstand for denne undersøgelse, mistede salg og oplevede tab, kan der ikke påvises nogen genrejsning efter tidligere dumping, og det konkluderes, at EU-produktionen stadig er sårbar over for enhver skadevoldende virkning af eventuel dumpingimport på EU-markedet.
(79) Slutlagrene for de stikprøveudtagne EU-producenter gik tilbage med 18 % mellem 2008 og UP. Nærmere bestemt steg lagerbeholdningerne moderat i 2009 med 2 % og faldt senere med 13 procentpoint i 2010 og med yderligere 7 procentpoint i UP. I UP var slutlagrene for EU-producenterne i stikprøven på 5 338 ton.
Tabel 11
Slutlagre
| Stikprøve | 2008 | 2009 | 2010 | UP |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (ton) | 6 526 | 6 661 | 5 822 | 5 338 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 102 | 89 | 82 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(80) De årlige arbejdskraftomkostninger faldt med 10 % mellem 2008 og UP. Nærmere bestemt faldt arbejdskraftomkostningerne betydeligt i 2009 med næsten 20 % (svarende til den reducerede beskæftigelse) og steg senere i 2010 med 4 procentpoint i 2010 og med yderligere 5 procentpoint i UP.
Tabel 12
Årlige arbejdskraftomkostninger
| Stikprøve | 2008 | 2009 | 2010 | UP |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (EUR) | 26 412 013 | 21 500 757 | 22 490 982 | 23 860 803 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 81 | 85 | 90 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(81) Rentabiliteten for det salg af samme vare i den betragtede periode, som producenterne i stikprøven havde til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder på EU-markedet, udtrykt som en procentdel af nettosalget, faldt fra en solid fortjeneste til et betydeligt tab. Nærmere bestemt faldt fortjenesten fra 9,6 % i 2008 til – 1,2 % i 2009 og forværredes yderligere i 2010 ved at falde til – 7,8 %. Situationen forbedredes lidt i UP, hvor tabene var på – 7,0 %.
Tabel 13
Rentabilitet og investeringsafkast
| Stikprøve | 2008 | 2009 | 2010 | UP |
|---|---|---|---|---|
| Rentabilitet ved EU-salg | 9,6 % | –1,2 % | –7,8 % | –7,0 % |
| Indeks (2008 = 100) | 100 | –12 | –81 | –73 |
| Investeringsafkast | 23,9 % | –1,7 % | –9,4 % | –10,6 % |
| Indeks (2008 = 100) | 100 | –7 | –39 | –44 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(82) Investeringsafkastet, udtrykt som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, fulgte i brede træk rentabilitetsudviklingen.
(83) Nettolikviditeten fra driftsaktiviteterne var positiv og lå på 9,3 mio. EUR i 2008. Den blev lidt forbedret i 2009 til 9,8 mio. EUR, men forværredes i 2010 og faldt til bare 1,5 mio. EUR, inden den blev negativ og nåede ned på – 4,6 mio. EUR i UP.
(84) EU-erhvervsgrenen havde tilsyneladende ingen vanskeligheder ved at rejse kapital, hvilket hovedsagelig skyldtes, at en række producenter indgår i større koncerner.
Tabel 14
Likviditet
| Stikprøve | 2008 | 2009 | 2010 | UP |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (EUR) | 9 279 264 | 9 851 842 | 1 470 524 | –4 662 347 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 106 | 16 | –50 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(85) De årlige investeringer i produktionen af samme vare foretaget af virksomhederne i stikprøven gik konstant tilbage i den betragtede periode. Det største fald var i 2009 med 32 %, efterfulgt af en tilbagegang på 25 procentpoint i 2010 og yderligere 8 procentpoint i UP. Generelt faldt den årlige investering fra 8,3 mio. EUR i 2008 til 2,9 mio. EUR i UP.
Tabel 15
Nettoinvesteringer
| Stikprøve | 2008 | 2009 | 2010 | UP |
|---|---|---|---|---|
| Enheder (EUR) | 8 309 731 | 5 658 145 | 3 579 323 | 2 946 383 |
| Indeks (2008=100) | 100 | 68 | 43 | 35 |
| Kilde: Spørgeskemabesvarelser. |
(86) Analysen af de makroøkonomiske data viser et markant fald i EU-producenternes produktion og salg i den betragtede periode. Dette faldt sammen med en tilbagegang i efterspørgslen på EU-markedet, hvilket medførte en lille fremgang i EU-erhvervsgrenens markedsandel. Kapacitetsudnyttelsen gik tilbage fra et allerede lavt tal på 53 % i 2008 til kun 30 % i UP. Beskæftigelsen faldt også med 18 %.
(87) Samtidig viser de relevante mikroøkonomiske indikatorer en tydelig forværring af den økonomiske situation hos EU-producenterne i stikprøven. Udviklingen inden for priser, rentabilitet og investeringsafkast viser et meget negativt billede, som havde udviklet sig fra et solidt niveau i 2008 til betydelige tab i UP. Likviditeten forværredes også betydeligt.
(88) På baggrund af ovenstående konkluderes det midlertidigt, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.
(89) I henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen skade i et omfang, der kan betegnes som væsentligt. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.
(90) I perioden fra 2008 til undersøgelsesperioden steg mængden af dumpingimport af den pågældende vare med 46 % på et marked, der gik 40 % tilbage, hvilket medførte en stigning i markedsandel fra 2 % til 5 %.
(91) Stigningen i dumpingimporten af den pågældende vare fra de pågældende lande i den betragtede periode faldt sammen med en negativ tendens i alle EU-erhvervsgrenens skadesindikatorer, med undtagelse af markedsandel. EU-erhvervsgrenen mistede 38 % af sit EU-salg, og dens salgspriser faldt med 11 % som følge af pristrykket fra dumpingimporten til lave priser på EU-markedet.
(92) Det betydelige prisunderbud forhindrede EU-erhvervsgrenen i at videregive de øgede produktionsomkostninger, hvilket medførte faldende og negative rentabilitetsniveauer i undersøgelsesperioden.
(93) Ud fra ovenstående konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten til lave priser fra Rusland og Tyrkiet forvolder væsentlig skade på EU-erhvervsgrenen.
(94) I den betragtede periode var der en betydelig import fra andre tredjelande, herunder fra lande, der var underlagt antidumpingforanstaltninger. Den samlede markedsandel for importen fra andre lande end Rusland og Tyrkiet faldt mellem 2008 og UP fra 28 % til 23 %.
(95) Nedenstående tabel viser med udgangspunkt i Eurostat-oplysninger udviklingen i importmængde, priser og markedsandele for lande, der var underlagt antidumpingforanstaltninger, og andre tredjelande.
Tabel 16
Import fra andre tredjelande
| Land | 2008 | 2009 | 2010 | UP | |
|---|---|---|---|---|---|
| Lande underlagt antidumpingforanstaltninger | Mængde (ton) | 20 614 | 13 286 | 9 721 | 9 784 |
| Markedsandel (%) | 21 | 24 | 18 | 17 | |
| Gennemsnitspris (EUR) | 1 639 | 1 749 | 1 468 | 1 563 | |
| Andre tredjelande | Mængde (ton) | 6 705 | 2 844 | 4 093 | 3 608 |
| Markedsandel (%) | 7 | 5 | 7 | 6 | |
| Gennemsnitspris (EUR) | 2 279 | 2 962 | 2 319 | 2 925 | |
| Alle tredjelande undtagen Rusland og Tyrkiet | Mængde (ton) | 27 319 | 16 131 | 13 814 | 13 392 |
| Markedsandel (%) | 28 | 29 | 25 | 23 | |
| Gennemsnitspris (EUR) | 1 796 | 1 963 | 1 720 | 1 930 |
(96) Som anført i ovenstående tabel fortsatte importen fra de otte lande, der var underlagt antidumpingforanstaltninger, med at komme ind på EU-markedet, selv om deres markedsandel gik tilbage fra 21 % i 2008 til 17 % i UP. Gennemsnitspriserne for denne import er generelt lavere end priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande. Ovenstående tabel, som bygger på Eurostat-oplysninger, viser ganske vist de gennemsnitlige cif-priser inden anvendelsen af told. Alligevel forbliver priserne på denne import lave og kan sammenlignes med priserne på russisk og tyrkisk import, selv om der tages højde for antidumpingtolden, og de er langt under EU-producenternes gennemsnitspriser.
(97) Det er imidlertid anerkendt, at den vare, der er genstand for undersøgelsen, har en lang række forskellige former, og sammenligningen af de samlede gennemsnitspriser er måske ikke en indikator, der giver mening. Samtidig er det opfattelsen, at de i øjeblikket gældende antidumpingforanstaltninger fjerner den skadevoldende virkning af denne import.
(98) I betragtning af at markedsandelen for importen fra de lande, der er underlagt foranstaltninger, er for nedadgående, konkluderes det derfor foreløbigt, at en eventuel negativ virkning af denne import til lav pris ikke er af en sådan art, at den bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
(99) Markedsandelen for importen fra andre tredjelande gik let tilbage i den betragtede periode fra 7 % i 2008 til 6 % i UP. Gennemsnitspriserne for denne import er generelt højere end priserne på dumpingimporten fra de pågældende lande, men noget lavere end EU-producenternes gennemsnitlige priser.
(100) Selv om sammenligningen af de samlede gennemsnitlige priser måske ikke anses for en fornuftig indikator som følge af de mange forskellige varetyper og i betragtning af den nedadgående tendens for denne import, konkluderes det foreløbigt, at en eventuel negativ virkning af importen fra andre tredjelande heller ikke er af den sådan art, at den bryder årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra de pågældende lande og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.
(101) Den finansielle og økonomiske krise i 2008-2009 er efter al sandsynlighed årsagen til det faldende forbrug af rørfittings. Forbruget faldt med mere end 40 % mellem 2008 og 2009 og forblev på dette lave niveau i resten af den betragtede periode (selv om det steg en anelse i UP). Da de faste omkostninger udgør op til 40 % af EU-producenternes produktionsomkostninger, medfører den faldende efterspørgsel, det faldende salg og output betydeligt højere enhedsproduktionsomkostninger. Det har i sagens natur stor indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.
(102) Samtidig med at man erkender, at et fald i output kan have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, især i 2009 (da faldet faktisk indtraf), kan det med rimelighed forventes, at EU-erhvervsgrenen normalt vil være i stand til at øge sine priser i det mindste på mellemlangt til langt sigt og overvælte omkostningsstigningen på de følgende år. Som det imidlertid fremgik af de faldende EU-priser, var dette ikke tilfældet, og det er opfattelsen, at dette ikke var muligt på grund af dumpingimportens kraftige underbud.
(103) I betragtning af ovenstående konkluderes det foreløbigt, at enhver negativ virkning af en nedgang i efterspørgslen ikke er af den sådan art, at den bryder årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Rusland og Tyrkiet.
(104) Det konkluderes, at dumpingimporten fra Rusland og Tyrkiet har forvoldt væsentlig skade for EU-erhvervsgrenen.
(105) Andre faktorer, der kan have forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen, blev ligeledes analyseret. I den forbindelse blev det konstateret, at importen fra andre tredjelande, herunder også fra lande, der var underlagt antidumpingforanstaltninger, og indvirkningen af den faldende efterspørgsel ikke bryder årsagssammenhængen, selv om disse forhold nok har bidraget til skaden.
(106) I betragtning af ovenstående analyse, hvor der omhyggeligt er sondret mellem alle kendte faktorers virkninger på EU-erhvervsgrenens situation og dumpingimportens skadevoldende virkninger, konkluderes det foreløbigt, at dumpingimporten fra de pågældende lande har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.
(107) Kommissionen undersøgte i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, om der til trods for den foreløbige konklusion om skadevoldende dumping er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at indføre foranstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser i forbindelse med den pågældende vare, herunder EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.
(108) Hvis der indføres foranstaltninger, forventes prisdykket og tabet at blive afbødet og EU-erhvervsgrenens salgspriser at begynde at rette sig, hvilket vil medføre en betydelig forbedring af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.
(109) Hvis der på den anden side ikke indføres antidumpingforanstaltninger, er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenens situation fortsat forværres. Med et sådant scenario ville EU-erhvervsgrenen måske tabe yderligere markedsandele, da den ikke er i stand til at følge de markedspriser, der fastsættes af dumpingimporten fra de pågældende lande. Dette ville sandsynligvis medføre nødvendige nedskæringer i omkostningerne og lukning af produktionsanlæg i Unionen med omfattende tab af arbejdspladser til følge.
(110) Ud fra ovenstående faktorer konkluderes det foreløbigt, at det vil være i EU-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.
(111) Som anført ovenfor var der kun to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som samarbejdede fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen ved at indgive en spørgeskemabesvarelse. Kun en lille del af omsætningen hos disse to importører vedrørte videresalg af den pågældende vare. Derfor forventes virkningen af foranstaltningerne at være minimal.
(112) Fire brugere har samarbejdet i forbindelse med denne procedure ved at indsende en spørgeskemabesvarelse. Ingen af dem importerer den pågældende vare fra de pågældende lande, og de har alle anført, at eventuelle virkninger af foranstaltningerne ikke vil være betydelige.
(113) I betragtning af at der ikke var nogen bruger, som importerede fra de pågældende lande, som gav sig til kende, og da der manglede oplysninger, som kunne tyde på det modsatte, kan det foreløbigt konkluderes, at virkningerne af foranstaltningerne på brugerindustriens rentabilitet og økonomiske situation vil være temmelig begrænset.
(114) Det kan konkluderes, at indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten af den pågældende vare fra Rusland og Tyrkiet forventes at give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre sin situation gennem en forøgelse af salgsmængderne og -priserne samt fortjenesterne. Selv om der kan optræde nogle negative virkninger i form af omkostningsstigninger for visse importører, forventes de at være begrænset.
(115) To samarbejdsvillige tyrkiske eksportører fremførte, at indførelsen af foranstaltninger over for et lille eksporterende land som Tyrkiet reelt set ville overlade hele EU-markedet til nogle få producenter med deraf følgende negativ indvirkning på konkurrencemiljøet.
(116) Det skal i den forbindelse bemærkes, at hensigten med en antidumpingtold generelt ikke er, at den skal forbyde og forhindre handelsstrømme fra de lande, der er genstand for undersøgelsen. Hensigten med foranstaltningerne er, at de skal skabe lige muligheder for forskellige markedsaktører. Samtidig bemærkes det, at der på EU-markedet er mere end 20 europæiske producenter, og at importen fra andre tredjelande er betydelig. Følgelig forekommer forbehold med hensyn til konkurrencemiljøet på EU-markedet ikke at være berettiget.
(117) Det konkluderes foreløbigt på grundlag af ovenstående, at der ikke er nogen tvingende grunde til ikke at indføre midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet.
(118) I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser bør der indføres midlertidige foranstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet for at hindre, at dumpingimporten forårsager yderligere skade for EU-erhvervsgrenen.
(119) De midlertidige foranstaltninger over for importen med oprindelse i de pågældende lande bør være af tilstrækkeligt omfang til at afhjælpe virkningerne af dumping uden at overstige omfanget af den skade, som dumpingimporten har forvoldt EU-erhvervsgrenen. Ved beregningen af størrelsen af den told, som er nødvendig for at afhjælpe virkningerne af den skadevoldende dumping, findes det, at enhver foranstaltning bør gøre det muligt for EU-erhvervsgrenen at dække sine produktionsomkostninger og samlet opnå en fortjeneste før skat, som med rimelighed kunne forventes under normale konkurrencevilkår, dvs. i en situation uden dumpingimport.
(120) Da de konstaterede underbudsmargener i alle tilfælde er højere end de respektive dumpingmargener, og da EU-erhvervsgrenen led tab i UP, bør enhver beregnet skadestærskel altid automatisk være højere. Det var derfor opfattelsen, at det ikke er nødvendigt med en detaljeret beregning af skadestærsklen.
(121) På baggrund af ovenstående og i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, bør der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet svarende til det lavest fundne niveau (dumpingmargen eller skadestærskel) i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er dumpingmargenen.
(122) For Ruslands vedkommende blev der som følge af det manglende samarbejde fra de russiske eksporterende producenters side beregnet en landsdækkende dumpingmargen som forklaret i betragtning 21-31.
(123) Da samarbejdsniveauet blev anset for relativt lavt for Tyrkiets vedkommende, blev restdumpingmargenen baseret på en fornuftig metode, der førte til en margen, som er højere end den højeste af de individuelle margener for de tre samarbejdsvillige virksomheder som forklaret i betragtning 49.
(124) På grundlag af ovenstående er den foreslåede told som følger:
| Land | Virksomhed | Midlertidig antidumpingtold |
|---|---|---|
| Rusland | Alle virksomheder | 23,8 % |
| Tyrkiet | RSA | 9,6 % |
| Sardogan | 2,9 % | |
| Unifit | 12,1 % | |
| Alle andre virksomheder | 16,7 % |
(125) De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Denne told finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser og er omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.
(126) Alle anmodninger om anvendelse af disse individuelle antidumpingtoldsatser (f.eks. efter ændring af den pågældende virksomheds navn eller efter oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) fremsendes straks til Kommissionen sammen med alle relevante oplysninger, især om ændringer af virksomhedens aktiviteter i forbindelse med produktion og hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller ændring vedrørende produktions- og salgsenheder. Om fornødent vil forordningen blive ændret ved en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuel told.
(127) For at sikre en korrekt håndhævelse af antidumpingtolden bør toldsatsen for alle andre virksomheder ikke blot anvendes på de ikke samarbejdsvillige eksporterende producenter, men også på de producenter, der ikke foretog eksport til Unionen i UP.
(128) I overensstemmelse med god administrativ praksis bør der fastsættes en periode, inden for hvilken de interesserede parter, som gav sig til kende inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen, kan fremføre deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt. Det skal desuden bemærkes, at denne forordnings indførelse af told er baseret på foreløbige konklusioner, der eventuelt tages op til fornyet overvejelse med henblik på indførelse af en endelig told —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: