Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 696/2012 af 25. juli 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i tabellen i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i tabellen nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, og som ikke stemmer overens med denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 25. juli 2012.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| Indlægssåler, som består af en fleksibel togrenet fjederdel i stål og en udskiftelig pude, der består af forskellige materialer. Indlægssålerne samles, så de passer til kundens fodform og kropsvægt. Indlægssålerne er designet til at reducere belastningen af fødderne og hele kroppen. Indlægssålens trepunkt-system er beregnet til at støtte, bevæge og styrke ledbånd, sener og muskler. Indlægssålen absorberer stød, fordeler kropsvægten ligeligt over hele foden og kan kompensere for problemer med platfodethed. Puden masserer foden. Se billedet. | 6406 90 50 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 6406 , 6406 90 og 6406 90 50 . Indlægssålerne er ikke konstrueret til at korrigere ortopædiske lidelser, da de ikke er specielt tilpasset til eventuelle handicap, men er designet til at give bedre komfort for fødder og krop og kompensere for negative påvirkninger fra eksisterende problemer (se bestemmelse 6 til kapitel 90). Derfor er tarifering under pos. 9021 som ortopædiske artikler udelukket. Indlægssålerne skal derfor tariferes som indlægssåler under KN-kode 6406 90 50 . |
Billedet tjener kun til information.