Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 530/2012 af 13. juni 2012 om fremskyndet indfasning af krav om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design for olietankskibe med enkeltskrog (omarbejdning))
Formålet med denne forordning er at indføre en fremskyndet indfasningsordning for anvendelsen af kravene om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design i MARPOL 73/78 som defineret i denne forordnings artikel 3 på olietankskibe med enkeltskrog samt at forbyde transport af svære olier til eller fra medlemsstaternes havne i enkeltskrogede olietankskibe.
1. Denne forordning gælder for olietankskibe på 5 000 tons dødvægt og derover, som
a) fører en medlemsstats flag
b) uanset flag anløber eller forlader en havn eller en offshore-terminal eller ankrer op i et område under en medlemsstats jurisdiktion.
Med henblik på artikel 4, stk. 3, finder denne forordning anvendelse på olietankskibe på 600 tons dødvægt og derover.
2. Denne forordning finder ikke anvendelse på krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, som ejes eller drives af en stat, og som på det pågældende tidspunkt kun benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste. Medlemsstaterne skal, for så vidt det er rimeligt og muligt, bestræbe sig på at overholde denne forordning med hensyn til de i dette stykke omhandlede skibe.
I denne forordning forstås ved:
»MARPOL 73/78«: den internationale konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe som ændret ved protokollen af 1978, i den gældende affattelse
»olietankskib«: et olietankskib som defineret i regel 1.5 i bilag I til MARPOL 73/78
»dødvægt«: dødvægt som defineret i regel 1.23 i bilag I til MARPOL 73/78
»olietankskib af kategori 1«: et olietankskib på 20 000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, svær dieselolie eller smøreolie som last eller på 30 000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte, og som ikke opfylder kravene i regel 18.1-18.9, 18.12-18.15, 30.4, 33.1, 33.2, 33.3, 35.1, 35.2 og 35.3 i bilag I til MARPOL 73/78
»olietankskib af kategori 2«: et olietankskib på 20 000 tons dødvægt og derover, der medfører råolie, brændselsolie, svær dieselolie eller smøreolie som last, eller på 30 000 tons dødvægt og derover, der medfører andre olietyper end ovennævnte, og som opfylder kravene i regel 18.1-18.9, 18.12-18.15, 30.4, 33.1, 33.2, 33.3, 35.1, 35.2 og 35.3 i bilag I til MARPOL 73/78 og er forsynet med separate ballasttanke med beskyttende placering (SBT/PL)
»olietankskib af kategori 3«: et olietankskib på 5 000 tons dødvægt og derover, men under den dødvægt, der er specificeret i nr. 4) og 5)
»enkeltskroget olietankskib«: et olietankskib, der ikke opfylder kravene om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design i regel 19 og 28.6 i bilag I til MARPOL 73/78
»dobbeltskroget olietankskib«:
a) et olietankskib på 5 000 tons dødvægt eller derover, som opfylder kravene om dobbeltskrogs- eller tilsvarende design i regel 19 og 28.6 i bilag I til MARPOL 73/78 eller opfylder kravene i regel 20.1.3 i bilag I til MARPOL 73/78, eller
b) et olietankskib på 600 tons dødvægt eller derover, men under 5 000 tons dødvægt, som er forsynet med dobbelte bundtanke eller rum, der opfylder bestemmelserne i regel 19.6.1 i bilag I til MARPOL 73/78, og sidetanke eller rum, der er anbragt i overensstemmelse med regel 19.3.1 i bilag I til MARPOL 73/78 og opfylder afstandskravene w i regel 19.6.2 i bilag I til MARPOL 73/78
»alder«: et skibs alder, udtrykt i antal år efter dets leveringsdato
»svær dieselolie«: dieselolie som defineret i regel 20 i bilag I til MARPOL 73/78
»brændselsolie«: tunge destillater eller restprodukter fra råolie eller blandinger af sådanne materialer som defineret i regel 20 i bilag I til MARPOL 73/78
»svære olier«:
a) råolier med en massefylde ved 15 °C på over 900 kg/m3 (svarende til en API/gravitet, der er lavere end 25,7)
b) andre olier end råolier og med en massefylde ved 15 °C på over 900 kg/m3 eller en kinematisk viskositet ved 50 °C på over 180 mm2/s (svarende til en kinematisk viskositet på over 180 cSt)
c) bitumen og tjære og emulsioner heraf.
1. Det er ikke tilladt for olietankskibe at sejle under en medlemsstats flag, eller for olietankskibe uanset flag at anløbe havne eller offshore-terminaler under en medlemsstats jurisdiktion, medmindre sådanne tankskibe er dobbeltskrogede.
2. For olietankskibe af kategori 2 eller 3, der kun er udstyret med dobbelte bunde eller dobbelte sider, som ikke anvendes til transport af olie, og som strækker sig over hele lasttanklængden, eller med dobbeltskrogstanke, som ikke anvendes til transport af olie, og som strækker sig over hele lasttanklængden, men ikke opfylder betingelserne for at blive undtaget fra bestemmelserne i regel 20.1.3 i bilag I til MARPOL 73/78, kan der uanset bestemmelserne i stk. 1 gives tilladelse til fortsat drift, forudsat at en sådan drift ikke fortsættes efter årsdagen for datoen for skibets levering i 2015 eller efter 25-årsdagen efter datoen for skibets levering, alt efter hvilken dato der kommer først.
3. Det er ikke tilladt for olietankskibe, der transporterer svære olier, at føre en medlemsstats flag, medmindre sådanne tankskibe er dobbeltskrogede.
Det er ikke tilladt for olietankskibe, der transporterer svære olier, uanset flag at anløbe eller forlade havne eller offshore-terminaler eller ankre op i områder under en medlemsstats jurisdiktion, medmindre sådanne tankskibe er dobbeltskrogede.
4. Olietankskibe, der udelukkende anvendes i havne og på indre vandveje, kan undtages fra stk. 3, hvis de er behørigt godkendt i henhold til lovgivningen om sejlads på indre vandveje.
Uanset flag er det ikke tilladt for et enkeltskroget olietankskib, der er ældre end 15 år, at anløbe eller forlade havne eller offshoreterminaler eller ankre op i områder under en medlemsstats jurisdiktion, medmindre et sådant tankskib opfylder kravene i den tilstandsvurderingsordning, der er omhandlet i artikel 6.
Med henblik på artikel 5 anvendes den tilstandsvurderingsordning, der er vedtaget ved resolution MEPC 94(46) af 27. april 2001 som ændret ved resolution MEPC 99(48) af 11. oktober 2002 og ved resolution MEPC 112(50) af 4. december 2003.
Efter årsdagen for datoen for skibets levering i 2015 er det ikke længere tilladt, at
a) olietankskibe af kategori 2 og 3 fortsat sejler under en medlemsstats flag i henhold til regel 20.5 i bilag I til MARPOL 73/78
b) andre olietankskibe af kategori 2 og 3 anløber havne eller offshore-terminaler under en medlemsstats jurisdiktion, uanset at de fortsat sejler under et tredjelands flag i henhold til regel 20.5 i bilag I til MARPOL 73/78.
Uanset artikel 4, 5 og 7 kan en medlemsstats kompetente myndigheder med forbehold af nationale bestemmelser under ekstraordinære omstændigheder tillade et skib at anløbe eller forlade havne eller offshoreterminaler eller ankre op i områder under den pågældende medlemsstats jurisdiktion, når:
a) et olietankskib er i vanskeligheder og søger et nødområde
b) et olietankskib uden last er på vej til en havn for reparation.
1. Hver medlemsstat underretter IMO om sin beslutning om i medfør af denne forordnings artikel 7 at forbyde olietankskibe, der sejler i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 20.5 i bilag I til MARPOL 73/78, at anløbe havne eller offshore-terminaler under dens jurisdiktion på grundlag af regel 20.8.2 i bilag I til MARPOL 73/78.
2. Hver medlemsstat giver meddelelse til IMO, hvis den tillader, suspenderer, inddrager eller nægter sejlads for et olietankskib af kategori 1 eller 2, der har ret til at føre dens flag, jf. denne forordnings artikel 5, på grundlag af regel 20.8.1 i bilag I til MARPOL 73/78.
1. Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 11 vedrørende tilpasning af henvisningerne i denne forordning til de ikke-væsentlige ændringer, såsom omnummerering, der er vedtaget af IMO til reglerne i bilag I til MARPOL 73/78 samt til resolution MEPC 111(50) og 94(46) som ændret ved resolution MEPC 99(48) og 112(50), for så vidt sådanne ændringer ikke udvider denne forordnings anvendelsesområde.
2. Ændringer af MARPOL 73/78 kan udelukkes fra nærværende forordnings anvendelsesområde, jf. af 5. november 2002 om oprettelse af et udvalg for sikkerhed til søs og forebyggelse af forurening fra skibe (USS) og om ændring af forordningerne om sikkerhed til søs og om forebyggelse af forurening fra skibe .
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 10, stk. 1, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 20. juli 2012. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 10, stk. 1, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 10, stk. 1, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
Forordning (EF) nr. 417/2002 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. juni 2012.
Europa-Parlamentets holdning af 23.5.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2012.
Se bilag I.
EFT C 91 af 28.3.1994, s. 301.
EFT C 304 af 24.10.2000, s. 198.
EUT C 25 E af 29.1.2004, s. 415.
EFT L 324 af 29.11.2002, s. 1.
Ophævet forordning med oversigt over ændringer
(jf. artikel 12)
Sammenligningstabel
| Forordning (EF) nr. 417/2002 | Nærværende forordning |
|---|---|
| Artikel 1 | Artikel 1 |
| Artikel 2, stk. 1, indledning | Artikel 2, stk. 1, indledning |
| Artikel 2, stk. 1, første afsnit, første led | Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra b) |
| Artikel 2, stk. 1, første afsnit, andet led | Artikel 2, stk. 1, første afsnit, litra a) |
| Artikel 2, stk. 1, andet afsnit | Artikel 2, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 2, stk. 2 | Artikel 2, stk. 2 |
| Artikel 3 | Artikel 3 |
| Artikel 4, stk. 1, indledning | Artikel 4, stk. 1 |
| Artikel 4, stk. 1, litra a) | — |
| Artikel 4, stk. 1, litra b) | — |
| Artikel 4, stk. 2 | Artikel 4, stk. 2 |
| Artikel 4, stk. 3 | Artikel 4, stk. 3 |
| Artikel 4, stk. 4 | Artikel 4, stk. 4 |
| Artikel 4, stk. 5 | — |
| Artikel 4, stk. 6 | — |
| Artikel 5 | Artikel 5 |
| Artikel 6 | Artikel 6 |
| Artikel 7, indledning | Artikel 7, indledning |
| Artikel 7, første led | Artikel 7, litra a) |
| Artikel 7, andet led | Artikel 7, litra b) |
| Artikel 7, afslutning | Artikel 7, indledning |
| Artikel 8, stk. 1, indledning | Artikel 8, indledning |
| Artikel 8, stk. 1, første led | Artikel 8, litra a) |
| Artikel 8, stk. 1, andet led | Artikel 8, litra b) |
| Artikel 8, stk. 2 | — |
| Artikel 9, stk. 1 | — |
| Artikel 9, stk. 2 | Artikel 9, stk. 1 |
| Artikel 9, stk. 3 | Artikel 9, stk. 2 |
| Artikel 10 | — |
| Artikel 11 | Artikel 10 |
| — | Artikel 11 |
| — | |
| — | |
| Artikel 12 | Artikel 12, stk. 1 |
| — | Artikel 12, stk. 2 |
| Artikel 13 | Artikel 13 |
| — | Bilag I |
| — | Bilag II |