30.6.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 172/10
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure , og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 717/2007 af 27. juni 2007 om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Fællesskabet er blevet ændret væsentligt . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør forordningen af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) Målsætningen om at reducere forskellene mellem de indenlandske tariffer og roamingtarifferne, som var indeholdt i Kommissionens benchmarkingramme for 2011-2015, der blev godkendt af Gruppen på Højt Niveau om i2010 i november 2009, og i Kommissionens meddelelse »En digital dagsorden for Europa«, bør også fortsat være målet for denne forordning. Det planlagte særskilte salg af roamingtjenester og indenlandske tjenester bør øge konkurrencen og derfor sænke priserne for kunderne og skabe et indre marked for roamingtjenester i Unionen, hvor der ikke skelnes væsentligt mellem indenlandske tariffer og roamingtariffer. EU-dækkende roamingtjenester kan stimulere udviklingen af et indre telekommunikationsmarked i Unionen.
(3) Et indre telekommunikationsmarked kan ikke siges at være en realitet, så længe der er betydelige forskelle mellem de indenlandske priser og roamingpriserne. Det endelige mål bør derfor være at fjerne forskellen mellem indenlandske takster og roamingtakster og oprette et indre marked for mobilkommunikationstjenester.
(4) De høje priser på tale-, sms- og dataroaming, der skal betales af brugerne af de offentlige mobilkommunikationsnet, f.eks. studerende, forretningsrejsende og turister, udgør en hindring for, at de kan benytte deres mobile enheder under rejse i udlandet inden for Unionen, og er en kilde til bekymring både hos forbrugerne, de nationale tilsynsmyndigheder og EU-institutionerne, som udgør en væsentlig barriere for det indre marked. De urimeligt høje detailtakster er resultatet af høje engrostakster, der opkræves af den udenlandske værtsnetudbyder, og også i mange tilfælde af en høj detailavance, der opkræves af kundens egen netudbyder. På grund af manglende konkurrence er nedsættelser af engrostaksterne ofte ikke blevet videregivet til detailkunden. Til trods for, at visse udbydere i den senere tid har indført tarifordninger, der giver kunderne mere fordelagtige betingelser og noget lavere priser, er der stadig tegn på, at forholdet mellem omkostninger og priser er langt fra, hvad der ville kendetegne markeder med konkurrence.
(5) Høje roamingtakster udgør en hindring for Unionens bestræbelser på at blive en videnbaseret økonomi og for virkeliggørelsen af et indre marked med 500 mio. forbrugere. Mobildatatrafikken fremmes ved allokering af tilstrækkelige radiofrekvenser, så forbrugerne og erhvervslivet kan anvende tale-, sms- og datatjenester overalt i Unionen. Ved at sørge for rettidig allokering af tilstrækkelige og passende radiofrekvenser med henblik på at understøtte Unionens politiske mål og bedst opfylde den øgede efterspørgsel efter trådløs datatrafik vil det flerårige radiofrekvenspolitikprogram, der er fastsat ved afgørelse nr. 243/2012/EU , bane vej for en udvikling, der vil gøre det muligt for Unionen at indtage en global førerrolle i forbindelse med bredbåndshastigheder, mobilitet, dækning og kapacitet, hvilket vil fremme udviklingen af nye forretningsmodeller og teknologier og derved bidrage til at mindske de strukturelle problemer ved roaming på engrosniveau.
(6) Den udbredte brug af mobile enheder med internetadgang betyder, at dataroaming er af stor økonomisk betydning. Dette er et afgørende kriterium for såvel brugere som leverandører af applikationer og indhold. For at stimulere udviklingen af dette marked bør datatransportgebyrerne ikke bremse væksten.
(7) Kommissionen konstaterede i sin meddelelse med titlen »Foreløbig rapport om udviklingen inden for roamingtjenester i EU«, at ny teknologi og/eller alternativer til roamingtjenester som f.eks. VoIP (Voice over Internet Protocol) og wi-fi kan øge konkurrencen på det indre marked for roamingtjenester i Unionen. Selv om disse alternative muligheder, og især VoIP-tjenester, i stigende grad vinder udbredelse på nationalt plan, har der ikke været nogen særlig udvikling i brugen af dem i forbindelse med roaming.
(8) På grund af den hurtige udvikling i mobildatatrafikken og det stigende antal kunder, der anvender tale-, sms- og dataroamingtjenester i udlandet, er der behov for at øge konkurrencepresset, udvikle nye forretningsmodeller og teknologier. Reguleringen af roamingtaksterne bør udformes på en sådan måde, at den ikke forsøger at modvirke en konkurrence på lavere priser.
(9) Oprettelsen af et europæisk socialt, uddannelsesorienteret, kulturelt og iværksætterorienteret område, der bygger på mobilitet for enkeltpersoner og digitale data, bør forbedre kommunikationen mellem personer med henblik på at skabe et reelt »Europa for Borgerne«.
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelse til at udbyde elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) , (i det følgende samlet benævnt »2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation«), tager sigte på at skabe et indre marked for elektronisk kommunikation i Unionen, samtidig med at der sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gennem øget konkurrence.
(11) Forordning (EF) nr. 717/2007 er ikke en isoleret foranstaltning, men supplerer og understøtter, for så vidt angår EU-dækkende roaming, 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Disse rammebestemmelser har ikke givet de nationale myndigheder tilstrækkelige instrumenter til at gribe ind på en effektiv og beslutsom måde over for prisfastsættelsen af roamingtjenester inden for Unionen og sikrer derfor ikke, at det indre marked for roamingtjenester er velfungerende. Forordning (EF) nr. 717/2007 var et hensigtsmæssigt middel til at rette op på denne situation.
(12) 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation bygger på det princip, at der kun bør pålægges regulerende forhåndsforpligtelser, hvis der ikke er reel konkurrence, og fastsætter bestemmelser om en proces med regelmæssige markedsanalyser og fornyet vurdering af forpligtelserne fra de nationale tilsynsmyndigheders side, som kan føre til pålæggelse af forhåndsforpligtelser over for udbydere, der udpeges som havende en stærk markedsposition. De elementer, der indgår i denne proces, omfatter afgrænsning af relevante markeder i overensstemmelse med Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF (i det følgende benævnt »henstillingen«), analyse af de afgrænsede markeder i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester , udpegning af udbydere med en stærk markedsposition og pålæggelse af forhåndsforpligtelser på de således udpegede udbydere.
(13) Henstillingen udpegede det nationale engrosmarked for international roaming på offentlige mobiltelefonnet som et relevant marked, der muligvis skulle underlægges forhåndsregulering. Det arbejde med at analysere de nationale engrosmarkeder for international roaming, der er blevet udført af de nationale tilsynsmyndigheder, både enkeltvis og inden for De Europæiske Tilsynsmyndigheders Gruppe (ERG) og denne gruppes efterfølger, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), der er oprettet ved forordning (EF) nr. 1211/2009 , har imidlertid vist, at det endnu ikke har været muligt for nogen national tilsynsmyndighed at gribe effektivt ind over for de høje engrostakster for EU-dækkende roaming på grund af vanskeligheden med at udpege virksomheder med en stærk markedsposition i lyset af de særlige forhold, der gør sig gældende for international roaming, bl.a. dens grænseoverskridende karakter. Efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 717/2007 blev roamingmarkedet fjernet fra den reviderede henstilling .
(14) Desuden er de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos mobiltelefonkunder, som normalt er bosiddende på deres område, ikke i stand til at kontrollere adfærden hos udbydere af det besøgte net, som befinder sig i andre medlemsstater, og som kunderne er afhængige af, når de benytter internationale roamingtjenester. Denne forhindring kan også formindske effektiviteten af de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer på basis af deres residualkompetence til at indføre forbrugerbeskyttelsesregler.
(15) Som følge heraf er medlemsstaterne under pres for at træffe foranstaltninger for at gribe ind over for takstniveauet for international roaming, men ordningen med regulerende forhåndsindgriben fra de nationale tilsynsmyndigheders side i henhold til 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation har ikke vist sig tilstrækkelig til at sætte myndighederne i stand til at handle beslutsomt for at forsvare forbrugernes interesse på dette særlige område.
(16) Endvidere opfordredes Kommissionen i Europa-Parlamentets beslutning om elektronisk kommunikation i EU: regulering og markeder til at tage nye initiativer for at nedbringe de høje omkostninger ved den grænseoverskridende mobiltelefontrafik, mens Det Europæiske Råd på sit møde den 23.-24. marts 2006 konkluderede, at en målrettet, effektiv og integreret informations- og kommunikationsteknologipolitik både på EU-plan og på nationalt plan er afgørende for at nå målene om økonomisk vækst og produktivitet, og noterede i denne sammenhæng, at det var af stor betydning for konkurrenceevnen at nedbringe roamingtaksterne.
(17) 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, baseret på de overvejelser, der var fremherskende dengang, tog sigte på at fjerne alle handelshindringer mellem medlemsstaterne inden for det område, de harmoniserede, bl.a. hvad angår foranstaltninger, der påvirker roamingtaksterne. Dette bør imidlertid ikke forhindre, at de harmoniserede regler tilpasses andre overvejelser, således at man finder det mest effektive middel til at styrke konkurrencen på det indre marked for roamingtjenester og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
(18) Denne forordning bør derfor muliggøre en fravigelse fra de regler, der ellers er gældende i henhold til 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, herunder navnlig rammedirektivet, nemlig at taksterne for udbud af tjenester bør fastsættes ved kommercielle aftaler, hvis der ikke foreligger en stærk markedsposition, og dermed give plads for supplerende regulerende forpligtelser, som afspejler de særlige kendetegn ved EU-dækkende roamingtjenester.
(19) Detail- og engrosroamingmarkederne har deres helt egne særlige kendetegn, som begrunder ekstraordinære foranstaltninger, som går videre end de ordninger, der ellers er til rådighed under 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation.
(20) Der bør benyttes en fælles harmoniseret tilgang til at sikre, at brugere af jordbaserede offentlige mobilkommunikationsnet under rejse i Unionen ikke betaler for høje priser for EU-dækkende roamingtjenester, hvorved konkurrencen mellem roamingudbyderne, for så vidt angår roamingtjenester, styrkes, der opnås et højt forbrugerskyttelsesniveau, og tilskyndelsen til innovation og forøgelsen af forbrugernes valgmuligheder bevares. I lyset af de involverede tjenesters grænseoverskridende karakter er der behov for denne fælles tilgang, således at roamingudbyderne kan benytte ét sammenhængende regelsæt baseret på objektive kriterier.
(21) Forordning (EF) nr. 717/2007 udløber den 30. juni 2012. Forud for dens udløb har Kommissionen foretaget en revision i overensstemmelse med forordningens artikel 11, ifølge hvilken den skulle vurdere, om forordningens mål var nået, og foretage en gennemgang af udviklingen i engros- og detailtaksterne for levering af tale-, sms- og datakommunikationstjenester til roamingkunder. I rapporten til Europa-Parlamentet og Rådet af 6. juli 2011 om resultatet af gennemgangen af, hvordan forordning (EF) nr. 717/2007 har fungeret, konkluderede Kommissionen, at det var hensigtsmæssigt at forlænge anvendelsen af forordning (EF) nr. 717/2007 ud over den 30. juni 2012.
(22) Oplysninger om udviklingen i priserne på EU-dækkende tale-, sms- og dataroamingtjenester, siden forordning (EF) nr. 717/2007 trådte i kraft, herunder navnlig de oplysninger, der indsamles kvartalsvis af de nationale tilsynsmyndigheder og indberettes via BEREC, giver ikke belæg for at antage, at konkurrencen på detail- og engrosniveau har udviklet sig i rimelig grad og vil blive opretholdt efter juni 2012 uden regulering. Oplysningerne viser, at detail- og engrospriserne for roaming stadig er meget højere end de indenlandske priser og fortsat ligger på eller tæt ved de lofter, der er fastsat i forordning (EF) nr. 717/2007, og at der kun er begrænset konkurrence under disse lofter.
(23) Udløbet den 30. juni 2012 af de reguleringsforanstaltninger, der i kraft af forordning (EF) nr. 717/2007 gælder for EU-dækkende roamingtjenester på engros- og detailniveau, ville derfor medføre en betydelig risiko for, at den underliggende mangel på konkurrencepres på det indre marked for roamingtjenester og incitamentet for roamingudbyderne til at maksimere deres roamingindtægter ville føre til en tilbagevenden til detail- og engrospriser for EU-dækkende roaming, der ikke står i et rimeligt forhold til de underliggende omkostninger ved levering af tjenesten, og dermed bringe målene for den nævnte forordning i fare. Reguleringen af markedet for mobilroamingtjenester bør derfor forlænges ud over den 30. juni 2012 for at sikre et velfungerende indre marked ved at lade konkurrencen udvikle sig, samtidig med at det garanteres, at forbrugerne fortsat kan være sikre på, at de ikke vil blive opkrævet en urimelig pris sammenlignet med konkurrencedygtige nationale priser.
(24) Det politiske mål i rammedirektivets artikel 8 om slutbrugernes adgang til og mulighed for at videreformidle oplysninger eller deres mulighed for at benytte applikationer og tjenester efter eget valg bør fremmes af de nationale tilsynsmyndigheder.
(25) Hvis der skal udvikle sig et mere effektivt, integreret og konkurrencepræget marked for roamingtjenester, bør der ikke være restriktioner, der forhindrer virksomheder i effektivt at forhandle sig til engrosadgang med henblik på at udbyde roamingtjenester. Hindringer for adgang til sådanne roamingtjenester på engrosniveau som følge af forskelle i forhandlingsstyrke og i graden af virksomhedernes ejerskab af infrastruktur bør fjernes. Virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere af mobilkommunikationstjenester uden deres egen netinfrastruktur leverer typisk roamingtjenester baseret på kommercielle engrosroamingaftaler med deres værtsmobilnetoperatører i samme medlemsstat. Kommercielle forhandlinger giver dog muligvis ikke virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere tilstrækkelig margen til at stimulere konkurrencen gennem lavere priser. Hvis disse hindringer fjernes, og forhandlingsstyrken afbalanceres mellem de virtuelle mobilnetoperatører/gensælgere og mobilnetoperatørerne gennem en adgangsforpligtelse og engroslofter, bør det lette udviklingen af alternative, innovative og EU-dækkende roamingtjenester og -tilbud til kunderne. Reglerne i 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, især rammedirektivet og adgangsdirektivet, tillader ikke, at problemet klares ved at pålægge operatører med en stærk markedsposition forpligtelser.
(26) Derfor bør der indføres regler, der fastsætter en forpligtelse til at imødekomme rimelige anmodninger om engrosadgang til offentlige mobilkommunikationsnet med henblik på udbud af roamingtjenester. En sådan adgang bør være i overensstemmelse med behovene hos dem, som søger adgang. Adgang bør kun afvises på grundlag af objektive kriterier, f.eks. teknisk gennemførlighed og behovet for at bevare nettets integritet. Hvis der nægtes adgang, bør den forurettede part have mulighed for at indgive sagen med henblik på tvistbilæggelse efter proceduren i denne forordning. For at skabe lige konkurrencevilkår bør engrosadgang med henblik på udbud af roamingtjenester ske i overensstemmelse med de regulerende forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning for engrosniveauet, og der bør tages hensyn til de forskellige omkostningselementer, der er forbundet hermed. En ensartet reguleringstilgang på dette område vil bidrage til at undgå, at der opstår konkurrenceforvridning medlemsstaterne imellem. BEREC bør i samråd med Kommissionen og i samarbejde med de relevante interesserede parter udstikke retningslinjer for engrosadgang med henblik på udbud af roamingtjenester.
(27) En forpligtelse vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør omfatte levering af direkte engrosroamingtjenester såvel som levering af roamingtjenester på engrosbasis til tredjeparters gensalg. Forpligtelsen vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør også omfatte mobilnetoperatørers forpligtelse til at give virtuelle mobilnetoperatører og gensælgere mulighed for at købe regulerede engrosroamingtjenester hos engrosleverandører, som tilbyder et enkelt tilkoblingspunkt og en standardiseret platform for roamingaftaler i hele Unionen. For at sikre, at operatører giver adgang til alle de faciliteter, der er nødvendige for direkte engrosadgang til roamingtjenester og engrosadgang til gensalg af roamingtjenester til roamingudbydere inden for en rimelig tidsfrist, bør der offentliggøres et standardtilbud, som indeholder standardbetingelserne for direkte engrosadgang til roamingtjenester og engrosadgang til gensalg af roamingtjenester. Offentliggørelsen af standardtilbuddet bør ikke stå i vejen for kommercielle forhandlinger mellem enhver, der søger om adgang, og udbyderen af adgang om prisniveauet for den endelige engrosaftale eller om yderligere engrostjenester ud over dem, der er nødvendige for direkte engrossalg af roamingtjenester og engrosgensalg af roamingtjenester.
(28) En forpligtelse vedrørende engrosadgang til roamingtjenester bør omfatte adgang til alle de komponenter, der er nødvendige for at gøre det muligt at udbyde roamingtjenester, herunder: adgang til netelementer og tilhørende faciliteter, adgang til relevante softwaresystemer, herunder driftsstøttesystemer, adgang til informationssystemer eller databaser til forhåndsbestilling, levering, bestilling, vedligeholdelses- og reparationsbestilling samt fakturering, adgang til nummerkonvertering eller systemer, der tilbyder tilsvarende funktioner, mobile net og virtuelle nettjenester.
(29) Hvis de, som søger om engrosadgang til gensalg af roamingtjenester, ønsker adgang til faciliteter eller tjenester ud over, hvad der er nødvendigt for at levere detailroamingtjenester, kan mobilnetoperatører få dækket fair og rimelige takster i forbindelse med disse faciliteter eller tjenester. Disse yderligere faciliteter eller tjenester kan bl.a. bestå i tillægstjenester, ekstra software og informationssystemer eller faktureringsordninger.
(30) Mobilkommunikationstjenester sælges i pakker, der omfatter både indenlandske tjenester og roamingtjenester, hvilket begrænser kundernes valgmuligheder, når det gælder roamingtjenester. Sådanne pakker gør udbuddet af roamingtjenester mindre gennemskueligt, da det er vanskeligt at sammenligne de enkelte elementer i pakkerne. Derfor er der endnu ikke synlig konkurrence mellem udbyderne på grundlag af roamingelementet i mobilpakken. Hvis det bliver lettere at tilbyde roaming som en selvstændig tjeneste, kan det løse strukturelle problemer ved at gøre forbrugerne mere bevidste om roamingpriserne og give dem en klar valgmulighed, for så vidt angår roamingtjenester, således at konkurrencepresset på efterspørgselssiden øges. Det vil derfor bidrage til at skabe et velfungerende indre marked for roamingtjenester.
(31) Forbrugernes og erhvervslivets efterspørgsel efter mobildatatjenester er øget betydeligt i de seneste år. Som følge af de høje takster for dataroaming er forbrugernes og erhvervslivets anvendelse af disse tjenester dog alvorligt begrænset på tværs af grænserne i Unionen. På grund af markedets umodenhed og den hurtige vækst i forbrugernes efterspørgsel efter dataroaming vil regulerede detailtakster måske kun fastholde priserne på et niveau omkring de foreslåede maksimale takster, som det er set i forbindelse med forordning (EF) nr. 717/2007, i stedet for at presse dem yderligere nedad, hvilket derfor bekræfter behovet for yderligere strukturreformer.
(32) Det bør være nemt for kunderne at skifte til en alternativ roamingudbyder eller mellem alternative roamingudbydere på kortest mulig tid afhængig af den tekniske løsning, uden sanktioner og gratis. Kunderne bør oplyses på en klar, forståelig og lettilgængelig måde om denne mulighed.
(33) Forbrugerne bør kunne vælge på en forbrugervenlig måde at købe roamingtjenester adskilt fra deres mobilpakke med indenlandske tjenester. Der er i øjeblikket flere måder, hvorpå et særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester kunne gennemføres teknisk, herunder en dobbelt, international identitet for mobilabonnenten (IMSI) (to særskilte IMSI på samme SIM-kort), enkelt IMSI (deling af en IMSI mellem den indenlandske udbyder og roamingudbyderen) og kombinationer af dobbelt eller enkelt IMSI sammen med den tekniske foranstaltning, som ikke forhindrer kunden i at få adgang til regulerede dataroamingtjenester, der udbydes direkte på et besøgt net ved hjælp af aftaler mellem hjemmenetoperatøren og operatøren af det besøgte net.
(34) De høje priser på dataroaming afskrækker kunderne fra at bruge mobildatatjenester, når de rejser i Unionen. I betragtning af den stigende efterspørgsel og vigtigheden af dataroamingtjenesterne bør der ikke være nogen hindringer for at anvende alternative dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net, midlertidigt eller permanent, uanset eksisterende roamingkontrakter eller aftaler med indenlandske udbydere og uden opkrævning af yderligere takster. Når det er nødvendigt for at tilbyde dataroamingtjenester, leveret direkte på et besøgt net, bør de indenlandske udbydere og udbyderne af dataroamingtjenester samarbejde, så kunderne ikke forhindres i at få adgang til og benytte disse tjenester, samt for at sikre andre roamingtjenesters servicekontinuitet.
(35) Mens denne forordning ikke bør fastlægge nogle bestemte tekniske foranstaltninger for særskilt salg af roamingtjenester, men i stedet bør bane vejen for den mest effektive løsning, herunder en kombineret løsning, der udarbejdes af Kommissionen på basis af input fra BEREC, bør der fastlægges kriterier for de tekniske kendetegn, som den tekniske løsning med hensyn til særskilt salg af roamingtjenester bør opfylde. Disse kriterier bør bl.a. omfatte, at løsningen indføres på en koordineret og harmoniseret måde i hele Unionen, og bør sikre, at forbrugerne hurtigt og nemt kan vælge en anden udbyder til at levere roamingtjenester uden at skifte nummer. Desuden bør der ikke lægges hindringer i vejen for roaming uden for Unionen eller for tredjelandsborgeres roaming inden for Unionen.
(36) Der bør etableres et øget samarbejde og en bedre koordinering mellem mobilnetoperatørerne for at gøre det teknisk muligt at sikre en koordineret og sund teknisk udvikling i forbindelse med leveringen af særskilte roamingtjenester uden at hindre adgang til dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net. Derfor bør der udarbejdes relevante grundlæggende principper og metoder for at muliggøre en hurtig tilpasning til ændrede omstændigheder og teknologiske fremskridt. BEREC bør i samarbejde med de relevante interesserede parter bistå Kommissionen med at udvikle de tekniske elementer for at muliggøre særskilt salg af roamingtjenester og for ikke at forhindre adgang til dataroamingtjenester, der leveres direkte på et besøgt net. Om nødvendigt bør Kommissionen give en europæisk standardiseringsorganisation mandat til at foretage den tilpasning af de relevante standarder, der er nødvendig for at sikre en harmoniseret gennemførelse af særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester.
(37) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af bestemmelserne i denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de nærmere regler for indenlandske udbyderes oplysningsforpligtelser og for en teknisk løsning for særskilt salg af roamingtjenester. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser .
(38) BEREC bør på eget initiativ og under hensyntagen til denne forordning og de gennemførelsesretsakter, der vedtages i henhold hertil, kunne udstikke specifikke tekniske retningslinjer for det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester eller andre anliggender omfattet af denne forordning.
(39) Det vurderes, at særskilt salg af regulerede detailroamingtjenester kun kan fungere fuldt ud i praksis, hvis salget sammenkædes med forpligtelsen vedrørende engrosadgang til roamingtjenester, der vil gøre det lettere for nye eller eksisterende virksomheder, herunder virksomheder, der udbyder roamingtjenester på tværs af grænserne, at få adgang til markedet. Med den løsning ville man undgå konkurrenceforvridning medlemsstaterne imellem ved at sikre en ensartet tilgang til reguleringen og derved bidrage til udviklingen af det indre marked. Imidlertid kræver gennemførelsen af det særskilte salg af regulerede detailroamingtjenester, at udbyderne får en rimelig periode til at tilpasse deres systemer rent teknisk, og derfor vil de strukturelle foranstaltninger først føre til et reelt indre marked med tilstrækkelig konkurrence efter et vist tidsrum. Af denne grund bør de maksimale engrostakster for tale-, sms- og dataroamingtjenester såvel som sikkerhedslofterne for disse tjenester på detailniveau midlertidigt opretholdes på et passende niveau for at sikre, at de eksisterende fordele for forbrugerne bevares i en overgangsperiode, mens de strukturelle foranstaltninger gennemføres.
(40) For så vidt angår videreførelsen af den midlertidige prisregulering bør der iværksættes regulerende forpligtelser både på detail- og engrosniveau for at beskytte roamingkundernes interesser, idet erfaringen har vist, at nedsættelser af engrospriserne på EU-dækkende roamingtjenester ikke altid afspejles i lavere detailpriser på roaming, fordi der mangler incitamenter til at sænke detailpriserne. På den anden side kunne initiativer til at nedbringe niveauet i detailpriserne uden at røre ved niveauet i de engrosomkostninger, der er forbundet med at levere tjenesterne, indebære risiko for at forstyrre det indre marked for roamingtjenesters funktion, og de ville ikke åbne op for øget konkurrence.
(41) Indtil de strukturelle foranstaltninger har medført tilstrækkelig konkurrence på det indre marked for roamingtjenester, som vil medføre reduktioner i engrosomkostningerne, som vil blive videregivet til forbrugerne, består den mest effektive og forholdsmæssige tilgang til regulering af prisniveauet for at foretage og modtage roamingopkald inden for Unionen i, at der på EU-plan fastsættes en maksimal gennemsnitlig minuttakst på engrosniveau og et loft over taksterne på detailniveau i form af den eurotarif, der er indført med forordning (EF) nr. 717/2007, som blev udvidet til at omfatte den sms-eurotarif, der er fastsat i forordning (EF) nr. 544/2009 , og som bør udvides til at omfatte den i nærværende forordning fastsatte dataeurotarif. Den gennemsnitlige engrostakst bør finde anvendelse på samtlige kombinationer af to operatører inden for Unionen over en nærmere bestemt periode.
(42) Den midlertidige tale-, sms- og dataeurotarif bør fastsættes på et sikkerhedsniveau, der garanterer, at fordelene for forbrugerne ikke kun opretholdes, men tilmed øges i en overgangsperiode, mens de strukturelle foranstaltninger gennemføres, men som samtidig sikrer roamingudbyderne en tilstrækkelig fortjenstmargen og tilskynder til konkurrerende roamingudbud til lavere takster. I den pågældende periode bør roamingudbyderne aktivt oplyse kunderne om eurotarifferne og tilbyde dem gratis og på en klar og gennemsigtig måde til alle deres roamingkunder.
(43) De midlertidige tale-, sms- og dataeurotariffer, der skal tilbydes roamingkunder, bør muliggøre en rimelig fortjenstmargen i forhold til engrosomkostningerne ved at udbyde roamingtjenesten, samtidig med at roamingudbyderne tillades at konkurrere ved at differentiere deres udbud og tilpasse deres prisstruktur til markedsforholdene og forbrugernes præferencer. Sikkerhedsloftet bør fastsættes således, at det ikke kommer i vejen for de konkurrencemæssige fordele ved strukturelle foranstaltninger, og kan eventuelt ophæves, når de strukturelle foranstaltninger har haft mulighed for at give konkrete resultater til fordel for kunderne. Denne lovgivningsmæssige tilgang bør ikke finde anvendelse på den del af tariffen, der opkræves for levering af tillægstjenester, men kun for tarifferne for tilslutningen til sådanne tjenester.
(44) Denne lovgivningsmæssige tilgang bør være enkel at gennemføre og overvåge for at lette den administrative byrde mest muligt både for de operatører og de roamingudbydere, som berøres af de krav, den stiller, og for de nationale tilsynsmyndigheder, der har til opgave at overvåge og håndhæve den. Den bør også være gennemskuelig og umiddelbart forståelig for alle mobilkunder i Unionen. Desuden bør den skabe sikkerhed og forudsigelighed for de operatører, som tilbyder engros- og detailroamingtjenester. De maksimale minuttakster på engros- og detailniveau bør derfor fastsættes i denne forordning.
(45) Den således fastlagte maksimale gennemsnitlige minuttakst på engrosniveau bør tage hensyn til de forskellige elementer, der indgår i et EU-dækkende roamingopkald, herunder udgifter til originering og terminering af opkald over mobilnet, samt overheads og udgifter til signalering og transit. Det mest hensigtsmæssige benchmark for originering og terminering af opkald er den gennemsnitlige mobiltermineringstakst, som anvendes af mobilnetoperatører i Unionen, og som beregnes på grundlag af oplysninger fra de nationale tilsynsmyndigheder og offentliggøres af Kommissionen. Den maksimale gennemsnitlige minuttakst i henhold til denne forordning bør derfor fastsættes under hensyntagen til den gennemsnitlige mobiltermineringstakst, der kan tjene som benchmark for de medgåede omkostninger. Den maksimale gennemsnitlige minuttakst på engrosniveau bør nedsættes en gang om året for at tage hensyn til de nedskæringer i mobiltermineringstaksterne, som de nationale tilsynsmyndigheder gennemfører med regelmæssige mellemrum.
(46) Den midlertidige taleeurotarif, der bør gælde på detailniveau, bør give roamingkunder sikkerhed for, at de ikke betaler en for høj takst, når de foretager eller modtager et reguleret roamingopkald, samtidig med at roamingudbyderne får tilstrækkeligt råderum til at differentiere de produkter, de tilbyder kunderne.
(47) I overgangsperioden med sikkerhedslofter bør alle forbrugere uden ekstraudgifter eller forhåndsbetingelser oplyses om og have mulighed for at vælge en simpel roamingtarif, som ikke overstiger maksimale takster. En rimelig margen mellem engrosomkostningerne og detailprisen bør sikre, at roamingudbyderne kan få dækket alle deres særlige roamingomkostninger på detailniveau, herunder en passende andel af udgifter til markedsføring og tilskud til mobiltelefoner, samtidig med at der er tilstrækkeligt til at sikre en rimelig fortjeneste. Midlertidige tale-, sms- og dataeurotariffer er en hensigtsmæssig måde til både at sikre beskyttelse for forbrugerne og fleksibilitet for roamingudbyderne. Som det er tilfældet på engrosniveau, bør de maksimale tale-, sms- og dataeurotariffer nedsættes en gang om året.
(48) I overgangsperioden med sikkerhedslofter bør nye roamingkunder modtage fuldstændige oplysninger på en klar og forståelig måde om de forskellige eksisterende tariffer for roaming inden for Unionen, herunder de tariffer, som er i overensstemmelse med de midlertidige tale-, sms- og dataeurotariffer. Eksisterende roamingkunder bør have mulighed for at vælge en ny tarif, som er i overensstemmelse med de midlertidige tale-, sms- og dataeurotariffer eller hvilke som helst andre tariffer inden for et vist tidsrum. Med hensyn til eksisterende roamingkunder, som ikke foretager et sådant valg inden for dette tidsrum, bør der skelnes mellem de kunder, som allerede havde valgt en bestemt roamingtarif eller -pakke før denne forordnings ikrafttræden, og de kunder, som ikke havde foretaget et valg. Sidstnævnte bør automatisk opkræves en tarif, der overholder denne forordning. Roamingkunder, som allerede nyder godt af særlige roamingtariffer eller -pakker, der opfylder deres individuelle behov, og som de har valgt af den årsag, bør bibeholde deres tidligere valgte tarif eller pakke, såfremt de efter en påmindelse om deres nuværende tarifvilkår og de gældende eurotariffer angiver deres valg om at bibeholde denne tarif til deres roamingudbyder. Sådanne særlige roamingtariffer eller -pakker kan f.eks. omfatte roaming til fast pris (»flat-rate«), ikke offentligt tilgængelige tariffer, tariffer med yderligere faste roaminggebyrer, tariffer med minutpriser, som er lavere end de maksimale tale-, sms- og dataeurotariffer, eller tariffer med opkaldsetableringsafgift.
(49) Idet nærværende forordning bør udgøre en specifik foranstaltning i henhold til artikel 1, stk. 5 i rammedirektivet, og idet udbydere af EU-dækkende roamingtjenester i henhold til denne forordning kan blive nødt til at foretage ændringer i deres detailroamingtariffer for at opfylde kravene i forordningen, bør sådanne ændringer ikke give mobilkunder ret til i henhold til den nationale gennemførelseslovgivning om 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation at opsige deres kontrakter.
(50) Denne forordning bør ikke berøre innovative tilbud til forbrugerne, som er gunstigere end de midlertidige tale-, sms- og dataeurotariffer, der er fastsat i denne forordning, men bør derimod tilskynde til innovative tilbud til roamingkunderne til lavere takster, især som reaktion på det yderligere konkurrencepres, som de strukturelle bestemmelser i denne forordning skaber. Denne forordning gør det ikke nødvendigt at genindføre roamingtakster i tilfælde, hvor de er blevet helt afskaffet, eller at forhøje hidtidige roamingtakster til de midlertidige sikkerhedslofter, der er fastsat i denne forordning.
(51) Såfremt de maksimale takster ikke angives i euro, bør de indledende takstlofter, der anvendes, og de ændrede værdier for disse takstlofter fastsættes i den relevante valuta ved anvendelse af de referencevalutakurser, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på den dato, der er anført i denne forordning. Hvis der ikke har fundet nogen offentliggørelse sted på den fastsatte dato, bør de relevante referencevalutakurser være dem, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende efter denne dato, og som indeholder sådanne referencevalutakurser. For at beskytte forbrugerne mod øgede detailpriser for regulerede roamingtjenester (regulerede tale-, sms- eller dataroamingtjenester) som følge af udsving i referencevalutakurser for andre valutaer end euroen bør en medlemsstat, hvis valuta ikke er euroen, bruge et gennemsnit af flere referencevalutakurser over tid til at fastlægge de maksimale detailtakster i sin valuta.
(52) Visse mobilnetoperatører følger den praksis at opkræve betaling for roamingopkald på engrosniveau på grundlag af en minimumsperiode på op til 60 sekunder, i modsætning til den afregning pr. sekund, der normalt anvendes på engrosniveau for andre samtrafiktjenester; dette forvrider konkurrencen mellem disse operatører og dem, der anvender andre afregningsmetoder, og underminerer en konsekvent anvendelse af de maksimale engrostakster, der er indført ved denne forordning. Desuden medfører denne praksis en ekstra udgift, der øger engrosomkostningerne og dermed har negative følger for priserne på taleroamingtjenester på detailniveau. Mobilnetoperatørerne bør derfor forpligtes til at fakturere hinanden pr. sekund for engroslevering af regulerede roamingopkald.
(53) ERG, forgængeren for BEREC, anslog, at mobiludbydernes brug af afregningsenheder på mere end ét sekund ved fakturering af roamingtjenester på detailniveau har øget en typisk regning for opkald efter taleeurotariffen med 24 % for foretagne opkald og med 19 % for modtagne opkald. Gruppen har også bemærket, at disse forøgelser udgør en slags skjult afgift, da de ikke er gennemskuelige for de fleste forbrugere. Derfor har ERG anbefalet, at der hurtigst muligt gribes ind over for de forskellige afregningsmetoder, der anvendes på detailniveau i forbindelse med taleeurotariffen.
(54) Forordning (EF) nr. 717/2007 fastlagde en fælles fremgangsmåde for at sikre, at roamingkunder ikke opkræves urimeligt høje priser for regulerede roamingopkald, ved at indføre en eurotarif i Unionen, men de forskellige afregningsenheder, som mobiloperatørerne anvender, underminerer en konsekvent anvendelse af forordningen. Det betyder også, at der trods roamingtjenesternes EU-dækkende og grænseoverskridende karakter er indbyrdes forskellige måder at fakturere regulerede roamingopkald på, hvilket forvrider konkurrencevilkårene på det indre marked.
(55) Der bør derfor indføres et fælles sæt regler vedrørende afregningsenheder for faktureringen af taleeurotarifferne på detailniveau, så det indre marked styrkes yderligere, og der i hele Unionen tilvejebringes samme høje beskyttelsesniveau for forbrugerne af EU-dækkende roamingtjenester.
(56) Udbydere af regulerede roamingopkald på detailniveau bør derfor forpligtes til at afregne alle opkald efter taleeurotariffen pr. sekund, idet de dog som den eneste undtagelse bør have mulighed for at kræve betaling for en minimumsperiode på højst 30 sekunder for foretagne opkald. Herved vil roamingudbyderne kunne få dækket alle rimelige omkostninger ved opkaldsetablering samt have fleksibilitet til at konkurrere ved at tilbyde kortere minimumsafregningsperioder. Der er ingen berettigelse for at kræve betaling for en minimumsperiode for modtagne opkald efter taleeurotariffen, da de underliggende engrosomkostninger opkræves pr. sekund, og eventuelle særlige omkostninger ved opkaldsetablering allerede er dækket af mobiltermineringstaksterne.
(57) Kunder bør ikke skulle betale for at modtage voicemailbeskeder i et besøgt net, da de ikke kan kontrollere varigheden af disse beskeder. Dette bør ikke berøre andre gældende voicemailtakster, f.eks. takster for at aflytte disse beskeder.
(58) Kunder, der bor i grænseområder, bør ikke modtage unødvendigt høje regninger på grund af utilsigtet roaming. Roamingudbyderne bør derfor tage rimelige skridt til at beskytte deres kunder, så de ikke pålægges roamingtakster, mens de befinder sig i deres medlemsstat. Det bør omfatte passende informationstiltag, der giver kunderne reelle muligheder for aktivt at forhindre utilsigtet roaming. De nationale tilsynsmyndigheder bør være opmærksomme på situationer, hvor kunder oplever, at de skal betale roamingtakster, selv om de fortsat befinder sig i deres medlemsstat, og de bør tage passende skridt til at afhjælpe dette problem.
(59) Med hensyn til sms-roamingtjenester er der ligesom for taleroaming stor risiko for, at indførelse af forpligtelser vedrørende prisfastsættelsen på engrosniveau alene ikke automatisk vil føre til lavere takster for detailkunderne. På den anden side kunne initiativer til at nedbringe niveauet i detailpriserne uden at røre ved niveauet i de engrosomkostninger, der er forbundet med at levere tjenesterne, være til skade for visse roamingudbydere, særlig mindre roamingudbydere, idet det kan øge risikoen for prisklemmer.
(60) Markedet for roamingtjenesters særlige struktur og dets grænseoverskridende karakter betyder desuden, at de redskaber, som 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation giver de nationale tilsynsmyndigheder, ikke er egnede til at løse de konkurrenceproblemer, der ligger til grund for de høje engros- og detailpriser på regulerede sms-roamingtjenester. Derfor kan der ikke opretholdes et velfungerende indre marked, og dette bør der gøres noget ved.
(61) Der bør derfor indføres regulerende forpligtelser vedrørende regulerede sms-roamingtjenester på engrosniveau, så der skabes et mere rimeligt forhold mellem engrostaksterne og de underliggende leveringsomkostninger, og på detailniveau i en overgangsperiode, så roamingkundernes interesser beskyttes, indtil de strukturelle foranstaltninger virker efter hensigten.
(62) Indtil de strukturelle foranstaltninger har medført tilstrækkelig konkurrence på markedet for roamingtjenester, består den mest effektive og forholdsmæssige tilgang til regulering af taksterne for regulerede roaming-sms'er på engrosniveau i, at der på EU-plan fastsættes en maksimal gennemsnitlig takst pr. sms, der sendes fra et besøgt net. Den gennemsnitlige engrostakst bør finde anvendelse på en hvilken som helst kombination af to operatører inden for Unionen over en nærmere bestemt periode.
(63) Den maksimale engrostakst for regulerede sms-roamingtjenester bør omfatte alle de omkostninger, som udbyderen af engrostjenesten afholder, inklusive udgifter til bl.a. originering og transit samt de udækkede udgifter til terminering af roaming-sms'er på det besøgte net. For at sikre, at reglerne i denne forordning anvendes ensartet, bør det derfor forbydes engrosleverandører af regulerede sms-roamingtjenester at indføre en særlig takst for terminering af roaming-sms'er på deres net.
(64) For at sikre, at de maksimale takster for sms-roamingtjenester på engrosniveau i højere grad afspejler de underliggende leveringsomkostninger, og at der kan udvikle sig konkurrence på detailniveau, bør de maksimale engrostakster for regulerede sms-tjenester nedsættes i takt med faldet i de underliggende omkostninger.
(65) I mangel af strukturelle elementer, der kunne føre til konkurrence på markedet for roamingtjenester, bestod ifølge forordning (EF) nr. 544/2009 den mest effektive og forholdsmæssige tilgang til regulering af priserne for EU-dækkende roaming-sms'er på detailniveau i at indføre et krav om, at mobiloperatører skal tilbyde deres roamingkunder en sms-eurotarif, der ikke må overstige en fastsat maksimal takst.
(66) Indtil de strukturelle foranstaltninger virker efter hensigten, bør den midlertidige sms-eurotarif fastholdes på et sikkerhedsniveau, der, samtidig med at det sikrer, at de eksisterende fordele for forbrugerne bevares, garanterer roamingudbyderne en tilstrækkelig fortjenstmargen og samtidig står i et mere rimeligt forhold til de underliggende leveringsomkostninger.
(67) Den midlertidige sms-eurotarif, der må tilbydes roamingkunder, bør derfor muliggøre en rimelig fortjenstmargen i forhold til omkostningerne ved at udbyde en reguleret sms-roamingtjeneste og samtidig give roamingudbyderne mulighed for at konkurrere ved at differentiere deres udbud og tilpasse deres prisstruktur til markedsforholdene og forbrugernes præferencer. Et sådant sikkerhedsloft bør fastsættes på et niveau, som ikke kommer i vejen for de konkurrencemæssige fordele ved strukturelle foranstaltninger, og kan eventuelt ophæves, når den strukturelle foranstaltning har virket efter hensigten. Denne reguleringstilgang bør ikke finde anvendelse på sms-tillægstjenester.
(68) Roamingkunder bør ikke opkræves yderligere betaling for at modtage en reguleret roaming-sms eller -voicemailbesked, mens de er koblet på et besøgt net, da termineringsomkostningerne i denne forbindelse allerede dækkes af den detailtakst, der opkræves for at sende en roaming-sms eller -voicemailbesked.
(69) En sms-eurotarif bør automatisk gælde for alle roamingkunder, nye såvel som eksisterende, der ikke udtrykkeligt har valgt eller vælger en særlig roaming-sms-tarif eller en pakke for roamingtjenester, som omfatter regulerede sms-roamingtjenester.
(70) Sms står for »Short Message Service« og er en tekstbesked, der adskiller sig klart fra andre beskeder som for eksempel mms-beskeder og e-mails. For at sikre, at denne forordning ikke mister sin effektive virkning, og at målene opfyldes fuldt ud, bør det forbydes at ændre i en roaming-sms' tekniske parametre på en sådan måde, at roaming-sms'en adskiller sig fra en indenlandsk sms.
(71) De oplysninger, der er indsamlet af de nationale tilsynsmyndigheder, tyder på, at de gennemsnitlige engrostakster for dataroamingtjenester, som operatører af besøgte net opkræver af roamingkundernes roamingudbydere, fortsat er høje. Selv om disse engrostakster synes at være på vej nedad, er de fortsat meget høje i forhold til de underliggende omkostninger.
(72) De fortsat høje engrostakster for dataroamingtjenester skyldes først og fremmest de høje engrospriser, der opkræves af operatører af ikkeforetrukne net. Disse takster er resultatet af trafikstyringsmæssige begrænsninger, der medfører, at operatørerne ikke har noget incitament til ensidigt at sætte de normale engrospriser ned, da trafikken bliver modtaget, uanset hvilken pris der forlanges. Dette fører til en ekstrem variation i engrosomkostningerne. I visse tilfælde er engrostaksterne for dataroaming på ikkeforetrukne net seks gange højere end taksterne på det foretrukne net. Disse urimeligt høje engrostakster for dataroamingtjenester medfører en klar forvridning af konkurrencen mellem mobiloperatører i Unionen og underminerer dermed muligheden for at opnå et velfungerende indre marked. De gør det også vanskeligt for roamingudbyderne at forudberegne deres engrosomkostninger og dermed tilbyde deres kunder gennemskuelige og konkurrencedygtige detailprispakker. I betragtning af, at de nationale tilsynsmyndigheder kun har begrænsede muligheder for at håndtere disse problemer effektivt på nationalt plan, bør der fastsættes en maksimal engrostakst for dataroamingtjenester. Der bør derfor indføres regulerende forpligtelser vedrørende regulerede dataroamingtjenester på engrosniveau, så der skabes et mere rimeligt forhold mellem engrostaksterne og de underliggende leveringsomkostninger, og på detailniveau, så roamingkundernes interesser beskyttes.
(73) Roamingudbyderne bør ikke kræve betaling af roamingkunder for regulerede dataroamingtjenester, medmindre og indtil roamingkunden indvilliger i at modtage denne tjeneste.
(74) Anvendelsesområdet for denne forordning bør omfatte levering af EU-dækkende dataroamingtjenester på detailniveau. De særlige kendetegn ved markederne for roamingtjenester, der var baggrunden for at vedtage forordning (EF) nr. 717/2007 og indføre forpligtelser for mobiloperatører vedrørende levering af EU-dækkende taleroaming og sms-roamingtjenester, gælder i lige så høj grad for levering af EU-dækkende dataroamingtjenester på detailniveau. Ligesom tale- og sms-roamingtjenester købes dataroamingtjenester ikke uafhængigt på nationalt plan, men udgør blot en del af en bredere detailpakke, som kunderne køber af deres roamingudbyder, hvorved konkurrencen begrænses. Ligeledes medfører de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter, at de nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at beskytte og fremme interesserne hos de mobilkunder, som er bosiddende på deres område, ikke er i stand til at styre adfærden hos operatørerne af de besøgte net, som befinder sig i andre medlemsstater.
(75) Ligesom for tale- og sms-tjenester består den mest effektive og forholdsmæssige tilgang til regulering af priserne på EU-dækkende detaildataroamingtjenester i, at der for en overgangsperiode, indtil den strukturelle løsning har medført tilstrækkelig konkurrence, indføres et krav om, at roamingudbydere skal tilbyde deres roamingkunder en midlertidig dataeurotarif, der ikke må overstige en fastsat maksimal takst. Dataeurotariffen bør fastsættes på et sikkerhedsniveau, der dels sikrer forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse, indtil den strukturelle foranstaltning virker efter hensigten, og dels sikrer roamingudbyderne en tilstrækkelig fortjenstmargen, og som samtidig står i et mere rimeligt forhold til de underliggende leveringsomkostninger.
(76) Den midlertidige dataeurotarif, der må tilbydes roamingkunder, bør derfor muliggøre en rimelig fortjenstmargen i forhold til omkostningerne ved at udbyde en reguleret dataroamingtjeneste og samtidig give roamingudbyderne mulighed for at konkurrere ved at differentiere deres udbud og tilpasse deres prisstruktur til markedsforholdene og forbrugernes præferencer. Et sådant sikkerhedsloft bør fastsættes på et niveau, som ikke kommer i vejen for de konkurrencemæssige fordele ved strukturelle foranstaltninger, og eventuelt kan ophæves, når de strukturelle foranstaltninger har haft mulighed for at give konkrete og varige fordele for kunderne. I betragtning af det forventede fald i de underliggende omkostninger ved levering af dataroamingtjenester på detailniveau bør de maksimale regulerede takster for den midlertidige dataeurotarif nedsættes gradvis ligesom for tale- og sms-roamingtjenester.
(77) En midlertidig dataeurotarif bør automatisk gælde for alle roamingkunder, nye såvel som eksisterende, der ikke udtrykkeligt har valgt eller vælger en særlig dataroamingtarif eller en pakke for roamingtjenester, som omfatter regulerede dataroamingtjenester.
(78) For at sikre, at forbrugerne betaler for de datatjenester, de rent faktisk forbruger, bør forbruget af datatjenester til den midlertidige dataeurotarif afregnes pr. kilobyte, så man undgår de problemer med skjulte takster for forbrugerne som følge af operatørernes afregningsmetode, der konstateredes med taletjenester efter indførelsen af forordning (EF) nr. 717/2007. En sådan afregning er i overensstemmelse med den afregningsmetode, der allerede gælder på engrosniveau.
(79) Roamingudbydere kan tilbyde en månedlig alt inkluderende fast pris for rimelig anvendelse, som ikke er underlagt nogen maksimal takst, og som kan omfatte alle EU-dækkende roamingtjenester.
(80) For at sikre, at alle brugere af mobiltaletelefoni kan drage fordel af denne forordnings bestemmelser, bør de midlertidige krav til detailpriserne finde anvendelse, uanset om roamingkunderne har en kontrakt om forudgående eller efterfølgende afregning med deres roamingudbyder, og uanset om roamingudbyderen råder over sit eget net, er en virtuel mobilnetoperatør eller gensælger af mobiltaletelefonitjenester.
(81) I tilfælde af, at udbydere af mobiltelefonitjenester i Unionen befinder sig i en situation, hvor fordelene for deres kunder ved interoperabilitet og end-to-end-forbindelse trues som følge af opsigelse eller trussel om opsigelse af deres roamingaftaler med mobilnetoperatører i andre medlemsstater, eller er ude af stand til at tilbyde deres kunder tjenester i en anden medlemsstat, fordi de ikke har en aftale med mindst én engrosnetudbyder, bør de nationale tilsynsmyndigheder om nødvendigt anvende de beføjelser, de er tillagt i medfør af artikel 5 i adgangsdirektivet til at sikre tilstrækkelig adgang og samtrafik for at garantere en sådan end-to-end-forbindelse og interoperabilitet mellem tjenester under hensyntagen til målsætningerne i artikel 8 i rammedirektivet, herunder navnlig skabelsen af et velfungerende indre marked for elektroniske kommunikationstjenester.
(82) For at forbedre gennemsigtigheden i detailpriserne for roamingtjenester og for at hjælpe roamingkunder med at træffe afgørelse om brugen af deres mobile enheder under rejse i udlandet bør udbyderne af mobilkommunikationstjenester give deres roamingkunder gratis oplysninger om de roamingtakster, der gælder for dem, når de bruger roamingtjenester i en besøgt medlemsstat. Da visse grupper af kunder muligvis er velinformerede om roamingtaksterne, bør roamingudbyderne give kunderne mulighed for at framelde sig denne automatiske beskedtjeneste på en nem måde. Desuden bør udbyderne aktivt og efter anmodning og gratis give deres kunder, forudsat at sidstnævnte befinder sig i Unionen, yderligere oplysninger om minuttaksten eller dataenhedstaksten pr. sms eller pr. megabyte (inklusive moms) for at foretage eller modtage opkald samt for at sende eller modtage sms, mms og andre datakommunikationstjenester i den besøgte medlemsstat.
(83) Gennemsigtighed indebærer også, at udbyderne giver oplysninger om roamingtaksterne, navnlig tale-, sms- og dataeurotarifferne og den alt inkluderende faste pris, såfremt en sådan tilbydes, når der tegnes abonnement, og hver gang, der sker ændringer i roamingtaksterne. Roamingudbydere bør orientere om roamingtakster på hensigtsmæssig vis, f.eks. gennem regninger, internettet, tv-reklamer eller med post. Alle oplysninger og tilbud bør være klare, forståelige, gøre det muligt at foretage sammenligning og være gennemsigtige med hensyn til priser og tjenesternes kendetegn. Reklamer for roamingtilbud og markedsføring til forbrugerne bør fuldt ud overholde forbrugerbeskyttelseslovgivningen, især Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (»direktivet om urimelig handelspraksis«) . Roamingudbydere bør sikre, at alle deres roamingkunder er klar over, at der i den pågældende periode findes regulerede tariffer, og tilsende dem en klar og saglig skriftlig meddelelse om betingelserne for tale-, sms- og dataeurotarifferne og retten til at skifte til og fra dem.
(84) Der bør desuden indføres foranstaltninger, der gør detailtaksterne på alle dataroamingtjenester mere gennemskuelige, navnlig for at undgå ubehagelige overraskelser på roamingkundernes regninger, der udgør en hindring for et velfungerende indre marked, samt for at give roamingkunder de nødvendige redskaber til at overvåge og styre deres udgifter til dataroamingtjenester. Der bør ligeledes ikke være nogen hindringer for nye applikationer eller teknologier, som kan være en erstatning for eller et alternativ til roamingtjenester, f.eks. wi-fi.
(85) Roamingudbyderne bør navnlig sørge for, at deres roamingkunder, hver gang de efter at være rejst ind i et andet land begynder at benytte en dataroamingtjeneste, gratis modtager personaliserede oplysninger om, hvilke takster de skal betale for levering af dataroamingtjenester. Disse oplysninger bør sendes til deres mobile enheder på en sådan måde, at de er lette at modtage og forstå, og at det er let at få adgang til dem igen senere.
(86) Med henblik på at gøre det lettere for kunderne at forstå de finansielle følger af brugen af dataroamingtjenester og sætte dem i stand til at kontrollere og styre deres udgifter bør roamingudbydere, både før og efter indgåelse af kontrakten, holde deres kunder tilstrækkeligt orienterede om taksterne for regulerede dataroamingtjenester. Sådanne oplysninger kan f.eks. bestå af eksempler på den omtrentlige mængde data, der anvendes f.eks. ved at sende en e-mail, sende et foto, webbrowsing og brug af mobile applikationer.
(87) For at undgå, at roamingkunder får ubehagelige overraskelser på regningen, bør roamingudbyderne desuden fastsætte én eller flere beløbsgrænser og/eller mængdegrænser for udestående udgifter til dataroaming (udtrykt i den valuta, som kundens faktura udfærdiges i), som stilles gratis til rådighed for alle deres roamingkunder med en behørig meddelelse på et medium, der kan konsulteres igen senere, når grænsen er ved at være nået. Når grænsen er nået, bør kunderne ikke længere modtage tjenesten eller modtage regning herfor, medmindre de udtrykkeligt anmoder om, at tjenesten fortsat leveres i henhold til de betingelser og vilkår, der er beskrevet i meddelelsen. I så fald bør de gratis modtage en bekræftelse på et medium, der kan konsulteres igen senere. Roamingkunder bør have mulighed for at vælge en hvilken som helst af disse beløbsgrænser eller mængdegrænser inden for et rimeligt tidsrum eller vælge ikke at have nogen grænse. Kunderne bør tilsluttes en standardordning for forbrugsgrænser, medmindre de vælger andet.
(88) Disse tiltag for at øge prisgennemskueligheden bør ses som minimale beskyttelsesforanstaltninger for roamingkunder og bør ikke forhindre roamingudbydere i at tilbyde deres kunder en række andre faciliteter, der kan hjælpe dem til at forudberegne og styre deres udgifter til dataroamingtjenester. Mange roamingudbydere er for eksempel i færd med på detailniveau at udvikle nye fastpristilbud på roaming, der omfatter et »rimeligt forbrug« af dataroamingtjenester i en bestemt periode til en fast pris. Ligeledes er roamingudbydere ved at udvikle systemer, der gør det muligt for deres roamingkunder at indhente øjeblikkeligt ajourførte oplysninger om, hvor meget de skylder for dataroaming. For at sikre et velfungerende indre marked bør denne udvikling på de indenlandske markeder afspejles i de harmoniserede regler.
(89) Kunder, der benytter forudbetaling, kan også få ubehagelige overraskelser på regningen for brug af dataroamingtjenester. Derfor bør bestemmelserne om beløbsgrænser også gælde for disse kunder.
(90) Der er væsentlige forskelle mellem regulerede roamingtakster inden for Unionen og roamingtakster for kunder, når de rejser uden for Unionen; sidstnævnte takster er betydeligt højere sammenlignet med priserne inden for Unionen. Da der ikke findes en sammenhængende tilgang til gennemskueligheds- og beskyttelsesforanstaltninger for roaming uden for Unionen, er forbrugerne ikke sikre på, hvilke rettigheder de har, og de afskrækkes derfor ofte fra at anvende mobiltjenester, når de er i udlandet. Gennemskuelige oplysninger til forbrugerne kan ikke kun hjælpe dem i deres beslutning om, hvordan de skal bruge deres mobile enheder, når de rejser i udlandet (både inden for og uden for Unionen), men kan også hjælpe dem, når de skal vælge mellem roamingudbydere. Det er derfor nødvendigt at tage fat på dette problem med manglende gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse ved at sikre, at visse gennemskueligheds- og beskyttelsesforanstaltninger også finder anvendelse på roamingtjenester, der leveres uden for Unionen. Disse foranstaltninger vil derfor fremme konkurrencen og forbedre det indre markeds funktionsmåde.
(91) Hvis operatøren af det besøgte net i det besøgte land uden for Unionen ikke tillader, at roamingudbyderen overvåger sine kunders brug i realtid, bør roamingudbyderen ikke være forpligtet til at fastsætte beløbs- eller mængdegrænser for at beskytte kunderne.
(92) De nationale tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at udføre opgaver under 2002-rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation, bør tillægges de nødvendige beføjelser til at overvåge og håndhæve forpligtelserne i denne forordning inden for deres område. De bør også overvåge udviklingen i taksterne for tale- og datatjenester for roamingkunder inden for Unionen, herunder om nødvendigt de særlige omkostninger, der er forbundet med at foretage eller modtage roamingopkald i Unionens mest perifere regioner, og nødvendigheden af at sikre, at disse omkostninger i tilstrækkelig grad kan dækkes ind på engrosmarkedet, samt at trafikstyringsmetoder ikke anvendes til at begrænse valgmulighederne til skade for kunderne. De bør sikre, at der stilles ajourførte oplysninger om anvendelsen af denne forordning til rådighed for interesserede parter, og offentliggøre resultaterne af denne overvågning hvert halve år. Oplysningerne bør opdeles efter, om der er tale om erhvervskunder, og om der er tale om efterfølgende betaling eller forudbetaling.
(93) Indenlandsk roaming i Unionens mest perifere regioner, hvor mobiltelefontilladelserne afviger fra dem, der tildeles for resten af landets område, kunne have gavn af takstnedsættelser, som svarer til dem, der gælder på det indre marked for roamingtjenester. Gennemførelsen af denne forordning bør ikke medføre, at kunder, som anvender indenlandske roamingtjenester, prismæssigt stilles ringere end kunder, der anvender grænseoverskridende EU-dækkende roamingtjenester. Med henblik herpå kan de nationale myndigheder træffe yderligere foranstaltninger i overensstemmelse med EU-retten.
(94) Når medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning, bør de bl.a. tage hensyn til muligheden for, at roamingudbydere kompenserer kunderne for enhver forsinkelse eller forhindring med hensyn til at skifte til en alternativ roamingudbyder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning.
(95) Målene for denne forordning, nemlig at indføre en fælles tilgang, der skal sikre, at brugerne af offentlige mobilkommunikationsnet under rejse i Unionen ikke betaler for høje priser for EU-dækkende roamingtjenester, og dermed opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, ved at konkurrencen mellem roamingudbyderne styrkes, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne på en sikker, harmoniseret og passende måde og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(96) De regulerende forpligtelser vedrørende engrostaksterne for tale-, sms- og dataroamingtjenester bør opretholdes, indtil de strukturelle foranstaltninger har virket efter hensigten, og der har udviklet sig tilstrækkelig konkurrence på engrosmarkederne. Desuden viser den nuværende markedstendens, at datatjenester gradvist vil blive det mest betydningsfulde segment af mobiltjenester, og engrosmarkedet for dataroamingtjenester udviser for tiden den højeste grad af dynamik med priser, der ligger et rimeligt stykke under de nuværende regulerede takster.
(97) Detailprislofterne bør fastsættes på et niveau, der er tilstrækkelig højt til, at de ikke kommer i vejen for de potentielle konkurrencemæssige fordele ved strukturelle foranstaltninger, og kan eventuelt ophæves helt, når disse foranstaltninger har virket efter hensigten og ført til udvikling af et reelt indre marked. Derfor bør detailsikkerhedslofterne gradvis nedsættes og sidenhen udløbe.
(98) Kommissionen bør vurdere, hvor effektivt denne forordning virker, set i forhold til dens formål og hvilket bidrag den yder til gennemførelsen af rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation og sikringen af et velfungerende indre marked. Kommissionen bør i denne forbindelse se på, hvilke konsekvenser forordningen har for mobilkommunikationsudbydere af forskellig størrelse og fra forskellige dele af Unionen, og på udviklingen, tendenserne og gennemskueligheden inden for detail- og engrostakster, deres forhold til de faktiske omkostninger, i hvilket omfang antagelserne i den konsekvensundersøgelse, der ledsager denne forordning, er blevet bekræftet, omkostningerne ved at overholde forordningen og konsekvenserne for investeringerne. Kommissionen bør også undersøge tilgængeligheden og kvaliteten af tjenester, der udgør et alternativ til roaming (såsom adgang via wi-fi), især i lyset af den teknologiske udvikling.
(99) De regulerende forpligtelser vedrørende engros- og detailtakster for tale-, sms- og dataroamingtjenester bør opretholdes for at beskytte forbrugerne, så længe der ikke har udviklet sig tilstrækkelig konkurrence på detail- og engrosniveauet. Med henblik herpå bør Kommissionen senest den 30. juni 2016 vurdere, om målene for denne forordning er blevet opnået, herunder om de strukturelle foranstaltninger er blevet fuldt gennemført, og om der har udviklet sig tilstrækkelig konkurrence på det indre marked for roamingtjenester. Hvis Kommissionen konkluderer, at der ikke har udviklet sig tilstrækkelig konkurrence, bør Kommissionen fremsætte passende forslag for Europa-Parlamentet og Rådet for at sikre, at forbrugerne er tilstrækkeligt beskyttet fra og med 2017.
(100) Efter ovennævnte revision foretages, og med henblik på at sikre løbende overvågning af roamingtjenesterne i Unionen bør Kommissionen hvert andet år forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, som omfatter en generel gennemgang af de seneste tendenser inden for roamingtjenester og en foreløbig vurdering af udviklingen frem mod opnåelsen af målene for denne forordning og af andre muligheder for at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
