Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 375/2012 om ændring af forordning (EF) nr. 885/2006 vedrørende elektronisk arkivering af landbrugsstøtte og regler for finansielle korrektioner)
I forordning (EF) nr. 885/2006 foretages følgende ændringer:
1) I artikel 9 indsættes som stk. 5:
»5. De i stk. 1 til 4 omhandlede bilag stilles til rådighed for Kommissionen i papirudgave, i elektronisk form og/eller i begge former.
Bilag må kun opbevares udelukkende i elektronisk form, hvis det i henhold til den berørte medlemsstats lovgivning er tilladt at anvende elektroniske dokumenter som dokumentation for underliggende transaktioner i forbindelse med domstolsprøvelser.
Hvis bilagene opbevares i elektronisk form, skal det anvendte system være i overensstemmelse med punkt 3.B) i bilag I.«
2) Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, sidste punktum, affattes således:
»Kommissionen trækker dette beløb fra eller lægger det til den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til er truffet.«
3) Artikel 11 ændres således:
a) I stk. 3 indsættes som fjerde afsnit:
»Kommissionen kan på et hvilket som helst tidspunkt afslutte proceduren, uden at det indebærer finansielle konsekvenser for den berørte medlemsstat, hvis den forventer, at de mulige finansielle følger af den konstaterede manglende overholdelse som følge af en kontrol, jf. første afsnit, ikke overstiger 50 000 EUR og 10 % af de relevante udgifter eller de beløb, der skal tilbagebetales.«
b) Stk. 4, andet og tredje afsnit, affattes således:
»For ELFUL foretager Kommissionen fradragene i EU-finansieringen i den første betaling, som medlemsstaten har indgivet udgiftsanmeldelsen for, efter at beslutningen i henhold til er truffet.
Kommissionen kan dog efter anmodning fra medlemsstaten og efter høring af Komitéen for Landbrugsfondene beslutte:
a) at fastsætte en anden dato for fradragene eller at tillade, at tilbagebetalingen af dem sker i ét eller flere afdrag, hvis omfanget af de fradrag, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt, som er vedtaget i henhold til , berettiger det, eller
b) at udsætte alle fradrag, der skal foretages i denne periode med højst 18 måneder fra det tidspunkt, hvor beslutningen træffes og samtidig tillade, at de foretages efter udsættelsens ophør i form af højst tre lige store årlige afdrag, for de medlemsstater, der er omfattet af finansiel støtte i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 332/2002, Rådets forordning (EU) nr. 407/2010, rammeaftalen for den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF-rammeaftalen), som blev underskrevet den 7. juni 2010, eller traktaten om oprettelse af den europæiske stabilitetsmekanisme.
Fristen for udsættelse som omhandlet i tredje afsnit, litra b), kan ikke forlænges, og ingen nye beslutninger om udsættelse må træffes for én og samme medlemsstat. Den medlemsstat, der er omfattet af en beslutning om udsættelse, skal sørge for, at de konstaterede mangler, som førte til nedsættelserne og som fortsat foreligger på tidspunktet for beslutningen om udsættelse, er ved at blive at afhjulpet på grundlag af en handlingsplan, der er fastlagt i samråd med Kommissionen og som indeholder klare fremskridtsindikatorer. Hvis medlemsstaten undlader at træffe de afhjælpende foranstaltninger, som er fastlagt i handlingsplanen, for at rette op på manglerne, hvis resultatet af foranstaltningen ikke er tilstrækkeligt i henhold til fremskridtsindikatorerne, eller hvis foranstaltningen ikke medfører tilfredsstillende fremskridt, trækker Kommissionen under overholdelse af proportionalitetsprincippet sin beslutning tilbage og udsætter tidspunktet for fradragene.
Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Union Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. maj 2012.
EUT L 171 af 23.6.2006, s. 90.