Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2012/12 om ændring af Rådets direktiv 2001/112/EF om frugtsaft og visse lignende produkter bestemt til konsum)
I direktiv 2001/112/EF foretages følgende ændringer:
»De i bilag I definerede produkter er underlagt bestemmelser i EU-retten, der gælder for fødevarer, såsom Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (), medmindre andet er bestemt i dette direktiv.
Artikel 2 udgår.
I artikel 3 foretages følgende ændringer:
a) Nr. 3) affattes således:
»3) Når et produkt er fremstillet af to eller flere frugtarter, består varebetegnelsen af angivelse af de anvendte frugter i aftagende størrelsesorden efter mængden af frugtsaft eller frugtpuré, jf. ingredienslisten, dog ikke når der er anvendt citronsaft og/eller limesaft på de i bilag I, del II, punkt 2, anførte betingelser. Når et produkt er fremstillet af tre eller flere frugtarter, kan angivelsen af de anvendte frugter dog erstattes med angivelsen »flere frugter« eller en tilsvarende angivelse eller med antallet af anvendte frugtarter.«
b) Nr. 4) udgår.
»Artikel 4
I mærkningen af koncentreret frugtsaft som omhandlet i bilag I, del I, punkt 2, der ikke er bestemt til den endelige forbruger, skal det angives, om der er tilsat citronsaft, limesaft eller surhedsregulerende midler som tilladt efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer () og i givet fald hvor meget. Angivelsen skal være anbragt på et af følgende steder:
— på emballagen
— på en etikette på emballagen eller
— i et ledsagedokument.
»Dette direktiv finder anvendelse på de i bilag I definerede produkter, der markedsføres i Unionen i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 178/2002.«
»Artikel 7
Med henblik på at bringe bilagene til dette direktiv på linje med udviklingen i relevante internationale standarder og tage hensyn til den tekniske udvikling tillægges Kommissionen beføjelser til i overensstemmelse med artikel 7a at vedtage delegerede retsakter til ændring af bilagene til dette direktiv, undtagen bilag I, del I, og bilag II.«
»Artikel 7a
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastsatte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 28. oktober 2013. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 7 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.
En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
5. En delegeret retsakt, vedtaget i henhold til artikel 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på initiativ af Europa-Parlamentet eller Rådet.«
Artikel 8 udgår.
Bilagene erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 28. oktober 2013. De tilsender straks Kommissionen disse love og administrative bestemmelser.
Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 28. oktober 2013.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste love og administrative bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
1. Produkter, der er markedsført eller mærket i overensstemmelse med direktiv 2001/112/EF inden den 28. oktober 2013, kan fortsat markedsføres indtil den 28. april 2015.
2. Udsagnet »fra den 28. april 2015 indeholder frugtsaft ikke tilsat sukker« kan fremgå af mærkningen i samme synsfelt som de i bilag I, del I, punkt 1-4, nævnte varebetegnelser indtil den 28. oktober 2016.
Dette direktiv træder i kraft på dagen for dets offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG
»
BILAG I
VAREBETEGNELSER, DEFINITIONER AF PRODUKTERNE OG KARAKTERISTISKE EGENSKABER
I. DEFINITIONER
1. a) Frugtsaft
Gæringsdygtigt, men ugæret produkt, som er fremstillet af den spiselige del af frugter, der er sunde og modne, friske eller konserverede ved nedkøling eller frysning, af en eller flere arter, og som er i besiddelse af den farve, aroma og smag, der er karakteristisk for saften af de frugter, hvorfra produktet hidrører.
Aroma, frugtpulp og celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de samme frugtarter, kan restitueres i saften.
For så vidt angår citrusfrugter, skal saften hidrøre fra den afskallede frugt. Limesaft kan imidlertid stamme fra hele frugten.
I de tilfælde, hvor frugtsafter fremstilles af frugter med kerner, frø og skal, må dele eller fragmenter af kerner, frø og skal ikke indgå i saften. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor dele eller fragmenter af kerner, frø og skal ikke kan fjernes med god fremstillingspraksis.
Det er tilladt at blande frugtsaft med frugtpuré ved fremstillingen af frugtsaft.
b) Frugtsaft fra koncentrat
Produkt fremstillet ved rekonstituering af koncentreret frugtsaft defineret i punkt 2, med drikkevand, der opfylder kravene i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand ().
Det færdige produkts opløselige tørstofindhold skal overholde minimums-Brix-niveauet for rekonstitueret frugtsaft, jf. bilag V.
Hvis frugtsaft fra koncentrat fremstilles af en frugt, der ikke er anført i bilag V, skal minimums-Brix-niveauet for den rekonstituerede frugtsaft være Brix-niveauet for frugtsaften som udvundet fra den frugt, der er anvendt til fremstilling af koncentratet.
Aroma, frugtpulp og celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de samme frugtarter, kan restitueres i frugtsaft fra koncentrat.
Frugtsaften fra koncentrat fremstilles ved passende processer, der bevarer de væsentlige fysiske, kemiske, organoleptiske og ernæringsmæssige egenskaber for en gennemsnitlig frugtsaft af den type frugt, hvoraf den er fremstillet.
Det er tilladt at blande frugtsaft og/eller koncentreret frugtsaft med frugtpuré og/eller koncentreret frugtpuré ved fremstillingen af frugtsaft fra koncentrat.
2. Koncentreret frugtsaft
Produkt fremstillet af frugtsaft af en eller flere frugtarter ved fysisk fjernelse af en bestemt del af det naturlige vandindhold. Når produktet er bestemt til direkte konsum, skal mindst 50 % af vandet være fjernet.
Aroma, frugtpulp og celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de samme frugtarter, kan restitueres i koncentreret frugtsaft.
3. Vandekstraheret frugtsaft
Produkt fremstillet ved vandekstraktion af:
— pulprig hel frugt, hvis saft ikke kan ekstraheres ved fysiske processer, eller
— dehydreret hel frugt.
4. Dehydreret frugtsaft — frugtsaft i pulverform
Produkt fremstillet af saft af en eller flere frugtarter ved fysisk fjernelse af næsten hele vandindholdet.
5. Frugtnektar
Gæringsdygtigt, men ugæret produkt, som
— er fremstillet ved tilsætning af vand med eller uden tilsætning af sukker og/eller honning til de i punkt 1-4 definerede produkter, til frugtpuré og/eller til koncentreret frugtpuré og/eller til en blanding af disse produkter, og som
— er i overensstemmelse med bilag IV.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer () kan sukkeret, når frugtnektar er fremstillet uden tilsat sukker eller med reduceret energiindhold, helt eller delvis erstattes med sødestoffer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1333/2008.
Aroma, frugtpulp og celler, der ved hjælp af passende fysiske processer er fremstillet af de samme frugtarter, kan restitueres i frugtnektaren.
II. TILLADTE INGREDIENSER, BEHANDLINGER OG STOFFER
1. Sammensætning
De arter, der svarer til den botaniske betegnelse i bilag V, anvendes til fremstilling af frugtsaft, frugtpuré og frugtnektar, hvis varebetegnelse indeholder den pågældende frugts eller produktets almindelige navn. For frugtarter, der ikke er anført i bilag V, anvendes den korrekte botaniske betegnelse eller det almindelige navn.
For frugtsaft gælder Brix-niveauet for saften som udvundet af frugten; den må ikke ændres, undtagen ved blanding med saft fra samme frugtart.
Minimums-Brix-niveauet som fastsat i bilag V for rekonstitueret frugtsaft og rekonstitueret frugtpuré er uden indholdet af opløseligt tørstof i eventuelle tilsatte valgfrie ingredienser og tilsætningsstoffer.
2. Tilladte ingredienser
Det er kun følgende ingredienser, der må tilsættes til de i del I nævnte produkter:
— vitaminer og mineraler som godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer ()
— fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1333/2008
og herudover:
— til frugtsaft, frugtsaft fra koncentrat og koncentreret frugtsaft: restitueret aroma, restitueret frugtpulp og restituerede celler
— til druesaft: restituerede vinsyresalte
— til frugtnektar: restitueret aroma, restitueret frugtpulp og restituerede celler, sukker og/eller honning i en mængde svarende til op til 20 % af det færdige produkts samlede vægt og/eller sødestoffer.
— En anprisning, ifølge hvilken der ikke er tilsat sukker til frugtnektar, og anprisninger, der må antages at have samme mening for forbrugeren, må kun anvendes, hvis produktet ikke indeholder tilsatte mono- eller disaccharider eller andre fødevarer, der anvendes på grund af deres sødende egenskaber, herunder sødestoffer som fastlagt i forordning (EF) nr. 1333/2008. Hvis frugtnektaren har et naturligt indhold af sukker, bør følgende ligeledes angives på mærkningen: »med et naturligt indhold af sukker«
— til de i bilag III, litra a), litra b), første led, litra c), litra e), andet led, og litra h) nævnte produkter: sukker og/eller honning
— til de i del I, punkt 1-5, definerede produkter med henblik på at korrigere den syrlige smag: citronsaft og/eller limesaft og/eller koncentreret citronsaft og/eller limesaft i en mængde på indtil 3 g pr. liter saft udtrykt i vandfri citronsyre
— til tomatsaft og tomatsaft fra koncentrat: salt, krydderier og krydderurter.
3. Tilladte behandlinger og stoffer
Det er kun følgende behandlinger, der må anvendes på, og kun følgende stoffer, der må tilsættes til de i del I nævnte produkter:
— mekaniske ekstraktionsprocesser
— de sædvanlige fysiske processer og vandekstraktionsprocesserne (»in line«-proces) af den spiselige del af andre frugter end druer med henblik på fremstilling af koncentrerede frugtsafter på betingelse af, at de således opnåede frugtsafter er i overensstemmelse med del I, punkt 1
— for så vidt angår druesaft, hvor druerne er svovlet ved hjælp af svovldioxid, er afsvovling ved hjælp af fysiske processer tilladt på betingelse af, at det samlede SO2-indhold i det færdige produkt ikke overstiger 10 mg/l
— enzympræparater: pektinase (til nedbrydning af pektin), protease (til nedbrydning af proteiner) og amylase (til nedbrydning af stivelse), der opfylder kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1332/2008 af 16. december 2008 om fødevareenzymer ()
— spiselig gelatine
— tannin
— silica sol
— trækul
— nitrogen
— bentonit som adsorberende ler
— kemisk inaktive filtreringshjælpemidler og fældningsmidler (herunder perlit, kiselgur, cellulose, uopløselig polyamid, polyvinylpyrrolidon og polystyren), som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer ()
— kemisk inaktive adsorptionshjælpemidler, som er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1935/2004, og som anvendes til at reducere indholdet af limonoid og naringin i citrussaft uden i væsentlig grad at påvirke indholdet af limonoidglucosider, syre, sukker (herunder oligosaccharider) og mineraler.
BILAG II
DEFINITION AF RÅVARER
I dette direktiv forstås ved:
1. Frugt
Alle frugter. I dette direktiv betragtes tomater også som frugt.
Frugten skal være sund, tilpas moden og frisk eller konserveret ved hjælp af fysiske processer eller ved hjælp af behandling(er), herunder behandlinger efter høsten, der anvendes i overensstemmelse med EU-retten.
2. Frugtpuré
Gæringsdygtigt, men ugæret produkt, fremstillet ved passende fysiske processer såsom sigtning, formaling og mosning af den spiselige del af hele frugter eller skrællede frugter, uden at saften er fjernet.
3. Koncentreret frugtpuré
Produkt fremstillet af frugtpuré ved fysisk fjernelse af en bestemt del af det naturlige vandindhold.
Koncentreret frugtpuré kan have restitueret aroma, der fremstilles ved hjælp af passende fysiske processer, jf. bilag I, del II, punkt 3; aromaen skal være genvundet fra den samme frugtart.
4. Aroma
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1334/2008 af 16. december 2008 om aromaer og visse fødevareingredienser med aromagivende egenskaber til anvendelse i og på fødevarer () fremstilles aroma til restituering ved bearbejdningen af frugten ved hjælp af passende fysiske processer. Disse fysiske processer kan anvendes til at bevare, konservere eller stabilisere aromaens kvalitet og omfatter især presning, ekstraktion, destillation, filtrering, adsorption, inddampning, fraktionering og koncentrering.
Aroma fremstilles af frugtens spiselige dele; den kan imidlertid også stamme fra koldpresset olie fra citronskal og dele af stenene.
5. Sukker
— sukker som defineret i Rådets direktiv 2001/111/EF af 20. december 2001 om visse former for sukker bestemt til konsum ()
— fruktosesirup
— sukker fremstillet på basis af frugter.
6. Honning
Det produkt, der er defineret i Rådets direktiv 2001/110/EF af 20. december 2001 om honning ().
7. Frugtpulp eller celler
Produkter fremstillet af de spiselige dele af frugt af samme art, uden at saften fjernes. For så vidt angår citrusfrugt, er frugtpulp eller celler desuden saftsækkene i den afskallede frugt.
BILAG III
SÆRLIGE BETEGNELSER FOR VISSE PRODUKTER, DER ER OPFØRT I BILAG I
a) »vruchtendrank«: frugtnektar
b) »Süßmost«
Betegnelsen »Süßmost« må kun anvendes sammen med produktbetegnelserne »Fruchtsaft« eller »Fruchtnektar«
— for frugtnektar, som udelukkende er fremstillet af frugtsaft, koncentreret frugtsaft eller en blanding af disse produkter, og som ikke er drikkelig i naturlig tilstand på grund af den høje naturlige surhedsgrad
— for frugtsaft, der er fremstillet af æbler eller pærer, eventuelt med tilsætning af æbler, men ikke af sukker
c) »succo e polpa« eller »sumo e polpa«: frugtnektar, som udelukkende er fremstillet af frugtpuré og/eller koncentreret frugtpuré
d) »æblemost«: æblesaft, som ikke er tilsat sukker
e)
— »sur … saft« — suppleret med angivelsen på dansk af den frugt, der er anvendt — for saft, som ikke er tilsat sukker, og som er fremstillet af solbær, kirsebær, røde ribs, hvide ribs, hindbær, jordbær eller hyldebær
— »sød … saft« eller »sødet … saft« — suppleret med angivelsen på dansk af den frugt, der er anvendt — for saft af disse frugter, som er tilsat mere end 200 g sukker pr. liter
f) »äppelmust/äpplemust«: æblesaft, som ikke er tilsat sukker
g) »mosto«: synonym for druesaft
h) »smiltsērkšķu sula ar cukuru« eller »astelpaju mahl suhkruga« eller »słodzony sok z rokitnika« for saft fra havtornfrugt, som ikke er tilsat mere end 140 g sukker pr. liter.
BILAG IV
SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR FRUGTNEKTAR
| Frugtnektar af | Mindsteindhold af saft og/eller puré udtrykt i procent af mængden af det færdige produkt |
|---|---|
| I. Frugter med syrlig saft, som ikke er drikkelig i naturlig tilstand | |
| Passionsfrugt | 25 |
| Naranjilla | 25 |
| Solbær | 25 |
| Hvide ribs | 25 |
| Røde ribs | 25 |
| Stikkelsbær | 30 |
| Havtornfrugt | 25 |
| Slåen | 30 |
| Blomme | 30 |
| Sveskeblomme | 30 |
| Rønnebær | 30 |
| Hyben | 40 |
| Surkirsebær | 35 |
| Andre kirsebær | 40 |
| Blåbær | 40 |
| Hyldebær | 50 |
| Hindbær | 40 |
| Abrikos | 40 |
| Jordbær | 40 |
| Morbær/brombær | 40 |
| Tranebær | 30 |
| Kvæde | 50 |
| Citron og lime | 25 |
| Andre frugter henhørende under denne kategori | 25 |
| II. Frugter med lavt syreindhold eller med meget frugtkød eller kraftig aroma, med saft, som ikke er drikkelig i naturlig tilstand | |
| Mango | 25 |
| Banan | 25 |
| Guava | 25 |
| Papaya | 25 |
| Litchi | 25 |
| Barbadoskirsebær | 25 |
| Pigget annona | 25 |
| Netannona | 25 |
| Sød annona | 25 |
| Granatæble | 25 |
| Kasjufrugt | 25 |
| Rød mombin | 25 |
| Imbu | 25 |
| Andre frugter henhørende under denne kategori | 25 |
| III. Frugter med saft, som er drikkelig i naturlig tilstand | |
| Æble | 50 |
| Pære | 50 |
| Fersken | 50 |
| Citrusfrugt, bortset fra citron og lime | 50 |
| Ananas | 50 |
| Tomat | 50 |
| Andre frugter henhørende under denne kategori | 50 |
BILAG V
MINIMUMS-BRIX-NIVEAU FOR REKONSTITUERET FRUGTSAFT OG REKONSTITUERET FRUGTPURÉ
| Frugtens almindelige betegnelse | Botanisk betegnelse | Minimums-Brix-niveau |
|---|---|---|
| Æble (*) | Malus domestica Borkh. | 11,2 |
| Abrikos (**) | Prunus armeniaca L. | 11,2 |
| Banan (**) | Musa x paradisiaca L. (undtagen plantan) | 21,0 |
| Solbær (*) | Ribes nigrum L. | 11,0 |
| Drue (*) | Vitis vinifera L. eller hybrider deraf Vitis labrusca L. eller hybrider deraf | 15,9 |
| Grapefrugt (*) | Citrus x paradisi Macfad. | 10,0 |
| Guava (**) | Psidium guajava L. | 8,5 |
| Citron (*) | Citrus limon (L.) Burm.f. | 8,0 |
| Mango (**) | Mangifera indica L. | 13,5 |
| Appelsin (*) | Citrus sinensis (L.) Osbeck | 11,2 |
| Passionsfrugt (*) | Passiflora edulis Sims | 12,0 |
| Fersken (**) | Prunus persica (L.) Batsch var. persica | 10,0 |
| Pære (**) | Pyrus communis L. | 11,9 |
| Ananas (*) | Ananas comosus (L.) Merr. | 12,8 |
| Hindbær (*) | Rubus idaeus L. | 7,0 |
| Surkirsebær (*) | Prunus cerasus L. | 13,5 |
| Jordbær (*) | Fragaria x ananassa Duch. | 7,0 |
| Tomat (*) | Lycopersicon esculentum, Mill. | 5,0 |
| Mandarin (*) | Citrus reticulata Blanco | 11,2 |
| For produkter markeret med en asterisk (*), der fremstilles som saft, bestemmes en mindste relativ densitet i forhold til vand ved 20/20 °C. For produkter markeret med to asterisker (**), der fremstilles som puré, bestemmes kun en minimum ukorrigeret Brix-værdi (uden korrektion for syre). |
«.
() EUT C 84 af 17.3.2011, s. 45.
() Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.3.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
() EFT L 10 af 12.1.2002, s. 58.
() EFT L 109 af 6.5.2000, s. 29.
() EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
() EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.«
() EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.«
() EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32.
() EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.
() EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.
() EUT L 354 af 31.12.2008, s. 7.
() EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4.
() EUT L 354 af 31.12.2008, s. 34.
() EFT L 10 af 12.1.2002, s. 53.
() EFT L 10 af 12.1.2002, s. 47.