Bedre støtte fra Fiskerifonden til medlemslande i økonomisk krise

16.5.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 129/7

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 387/2012

af 19. april 2012

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1198/2006 om Den Europæiske Fiskerifond for så vidt angår visse bestemmelser om finansiel forvaltning for visse medlemsstater, som er i eller trues af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure , og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Den hidtil værste globale finansielle krise og den hidtil betydeligste økonomiske nedgang har skadet både den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet alvorligt og har forårsaget en kraftig forringelse af de finansielle og økonomiske vilkår i en række medlemsstater. Der er navnlig visse medlemsstater, som har eller trues af alvorlige vanskeligheder, herunder især vanskeligheder vedrørende deres økonomiske vækst og finansielle stabilitet, og af en forværring af deres underskud og gæld, som skyldes de internationale økonomiske og finansielle forhold.

(2) Der er allerede truffet en række vigtige foranstaltninger til at imødegå krisens negative virkninger, herunder ændringer af lovgivningen, men finanskrisens virkning på realøkonomien, arbejdsmarkedet og borgerne mærkes overalt. Presset på medlemsstaternes finansielle ressourcer stiger, og derfor bør der tages yderligere skridt til at lette dette pres via maksimal og bedst mulig anvendelse af midlerne fra Den Europæiske Fiskerifond.

(3) I medfør af artikel 122, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, efter hvilken Unionen kan yde finansiel støtte til en medlemsstat, som er i vanskeligheder eller har alvorlig risiko for store vanskeligheder, herunder som følge af usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er herre over, er der ved Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 oprettet en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme med henblik på at bevare den finansielle stabilitet i EU.

(4) Ved Rådets gennemførelsesafgørelse 2011/77/EU og 2011/344/EU fik henholdsvis Irland og Portugal tildelt sådan finansiel støtte fra Unionen.

(5) Grækenland havde allerede alvorlige vanskeligheder med sin finansielle stabilitet, inden forordning (EU) nr. 407/2010 trådte i kraft. Derfor kunne finansiel støtte til Grækenland ikke baseres på nævnte forordning.

(6) Aftalen mellem kreditorerne og lånefacilitetsaftalen for Grækenland, som blev undertegnet den 8. maj 2010, trådte i kraft den 11. maj 2010. Aftalen mellem kreditorerne har fuld retskraft og retsvirkning for en treårig programperiode, så længe der er udestående beløb under lånefacilitetsaftalen.

(7) Rådets forordning (EF) nr. 332/2002 af 18. februar 2002 om indførelse af en mekanisme for mellemfristet betalingsbalancestøtte til medlemsstaterne sikrer, at Rådet skal yde gensidig støtte, når en medlemsstat, som ikke har vedtaget euroen, er i vanskeligheder eller risikerer alvorlige vanskeligheder med hensyn til sin betalingsbalance.

(8) Ved Rådets beslutning 2009/102/EF , 2009/290/EF og 2009/459/EF fik henholdsvis Ungarn, Letland og Rumænien tildelt sådan finansiel støtte fra Unionen.

(9) Den periode, hvor der kan tildeles finansiel støtte til Irland, Ungarn, Letland, Portugal og Rumænien, er fastsat i Rådets relevante afgørelser. Den periode, hvor der kunne ydes finansiel støtte til Ungarn, udløb den 4. november 2010.

(10) Den periode, hvor der kan tildeles finansiel støtte til Grækenland i henhold til aftalen mellem kreditorerne samt lånefacilitetsaftalen, er forskellig for hver enkelt medlemsstat, der deltager i disse instrumenter.

(11) Efter Det Europæiske Råds beslutning af 25. marts 2011 undertegnede finansministrene fra 17 medlemsstater i euroområdet den 11. juli 2011 traktaten om oprettelse af den europæiske stabiliseringsmekanisme. På grundlag af beslutninger, der blev truffet af stats- og regeringscheferne for euroområdet den 21. juli og 9. december 2011, blev nævnte traktat ændret for at forbedre den europæiske stabiliseringsmekanismes effektivitet og derefter undertegnet den 2. februar 2012. I henhold til nævnte traktat påtager den europæiske stabiliseringsmekanisme sig senest i 2013 de opgaver, som på nuværende tidspunkt udføres af den europæiske finansielle stabiliseringsfacilitet og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme. Der bør derfor allerede i nærværende forordning tages højde for denne fremtidige mekanisme.

(12) I sine konklusioner af 23. og 24. juni 2011 udtrykte Det Europæiske Råd tilfredshed med, at Kommissionen agter at forbedre synergivirkningerne mellem låneprogrammet for Grækenland og Unionens midler, og støttede tiltag, der kan styrke Grækenlands kapacitet til at absorbere Unionens midler for at stimulere vækst og beskæftigelse ved at flytte fokus over på en forbedring af konkurrenceevnen og jobskabelse. Endvidere udtrykte det tilfredshed med og støttede, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne forbereder et omfattende program for teknisk bistand til Grækenland. Denne forordning er et led i sådanne bestræbelser på at fremme synergivirkningerne.

(13) For at lette forvaltningen af Unionens midler, bidrage til at fremskynde investeringer i medlemsstaterne og regionerne samt styrke midlernes virkning på økonomien er det nødvendigt i begrundede tilfælde midlertidigt, og uden at det berører programmeringsperioden 2014-2020, at tillade større mellemliggende betalinger fra Den Europæiske Fiskerifond med et beløb svarende til 10 procentpoint over den gældende medfinansieringssats for hver prioriteret akse for medlemsstater, der er i alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, og som har anmodet om at blive omfattet af denne foranstaltning, der indebærer en tilsvarende reduktion af de tilsvarende nationale midler. På grund af forhøjelsens midlertidige karakter og for at bevare de oprindelige medfinansieringssatser som referencepunkt for beregning af de midlertidigt forhøjede beløb bør ændringer, der skyldes anvendelse af mekanismen, ikke afspejles i den finansielle plan i de operationelle programmer. Dog bør det være muligt at opdatere operationelle programmer med henblik på at koncentrere midlerne om konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse og tilpasse programmernes mål og målsætninger til faldet i de samlede disponible midler.

(14) En medlemsstat, der anmoder Kommissionen om at blive omfattet af en undtagelse i denne forordning, bør forelægge alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen ved hjælp af data om medlemsstatens makroøkonomiske og finanspolitiske situation kan fastslå, at der ikke er tilsvarende nationale midler til rådighed. Medlemsstaten bør også påvise, at det er nødvendigt at forhøje de betalinger, der følger af indrømmelse af undtagelsen, for at sikre fortsat gennemførelse af operationelle programmer, og at der fortsat er absorptionskapacitetsproblemer, selv om de maksimale lofter for medfinansieringssatser i anvendes.

(15) Medlemsstaten, der anmoder Kommissionen om at blive omfattet af en undtagelse i denne forordning, bør også oplyse i henhold til hvilken relevant rådsafgørelse eller anden retsakt, den er berettiget til at være omfattet af undtagelsen. Det er nødvendigt, at Kommissionen fra forelæggelsen af medlemsstatens anmodning råder over en passende periode til at kontrollere, om de forelagte oplysninger er korrekte, og til at rejse eventuelle indsigelser. For at gøre undtagelsen effektiv og operationel bør det, hvis Kommissionen ikke rejser indsigelse, kunne formodes, at en sådan anmodning er berettiget. Rejser Kommissionen indsigelse mod medlemsstatens anmodning, vedtager den ved hjælp af gennemførelsesretsakter en afgørelse herom, hvori den begrunder indsigelsen.

(16) Reglerne for beregningen af mellemliggende betalinger og saldobetalinger for operationelle programmer i den periode, hvor medlemsstaterne modtager den finansielle støtte fra Unionen for at løse alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet, bør revideres tilsvarende.

(17) Det skal sikres, at der sker passende indberetning om anvendelsen af de forhøjede beløb, der stilles til rådighed for de medlemsstater, der er omfattet af en midlertidig forhøjelse af mellemliggende betalinger i henhold til denne forordning.

(18) Efter udløbet af den periode, i hvilken den finansielle støtte er blevet stillet til rådighed, kan det som led i de evalueringer, der foretages i overensstemmelse med , bl.a. blive nødvendigt at vurdere, om nedsættelsen af den nationale samfinansiering medfører en betydelig afvigelse fra de oprindeligt fastsatte mål. Sådanne evalueringer kan føre til en revision af det operationelle program.

(19) Da den hidtil værste krise på de internationale finansmarkeder og den hidtil betydeligste økonomiske nedgang har skadet den finansielle stabilitet i flere medlemsstater alvorligt, og der kræves en hurtig indsats for at imødegå virkningerne for økonomien som helhed, bør denne forordning træde i kraft snarest muligt. I betragtning af de ekstraordinære omstændigheder i de berørte medlemsstater bør den finde anvendelse med tilbagevirkende kraft enten fra regnskabsåret 2010 eller fra den dato, hvor den finansielle støtte blev stillet til rådighed, afhængigt af den anmodende medlemsstats situation, for de perioder, hvor medlemsstaterne har modtaget finansiel støtte fra Unionen eller fra andre medlemsstater i euroområdet for at løse alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet.

(20) Planlægges der en midlertidig forhøjelse af mellemliggende betalinger, bør denne midlertidige forhøjelse også overvejes i lyset af de budgetbegrænsninger, som alle medlemsstaterne står over for, og som på passende vis bør afspejles i Den Europæiske Unions almindelige budget. Desuden bør anvendelsen af mekanismen tidsbegrænses, eftersom det primære formål med den er at løse specifikke aktuelle vanskeligheder. Mekanismen bør derfor anvendes fra den 1. januar 2010, og dens anvendelse bør begrænses til perioden indtil den 31. december 2013.

(21) Forordning (EF) nr. 1198/2006 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING: