Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 282/2012 om fastsættelse af fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter)
I denne forordning fastlægges bestemmelserne for de sikkerhedsstillelser, som er foreskrevet i nedenstående forordninger eller i forordninger udstedt i medfør af disse forordninger, medmindre der er fastsat andre bestemmelser i de pågældende forordninger:
a) forordninger om fælles markedsordninger for visse landbrugsprodukter:
— forordning (EF) nr. 104/2000 (fiskeri- og akvakulturprodukter)
— forordning (EF) nr. 1234/2007 (fusionsmarkedsordning)
b) forordning (EF) nr. 73/2009 (ordninger for direkte støtte)
c) forordning (EF) nr. 1216/2009 (ordning for handelen med visse varer fremstillet ved bearbejdning af landbrugsprodukter).
Denne forordning skal finde anvendelse i alle tilfælde, hvor der i de i artikel 1 omhandlede forordninger, som defineret i artikel 3, er foreskrevet en sikkerhedsstillelse, uanset om udtrykket »sikkerhed« er anvendt.
Denne forordning gælder ikke for garantistillelser til sikring af betaling af import- og eksportafgifter som anført i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 .
I denne forordning forstås ved:
a) »sikkerhed«: garanti for betaling eller fortabelse af et bestemt beløb til en ansvarlig myndighed, såfremt en bestemt forpligtelse ikke opfyldes
b) »maksimumsgaranti«: en sikkerhed, der stilles over for den ansvarlige myndighed som garanti for opfyldelse af flere forpligtelser
c) »forpligtelse«: et eller en række ved forordning fastlagt(e) krav om at foretage eller undlade at foretage en handling
d) »ansvarlig myndighed«: enten den myndighed, som har beføjelse til at godkende sikkerheden, eller den myndighed, som er beføjet til at træffe afgørelse om, hvorvidt sikkerheden i henhold til den pågældende forordning frigives eller fortabes.
Sikkerhed skal stilles af den eller for den, der er ansvarlig for betaling af et beløb, der er skyldigt, hvis en forpligtelse ikke opfyldes.
1. Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at kræve sikkerhedsstillelse, når det sikrede beløb er på under 500 EUR.
2. Anvendes stk. 1, forpligter den pågældende sig skriftligt til at betale et beløb på størrelse med det, han ville være blevet afkrævet, hvis han havde stillet sikkerhed, og denne senere var blevet erklæret for helt eller delvis fortabt.
Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at kræve sikkerhedsstillelse, hvis den, som er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, er
a) et offentligt organ, der er ansvarligt for udførelsen af en offentlig myndigheds opgaver
b) et privat organ, der udfører opgaver som omhandlet under litra a) under statsligt tilsyn.
1. Sikkerhed kan stilles i form af
a) kontant indbetaling som omhandlet i artikel 12 og 13 og/eller
b) en kautionserklæring fra en kautionist som omhandlet i artikel 15, stk. 1.
2. Den ansvarlige myndighed kan tillade sikkerhedsstillelse i form af
a) pant i fast ejendom, og/eller
b) deponerede kontanter i et pengeinstitut, og/eller
c) anerkendte fordringer på et offentligt organ eller på offentlige midler, der er forfaldne til betaling, og som ikke kan fortrænges af andre krav, og/eller
d) obligationer, der er omsættelige i den pågældende medlemsstat, og som er udstedt eller garanteret af denne stat, og/eller
e) børsnoterede realkreditobligationer, der udbydes på det frie marked, og som repræsenterer en sikkerhed svarende til statsobligationers.
3. Den ansvarlige myndighed kan fastsætte yderligere betingelser for sikkerhedsstillelse i en form som anført i stk. 2.
Den ansvarlige myndighed afslår eller kræver udskiftning af en tilbudt sikkerhed, hvis den mener, at denne er uhensigtsmæssig eller ikke i tilstrækkelig grad eller i et tilstrækkelig tidsrum frembyder den krævede sikkerhed.
1. Pant i fast ejendom som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra a), eller obligationer som omhandlet i artikel 7, stk. 2, litra d) og e), til sikkerhed for et beløb skal på det tidspunkt, hvor sikkerheden stilles, have en salgsværdi på mindst 115 % af det krævede sikkerhedsbeløb.
Den ansvarlige myndighed accepterer kun sikkerhedsstillelse i den form som anført i artikel 7, stk. 2, litra a), d) eller e), hvis den, der stiller sikkerheden, skriftligt forpligter sig til enten at stille yderligere sikkerhed eller udskifte den først stillede sikkerhed, såfremt det pågældende aktivs salgsværdi i et tidsrum på tre måneder er under 105 % af det krævede sikkerhedsbeløb. Denne skriftlige forpligtelse er ikke nødvendig, hvis nævnte forpligtelser allerede er foreskrevet. Den ansvarlige myndighed vurderer med regelmæssige mellemrum sådanne sikkerhedsstillelsers værdi.
2. Vurderingen af de i artikel 7, stk. 2, litra a), d) og e), nævnte sikkerheders salgsværdi foretages i givet fald af den ansvarlige myndighed, idet eventuelle forventede salgsomkostninger tages i betragtning.
Salgsværdien af obligationer fastsættes efter den sidst foreliggende notering.
Såfremt den ansvarlige myndighed forlanger det, skal den, der stiller sikkerheden, fremlægge bevis for sikkerhedens salgsværdi.
1. En sikkerhed kan udskiftes med en anden sikkerhed.
Dog er udskiftningen betinget af den ansvarlige myndigheds godkendelse i tilfælde hvor:
a) en fortabt sikkerhed endnu ikke er indkasseret, eller
b) en sikkerhed er udskiftet med en anden sikkerhed i en form som omhandlet i artikel 7, stk. 2.
2. En maksimumsgaranti kan udskiftes med en anden maksimumsgaranti, hvis den nye maksimumsgaranti dækker den del af den oprindelige maksimumsgaranti, der på udskiftningstidspunktet skulle sikre opfyldelsen af en eller flere endnu ikke afviklede forpligtelser.
1. Sikkerhed af enhver art som omhandlet i artikel 1 stilles i euro.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 omregnes sikkerhedsbeløbet udtrykt i euro, når sikkerheden accepteres i den nationale valuta i en medlemsstat, der ikke deltager i euroområdet, til denne valuta i overensstemmelse med . Den forpligtelse, sikkerheden vedrører, og beløb, der måtte blive tilbageholdt i tilfælde af uregelmæssigheder eller overtrædelser, fastsættes dog i euro.
Foretages der kontant indbetaling ved overførsel, betragtes sikkerheden først som stillet, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.
1. En check, hvis indløsning garanteres af et pengeinstitut, der er godkendt af den ansvarlige myndighed i medlemsstaten, betragtes som kontant indbetaling. Den ansvarlige myndighed behøver ikke at indløse en sådan check, førend garantiperioden er ved at udløbe.
2. Andre checks, end de i stk. 1 omhandlede, betragtes kun som sikkerhed, når den ansvarlige myndighed har sikkerhed for at kunne disponere over beløbet.
3. Gebyrer og andet, der beregnes af pengeinstitutter, betales af den, der stiller sikkerheden.
Sikkerhed i form af kontant indbetaling er ikke rentebærende for den, der har stillet den.
1. Kautionisten skal have sin bopæl eller været etableret inden for Unionen og være godkendt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles, jf. dog traktatens bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser. Kautionisten skal forpligtes ved en skriftlig kautionserklæring.
2. En skriftlig kautionserklæring skal mindst indeholde
a) angivelse af den forpligtelse eller, såfremt der er tale om en maksimumsgaranti, den type eller de typer forpligtelser, hvis opfyldelse den skal sikre
b) angivelse af det maksimale beløb, som kautionisten er villig til at indestå for
c) erklæring om, at kautionisten hæfter solidarisk med den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, og forpligter sig til inden 30 dage efter påkrav fra den ansvarlige myndighed at betale ethvert beløb inden for garantiens grænser, som forfalder til betaling ved sikkerhedens fortabelse.
3. Den ansvarlige myndighed kan acceptere en skriftlig telekommunikationsmeddelelse fra kautionisten som skriftlig sikkerhedsstillelse. I et sådant tilfælde træffer den ansvarlige myndighed passende foranstaltninger for at sikre sig den pågældende meddelelses ægthed.
4. Er der allerede givet en skriftlig maksimumsgaranti, træffer den ansvarlige myndighed afgørelse om, efter hvilken procedure hele eller en del af maksimumsgarantien skal afsættes til en bestemt forpligtelse.
Så snart en del af en maksimumsgaranti afsættes til en bestemt forpligtelse, ajourføres restbeløbet.
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor specifikke EU-regler fastsætter, at et beløb kan forudbetales, inden forpligtelsen er opfyldt.
1. Sikkerhedsstillelsen frigives,
a) når den endelige ret til det udbetalte beløb er godtgjort, eller
b) når det udbetalte beløb plus eventuelle tillæg som fastsat i de specifikke EU-regler er blevet tilbagebetalt.
2. Såfremt der ikke inden for den fastsatte frist fremlægges dokumentation for, at der er opnået endelig ret til det udbetalte beløb, iværksætter den ansvarlige myndighed straks den i artikel 28 omhandlede fremgangsmåde.
Fristen kan udskydes i tilfælde af force majeure.
Dog kan dokumentation i de tilfælde, hvor det er fastsat i EU-lovgivning, fortsat fremlægges efter nævnte frists udløb mod delvis tilbagebetaling af sikkerhedsstillelsen.
3. Hvis tilbagebetalingen ifølge force majeure-bestemmelserne i EU-lovgivning kan begrænses til forskuddet alene, finder følgende bestemmelser desuden anvendelse:
a) de begivenheder, der påberåbes som force majeure, skal meddeles den ansvarlige myndighed senest 30 dage efter den dag, på hvilken den pågældende fik kendskab til, at der forelå omstændigheder, der kunne tolkes som et muligt tilfælde af force majeure, og
b) den pågældende skal tilbagebetale forskuddet eller den relevante del deraf senest 30 dage regnet fra datoen for de ansvarlige myndigheds anmodning om tilbagebetaling.
Hvis de under litra a) og b) nævnte bestemmelser ikke findes at være overholdt, er betingelserne for tilbagebetaling de samme, som hvis der ikke havde foreligget force majeure.
1. En forpligtelse kan omfatte primære, sekundære eller underordnede krav.
2. Ved »primært krav« forstås et krav af grundlæggende betydning for formålet med den forordning, hvori kravet er fastlagt, om at foretage eller undlade at foretage en handling.
3. Ved »sekundært krav« forstås et krav om overholdelse af fristen for opfyldelse af et primært krav.
4. Ved »underordnet krav« forstås ethvert andet krav, der måtte være fastlagt ved en forordning.
5. Bestemmelserne i dette kapitel finder ikke anvendelse, når det eller de primære krav ikke er fastsat i specifikke EU-regler.
6. I dette kapitel forstås ved »den pågældende del af det sikrede beløb« den del af det sikrede beløb, der svarer til den mængde, for hvilken et krav ikke er opfyldt.
En sikkerhedsstillelse frigives, når der som fastsat i de specifikke EU-regler er fremlagt dokumentation for, at alle primære, sekundære og underordnede krav er opfyldt.
1. Sikkerheden fortabes fuldt ud for den mængde, for hvilken et primært krav ikke er blevet opfyldt, medmindre force majeure har umuliggjort denne opfyldelse.
2. Et primært krav betragtes som uopfyldt, hvis beviset for kravets opfyldelse ikke er forelagt ved udløbet af fristen derfor, medmindre force majeure har forhindret forelæggelse af dette bevis inden for den fastsatte frist. Den i artikel 28 omhandlede fremgangsmåde til inddrivelse af det fortabte beløb iværksættes straks.
3. Hvis der inden 18 måneder efter den i stk. 2 omhandlede frists udløb fremlægges bevis for, at det eller de primære krav er blevet opfyldt, tilbagebetales 85 % af det fortabte beløb.
Hvis der inden 18 måneder efter den i stk. 2 omhandlede frists udløb fremlægges bevis for, at det eller de primære krav er blevet opfyldt, og hvis det hertil knyttede sekundære krav ikke er blevet opfyldt, er det tilbagebetalte beløb lig med det beløb, som frigives efter artikel 22, stk. 2, nedsat med 15 % af den pågældende del af det sikrede beløb.
4. Tilbagebetaling af det fortabte beløb finder ikke sted, hvor beviset for opfyldelsen af det eller de primære krav fremlægges senere end de i stk. 3 omhandlede 18 måneder, medmindre force majeure har forhindret forelæggelse af dette bevis inden for den fastsatte frist..
1. Hvis der inden for den frist, der er fastsat i den specifikke EU-regel fremlægges dokumentation for, at det eller de primære krav er opfyldt, medens derimod et sekundært krav er uopfyldt, frigives en del af sikkerhedsstillelsen, og resten af det sikrede beløb fortabes. Den i artikel 28 omhandlede fremgangsmåde til inddrivelse af det fortabte beløb iværksættes.
2. Den del af sikkerhedsstillelsen, der frigives, er lig med den sikkerhedsstillelse, der dækker den pågældende del af det sikrede beløb med fradrag af 15 %, og
a) 10 % af restbeløbet efter fradrag af de 15 % for hver dag, hvormed
i) en maksimumsfrist på 40 dage eller derunder er overskredet
ii) en minimumsfrist på 40 dage eller derunder ikke er overholdt
b) 5 % af restbeløbet efter fradrag af de 15 % for hver dag, hvormed
i) en maksimumsfrist på mellem 41 og 80 dage er overskredet
ii) en minimumsfrist på mellem 41 og 80 dage ikke er overholdt
c) 2 % af restbeløbet efter fradrag af de 15 % for hver dag, hvormed
i) en maksimumsfrist på 81 dage eller derover er overskredet
ii) en minimumsfrist på 81 dage eller derover ikke er overholdt.
3. Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for frister for ansøgninger om eller anvendelse af import- og eksportlicenser samt forudfastsættelsesattester herunder, ej heller for frister for fastsættelse af import- og eksportafgifter og eksportrestitutioner ved licitation.
1. Manglende opfyldelse af et eller flere underordnede krav medfører fortabelse af 15 % af den pågældende del af det sikrede beløb, medmindre force majeure har umuliggjort denne opfyldelse.
2. Fremgangsmåden i artikel 28 for at inddrive det samlede beløb bringes straks i anvendelse.
3. Denne artikel gælder imidlertid ikke hvis artikel 21, stk. 3, bringes i anvendelse.
Fremlægges der bevis for, at alle primære krav er opfyldt, medens såvel et sekundært som et underordnet krav er uopfyldt, finder artikel 22 og 23 anvendelse, og det samlede beløb, der fortabes, er lig med det beløb, der fortabes i henhold til artikel 22, forhøjet med 15 % af den pågældende del af det sikrede beløb.
Det samlede beløb må dog ikke overstige 100 % af den sikkerhedsstillelse, der dækker den pågældende del af det sikrede beløb.
1. Efter anmodning sker der delvis frigivelse af det sikrede beløb, hvis der fremlægges bevis med hensyn til en delmængde af en vare, forudsat at denne delmængde ikke er mindre end en eventuel minimumsmængde, der er angivet i den forordning, der foreskriver sikkerhedsstillelsen.
Såfremt der i de specifikke EU-regler, der foreskriver sikkerhedsstillelsen, ikke er angivet nogen minimumsmængde, kan den ansvarlige myndighed selv begrænse antallet af delvise frigivelser af et sikret beløb og fastsætte et minimumsbeløb for sådanne frigivelser.
2. Inden den ansvarlige myndighed foretager fuldstændig eller delvis frigivelse af et sikret beløb, kan den forlange, at der først indsendes en skriftlig anmodning herom.
3. I tilfælde, hvor der er tale om sikkerhedsstillelse som omhandlet i artikel 9, stk. 1, på over 100 % af det beløb, der kræves sikret, frigives den del af sikkerheden, som overstiger 100 %, når der sker endelig frigivelse eller fortabelse af resten af det sikrede beløb.
1. Er der ikke fastsat nogen frist for forelæggelse af det bevis, der er nødvendigt for det sikrede beløbs frigivelse, er denne frist på
a) 12 måneder fra sidste frist for opfyldelse af det eller de primære krav
b) 12 måneder fra det eller de primære kravs opfyldelse, hvis der ikke er fastsat nogen tidsfrist herfor i den i litra a) omhandlede form.
2. Den i stk. 1 fastsatte frist må under ingen omstændigheder overstige tre år fra det tidspunkt, sikkerheden blev fastsat til en bestemt forpligtelse, medmindre der foreligger force majeure.
1. Når den ansvarlige myndighed har kendskab til, hvad der fører til hel eller delvis fortabelse af sikkerheden anmoder den ansvarlige myndighed straks den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at indbetale det fortabte beløb, idet der indrømmes en betalingsfrist på 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet.
Finder betaling ikke sted inden for denne frist,
a) inddrager den ansvarlige myndighed straks sikkerhedsstillelsen i den i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede form
b) forelægger den ansvarlige myndighed straks den i artikel 7, stk. 1, litra b), omhandlede kautionist krav om betaling, idet der indrømmes en betalingsfrist på indtil 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet
c) tager den ansvarlige myndighed straks skridt til at:
i) realisere de i artikel 7, stk. 2, litra a), c), d) og e), omhandlede former for sikkerhedsstillelse i det omfang, det er nødvendigt for at dække det skyldige beløb
ii) skaffe sig rådighed over midler deponeret i et pengeinstitut, jf. artikel 7, stk. 2, litra b).
Den ansvarlige myndighed kan straks inddrage en sikkerhedsstillelse i den i artikel 7, stk. 1, litra a), omhandlede form uden først at anmode den, der er ansvarlig for forpligtelsens opfyldelse, om at betale.
2. Den ansvarlige myndighed kan afstå fra at inddrage et beløb på under 60 EUR, hvis der i de nationale love eller administrative bestemmelser er fastsat tilsvarende regler for lignende tilfælde.
3. Hvis der træffes afgørelse om inddragelse af en sikkerhed, men inddragelsen efterfølgende i henhold til national ret udsættes i afventning af udfaldet af en indgiven klage, skal den pågældende uanset stk. 1. betale rente af det faktisk fortabte beløb i en periode, der begynder 30 dage fra datoen for modtagelsen af påkravet, jf. stk. 1, første afsnit, og slutter dagen inden betalingen af det faktisk fortabte beløb.
Når den pågældende som følge af udfaldet af klagen anmodes om inden for 30 dage at betale det fortabte beløb, kan medlemsstaten ved beregning af renter gå ud fra, at betalingen foretages den 20. dag efter datoen for denne anmodning.
Rentesatsen beregnes i henhold til national ret, men må dog i intet tilfælde være lavere end den rentesats, der anvendes ved inddrivelse af nationale beløb.
De udbetalende organer trækker de betalte renter fra de udgifter, der skal afholdes af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) eller Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), i henhold til bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 352/78 .
Medlemsstaterne kan med regelmæssige mellemrum kræve, at der stilles yderligere sikkerhed vedrørende det pågældende rentebeløb.
Hvis en sikkerhed er blevet inddraget, og beløbet allerede er krediteret EGFL eller ELFUL, og det inddragne beløb som følge af en indgiven klage helt eller delvist skal tilbagebetales med rente i henhold til den efter den nationale ret gældende rentesats, bæres tilbagebetalingsbeløbet af EGFL eller af ELFUL, medmindre medlemsstaternes myndigheder eller organer kan gøres ansvarlige for tilbagebetalingen af sikkerhedsstillelsen som følge af forsømmelse eller en alvorlig fejl.
Kommissionen kan efter fremgangsmåden omhandlet i i og i de tilsvarende artikler i de øvrige relevante forordninger indrømme undtagelser fra ovenstående bestemmelser.
1. Medlemsstaterne udarbejder for hvert regnskabsår en oversigt, som holdes til rådighed for Kommissionen, og som indeholder oplysninger om det samlede antal fortabte sikkerhedsstillelser med angivelse af det samlede beløb, uanset hvilket stadium sagerne er på efter proceduren i artikel 28, og opdelt efter, om de er godskrevet medlemsstaternes budget eller EU-budgettet.
2. De i stk. 1 anførte oplysninger udarbejdes for alle sikkerhedsstillelser på over 1 000 EUR og for alle de EU-bestemmelser, i henhold til hvilke der skal stilles sikkerhed.
3. Oplysningerne omfatter både de beløb, der er betalt direkte af den pågældende, og de beløb, der er indkommet ved inddragelsen af sikkerhedsstillelsen.
Medlemsstaterne holder følgende oplysninger til rådighed for Kommissionen:
a) hvilke institutter der godkendes som kautionister og kravene til disse
b) hvilke former for sikkerhedsstillelse der accepteres i henhold til artikel 7, stk. 2, samt betingelserne i forbindelse hermed.
Forordning (EØF) nr. 2220/85 ophæves.
Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 28. marts 2012.
EUT L 299 af 16.11.2007, s. 1.
EUT L 328 af 15.12.2009, s. 10.
EFT L 349 af 24.12.1998, s. 1.
Se bilag I.
EUT L 365 af 21.12.2006, s. 52.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
Ophævet forordning med oversigt over senere ændringer
Sammenligningstabel
| Forordning (EØF) nr. 2220/85 | Nærværende forordning |
|---|---|
| Afsnit I | Kapitel I |
| Artikel 1, indledning | Artikel 1, indledning |
| Artikel 1, litra a) | Artikel 1, litra a) |
| Artikel 1, litra b) | Artikel 1, litra b) |
| Artikel 1, litra c) | — |
| Artikel 1, litra d) | — |
| Artikel 1, litra e) | — |
| Artikel 1, litra f) | Artikel 1, litra c) |
| Artikel 2 | Artikel 2, stk. 2 |
| Artikel 3, indledning | Artikel 3, indledning |
| Artikel 3, litra a), første afsnit | Artikel 3, litra a) |
| Artikel 3, litra a), andet afsnit | Artikel 2, stk. 1 |
| Artikel 3, litra b), c) og d) | Artikel 3, litra b), c) og d) |
| Afsnit II | Kapitel II |
| Artikel 4, 5 og 6 | Artikel 4, 5 og 6 |
| Afsnit III | Kapitel III |
| Artikel 8 | Artikel 7 |
| Artikel 9 | Artikel 8 |
| Artikel 10, stk. 1, litra a) | Artikel 9, stk. 1, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 1, litra b) | Artikel 9, stk. 2, andet afsnit |
| Artikel 10, stk. 1, litra c) | Artikel 9, stk. 1, andet afsnit |
| Artikel 10, stk. 2, litra a) | Artikel 9, stk. 2, første afsnit |
| Artikel 10, stk. 2, litra b) | Artikel 9, stk. 2, tredje afsnit |
| Artikel 11 | Artikel 10 |
| Artikel 12 | Artikel 11 |
| Artikel 13 | Artikel 12 |
| Artikel 14 | Artikel 13 |
| Artikel 15 | Artikel 14 |
| Artikel 16 | Artikel 15 |
| Artikel 17 | Artikel 16 |
| Afsnit IV | Kapitel IV |
| Artikel 18, indledning og led | Artikel 17 |
| Artikel 19 | Artikel 18 |
| Afsnit V | Kapitel V |
| Artikel 20 | Artikel 19 |
| Artikel 21 | Artikel 20 |
| Artikel 22 | Artikel 21 |
| Artikel 23, stk. 1 | Artikel 22, stk. 1 |
| Artikel 23, stk. 2, indledning | Artikel 22, stk. 2, indledning |
| Artikel 23, stk. 2, litra a) | Artikel 22, stk. 2, indledning |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), første led, indledning | Artikel 22, stk. 2, litra a), indledning |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), første led, første underled | Artikel 22, stk. 2, litra a), nr. i) |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), første led, andet underled | Artikel 22, stk. 2, litra a), nr. ii) |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), andet led, indledning | Artikel 22, stk. 2, litra b), indledning |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), andet led, første underled | Artikel 22, stk. 2, litra b), nr. i) |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), andet led, andet underled | Artikel 22, stk. 2, litra b), nr. ii) |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), tredje led, indledning | Artikel 22, stk. 2, litra c), indledning |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), tredje led, første underled | Artikel 22, stk. 2, litra c), nr. i) |
| Artikel 23, stk. 2, litra b), tredje led, andet underled | Artikel 22, stk. 2, litra c), nr. ii) |
| Artikel 23, stk. 3 | Artikel 22, stk. 3 |
| Artikel 24 | Artikel 23 |
| Artikel 25 | Artikel 24 |
| Artikel 26 | Artikel 25 |
| Afsnit VI | Kapitel VI |
| Artikel 27 | Artikel 26 |
| Artikel 28 | Artikel 27 |
| Artikel 29 | Artikel 28 |
| Artikel 30 | Artikel 29 |
| Afsnit VII | Kapitel VII |
| Artikel 31 | Artikel 30 |
| Artikel 32 | Artikel 31 |
| — | Artikel 32 |
| Artikel 33 | Artikel 33 |
| — | Bilag I |
| — | Bilag II |