Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 211/2012 af 12. marts 2012 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare bestående af (i vægtprocent): ethylalkohol 70 benzin (motorbenzin), der opfylder EN 228 30 Varen anvendes som råvare i fremstillingen af brændstof til motorkøretøjer. Den transporteres i bulk. | 2207 20 00 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, supplerende bestemmelse 12 til kapitel 22 og teksten til KN-kode 2207 og 2207 20 00 . Varen er en blanding af ethylalkohol og benzin (motorbenzin). Andelen af benzin (motorbenzin) i varen gør den uegnet til drikkebrug, men forhindrer ikke dens anvendelse til industrielle formål (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 2207 , fjerde stykke). Varen skal derfor tariferes under KN-kode 2207 20 00 som denatureret ethylalkohol. |