21.1.2012 DA Den Europæiske Unions Tidende L 18/1
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 52/2012
af 20. januar 2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 998/2003 af 26. maj 2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr og om ændring af Rådets direktiv 92/65/EØF , særlig artikel 10, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I forordning (EF) nr. 998/2003 fastsættes der dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport af selskabsdyr samt bestemmelser om kontrol i forbindelse hermed. Forordningen finder anvendelse på ikke-kommerciel transport mellem medlemsstater og indførsel fra tredjelande af selskabsdyr af de arter, der er opført på listen i bilag I til samme forordning.
(2) Del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003 indeholder en liste over tredjelande og områder, som er fri for rabies, samt tredjelande og områder, herunder USA, hvorfra ikke-kommerciel transport af selskabsdyr ikke betragtes som forbundet med en større risiko for spredning af rabies til Unionen end den, der er forbundet med ikke-kommerciel transport mellem medlemsstaterne.
(3) Guam er omfattet af oplysningerne vedrørende USA i listen i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 18/2006 .
(4) USA har meddelt Kommissionen, at landet ligeledes har fastsat nationale betingelser for transport af de dyrearter, der er opført i bilag I til forordning (EF) nr. 998/2003, når de pågældende dyr transporteres ikke-kommercielt mellem USA og Amerikansk Samoa, Nordmarianerne, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer.
(5) Disse områder bør derfor også indgå i oplysningerne vedrørende USA i del C i bilag II til forordning (EF) nr. 998/2003.
(6) Forordning (EF) nr. 998/2003 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.
(7) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: