Indholdsfortegnelse
(Kommissionens forordning (EU) nr. 1332/2011 af 16. december 2011 om fastlæggelse af fælles krav til udnyttelse af luftrummet og operationelle procedurer til forebyggelse af kollisioner i luften EØS-relevant tekst)
I denne forordning forstås ved:
»ACAS« (Airborne Collision Avoidance System): et luftfartøjssystem, som er baseret på signaler fra en SSR-transponder (sekundær overvågningsradar), og som uafhængigt af jordudstyr rådgiver piloten om en potentiel konflikt med et andet luftfartøj, som er udstyret med en SSR-transponder
»ACAS II« (Airborne Collision Avoidance System II): et luftbåret antikollisionssystem, som foruden TA giver meddelelser om vertikale RA
»RA« (Resolution advisory) meddelelse: en meddelelse, der rådgiver flyvebesætningen om en manøvre, som skal sikre adskillelse fra alle trusler, eller en manøvrebegrænsning, som skal opretholde den eksisterende adskillelse
»TA« (Traffic advisory) meddelelse: en meddelelse til flyvebesætningen om, at afstanden til et andet luftfartøj udgør en potentiel trussel.
1. Luftfartøjer som nævnt i sektion I i bilaget til denne forordning skal udstyres og opereres i overensstemmelse med de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i bilaget.
2. Medlemsstaterne sørger for, at operationen af luftfartøjer som nævnt i artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 216/2008 opfylder de bestemmelser og procedurer, der er fastsat i bilaget, i overensstemmelse med de betingelser, som er fastsat i denne artikel.
1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Artikel 3 anvendes fra den 1. marts 2012.
3. Uanset stk. 2 anvendes artikel 3 fra den 1. december 2015 for luftfartøjer, som har fået et individuelt luftdygtighedsbevis udstedt før den 1. marts 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Luftbårne antikollisionssystemer (ACAS) II
(Del-ACAS)
AUR.ACAS.1005 Ydelseskrav
Følgende luftfartøjer med turbinemotor skal udstyres med ACAS II med antikollisionslogik version 7.1 eller med ACAS Xa:
a)
flyvemaskiner med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700 kg
b)
flyvemaskiner med godkendelse til at befordre mere end 19 passagerer.
Luftfartøjer, som ikke er omhandlet i punkt 1), og som på frivillig basis er udstyret med ACAS II, skal have antikollisionslogik version 7.1 eller ACAS Xa.
Punkt 1) gælder ikke for ubemandede luftfartøjssystemer.
AUR.ACAS.1010 ACAS II-uddannelse
Operatører skal udarbejde operationelle procedurer og uddannelsesprogrammer for ACAS II, således at flyvebesætningen uddannes i at forhindre kollisioner og opnår kompetence til at bruge ACAS II-udstyr.
() EUT L 96 af 31.3.2004, s. 20.