Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1338/2011 af 13. december 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier)
I forordning (EF) nr. 1934/2006 foretages følgende ændringer:
1) Titlen på forordningen affattes således:
»Rådets forordning (EF) nr. 1934/2006 af 21. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af samarbejdet med industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier og med udviklingslande, som er omfattet af forordning (EF) nr. 1905/2006, for så vidt angår aktiviteter, der ikke hører under den officielle udviklingsbistand«.
2) Artikel 1-4 affattes således:
»Artikel 1
Mål
1. I denne forordning forstås ved »industrialiserede lande og andre højindkomstlande og -territorier« de lande og territorier, der er opført på listen i bilag I til denne forordning, og ved »udviklingslande« forstås de lande, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december 2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, og som er opført på listen i bilag II til denne forordning. De benævnes sammen herefter »partnerlande«.
Unionens finansiering i henhold til denne forordning anvendes til støtte for økonomisk, finansielt, teknisk, kulturelt og akademisk samarbejde med partnerlande på de samarbejdsområder, der er nævnt i artikel 4, og som henhører under dens kompetence. Formålet med denne forordning er at finansiere foranstaltninger, der ikke opfylder kriterierne for officiel udviklingsbistand (»ODA-kriterierne«), som er fastsat af Komitéen for Udviklingsbistand under Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (»OECD/DAC«).
2. Det primære mål for samarbejdet med partnerlandene er at give specifik respons på behovet for at styrke forbindelserne med dem og for et yderligere engagement i forhold til dem på et bilateralt, regionalt eller multilateralt grundlag for at skabe gunstigere og mere gennemsigtige rammer for udvikling af forbindelserne mellem Unionen og partnerlandene i overensstemmelse med principperne for Unionens optræden udadtil som fastlagt i traktaterne. De omfatter blandt andet fremme af demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstatsprincippet, fremme af anstændigt arbejde og god regeringsførelse og miljøbeskyttelse med henblik på at bidrage til fremskridt og bæredygtige udviklingsprocesser i partnerlandene.
Artikel 2
Anvendelsesområde
1. Formålet med samarbejdet er at indgå i et samarbejde med partnerlandene for at udvide dialogen og tilnærmelsen og i fællesskab fremme indbyrdes overensstemmende politiske, økonomiske og institutionelle strukturer og værdier. Unionen bestræber sig desuden på at øge samarbejdet og udvekslingen med etablerede eller stadig vigtigere bilaterale partnere og aktører i multilaterale fora og inden for global governance. Samarbejdet omfatter også partnere, med hvem Unionen har en strategisk interesse i at fremme forbindelserne og de værdier, der er nedfældet i traktaterne.
2. Under behørigt begrundede omstændigheder og for at sikre, at Unionens bistand er konsekvent og effektiv, og for at fremme regionalt samarbejde kan Kommissionen i forbindelse med vedtagelse af de årlige handlingsprogrammer, der er omhandlet i artikel 6, beslutte, at lande, der ikke er opført på listerne i bilagene, kan omfattes af de foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning omhandlede foranstaltninger, hvis det projekt eller program, der skal gennemføres, er af regional eller grænseoverskridende karakter. Der fastsættes bestemmelser herom i de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5.
3. Kommissionen ændrer listerne i bilag I og II efter OECD/DAC's regelmæssige revisioner af sin liste over udviklingslande og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.
4. I forbindelse med Unionens finansiering i henhold til denne forordning tages der, hvor det er relevant, særlig hensyn til partnerlandenes overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) grundlæggende arbejdsstandarder og deres bestræbelser på at reducere udledningen af drivhusgasser.
5. I forbindelse med de lande, som er opført på listen i bilag II til denne forordning, skal der være nøje sammenhæng med de foranstaltninger, som finansieres i henhold til forordning (EF) nr. 1905/2006 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1337/2008 af 16. december 2008 om etablering af en facilitet med henblik på hurtig reaktion på de kraftigt stigende fødevarepriser i udviklingslandene.
Artikel 3
Generelle principper
1. Unionen bygger på principperne om frihed, demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstaten og søger at vinde, udvikle og styrke tilslutning til disse principper i partnerlandene gennem dialog og samarbejde.
2. Ved gennemførelsen af denne forordning anvendes om nødvendigt en differentieret tilgang ved udformningen af samarbejdet med partnerlandene for at tage hensyn til deres økonomiske, sociale og politiske situation samt til Unionens særlige interesser, strategier og prioriteter.
3. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, skal være i overensstemmelse med og omfatte samarbejdsområder, der især er fastlagt i instrumenter, aftaler, erklæringer og handlingsplaner mellem Unionen og partnerlande, samt områder, der vedrører Unionens særlige interesser og prioriteter.
4. Med hensyn til foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, stræber Unionen også mod at sikre sammenhæng med andre områder for sin optræden udadtil samt andre relevante unionspolitikker, især udviklingssamarbejde. Denne sammenhæng skal sikres ved politikudformningen, den strategiske planlægning og ved programmeringen og gennemførelsen af foranstaltningerne.
5. Foranstaltninger, der finansieres i henhold til denne forordning, supplerer og tilfører merværdi til de bestræbelser, der gøres af medlemsstaterne og Unionens offentlige organer med hensyn til handelsmæssige forbindelser og kulturelle, akademiske og videnskabelige udvekslinger.
6. Kommissionen informerer og udveksler regelmæssigt synspunkter med Europa-Parlamentet.
Artikel 4
Samarbejdsområder
Unionens finansiering anvendes til støtte for samarbejdsforanstaltninger i henhold til artikel 1 og skal være i overensstemmelse med denne forordnings overordnede formål, anvendelsesområde, mål og generelle principper. Unionens finansiering omfatter foranstaltninger, der i princippet ikke opfylder ODA-kriterierne, og som også kan have en regional dimension, på følgende samarbejdsområder:
1) fremme af samarbejde, partnerskaber og fællesforetagender mellem økonomiske, sociale, kulturelle, akademiske og videnskabelige aktører i Unionen og partnerlandene
2) stimulering af bilateral handel, investeringsstrømme og økonomiske partnerskaber med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder
3) fremme af dialoger mellem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle aktører og andre ikke-statslige organisationer inden for relevante sektorer i Unionen og partner-landene
4) fremme af mellemfolkelige forbindelser, uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammer og intellektuel udveksling og fremme af gensidig forståelse mellem kulturer, især på familieplan, herunder foranstaltninger til at sikre og øge Unionens deltagelse i Erasmus Mundus og deltagelse i europæiske uddannelsesmesser
5) fremme af samarbejdsprojekter på områder som forskning, videnskab og teknologi, sport og kultur, energi (navnlig vedvarende energi), transport, miljø (herunder klimaændringer), told, finansielle og juridiske spørgsmål og menneskerettighedsspørgsmål samt andre spørgsmål af gensidig interesse mellem Unionen og partnerlandene
6) styrkelse af kendskabet til og forståelsen af Unionen og af dens synlighed i partnerlandene
7) støtte til specifikke initiativer, herunder forskningsarbejde, undersøgelser, pilotordninger eller fælles projekter, som på en effektiv og fleksibel måde skal bidrage til at nå de mål for samarbejde, der følger af udviklingen i Unionens bilaterale forbindelser med partnerlandene, eller som kan medvirke til yderligere at uddybe forbindelserne med dem og inddrage flere områder i disse forbindelser.
EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41."
3) Artikel 5, stk. 2, affattes således:
»2. Flerårige samarbejdsprogrammer omfatter kun denne forordnings gyldighedsperiode. De fastlægger Unionens specifikke interesser og prioriteter, generelle mål og forventede resultater. Især hvad angår Erasmus Mundus, tager programmerne sigte på en så ligelig geografisk dækning som muligt. De fastlægger desuden de områder, der er udvalgt med henblik på Unionens finansiering, og angiver de vejledende finansielle tildelinger, samlet, for hvert prioriteret område og for hvert partnerland eller hver gruppe af partnerlande i den pågældende periode. Dette kan eventuelt ske i form af et beløbsinterval. Flerårige samarbejdsprogrammer underkastes en midtvejsrevision og eventuelt ad hoc-revisioner.«
4) Følgende artikel tilføjes:
»Artikel 5a
Unionens strategiske interesser, generelle mål, prioriterede områder for finansiering og forventede resultater for så vidt angår samarbejdet med de partnerlande, der er opført på listen i bilag II
De flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5, med de partnerlande, der er opført på listen i bilag II, skal baseres på følgende mål, generelle prioriteter og forventede resultater:
1) Offentligt diplomati og udbredelse med de mål
— at fremme den brede forståelse for Unionen og Unionens synlighed
— at fremme Unionens synspunkter vedrørende vigtige politikspørgsmål og EU-værdierne demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder
— at tilskynde til overvejelser og drøftelser om Unionen og dens politikker og om Unionens forbindelser med de partnerlande, der er opført på listen i bilag II
— at udvikle nye tilgange, der giver momentum til positive, resultatorienterede forbindelser med lande, der har begrænset eller intet kendskab til Unionen.
Aktiviteter til støtte for disse mål bør føre til et bedre indtryk og øget gensidig forståelse af Unionen og af de partnerlande, der er opført på listen i bilag II, med en deraf følgende gavnlig indvirkning på Unionens økonomiske og politiske forbindelser med dens partnere.
2) Økonomisk partnerskab og erhvervssamarbejde med det mål
— at lette markedsadgangen for EU-virksomheder, især gennem programmer, der støtter dem (herunder relevant lovgivningsmæssig støtte i relation til handelshindringer), baseret på erfaringerne fra årelange erhvervssamarbejdsprogrammer.
Disse programmer bør, når det er relevant, supplere eksisterende støtteforanstaltninger. Programmerne bør give konkrete muligheder for forbedret erhvervssamarbejde og videnskabeligt samarbejde, øget omsætning og investering i målområder og øgede handelsstrømme med de partnerlande, der er opført på listen i bilag II.
Disse bestræbelser skal være i overensstemmelse med og supplere Kommissionens bredere strategi for at udvikle Unionens konkurrenceevne på globale markeder og andre EU-politikker rettet mod specifikke regioner og lande.
Ressourcerne skal fokuseres på lande, hvor en indsats kan øge EU-virksomheders deltagelse. Der skal sættes kraftigt fokus på små og mellemstore EU-virksomheder, der søger adgang til de asiatiske, latinamerikanske, mellemøstlige og sydafrikanske markeder. Når det er hensigtsmæssigt, skal ressourcerne fokuseres på lande, der overholder de grundlæggende arbejdstagerrettigheder under ILO, som bidrager til de globale bestræbelser på fortsat at reducere drivhusgasemissionerne.
3) Mellemfolkelige forbindelser med de mål
— at støtte partnerskaber af høj kvalitet mellem højere uddannelsesinstitutioner i Unionen og i tredjelande som grundlag for struktureret samarbejde, udveksling og mobilitet på alle højere uddannelsesniveauer (Aktion 2: del 2: Partnerskaber med lande og territorier, der er omfattet af instrumentet for industrialiserede lande) under Erasmus Mundus II, aktion 2
— at supplere stipendier under Erasmus Mundus-aktion 2, finansieret af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (Aktion 2: del 1: Partnerskaber med lande og territorier, der er omfattet af det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og Den Europæiske Udviklingsfond og instrumentet til førtiltrædelsesbistand (det tidligere eksterne samarbejde), ved at støtte EU-studerendes og -læreres mobilitet til tredjelande
— sammen med civilsamfundet i dets bredeste forstand at fremme en bedre forståelse for Unionen som sådan og dens holdninger til globale spørgsmål og for økonomiske, sociale og politiske integrationsprocesser og således supplere Unionens formelle forhold til det offentlige
— at fremme samarbejde, partnerskaber og fællesforetagender mellem økonomiske, sociale, kulturelle, akademiske og videnskabelige aktører i Unionen og partnerlandene.
Disse aktiviteter bør medvirke til at skabe gensidige fordele fra uddannelse, kultur og samarbejde med civilsamfundet. Dette skal ske gennem forbedringer i kvaliteten af den udbudte uddannelse og ved at tage de fælles udfordringer op, som videnbaserede samfund står over for. De udførte aktiviteter bør tilføje værdi til den gensidige inspiration og til de resultater, der opnås med hensyn til viden, forskning og teknologi, gennem akademisk og faglig udveksling, navnlig med partnerlande, der har højere uddannelsessystemer, som kan sammenlignes med Unionens.«
5) Artikel 6, stk. 1, affattes således:
»1. Kommissionen vedtager hvert år handlingsprogrammer, som bygger på de flerårige samarbejdsprogrammer, der er omhandlet i artikel 5, og underretter samtidig Europa-Parlamentet og Rådet herom.«
6) Artikel 7 ændres således:
a) Stk. 1 nummereres.
b) Stk. 1, litra e) og f), affattes således:
»e) fælles organer, som partnerlandene og -regionerne og Unionen har oprettet
f) EU-institutioner og -organer, i det omfang de gennemfører de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 9«.
c) Følgende stykker tilføjes:
»2. Foranstaltninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1717/2006 af 15. november 2006 om oprettelse af et stabilitetsinstrument eller forordning (EF) nr. 1905/2006, og som er berettiget til støtte derunder, er ikke støtteberettigede i henhold til denne forordning.
3. Unionens bistand i henhold til denne forordning må ikke anvendes til at finansiere anskaffelse af våben og ammunition eller operationer, der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet.
7) Artikel 8, stk. 3, affattes således:
»3. Unionens finansiering må i princippet ikke anvendes til betaling af skatter, told eller andre afgifter i partnerlandene.«
8) Artikel 9 ændres således:
a) Stk. 1 affattes således:
»1. Unionens finansiering kan anvendes til at dække udgifter i forbindelse med forberedelse, opfølgning, kontrol, revision og evaluering, som er direkte nødvendige for gennemførelsen af denne forordning og realiseringen af dens mål, og alle andre udgifter til administrativ og teknisk bistand, som Kommissionen, herunder dens delegationer i partnerlandene, måtte pådrage sig til forvaltningen af aktioner, som finansieres i henhold til denne forordning.«
b) Stk. 3 affattes således:
»3. Kommissionen vedtager støtteforanstaltninger, der ikke indgår i de flerårige samarbejdsprogrammer, og underretter samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet herom.«
9) Artikel 12 ændres således:
a) Overskriften affattes således:
»Beskyttelse af Unionens finansielle interesser«.
b) Stk. 1 og 2 affattes således:
»1. Aftaler, der indgås i henhold til denne forordning, skal indeholde bestemmelser, som garanterer beskyttelse af Unionens finansielle interesser, særlig i forbindelse med uregelmæssigheder, svig, korruption og anden ulovlig virksomhed, jf. Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser og Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
2. I aftalerne anføres det udtrykkeligt, at Kommissionen og Revisionsretten har beføjelse til at foretage revision, herunder dokumentrevision eller revision på stedet for alle kontrahenter og underkontrahenter, der har modtaget EU-midler. Det skal også udtrykkelig fastsættes, at Kommissionen kan foretage kontrol og inspektion på stedet i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96.
EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1."
EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2."
10) Artikel 13 og 14 affattes således:
»Artikel 13
Evaluering
1. Kommissionen evaluerer, hvor det er relevant eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet og ved hjælp af uafhængige eksterne evalueringsrapporter, regelmæssigt de aktioner og programmer, der finansieres i henhold til denne forordning, for at efterprøve om målene er nået og for at kunne rette henstillinger om en forbedring af fremtidige aktioner. Der tages højde for resultaterne, når programmerne udformes og midlerne tildeles.
2. Kommissionen sender de i stk. 1 omhandlede evalueringsrapporter til Europa-Parlamentet og Rådet til orientering.
3. Kommissionen inddrager alle relevante interessenter, herunder de ikke-statslige aktører, i evalueringen af Unionens samarbejde i henhold til denne forordning.
Artikel 14
Årlig rapport
Kommissionen undersøger, hvilke fremskridt der er gjort med gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til denne forordning, og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret årlig rapport om gennemførelsen af denne forordning. I rapporten redegøres der for resultaterne af gennemførelsen af budgettet og alle de finansierede aktioner og programmer og så vidt muligt for det vigtigste udbytte og de vigtigste virkninger af samarbejdsaktionerne og -programmerne.«
11) Artikel 16 affattes således:
»Artikel 16
Finansielle bestemmelser
Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af denne forordning er for perioden 2007-2013 på 172 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag I, og på 176 mio. EUR for lande, som er opført på listen i bilag II. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for den finansielle ramme.«
12) I bilaget affattes overskriften således:
»BILAG I
Liste over de industrialiserede og andre højindkomstlande og -territorier, der er omfattet af denne forordning«.
13) Der tilføjes nye bilag II og III, hvis tekst findes i bilaget til nærværende forordning.
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2011.
Europa-Parlamentets holdning af 21.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 10.12.2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 1). Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1.12.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2011.
EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.
1. Argentina
2. Bolivia
3. Brasilien
4. Chile
5. Colombia
6. Costa Rica
7. Cuba
8. Ecuador
9. El Salvador
10. Guatemala
11. Honduras
12. Mexico
13. Nicaragua
14. Panama
15. Paraguay
16. Peru
17. Uruguay
18. Venezuela
19. Afghanistan
20. Bangladesh
21. Bhutan
22. Burma/Myanmar
23. Cambodja
24. Kina
25. Indien
26. Indonesien
27. Den Demokratiske Folkerepublik Korea
28. Laos
29. Malaysia
30. Maldiverne
31. Mongoliet
32. Nepal
33. Pakistan
34. Filippinerne
35. Sri Lanka
36. Thailand
37. Vietnam
38. Kasakhstan
39. Den Kirgisiske Republik
40. Tadsjikistan
41. Turkmenistan
42. Usbekistan
43. Iran
44. Irak
45. Yemen
46. Sydafrika
Tildelingen af midler for hvert prioriteret område til samarbejde med de partnerlande, der er opført på listen i bilag II, ser således ud for perioden 2011-2013:
| Prioriteret område | |
|---|---|
| Offentligt diplomati og udbredelse | Mindst 5 % |
| Fremme af økonomisk partnerskab og erhvervssamarbejde | Mindst 50 % |
| Mellemfolkelige kontakter | Mindst 20 % |
| Utildelt reserve og administrative omkostninger | Højst 10 % |
«
Denne forordning omhandler spørgsmålet om støtte til en række specifikke andre aktiviteter end officiel udviklingsbistand (ODA) i lande, der er omfattet af instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (forordning nr. 1905/2006). Forordningen skal være en engangsløsning på dette spørgsmål.
Kommissionen bekræfter på ny, at udryddelse af fattigdom, herunder forfølgelse af årtusindudviklingsmålene, er det primære mål for dens udviklingssamarbejde, og at dette fortsat prioriteres.
Den minder om, at det finansielle referencegrundlag, der fastsættes i artikel 16 for lande, som er opført på listen i bilag II, vil blive gennemført med særlige budgetposter, der er afsat til aktiviteter, der ikke hører under den officielle udviklingsbistand.
Kommissionen bekræfter endvidere, at den vil respektere det finansielle referencegrundlag, der er fastsat i artikel 38 i instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (forordning nr. 1905/2006) for perioden 2007-2013 og nævnte forordnings bestemmelser om opfyldelse af kriterierne for officiel udviklingsbistand. Den minder om, at dette finansielle referencegrundlag ifølge dens aktuelle finansielle planlægning vil blive overskredet i 2013.
Kommissionen agter i den forbindelse at fremsætte budgetforslag, der sikrer stigende udviklingsbistand til Asien og Latinamerika under forordning nr. 1905/2006 om finansiering af udviklingssamarbejde i løbet af perioden indtil 2013, således at de aktuelle forventede ODA-beløb under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde og EU-budgettet i almindelighed ikke berøres.
Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens meddelelse Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500) , navnlig den foreslåede anvendelse af delegerede retsakter i forbindelse med fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter, og afventer lovgivningsforslag, som vil blive taget op til behørig overvejelse.
Kommissionen anfører i sin meddelelse Et budget for Europa 2020 (KOM(2011) 500):
»I de fremtidige retsgrundlag for de forskellige instrumenter vil det desuden blive foreslået, at der gøres omfattende brug af delegerede retsakter for at sikre mere fleksibilitet i forvaltningen af politikker i finansieringsperioden, samtidig med at de to lovgiveres prærogativer respekteres.«
og
»Kommissionen mener, at den demokratiske kontrol med bistanden til tredjelande bør forbedres. Det kunne ske ved at gøre brug af delegerede retsakter på grundlag af traktatens artikel 290 for visse programaspekters vedkommende, hvilket ikke alene vil bringe de to lovgivningsmyndigheder på lige fod, men også sikre større fleksibilitet i programmeringen. For EUF's vedkommende foreslås det at følge den samme fremgangsmåde som for udviklingssamarbejdet under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for dette instrument.«