Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1340/2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1889/2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder på verdensplan)
Artikel 13, stk. 6, affattes således I forordning (EF) nr. 1889/2006 foretages følgende ændring:
»6. Unionens bistand må i princippet ikke anvendes til at betale skatter, told og andre afgifter i modtagerlandene.«
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 13. december 2011.
Europa-Parlamentets holdning af 21.10.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets førstebehandlingsholdning af 10.12.2010 (EUT C 7 E af 12.1.2011, s. 14)). Europa-Parlamentets holdning af 3.2.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 1.12.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 28.11.2011.
EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
EUT L 405 af 30.12.2006, s. 41.
EUT L 327 af 24.11.2006, s. 1.
EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
EUT L 378 af 27.12.2006, s. 41.
Europa-Parlamentet og Rådet noterer sig Kommissionens meddelelse »Et budget for Europa 2020« (KOM (2011) 500 ), navnlig den foreslåede anvendelse af delegerede retsakter i forbindelse med fremtidige eksterne finansieringsinstrumenter, og afventer lovgivningsforslag, som vil blive taget op til behørig overvejelse.
Kommissionen anfører i sin meddelelse »Et budget for Europa 2020« (KOM (2011) 500):
»I de fremtidige retsgrundlag for de forskellige instrumenter vil det desuden blive foreslået, at der gøres omfattende brug af delegerede retsakter for at sikre mere fleksibilitet i forvaltningen af politikker i finansieringsperioden, samtidig med at de to lovgiveres prærogativer respekteres.«
og
»Kommissionen mener, at den demokratiske kontrol med bistanden til tredjelande bør forbedres. Det kunne ske ved at gøre brug af delegerede retsakter på grundlag af traktatens artikel 290 for visse programaspekters vedkommende, hvilket ikke alene vil bringe de to lovgivningsmyndigheder på lige fod, men også sikre større fleksibilitet i programmeringen. For EUF's vedkommende foreslås det at følge den samme fremgangsmåde som for udviklingssamarbejdet under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for dette instrument.«