Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1278/2011 om godkendelse af aktivstoffet bitertanol i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler)
Aktivstoffet bitertanol, som opført i bilag I, godkendes på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til forordning (EU) nr. 1107/2009 senest den 30. juni 2012 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder bitertanol som aktivstof.
Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til nærværende forordning er overholdt, dog ikke betingelserne i del B i kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i samme bilag, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til direktiv 91/414/EØF, jf. betingelserne i direktivets artikel 13, stk. 1-4, samt .
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder bitertanol, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til direktiv 91/414/EØF, idet der samtidig tages højde for del B i kolonnen vedrørende særlige bestemmelser i bilag I til nærværende forordning. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i .
Derefter skal medlemsstaterne for midler, der indeholder bitertanol, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 30. juni 2014.
Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.
Rækken vedrørende bitertanol i bilaget til beslutning 2008/934/EF udgår.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. januar 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 8. december 2011.
EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.
EFT L 224 af 21.8.2002, s. 23.
EUT L 246 af 21.9.2007, s. 19.
EUT L 333 af 11.12.2008, s. 11.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, »Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance bitertanol«. EFSA Journal 2010; 8(10):1850. [63 pp.]. doi:10.2903/j.efsa.2010.1850. Foreligger online: www.efsa.europa.eu.
EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.
EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.
| Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|
| Bitertanol CAS-nr. 55179-31-2 CIPAC-nr. 386 | (1RS,2RS;1RS,2SR)-1-(biphenyl-4-yloxy)-3,3-dimethyl-1-(1H-1,2,4-triazol-1-yl)butan-2-ol (isomererne (1RS,2RS) og (1RS,2SR) i forholdet 20:80) | ≥ 970 g/kg (A ≥ 80, B ≤ 20) RS + SR 80–90 % RR + SS 10–20 % | 1. januar 2012 | 30. juni 2015 | DEL A Må kun tillades anvendt som fungicid i forbindelse med frøbehandling. Medlemsstaterne sørger for, at det i godkendelserne foreskrives, at bejdsning af frø kun må ske på professionelle frøbehandlingsanlæg, og at disse anlæg skal anvende den bedste tilgængelige teknik for at udelukke, at der frigøres støvskyer under lagring, transport og anvendelse. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de i nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om bitertanol, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 11. oktober 2011. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne: a) være særligt opmærksomme på risikoen for brugere og arbejdstagere og sikre, at anvendelsesbetingelserne foreskriver anvendelse af personlige værnemidler, hvis det er relevant b) være særligt opmærksomme på forbrugernes eksponering via kosten for restkoncentrationer af metabolitterne af triazolderivater c) være særligt opmærksomme på risikoen for fugle og pattedyr. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om: 1) den toksikologiske relevans af urenhederne BUE 1662, der omtales således af fortrolighedshensyn, og 3-chlorphenoxyforbindelser 2) den akutte risiko og risikoen på kort sigt for frøædende fugle 3) risikoen på langt sigt for frøædende pattedyr 4) restkoncentrationerne af metabolitterne af triazolderivater i primærafgrøder, vekselafgrøder og animalske produkter 5) de mulige konsekvenser af det variable forhold mellem isomererne i det tekniske materiale og den præferentielle nedbrydning og/eller omdannelse af isomerblandingen for risikovurderingen vedrørende hhv. arbejdstagere, forbrugere og miljøet. Ansøgeren forelægger Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA de oplysninger, der er anført i punkt 1, senest den 30. juni 2012, de oplysninger, der er anført i punkt 2, 3 og 4, senest den 31. december 2013 og de oplysninger, der er anført i punkt 5, senest to år efter, at der er vedtaget specifikke retningslinjer. |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.
I del B i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 indsættes følgende:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnr. | IUPAC-navn | Renhed | Godkendelsesdato | Udløbsdato for stoffets godkendelse | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »21 | Bitertanol CAS-nr. 55179-31-2 CIPAC-nr. 386 | (1RS,2RS;1RS,2SR)-1-(biphenyl-4-yloxy)-3,3-dimethyl-1-(1H-1,2,4-triazol-1-yl)butan-2-ol (isomererne (1RS,2RS) og (1RS,2SR) i forholdet 20:80) | ≥ 970 g/kg (A ≥ 80, B ≤ 20) RS + SR 80–90 % RR + SS 10–20 % | 1. januar 2012 | 30. juni 2015 | DEL A Må kun tillades anvendt som fungicid i forbindelse med frøbehandling. Medlemsstaterne sørger for, at det i godkendelserne foreskrives, at bejdsning af frø kun må ske på professionelle frøbehandlingsanlæg, og at disse anlæg skal anvende den bedste tilgængelige teknik for at udelukke, at der frigøres støvskyer under lagring, transport og anvendelse. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de i nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om bitertanol, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 11. oktober 2011. Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne: a) være særligt opmærksomme på risikoen for brugere og arbejdstagere og sikre, at anvendelsesbetingelserne foreskriver anvendelse af personlige værnemidler, hvis det er relevant b) være særligt opmærksomme på forbrugernes eksponering via kosten for restkoncentrationer af metabolitterne af triazolderivater c) være særligt opmærksomme på risikoen for fugle og pattedyr. Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant. Ansøgeren fremlægger bekræftende oplysninger om: 1) den toksikologiske relevans af urenhederne BUE 1662, der omtales således af fortrolighedshensyn, og 3-chlorphenoxyforbindelser 2) den akutte risiko og risikoen på kort sigt for frøædende fugle 3) risikoen på langt sigt for frøædende pattedyr 4) restkoncentrationerne af metabolitterne af triazolderivater i primærafgrøder, vekselafgrøder og animalske produkter 5) de mulige konsekvenser af det variable forhold mellem isomererne i det tekniske materiale og den præferentielle nedbrydning og/eller omdannelse af isomerblandingen for risikovurderingen vedrørende hhv. arbejdstagere, forbrugere og miljøet. Ansøgeren forelægger Kommissionen, medlemsstaterne og EFSA de oplysninger, der er anført i punkt 1, senest den 30. juni 2012, de oplysninger, der er anført i punkt 2, 3 og 4, senest den 31. december 2013 og de oplysninger, der er anført i punkt 5, senest to år efter, at der er vedtaget specifikke retningslinjer.« |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.