1.12.2011 DA Den Europæiske Unions Tidende L 318/2
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 1238/2011
af 30. november 2011
om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2011/12
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) , særlig artikel 61, stk. 1, litra d), sammenholdt med artikel 4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) I henhold til kan sukker og isoglucose, der i et produktionsår fremstilles ud over den kvote, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 56, kun eksporteres inden for det kvantitative loft, som skal fastsættes.
(2) Gennemførelsesbestemmelserne for eksport ud over kvoten og navnlig vedrørende udstedelsen af eksportlicenser er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 951/2006 af 30. juni 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 318/2006, for så vidt angår handel med tredjelande inden for sukkersektoren . Det kvantitative loft bør med henblik på de eventuelle muligheder på eksportmarkederne imidlertid fastsættes for et produktionsår.
(3) Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 blev det kvantitative loft for eksport af sukker, der er fremstillet uden for kvoten, fastsat til 650 000 tons og for isoglucose uden for kvote fastsat til 50 000 tons for produktionsåret 2011/12. Gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 gælder først fra den 1. januar 2012, og derfor kan ansøgninger om eksportlicens ikke indgives før denne dato, hvad angår de kvantitative lofter, der er fastsat ved denne forordning.
(4) Ifølge de seneste skøn vil produktionen af sukker uden for kvote stige markant i produktionsåret 2011/12 som følge af meget gunstige vejrforhold og udvidelsen af de tilsåede arealer. Produktionen af sukker uden for kvote forventes at stige fra 2 333 000 tons i 2010/11 til 4 920 000 tons i 2011/12, og derfor bør afsætningsmulighederne for sukker, der er produceret ud over kvoten, sikres.
(5) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 397/2010 af 7. maj 2010 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er produceret ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2010/11 , blev det kvantitative loft for eksport af isoglucose uden for kvote oprindelig fastsat til 50 000 tons. I lyset af den store eksportefterspørgsel blev denne mængde forhøjet til 65 000 tons ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 852/2011 af 24. august 2011 om ændring af forordning (EU) nr. 397/2010 om fastsættelse af det kvantitative loft for eksport af sukker og isoglucose, der er fremstillet ud over kvoten, indtil udgangen af produktionsåret 2010/11 .
(6) Da WTO's loft for eksport i produktionsåret 2011/12 ikke er nået fuldt ud, er det hensigtsmæssigt at forhøje det kvantitative eksportloft for sukker uden for kvote med 700 000 tons for at udnytte alle afsætningsmuligheder for det pågældende produkt. Dette skridt vil give EU's sukkersektor nye forretningsmuligheder. Således bør på baggrund af erfaringen med produktionsåret 2010/11 det kvantitative loft for eksport af isoglucose ud over kvoten forhøjes med 20 000 tons. For at EU's producenter af sukker og isoglucose uden for kvote kan udnytte markedsmulighederne på deres eksportmarkeder og drage fordel af de nuværende høje priser på verdensmarkedet, bør de forhøjede mængder stilles til rådighed før den 1. januar 2012. For at sikre en god forvaltning af markederne bør ansøgninger om licenser for de 700 000 tons kunne indgives fra den 1. december 2011, hvorimod ansøgninger om licenser for de 650 000 tons dog først bør kunne indgives fra den 1. januar 2012. Det er derfor nødvendigt med en undtagelse fra Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1010/2011 for mængden på 700 000 tons.
(7) Gennemførelsesforordning (EU) nr. 372/2011 bør ændres i overensstemmelse hermed.
(8) Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter —
VEDTAGET DENNE FORORDNING: