Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1195/2011 af 16. november 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 16. november 2011.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| En vare bestående af en plastkrave, der formes efter halsen med et stødabsorberende skumlag og burrebåndslukning (en såkaldt »halskrave«). Den anvendes til at støtte cervikaldelen af en persons rygmarv (hals) og hoved, for eksempel efter en ulykke eller ved transport af patienter, hvor der er risiko for skader på rygsøjlen, eller til at støtte halsen på en person, som har lidt skade, fx piskesmæld. | 9021 10 10 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 6 til kapitel 90 samt teksten til KN-kode 9021 , 9021 10 og 9021 10 10 . Kraven anses for at være en anordning til støtte eller fastholdelse af dele af legemet efter sygdom, operation eller læsion, jf. bestemmelse 6 til kapitel 90. Varen kan ikke anses for at være en skinne eller en anden artikel til behandling af frakturer, da den ikke anvendes til at immobilisere dele af legemet efter en fraktur. Tarifering under KN-kode 9021 10 90 er derfor udelukket. Varen skal derfor tariferes under KN-kode 9021 10 10 som en ortopædisk artikel. |