Indholdsfortegnelse
(Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer)
Dette direktiv fastlægger detaljerede regler vedrørende de kendetegn ved medlemsstaternes budgetmæssige rammer. Disse regler er nødvendige for at sikre, at medlemsstaterne overholder deres forpligtelser i henhold til TEUF for så vidt angår forebyggelse af uforholdsmæssigt store offentlige underskud.
I forbindelse med dette direktiv gælder definitionerne af ordene »offentlig«, »underskud« og »investering« i artikel 2 i protokollen (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF. ►M1 Definitionen af delsektorerne i sektoren offentlig forvaltning og service, jf. bilag A til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 (), finder anvendelse. ◄
Derudover gælder følgende definition:
»budgetmæssige rammer« :
det sæt ordninger, procedurer, regler og institutioner, som ligger til grund for gennemførelsen af budgetpolitikker i sektoren offentlig forvaltning og service, herunder især:
a)
offentlige regnskabssystemer og statistisk indberetning fra sektoren offentlig forvaltning og service
b)
regler og procedurer for udarbejdelsen af prognoser til budgetplanlægning
c)
landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, som bidrager til at sikre overensstemmelse mellem medlemsstaternes førte finanspolitik og deres respektive forpligtelser i henhold til TEUF, og som er udtrykt i form af en indikator for budgetresultater såsom det offentlige budgetunderskud, låntagning, gæld eller en vigtig komponent heri
d)
budgetprocedurer, som omfatter de procedureregler, der understøtter budgetprocessen i alle dens faser
e)
mellemfristede budgetmæssige rammer som et specifikt sæt nationale budgetprocedurer, der giver udformningen af finanspolitikken en længere horisont end det etårige budgetperspektiv, herunder fastlæggelse af policyprioriteter og nationale budgetmål på mellemlang sigt
f)
ordninger for uafhængig overvågning og analyse med henblik på at øge gennemsigtigheden i budgetprocessens elementer
g)
mekanismer og regler, som regulerer de finanspolitiske forbindelser mellem de offentlige myndigheder i forskellige delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service;
h)
uafhængige finanspolitiske institutioner som strukturelt uafhængige organer eller organer med driftsmæssig uafhængighed for så vidt angår medlemsstaternes budgetmyndigheder, der er oprettet ved national lovgivning i henhold til artikel 8a.
1. Hvad angår de nationale offentlige regnskabssystemer, skal medlemsstaterne have etableret offentlige regnskabssystemer, der på omfattende og kohærent vis dækker alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service og indeholder de oplysninger, som er nødvendige for at kunne fremskaffe periodiserede data med henblik på at udarbejde data baseret på det europæiske national- og regionalregnskabssystem. Disse offentlige regnskabssystemer i sektoren offentlig forvaltning og service skal underlægges intern kontrol og uafhængig revision.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de finanspolitiske data for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service som fastsat i forordning (EU) nr. 549/2013 offentliggøres rettidigt og regelmæssigt. Medlemsstaterne offentliggør navnlig for statslig forvaltning og service, offentlig forvaltning og service på delstatsniveau, kommunal forvaltning og service og sociale kasser og fonde kvartalsvise gældsdata og, medmindre de råder over integrerede, fyldestgørende og nationalt harmoniserede regnskabssystemer efter periodiseringsprincippet, underskudsdata særskilt inden udgangen af det efterfølgende kvartal eller efter Kommissionens (Eurostats) offentliggørelse af de relevante data.
3. Kommissionen (Eurostat) offentliggør kvartalsdata for statistikker over offentlige finanser, jf. tabel 25, 27 og 28 i bilag B til forordning (EU) nr. 549/2013, hver tredje måned.
1. Medlemsstaterne sikrer, at den årlige og flerårige finanspolitiske planlægning baseres på realistiske makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser med anvendelse af de senest ajourførte oplysninger. Budgetplanlægningen baseres på det mest sandsynlige makroøkonomiske scenario eller på et mere forsigtigt scenario. De makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser sammenlignes med de senest ajourførte prognoser fra Kommissionen og, hvis det er hensigtsmæssigt, fra andre uafhængige organer. Der skal redegøres for betydelige forskelle mellem medlemsstatens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser og Kommissionens prognoser, herunder hvis niveauet for eller væksten i variabler i de eksterne antagelser afviger betydeligt fra de værdier, der er indeholdt i Kommissionens prognoser.
2. Kommissionen offentliggør de metoder, antagelser og relevante parametre, som understøtter dens makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser.
3. Med henblik på at støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen af deres budgetprognoser fremlægger Kommissionen prognoser for EU-udgifter baseret på det omkostningsniveau, der er programmeret inden for den flerårige finansielle ramme.
5. Medlemsstaterne angiver, hvilken institution der er ansvarlig for udarbejdelsen af makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, og offentliggør de officielle makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser, der er udarbejdet til den finanspolitiske planlægning. Medlemsstaterne og Kommissionen indgår mindst en gang årligt i en teknisk dialog om de antagelser, der ligger til grund for udarbejdelsen af de makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser.
6. Makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser til den årlige og flerårige finanspolitiske planlægning underkastes regelmæssig, objektiv og omfattende ex post-evaluering udført af et uafhængigt organ eller andre organer med driftsmæssig uafhængighed i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder end det organ, der udarbejder prognosen. Resultatet af evalueringen offentliggøres og inddrages behørigt i fremtidige makroøkonomiske og budgetmæssige prognoser. Hvis evalueringen afdækker en betydelig skævhed, der berører de makroøkonomiske prognoser i mindst fire på hinanden følgende år, træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger og offentliggør dem.
Hver medlemsstat fastsætter specifikke numeriske finanspolitiske regler for effektivt at fremme overholdelsen af sine forpligtelser i medfør af TEUF på det budgetpolitiske område over en flerårig periode for sektoren offentlig forvaltning og service som helhed. Disse regler skal navnlig fremme:
a)
overholdelse af de referenceværdier og bestemmelser vedrørende underskud og gæld, der er fastlagt i artikel 1 i protokol (nr. 12) om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og i TEUF
b)
vedtagelsen af en finanspolitisk planlægningshorisont på mellemlang sigt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 ().
1. Med forbehold af bestemmelser i TEUF om Unionens rammer for budgetovervågning skal de landespecifikke numeriske finanspolitiske regler specificere følgende elementer:
a)
reglernes måldefinition og anvendelsesområde
b)
en effektiv og rettidig overvågning af, om reglerne overholdes, baseret på pålidelige og uafhængige analyser udført af uafhængige finanspolitiske institutioner, der er oprettet i henhold til artikel 8a, eller andre organer med driftsmæssig uafhængighed i forhold til medlemsstaternes finanspolitiske myndigheder
c)
konsekvenser i tilfælde af manglende overholdelse.
2. Såfremt de numeriske finanspolitiske regler indeholder undtagelsesklausuler, skal disse fastlægge et begrænset antal specifikke omstændigheder, som er i overensstemmelse med de forpligtelser, der påhviler medlemsstaterne i medfør af TEUF og forordning (EU) 2024/1263.
Medlemsstaternes årlige budgetlovgivning skal være i overensstemmelse med de gældende landespecifikke numeriske finanspolitiske regler.
1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved nationale love, forskrifter eller bindende administrative bestemmelser oprettes uafhængige finanspolitiske institutioner.
2. Medlemsstaterne kan oprette mere end én uafhængig finanspolitisk institution.
3. Uafhængige finanspolitiske institutioner består af medlemmer, der indstilles og udnævnes på grundlag af deres erfaring og kompetence inden for offentlige finanser, makroøkonomi eller budgetforvaltning og i overensstemmelse med gennemsigtige procedurer.
4. Uafhængige finanspolitiske institutioner:
a)
må ikke modtage instrukser fra den berørte medlemsstats budgetmyndigheder eller fra noget andet offentligt eller privat organ
b)
skal have kapacitet til rettidigt at offentliggøre deres vurderinger og udtalelser
c)
skal sikres tilstrækkelige og stabile ressourcer til effektivt at kunne udføre deres opgaver, herunder enhver form for analyse, der falder ind under deres opgaver
d)
skal have tilstrækkelig og rettidig adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver
e)
skal være underlagt regelmæssige eksterne evalueringer foretaget af uafhængige evalueringseksperter.
5. Uden at det berører de opgaver og funktioner, som i henhold til forordning (EU) nr. 473/2013 er tillagt de medlemsstater, der har euroen som valuta, sikrer alle medlemsstater, at følgende opgaver udføres af en af de uafhængige finanspolitiske institutioner:
a)
udarbejdelse, vurdering eller godkendelse af årlige og flerårige makroøkonomiske prognoser
b)
overvågning, der overholder de landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, medmindre den foretages af andre organer, i overensstemmelse med artikel 6
c)
udførelse af opgaver i overensstemmelse med artikel 11, artikel 15, stk. 3, og artikel 23 i forordning (EU) 2024 /1263 og artikel 3, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 ()
d)
vurdering af, om de nationale budgetmæssige rammer er konsekvente, sammenhængende og effektive
e)
på opfordring deltagelse i regelmæssige høringer og drøftelser i det nationale parlament.
6. De uafhængige finanspolitiske Institutioner afgiver vurderinger som led i udførelsen af de i denne artikels stk. 5, litra a), b), c) eller d), omhandlede opgaver, uden at det berører de opgaver og funktioner, som er tillagt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 473/2013. Medlemsstaterne følger disse vurderinger eller forklarer, hvorfor de ikke følger dem. Forklaringen skal være offentligt tilgængelig og fremlægges senest to måneder efter datoen for afgivelsen af sådanne vurderinger.
1. Medlemsstaterne fastlægger troværdige, effektive nationale mellemfristede budgetmæssige rammer med bestemmelser om vedtagelsen af en finanspolitisk planlægningshorisont på mindst tre år for at sikre, at den nationale finanspolitiske planlægning følger et flerårigt finanspolitisk planlægningsperspektiv.
2. De nationale mellemfristede budgetmæssige rammer skal indeholde procedurer for fastlæggelse af:
a)
omfattende og gennemsigtige nationale budgetmål på mellemlang sigt som omhandlet i dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra e), hvad angår underskud, gæld og andre finanspolitiske indikatorer såsom udgifter i sektoren offentlig forvaltning og service, således at det sikres, at de er i overensstemmelse med alle landespecifikke numeriske finanspolitiske regler, der er fastlagt i dette direktivs kapitel IV, og de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2024/1263
b)
fremskrivninger for hver enkelt overordnet udgifts- og indtægtspost for sektoren offentlig forvaltning og service med nærmere specifikationer for den statslige forvaltning og service samt sociale kasser og fonde, for indeværende og fremtidige budgetår, baseret på uændrede politikker
c)
en beskrivelse af planlagte mellemfristede politikker, herunder reformer og investeringer, med indvirkning på de offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst, fordelt efter overordnede indtægts- og udgiftsposter, som viser, hvordan tilpasningen hen imod de nationale budgetmål på mellemlang sigt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e), gennemføres i forhold til fremskrivninger baseret på uændrede politikker
d)
en vurdering af, hvordan de planlagte politikker i lyset af deres mellemfristede og langsigtede direkte indvirkning på de offentlige finanser formentlig vil påvirke disses mellemfristede og langsigtede holdbarhed samt en bæredygtig og inklusiv vækst. Ved vurderingen skal der så vidt muligt tages hensyn til de makroøkonomiske risici som følge af klimaændringer og disses miljømæssige og fordelingsmæssige virkninger.
Den årlige budgetlovgivning skal være i overensstemmelse med de nationale budgetmål på mellemlang sigt som omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e). Der skal gives en behørig forklaring på enhver afvigelse.
I tilfælde af en nyudnævnt regering forhindrer dette direktiv ikke en medlemsstat i at opdatere sin mellemfristede budgetplan, så den afspejler dens nye politiske prioriteter. Medlemsstaten anfører i så fald forskellene mellem den tidligere og den nye mellemfristede budgetplan.
Medlemsstaterne sikrer, at enhver foranstaltning, der træffes under overholdelse af kapitel II, III og IV, er sammenhængende på tværs af alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service og på omfattende vis dækker alle disse delsektorer. Til dette formål har medlemsstaterne navnlig sammenhængende regnskabsregler og -procedurer for sektoren offentlig forvaltning og service, og medlemsstaterne sikrer integritet med hensyn til den underliggende dataindsamling og databehandlingssystemerne.
1. Medlemsstaterne fastlægger hensigtsmæssige koordinationsmekanismer for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service, således at der sikres en omfattende og sammenhængende dækning af alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service med hensyn til finanspolitisk planlægning, landespecifikke numeriske finanspolitiske regler og udarbejdelse af budgetprognoser samt etablering af flerårig planlægning i overensstemmelse med især de flerårige budgetmæssige rammer.
2. For at fremme den finanspolitiske ansvarlighed fastlægges det klart, hvilke budgetmæssige ansvarsområder der påhviler de offentlige myndigheder i de forskellige delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service.
1. Medlemsstaterne offentliggør inden for rammerne af de årlige og flerårige budgetprocedurer oplysninger om organer og midler, som ikke udgør en del af de almindelige budgetter, men er en del af sektoren offentlig forvaltning og service, herunder dennes delsektorer. Medlemsstaterne offentliggør også beløb svarende til disse organers og midlers kombinerede indvirkning på saldo og gæld i sektoren offentlig forvaltning og service.
2. Medlemsstaterne offentliggør detaljerede oplysninger om deres skatteudgifters indvirkning på indtægterne.
3. Medlemsstaterne offentliggør for alle delsektorer i sektoren offentlig forvaltning og service relevante oplysninger om eventualforpligtelser med potentielt betydelig indvirkning på de offentlige budgetter, herunder statsgarantier, nødlidende lån og forpligtelser i forbindelse med driften af offentlige selskaber, herunder omfanget heraf. Medlemsstaterne offentliggør så vidt muligt også oplysninger om katastrofe- og klimarelaterede eventualforpligtelser. De offentliggjorte oplysninger skal så vidt muligt tage hensyn til oplysninger om finanspolitiske omkostninger som følge af katastrofer og klimarelaterede chok. Medlemsstaterne offentliggør oplysninger om indskud fra sektoren offentlig forvaltning og service i private og offentlige virksomheders kapital for så vidt angår økonomisk betydelige beløb.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 2013. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser. Rådet tilskynder medlemsstaterne til, både i egen og i Unionens interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne sammenligningstabeller, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
2. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
3. Kommissionen udarbejder en foreløbig fremskridtsrapport om gennemførelsen af de vigtigste bestemmelser i dette direktiv på basis af relevante oplysninger fra medlemsstaterne, som forelægges Europa-Parlamentet og Rådet senest den 14. december 2012.
4. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
1. Senest den 31. december 2025 og hvert femte år derefter rapporterer Kommissionen om status for:
a)
offentlige regnskaber udarbejdet af sektoren offentlig forvaltning og service i Unionen under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort siden dens vurdering i 2013 af egnetheden for medlemsstaterne af de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor
b)
den kapacitet og de opgaver, som uafhængige finanspolitiske institutioner i Unionen har, under hensyntagen til de fremskridt, der er gjort siden dette direktivs ikrafttræden, på grundlag af oplysningerne i Kommissionens database vedrørende finanspolitisk styring og høringer af relevante interessenter med henblik på at undersøge minimumsstandarder.
2. Kommissionen offentliggør senest den 31. december 2030 og hvert femte år derefter en gennemgang af dette direktivs effektivitet.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
►M1 () Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1). ◄
() Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj).
() Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6).