Indholdsfortegnelse
(Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald)
1. Dette direktiv fastsætter en fællesskabsramme for sikring af en ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald for at undgå at pålægge fremtidige generationer urimelige byrder.
2. Det sikrer, at medlemsstaterne indfører passende nationale ordninger for et højt sikkerhedsniveau i forbindelse med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald for at beskytte arbejdstagerne og befolkningen mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling.
3. Det sikrer den nødvendige oplysning af offentligheden og dens deltagelse i forbindelse med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald under passende hensyntagen til spørgsmål vedrørende sikkerhed og fortrolige oplysninger.
4. Dette direktiv supplerer de grundlæggende normer, der er omhandlet i Euratomtraktatens artikel 30, med hensyn til sikkerhed i tilknytning til brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, jf. dog direktiv 96/29/Euratom.
1. Dette direktiv finder anvendelse på alle faser af:
a) håndteringen af brugt nukleart brændsel, når det brugte brændsel stammer fra civile aktiviteter
b) håndteringen af radioaktivt affald fra frembringelse til deponering, når det radioaktive affald stammer fra civile aktiviteter.
2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på:
a) Affald fra udvindingsindustrier, der kan være radioaktivt affald og henhører under anvendelsesområdet for direktiv 2006/21/EF
b) godkendte frigivelser.
3. Artikel 4, stk. 4, finder ikke anvendelse på:
a) tilbagesendelse af lukkede strålekilder, der ikke længere skal anvendes, til en leverandør eller producent
b) overførsel af brugt nukleart brændsel fra forskningsreaktorer til et land, hvor der leveres eller fremstilles forskningsreaktorbrændsel, under hensyntagen til gældende internationale aftaler
c) til affald og brugt brændsel fra det eksisterende Krško-atomkraftværk, når det drejer sig om overførsler mellem Slovenien og Kroatien.
4. Dette direktiv anfægter ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den pågældende medlemsstat har til at sende det bearbejdede radioaktive affald tilbage til oprindelseslandet, når:
a) radioaktivt affald skal overføres til den pågældende medlemsstat eller virksomhed til oparbejdning eller
b) andet materiale skal overføres til denne medlemsstat eller virksomhed med henblik på at genindvinde det radioaktive affald.
Dette direktiv anfægter heller ikke den ret, som en medlemsstat eller en virksomhed i den medlemsstat, til hvilken brugt brændsel skal overføres til behandling eller oparbejdning, har til at sende radioaktivt affald, som er genindvundet ved behandlings- eller oparbejdningsprocessen, eller en vedtagen tilsvarende proces, tilbage til oprindelseslandet.
I dette direktiv forstås ved:
»lukning«: afslutning af alle operationer på et tidspunkt efter anbringelsen af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald i deponeringsanlægget, herunder det afsluttende anlægsarbejde eller andet arbejde, der er nødvendigt for at bringe anlægget i en stand, der vil være sikker på lang sigt
»kompetent tilsynsmyndighed«: en myndighed eller et system af myndigheder, der er udpeget i en medlemsstat på området regulering af sikkerheden i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald som omhandlet i artikel 6
»deponering«: anbringelse af brugt brændsel eller radioaktivt affald på et anlæg uden tanke på senere udtagning
»deponeringsanlæg«: et anlæg, hvis hovedformål er deponering af radioaktivt affald
»tilladelse«: et officielt dokument, der er udstedt under en medlemsstats jurisdiktion, og hvorved der gives tilladelse til gennemførelse af enhver aktivitet i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald, eller hvorved ansvaret for placering, design, opførelse, ibrugtagning, drift, afvikling eller lukning af et anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel eller et anlæg til radioaktivt affald overdrages
»tilladelsesindehaver«: en juridisk eller fysisk person, der har det overordnede ansvar for enhver aktivitet eller ethvert anlæg i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald som anført i tilladelsen
»radioaktivt affald«: luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som medlemsstaten eller en juridisk eller fysisk person, hvis afgørelse accepteres af medlemsstaten, ikke har planlagt eller ikke har overvejet at finde yderligere anvendelse for, og som i sin egenskab af radioaktivt affald reguleres af en kompetent tilsynsmyndighed efter medlemsstatens love og bestemmelser
»håndtering af radioaktivt affald«: alle aktiviteter i forbindelse med manipulation, forbehandling, behandling, emballering, oplagring eller deponering af radioaktivt affald, dog ikke dets overførsel
»anlæg til håndtering af radioaktivt affald«: et anlæg, hvis hovedformål er håndtering af radioaktivt affald
»oparbejdning«: en proces eller aktivitet, hvis formål er at udvinde fissile eller fertile materialer af brugt nukleart brændsel med henblik på fornyet anvendelse
»brugt nukleart brændsel«: nukleart brændsel, der er blevet bestrålet i og permanent fjernet fra en reaktorkerne; brugt nukleart brændsel kan enten betragtes som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, eller det kan være beregnet til endelig deponering, hvis det betragtes som radioaktivt affald
»håndtering af brugt nukleart brændsel«: alle aktiviteter i tilknytning til manipulation, oplagring, oparbejdning eller deponering af brugt nukleart brændsel, dog ikke dets overførsel
»anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel«: et anlæg, hvis hovedformål er håndtering af brugt nukleart brændsel
»oplagring«: opbevaring af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald på et anlæg med henblik på senere udtagning.
1. Medlemsstaterne udformer og opretholder nationale politikker vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Den enkelte medlemsstat har i sidste ende ansvaret for håndteringen af det brugte brændsel og det radioaktive affald, der frembringes i landet, jf. dog artikel 2, stk. 3.
2. Hvis radioaktivt affald eller brugt brændsel sendes til bearbejdning eller oparbejdning til en medlemsstat eller et tredjeland, ligger det endelige ansvar for en sikker og ansvarlig bortskaffelse af disse materialer, herunder affald som et biprodukt, fortsat hos den medlemsstat eller det tredjeland, hvorfra det radioaktive materiale blev sendt.
3. Nationale politikker baseres på samtlige følgende principper:
a) frembringelsen af radioaktivt affald holdes på et minimum, der med rimelighed er praktisk gennemførligt, både med hensyn til aktivitet og volumen ved hjælp af passende udformningsforanstaltninger og af drifts- og afviklingspraksis, herunder genvinding og genbrug af materialer
b) den indbyrdes forbindelse mellem de forskellige trin i frembringelsen og håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald tages i betragtning
c) brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald håndteres sikkert, herunder på lang sigt med passive sikkerhedskarakteristika
d) gennemførelsen af foranstaltninger følger en gradueret strategi
e) udgifterne til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald afholdes af dem, der frembragte disse materialer
f) der anvendes en evidensbaseret og dokumenteret beslutningsproces i alle faser af håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
4. Radioaktivt affald skal deponeres i den medlemsstat, hvor det er frembragt, medmindre en aftale er trådt i kraft på overførselstidspunktet mellem den pågældende medlemsstat og en anden medlemsstat eller et tredjeland om at anvende et deponeringsanlæg i et af landene under hensyntagen til de kriterier, som Kommissionen har fastlagt i overensstemmelse med .
Før overførslen til et tredjeland skal den eksporterende medlemsstat underrette Kommissionen om indholdet af en sådan aftale og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre, at:
a) bestemmelseslandet har indgået en aftale med Fællesskabet vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald eller er part i den fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (»den fælles konvention«)
b) bestemmelseslandet har programmer for håndtering og deponering af radioaktivt affald med mål, der er udtryk for et højt sikkerhedsniveau svarende til dem, der er fastlagt i dette direktiv, og
c) deponeringsanlægget i bestemmelseslandet har tilladelse til at modtage det radioaktive affald, er i drift før overførslen og forvaltes i overensstemmelse med bestemmelserne i det pågældende lands program for håndtering af radioaktivt affald.
1. Medlemsstaterne indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatoriske rammebestemmelser (»de nationale rammebestemmelser«) for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, der fordeler ansvar og sørger for koordinering mellem de relevante kompetente myndigheder. De nationale rammebestemmelser skal omfatte samtlige følgende:
a) et nationalt program for gennemførelsen af politikken for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
b) nationale ordninger for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Fastlæggelsen af, hvordan disse ordninger skal vedtages, og via hvilket instrument de skal anvendes, hører ind under medlemsstaternes kompetence
c) en tilladelsesordning for aktiviteter eller anlæg eller begge i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, herunder forbud mod at udføre aktiviteter i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald eller at drive et anlæg til håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald uden en tilladelse eller begge, og om nødvendigt med fastlæggelse af betingelser for yderligere forvaltning af aktiviteten, anlægget eller begge dele
d) en ordning for fyldestgørende kontrol, et forvaltningssystem, lovpligtige inspektioner, dokumentation og rapporteringskrav i forbindelse med aktiviteter, anlæg eller begge til håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel, herunder passende foranstaltninger for perioden efter lukning af deponeringsanlæg
e) håndhævelsesforanstaltninger, herunder suspension af aktiviteter og ændring, udløb eller inddragelse af en tilladelse samt om nødvendigt krav til alternative løsninger, som kan bidrage til en forbedring af sikkerheden
f) en fordeling af ansvaret mellem de organer, der er involveret i de forskellige trin af håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald; de nationale rammebestemmelser skal navnlig lægge hovedansvaret for det brugte nukleare brændsel og det radioaktive affald hos dem, der har frembragt det, eller under særlige omstændigheder hos den tilladelsesindehaver, der har fået overdraget dette ansvar af de kompetente myndigheder
g) nationale krav til information af offentligheden og dens deltagelse
h) finansieringsordning(er) for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med artikel 9.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser om nødvendigt forbedres under hensyn til driftserfaring, indvundne erfaringer fra beslutningsprocessen som nævnt i artikel 4, stk. 3, litra f), og udviklingen af relevant teknologi og forskning.
1. Hver medlemsstater opretter og opretholder en kompetent tilsynsmyndighed inden for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
2. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed funktionelt er adskilt fra alle andre organer eller organisationer, der arbejder med fremme eller anvendelse af nuklear energi eller radioaktivt materiale, herunder elektricitetsproduktion og anvendelser af radioisotoper, eller med håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, for at sikre dens faktiske uafhængighed af uretmæssig påvirkning af dens tilsynsfunktion.
3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed tildeles de juridiske beføjelser og de menneskelige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for, at den kan varetage sine forpligtelser i forbindelse med de i artikel 5, stk. 1, litra b), c), d) og e), omhandlede nationale rammebestemmelser.
1. Medlemsstaterne sikrer, at tilladelsesindehaveren har det primære ansvar for sikkerheden i forbindelse med anlæg og/eller aktiviteter til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Dette ansvar kan ikke overdrages.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de gældende nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehaverne under tilsyn fra den kompetente tilsynsmyndighed regelmæssigt vurderer, verificerer og løbende forbedrer sikkerheden i forbindelse med anlægget eller aktiviteten til håndtering af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel på en systematisk og kontrollerbar måde, så vidt det med rimelighed kan lade sig gøre. Dette sikres via en passende sikkerhedsvurdering, andre argumenter og beviser.
3. Som led i udstedelse af tilladelsen til et anlæg eller en aktivitet skal sikkerhedsdokumentationen omfatte udvikling og drift af en aktivitet og udvikling, drift og nedlæggelse af et anlæg eller lukning af et deponeringsanlæg samt perioden efter lukning af et deponeringsanlæg. Sikkerhedsdokumentationens omfang skal stå i forhold til operationens kompleksitet og størrelsen af de farer, der er forbundet med det radioaktive affald og brugte brændsel, og anlægget eller aktiviteten. Processen vedrørende tilladelser skal bidrage til sikkerheden i forbindelse med anlægget eller aktiviteten under normale driftsforhold, driftsforstyrrelser og design basis-uheld. Den skal garantere anlæggets eller aktivitetens sikkerhed. Der skal findes foranstaltninger til forebyggelse af ulykker og afbødning af følgerne af ulykker, herunder verifikation af de fysiske barrierer og tilladelsesindehaverens administrative beskyttelsesprocedurer, der skal slå fejl, før arbejdstagerne og befolkningen bliver signifikant berørt af ioniserende stråling. Ved hjælp af denne tilgang identificeres og reduceres usikkerheder.
4. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere opstiller og indfører integrerede håndteringssystemer, herunder kvalitetssikring, som på passende måde prioriterer sikkerheden i forbindelse med den samlede håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og regelmæssigt verificeres af den kompetente tilsynsmyndighed.
5. Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at tilladelsesindehavere sørger for og opretholder passende økonomiske og menneskelige ressourcer til at opfylde deres forpligtelser med hensyn til sikkerhed i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, jf. stk. 1-4.
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at alle parter indfører uddannelsesordninger for deres personale samt forsknings- og udviklingsaktiviteter for at dække de behov, der i forbindelse med det nationale program for håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald er for at opnå, opretholde og videreudvikle den nødvendige ekspertise og de nødvendige kvalifikationer.
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale rammebestemmelser kræver, at der er tilstrækkelige finansielle ressourcer, når der er behov herfor til gennemførelse af nationale programmer, jf. artikel 11, navnlig til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, under behørig hensyntagen til ansvaret hos producenten af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald.
1. Medlemsstaterne sikrer, at de nødvendige oplysninger vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald stilles til rådighed for arbejdstagerne og offentligheden. Denne forpligtelse omfatter, at den kompetente tilsynsmyndighed skal informere offentligheden på de områder, der ligger inden for dens kompetence. Oplysninger skal stilles til rådighed for offentligheden i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser, forudsat at dette ikke bringer andre interesser i fare, herunder bl.a. sikkerhed, der er anerkendt i national lovgivning eller internationale forpligtelser.
2. Medlemsstaterne sikrer, at offentligheden får de nødvendige muligheder for at deltage effektivt i beslutningsprocessen vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald i overensstemmelse med national lovgivning og internationale forpligtelser.
1. Den enkelte medlemsstat sørger for gennemførelsen af sit nationale program for håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (nationalt program) omfattende alle typer af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald under sin jurisdiktion og alle faser af håndteringen af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering.
2. Den enkelte medlemsstat reviderer og ajourfører regelmæssigt sit nationale program under hensyntagen til tekniske og videnskabelige fremskridt, hvor det er relevant, samt henstillinger, indvundne erfaringer og god praksis fra peerevalueringer.
1. De nationale programmer skal redegøre for, hvordan medlemsstaterne har til hensigt at gennemføre deres nationale politikker, jf. artikel 4, vedrørende ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald for at sikre, at målene med dette direktiv nås, og omfatte samtlige følgende:
a) de overordnede mål for medlemsstaternes nationale politik vedrørende håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
b) væsentlige større milepæle og klare tidsrammer for opnåelsen af disse milepæle i lyset af de overordnede mål med de nationale programmer
c) en opgørelse over alt brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald og skøn over forventninger til fremtidige mængder, herunder fra nedlæggelse, hvoraf det klart fremgår, hvor det radioaktive affald og det brugte nukleare brændsel befinder sig, og hvor stor en mængde der er tale om, i overensstemmelse med passende klassificering af det radioaktive affald
d) strategier eller planer og tekniske løsninger med hensyn til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald fra frembringelse til deponering
e) strategier eller planer for perioden efter lukning af et deponeringsanlæg inden for anlæggets levetid, herunder den periode, i hvilken der opretholdes fyldestgørende kontrol, og de metoder, der skal anvendes for at bevare viden om det pågældende anlæg på lang sigt
f) de forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter, der er nødvendige for at gennemføre løsninger til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald
g) ansvaret for gennemførelsen af det nationale program og de vigtigste resultatindikatorer til overvågning af fremskridt i retning af gennemførelse
h) en vurdering af de nationale programomkostninger og det grundlag og de hypoteser, som denne vurdering er baseret på, som skal omfatte en profil over tid
i) den eller de gældende finansieringsordninger
j) en gennemsigtighedspolitik eller -proces som omhandlet i artikel 10
k) en eventuel eller eventuelle indgåede aftaler med en medlemsstat eller et tredjeland om håndtering af brugt nukleart brændsel eller radioaktivt affald, herunder om anvendelse af deponeringsanlæg.
2. Det nationale program og den nationale politik kan samles i et enkelt dokument eller i en række dokumenter.
1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen deres nationale programmer og senere væsentlige ændringer.
2. Inden for en frist på seks måneder fra indberetningen kan Kommissionen anmode om præcisering og/eller udtale sig om, hvorvidt indholdet af det nationale program er i overensstemmelse med artikel 12.
3. Inden for en frist på seks måneder efter modtagelse af Kommissionens reaktion tilvejebringer medlemsstaterne den præcisering, der er anmodet om, og/eller informerer Kommissionen om enhver revision af de nationale programmer.
4. Ved afgørelser om at yde finansiel eller teknisk fællesskabsstøtte til anlæg eller aktiviteter i tilknytning til håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald tager Kommissionen medlemsstaternes præciseringer og fremskridtet med de nationale programmer i betragtning.
1. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen en rapport om gennemførelsen af dette direktiv, første gang senest den 23. august 2015 og herefter hvert tredje år, og drager fordel af gennemgangen og rapporteringen i medfør af den fælles konvention.
2. På grundlag af medlemsstaternes rapporter forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet følgende:
a) en rapport om forløbet af gennemførelsen af direktivet og
b) en opgørelse over radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel på Fællesskabets område og fremtidsudsigterne.
3. Medlemsstaterne foranstalter regelmæssigt og mindst hvert tiende år selvevalueringer af deres nationale rammebestemmelser, den kompetente tilsynsmyndighed, det nationale program og gennemførelsen heraf og indbyder til en international peerevaluering af deres nationale rammebestemmelser, kompetente tilsynsmyndighed og/eller nationale program for at sikre høje sikkerhedsstandarder for sikker håndtering af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald. Resultaterne af enhver peerevaluering skal rapporteres til Kommissionen og de andre medlemsstater og kan stilles til rådighed for offentligheden, når det ikke er i strid med sikkerheden og beskyttelsen af fortrolige oplysninger.
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 23. august 2013. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.
2. Forpligtelsen til at omsætte dette direktivs bestemmelser vedrørende brugt nukleart brændsel til national lovgivning og gennemføre dem gælder ikke for Cypern, Danmark, Estland, Irland, Letland, Luxembourg og Malta, så længe de ikke beslutter at udvikle nogen aktiviteter i tilknytning til nukleart brændsel.
3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv, samt senere ændringer af disse forskrifter.
4. Medlemsstaterne meddeler første gang Kommissionen indholdet af deres nationale program omfattende alle punkterne i artikel 12 snarest muligt, dog senest den 23. august 2015.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2011.
Udtalelse af 4.5.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Udtalelse af 23.6.2011 (endnu ikke offentliggjort i EUT).
Sag C-187/87 (Sml. 1988, s. 5013) og sag C-29/99 (Sml. 2002 I, s. 11221).
EFT L 371 af 30.12.1987, s. 76.
EFT L 357 af 7.12.1989, s. 31.
EUT L 346 af 31.12.2003, s. 57.
EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.
EUT L 337 af 5.12.2006, s. 21.
EUT L 338 af 17.12.2008, s. 69.
EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17.
EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
EUT L 330 af 28.11.2006, s. 31.
EUT L 195 af 17.7.2007, s. 44.