Indholdsfortegnelse
(Kommissionens direktiv 2011/66/EU om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF med henblik på at optage 4,5-dichlor-2-octyl-2H-isothiazol-3-on som et aktivt stof)
Bilag I til direktiv 98/8/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. juni 2012 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.
De anvender disse bestemmelser fra den 1. juli 2013.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 1. juli 2011.
EUT L 325 af 11.12.2007, s. 3.
OECD's serie af emissionsscenariedokumenter, nr. 2: Emission Scenario Document for Wood Preservatives, del 2, s. 64.
Ibid.
Følgende punkt indsættes i bilag I til direktiv 98/8/EF:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn | IUPAC-navn identifikationsnr. | Minimumsrenhed af det biocide produkts aktive stof i den form, det markedsføres | Optagelsesdato | Frist for overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 (undtagen for produkter, som indeholder mere end ét aktivt stof — her er fristen for overholdelse af artikel 16, stk. 3, den frist, der fastsættes i den sidste af afgørelserne om optagelse af dets aktive stof) | Udløbsdato for optagelsen | Produkttype | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| »44 | 4,5-dichlor-2-octyl-2H-isothiazol-3-on | 4,5-dichlor-2-octyl-2H-isothiazol-3-on EF-nr.: 264-843-8 CAS-nr.: 64359-81-5 | 950 g/kg | 1. juli 2013 | 30. juni 2015 | 30. juni 2023 | 8 | Ved behandlingen af en ansøgning om godkendelse af et produkt efter artikel 5 og bilag VI skal medlemsstaterne, når det er relevant for det pågældende produkt, vurdere de anvendelses- eller eksponeringsscenarier og de risici for befolkningsgrupper og delmiljøer, der ikke har været behandlet repræsentativt i risikovurderingen på EU-plan. Produkter må ikke godkendes til behandling af træ, der enten er vedvarende udsat for vejrliget, er beskyttet mod vejrliget, men udsat for jævnlig befugtning, eller er i kontakt med ferskvand, med mindre der forelægges data til godtgørelse af, at produktet opfylder kravene i artikel 5 og bilag VI, om nødvendigt med anvendelse af hensigtsmæssige risikobegrænsende foranstaltninger. Medlemsstaterne sikrer, at godkendelser gives på følgende betingelser: 1) For produkter, som er godkendt til industriel brug og/eller brug af fagfolk, skal der fastsættes sikre arbejdsprocedurer, og produkterne må kun anvendes med passende personlige værnemidler, medmindre det godtgøres i ansøgningen om godkendelse af et produkt, at risiciene for industrielle brugere og fagfolk kan begrænses til et acceptabelt niveau med andre midler. 2) Det skal for godkendte produkter fremgå af etiketter og eventuelle sikkerhedsdatablade, at nyligt behandlet træ efter behandlingen skal lagres overdækket eller på et hårdt og uigennemtrængeligt underlag under tag for at forebygge direkte spild ned i jord eller vand, og at eventuelt spild fra anvendelsen af produktet skal opsamles til genbrug eller bortskaffelse.« |
Med henblik på gennemførelsen af de fælles principper i bilag VI findes indholdet og konklusionerne af vurderingsrapporterne på Kommissionens websted: http://ec.europa.eu/comm/environment/biocides/index.htm