Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 604/2011 af 20. juni 2011 om tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur)
De varer, der er anført i kolonne (1) i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i den i kolonne (2) i skemaet nævnte KN-kode.
Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med EU-retten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i i et tidsrum på tre måneder.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 20. juni 2011.
EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
| Varebeskrivelse | Tarifering (KN-kode) | Begrundelse |
|---|---|---|
| (1) | (2) | (3) |
| 1. En cylinderformet beholder af stål, af længde ca. 30 cm og diameter ca. 3 cm (såkaldt »airbagoppustningsanordning«). Anordningen omfatter elektriske kontaktstifter, en tændsats, et kammer med en pyroteknisk ladning, et kammer med en blanding af gasser, filtre og en gasudladningsdyse. Gasblandingen består af dinitrogenoxid, argon og helium. Når et elektrisk signal fra motorkøretøjets sensorsystem aktiverer tændsatsen, starter der en proces, under hvilken den pyrotekniske ladning brænder, hvorved gasserne opvarmes, og der skabes et højt tryk. Gasserne udstødes gennem dysen og fylder airbaggen. Beholderen skal indbygges i et motorkøretøjs airbagsystem. | 8708 95 99 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVII samt teksten til KN-kode 8708 , 8708 95 og 8708 95 99 . Anordningens funktion er at fylde airbaggen med gasser og ikke at skabe pyrotekniske effekter som omhandlet i kapitel 36. Tarifering under pos. 3604 er derfor udelukket. »Luftgasgeneratorer« er varer til produktion af koks, antracit og andre kulstofholdige materialer. Gasproduktionsprocessen som følge af hurtige kemiske reaktioner (eksplosioner) i pyrotekniske materialer er ikke omfattet af pos. 8405 . Tarifering af en »airbagoppustningsanordning« under pos. 8405 er derfor udelukket. (Se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8405 , afsnit A og B.) Da anordningen er en del af en airbag med oppustningssystem (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8708 , afsnit O), skal den derfor tariferes under KN-kode 8708 95 99 . |
| 2. En cylinderformet beholder af stål, af længde ca. 21 cm og diameter ca. 5 cm (såkaldt »airbagoppustningsanordning«). Anordningen omfatter elektriske kontaktstifter, en tændsats, et kammer med en pyroteknisk ladning, et ekspansionskammer, filtre og en gasudladningsdyse. Når et elektrisk signal fra motorkøretøjets sensorsystem aktiverer tændsatsen, starter der en proces, under hvilken den pyrotekniske ladning brænder, hvorved ekspansionskammeret fyldes med gasser, og der skabes et højt tryk. Gasserne udstødes gennem dysen og fylder airbaggen. Beholderen skal indbygges i et motorkøretøjs airbagsystem. | 8708 95 99 | Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1 og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur, bestemmelse 3 til afsnit XVII samt teksten til KN-kode 8708 , 8708 95 og 8708 95 99 . Anordningens funktion er at fylde airbaggen med gasser og ikke at skabe pyrotekniske effekter som omhandlet i kapitel 36. Tarifering under pos. 3604 er derfor udelukket. »Luftgasgeneratorer« er varer til produktion af koks, antracit og andre kulstofholdige materialer. Gasproduktionsprocessen som følge af hurtige kemiske reaktioner (eksplosioner) i pyrotekniske materialer er ikke omfattet af pos. 8405 . Tarifering af en »airbagppustningsanordning« under pos. 8405 er derfor udelukket. (Se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8405 , afsnit A og B.) Da anordningen er en del af en airbag med oppustningssystem (se også Forklarende Bemærkninger til HS, pos. 8708 , afsnit O), skal den derfor tariferes under KN-kode 8708 95 99 . |