Indholdsfortegnelse
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/51/EU om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide anvendelsesområdet for status som fastboende udlænding til at omfatte personer med international beskyttelse)
I direktiv 2003/109/EF foretages følgende ændringer:
1) Artikel 2, litra f), affattes således:
»f) »international beskyttelse«: international beskyttelse som defineret i af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse
2) Artikel 3 ændres således:
a) stk. 2, litra c) og d), affattes således:
»c) har tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af en anden form for beskyttelse end international beskyttelse eller har ansøgt om opholdstilladelse på det grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status
d) har ansøgt om international beskyttelse, og hvis ansøgning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om«
b) stk. 3, litra c), affattes således:
»c) den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955, den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961, den reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1987, den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling af 24. november 1977, punkt 11 i tillægget til konventionen om flygtninge af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og den europæiske overenskomst af 16. oktober 1980 om overførsel af ansvar for flygtninge.«
3) Artikel 4 ændres således:
a) følgende stykke indsættes:
»1a. Medlemsstaterne tildeler ikke status som fastboende udlænding på grundlag af international beskyttelse i tilfælde af tilbagekaldelse eller afslutning af international beskyttelse eller afslag på forlængelse heraf, jf. , og .«
b) i stk. 2 tilføjes følgende afsnit:
»For så vidt angår personer, der har fået tildelt international beskyttelse, tages der ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede tidsrum hensyn til mindst halvdelen af tidsrummet mellem datoen for indgivelsen af den ansøgning om international beskyttelse, der ligger til grund for tildelingen af international beskyttelse, og datoen for udstedelsen af den opholdstilladelse, der er omhandlet i , eller til hele dette tidsrum, hvis det overstiger 18 måneder.«
4) I artikel 8 tilføjes følgende stykker:
»4. Når en medlemsstat udsteder en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til en tredjelandsstatsborger, som den har tildelt international beskyttelse, indsætter den følgende bemærkning i den berørte fastboende udlændings EU-opholdstilladelse under »bemærkninger«: » International beskyttelse tildelt af [medlemsstatens navn] den [dato]«.
5. Når en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge udstedes af en anden medlemsstat til en tredjelandsstatsborger, der allerede har en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge udstedt af en anden medlemsstat, der indeholder den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anfører den anden medlemsstat samme bemærkning i den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse.
Inden den anden medlemsstat anfører den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i den pågældende bemærkning, om at oplyse, hvorvidt den fastboende udlænding stadig er omfattet af international beskyttelse. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger. Hvis international beskyttelse er blevet inddraget ved en endelig afgørelse, anfører den anden medlemsstat ikke bemærkningen.
6. Hvis ansvaret for international beskyttelse af den fastboende udlænding i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning er blevet overført til den anden medlemsstat efter udstedelsen af den i stk. 5 omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, ændrer den anden medlemsstat den i stk. 4 omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed senest tre måneder efter overførslen.«
5) I artikel 9 indsættes følgende stykke:
»3a. Medlemsstaterne kan inddrage en status som fastboende udlænding i tilfælde af tilbagekaldelse af, afslutning af eller afslag på forlængelse af international beskyttelse, jf. , og , hvis den pågældende status som fastboende udlænding blev opnået på grundlag af international beskyttelse.«
6) I artikel 11 indsættes følgende stykke:
»4a. For så vidt angår den medlemsstat, der tildelte international beskyttelse, berører stk. 3 og 4 ikke direktiv 2004/83/EF.«
7) Artikel 12 ændres således:
a) der indsættes følgende stykker:
»3a. Når en medlemsstat beslutter at udvise en fastboende udlænding, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i den pågældende bemærkning, om at oplyse, hvorvidt den berørte person stadig er omfattet af international beskyttelse i denne medlemsstat. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger.
3b. Hvis den fastboende udlænding stadig er omfattet af international beskyttelse i den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, udvises vedkommende til denne medlemsstat, som med forbehold af den gældende EU-lovgivning eller nationale lovgivning og af princippet om familiens enhed straks og uden formaliteter tager den berørte person og dennes familiemedlemmer tilbage.
3c. Uanset stk. 3b bevarer den medlemsstat, der traf afgørelsen om udvisning, retten til i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser at udsende den fastboende udlænding til et andet land end den medlemsstat, der tildelte international beskyttelse, hvis den berørte person opfylder betingelserne i .«
b) der tilføjes følgende stykke:
»6. Denne artikel berører ikke .«
8) Følgende artikel indsættes:
»Artikel 19a
Ændringer af EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge
1. Når en fastboende udlændings EU-opholdstilladelse indeholder den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning, og når ansvaret for international beskyttelse af den fastboende udlænding i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning overføres til en anden medlemsstat, inden denne medlemsstat udsteder den i artikel 8, stk. 5, omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, anmoder den anden medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, om at ændre den omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed.
2. Får en fastboende udlænding international beskyttelse i den anden medlemsstat, inden denne medlemsstat udstedte den i artikel 8, stk. 5, omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, anmoder denne medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, om at ændre den ved at indsætte den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning.
3. Efter den i stk. 1 og 2 omhandlede anmodning udsteder den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse, den ændrede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra den anden medlemsstat.«
9) I artikel 22 indsættes følgende stykke:
»3a. Medmindre den internationale beskyttelse i mellemtiden er blevet inddraget, eller personen henhører under en af de kategorier, som er angivet i , finder stk. 3 i denne artikel ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første medlemsstat, indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i dette direktiv.
Dette stykke berører ikke .«
10) Artikel 25, første afsnit, affattes således:
»Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der skal være ansvarlige for at modtage og videresende de oplysninger og den dokumentation, som er omhandlet i artikel 8, 12, 19, 19a, 22 og 23.«
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 20. maj 2013. De underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. maj 2011.
Europa-Parlamentets holdning af 14.12.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 11.4.2011.
EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.