Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 439/2011 af 6. maj 2011 om en undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2454/93, hvad angår definitionen af begrebet »varer med oprindelsesstatus« med henblik på den generelle præferenceordning, for at tage hensyn til den særlige situation i Kap Verde, når det gælder eksport af visse fiskevarer til EU)
Undtagelsen i artikel 1 gælder for produkter, der eksporteres fra Kap Verde og angives til fri omsætning i EU i perioderne fra den 1. januar 2011 til den 31. december 2011, fra den 1. januar 2012 til den 31. december 2012, fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2013, fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 og fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2016 op til de mængder, der er angivet i bilaget, når betingelserne i artikel 74 i forordning (EØF) nr. 2454/93 er opfyldt.
De mængder, der er angivet i bilaget, forvaltes i overensstemmelse med artikel 308a, 308b og 308c i forordning (EØF) nr. 2454/93.
1. Kap Verdes toldmyndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at føre mængdekontrol med eksporten af de produkter, der er nævnt i artikel 1.
2. I rubrik 4 i oprindelsescertifikaterne, formular A, der udstedes af myndighederne i Kap Verde i henhold til denne forordning, anføres følgende: »Undtagelse — forordning (EU) nr. 439/2011«.
3. Myndighederne i Kap Verde sender hvert kvartal Kommissionen en opgørelse over de mængder, som der er udstedt oprindelsescertifikater, formular A, for i medfør af denne forordning, med angivelse af certifikaternes løbenumre.
1. Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Den anvendes fra den 1. januar 2011.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
| Løbenr. | KN-kode | | Varebeskrivelse | Perioder | Mængde (tons netto) | | ------- | ------------------------ | | ----------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------- | ----------------------------------------------------------- | | 09.1647 | 1604 15 11 ex 1604 19 97 | | Tilberedt eller konserveret makrelfilet (Scomber scombrus, Scomber japonicus, Scomber colias) | 1.1.2011 til 31.12.2011 1.1.2012 til 31.12.2012 1.1.2013 til 31.12.2013 1.1.2014 til 31.12.2014 1.1.2015 til 31.12.2015 1.1.2016 til 31.12.2016 | 2 500 ton 2 500 ton 2 500 ton 2 500 ton 2 500 ton 2 500 ton | | 09.1648 | ex 1604 19 97 | | Tilberedt eller konserveret filet af fregattun eller fregatmakrel (Auxis thazard, Auxis rochei) | 1.1.2011 til 31.12.2011 1.1.2012 til 31.12.2012 1.1.2013 til 31.12.2013 1.1.2014 til 31.12.2014 1.1.2015 til 31.12.2015 1.1.2016 til 31.12.2016 | 875 ton 875 ton 875 ton 875 ton 875 ton 875 ton |
() EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.
() EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1.
() EUT L 220 af 15.8.2008, s. 11.
() EUT L 266 af 9.10.2010, s. 39.