Indholdsfortegnelse
(Kommissionens gennemførelsesdirektiv (EU) 2011/47 om optagelse af aluminiumsulfat som aktivstof i Rådets direktiv 91/414/EØF og om ændring af Kommissionens beslutning 2008/941/EF)
Bilag I til direktiv 91/414/EØF ændres som angivet i bilaget til nærværende direktiv.
Rækken vedrørende aluminiumsulfat i bilaget til beslutning 2008/941/EF udgår.
Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 30. november 2011 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende love og bestemmelser og dette direktiv.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. december 2011.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
1. Om nødvendigt ændrer eller tilbagekalder medlemsstaterne i henhold til direktiv 91/414/EØF senest den 30. november 2011 eksisterende godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder aluminiumsulfat som aktivstof.
Inden da skal medlemsstaterne navnlig kontrollere, at betingelserne i bilag I til det direktiv vedrørende aluminiumsulfat er overholdt, dog ikke betingelserne i del B vedrørende dette aktivstof, og at indehaveren af godkendelsen er i besiddelse af eller har adgang til et dossier, der opfylder kravene i bilag II til det direktiv, jf. betingelserne i direktivets artikel 13.
2. Uanset stk. 1 revurderer medlemsstaterne for hvert godkendt plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder aluminiumsulfat, enten som eneste aktivstof eller som ét af flere aktivstoffer, som alle er optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF pr. 31. maj 2011, midlet i overensstemmelse med de ensartede principper i bilag VI til direktiv 91/414/EØF på grundlag af et dossier, der opfylder kravene i bilag III til nævnte direktiv, idet der samtidig tages højde for del B i bilag I til direktivet vedrørende aluminiumsulfat. På grundlag af den vurdering fastslår medlemsstaterne, om midlet opfylder kravene i -.
Derefter skal medlemsstaterne:
a) hvis det drejer sig om et middel, der indeholder aluminiumsulfat som eneste aktivstof, om nødvendigt ændre godkendelsen eller trække den tilbage senest den 31. maj 2015, eller
b) hvis det drejer sig om et middel, der indeholder aluminiumsulfat som ét af flere aktivstoffer, om nødvendigt ændre eller tilbagekalde godkendelsen senest den 31. maj 2015 eller senest den dato, der er fastsat for en sådan ændring eller tilbagekaldelse i det eller de pågældende direktiver, hvorved det eller de pågældende stoffer blev optaget i bilag I til direktiv 91/414/EØF, alt efter hvilket der er det seneste tidspunkt.
Dette direktiv træder i kraft den 1. juni 2011.
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 2011.
EFT L 168 af 27.6.2002, s. 14.
EUT L 379 af 24.12.2004, s. 13.
EUT L 335 af 13.12.2008, s. 91.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, »Conclusion on the peer review of the pesticide risk assessment of the active substance Aluminium sulfate«. EFSA Journal 2010;8(11):1889. [32 pp.] doi:10.2903/j.efsa.2010.1889. Tilgængelig online: www.efsa.europa.eu.
EFT L 366 af 15.12.1992, s. 10.
Følgende indsættes sidst i tabellen i bilag I til direktiv 91/414/EØF:
| Nr. | Almindeligt anvendt navn, identifikationsnummer | IUPAC-navn | Renhed | Ikrafttrædelse | Udløbsdato for stoffets optagelse i listen | Særlige bestemmelser |
|---|---|---|---|---|---|---|
| »351 | Aluminiumsulfat CAS-nr.: 10043-01-3 CIPAC-nr.: foreligger ikke | Aluminiumsulfat | 970 g/kg | 1.6.2011 | 31.5.2021 | DEL A Må kun tillades anvendt inden døre på prydplanter som baktericid efter høst. DEL B Med henblik på gennemførelsen af de ensartede principper i bilag VI skal der tages hensyn til konklusionerne i den reviderede vurderingsrapport om aluminiumsulfat, særlig tillæg I og II, som færdigbehandlet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed den 11. marts 2011. De berørte medlemsstater anmoder om, at der fremlægges bekræftende oplysninger i form af relevante analysedata om specifikationen af det tekniske materiale som industrielt fremstillet. De berørte medlemsstater sørger for, at ansøgeren forelægger Kommissionen disse oplysninger senest den 1. december 2011.« |
Yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation fremgår af den reviderede vurderingsrapport.